-
1 kamp
sg - kampen, pl - kampe1) борьба́ ж; би́тва ж2) спорт. состяза́ние с, матч м* * *battle, combat, conflict, fight, game, match, play, scramble, scrimmage, struggle, tie* * *(en -e)(også fig) fight,( hård, langvarig) struggle ( fx the fight (, struggle) for freedom (, against poverty); the struggle for existence (, power)),(fig også) battle ( fx the battle for promotion (, first place); the daily battle (el. struggle) to make ends meet);( det at kæmpe, også mil.) fighting ( fx there was fighting in the streets);(mil. også) action ( fx clear the decks for action; killed in action), combat ( fx armed combat; combat patrol, combat zone);( enkelt kamp, mil.) action,( sportskamp) match ( fx a football (, tennis) match),( privat) game ( fx let's have a game of football);[ kampen for tilværelsen] the struggle for life (el. existence);[ føre en håbløs kamp] fight a losing battle;[ hårde kampe](mil.) heavy fighting;[ indre kamp] inward struggle;[ kamp på liv og død] life-and-death struggle;[ tage kampen op] give battle ( fx they stopped in their flight and gave battle); show fight;[ tage kampen op med dem] make a stand against them;[ overgive sig uden kamp] surrender without a fight (, without fighting, without offering resistance). -
2 tävla
verbum1. kæmpe, kappesDet er fedt at kæmpe for S. (fx i sport)2. være ligeså god/dygtig som nogenIngen gør det lige så godt som A., når det drejer sig om at arrangere vellykkede festerSærlige udtryk:Bortlodde, udlodde -
3 vapen
substantiv1. våben (våben m.m.)Hur många kvinnor finns det i flygvapnet?
Hvor mange kvinder er der i flyvevåbnet?
4. heraldisk symbol for slægt, stat, by og lign.Malmö stadsvapen går tillbaka till 1437. Det föreställer ett rött griphuvud med en gyllene krona, en hjälm och strutsfjädrar i silver
M. stadsvåben går tilbage til 1437. Det forestiller et rødt grifhoved med en gylden krone, en hjelm og strudsefjer i sølv
eldvapen; kärnvapen; skjutvapen
skydevåben; atomvåben; skydevåben
Gribe til våben, starte en krig
Lägga ner (sträcka) vapen, nedlägga vapnen
Strække våben, nedlægge våbnene, overgive sig, indrømme sit nederlag
Strida med blanka vapen (t.ex. ett svärd), strida på ett ärligt sätt
Kæmpe med blanke våben (fx et sværd), kæmpe på en ærlig måde
Tunge våben, våben der ikke kan bæres af én person alene
-
4 vapen
substantiv1. våben (våben m.m.)När tystnar vapnen?
Hvornår tier våbnene stille, hvornår holder krigen op?Hur många kvinnor finns det i flygvapnet?
Hvor mange kvinder er der i flyvevåbnet?4. heraldisk symbol for slægt, stat, by og lign.Malmö stadsvapen går tillbaka till 1437. Det föreställer ett rött griphuvud med en gyllene krona, en hjälm och strutsfjädrar i silver
M. stadsvåben går tilbage til 1437. Det forestiller et rødt grifhoved med en gylden krone, en hjelm og strudsefjer i sølvSammensatte udtryk:eldvapen; kärnvapen; skjutvapen
skydevåben; atomvåben; skydevåbenSærlige udtryk:Gribe til våben, starte en krigLägga ner (sträcka) vapen, nedlägga vapnen
Strække våben, nedlægge våbnene, overgive sig, indrømme sit nederlagStrida med blanka vapen (t.ex. ett svärd), strida på ett ärligt sätt
Kæmpe med blanke våben (fx et sværd), kæmpe på en ærlig mådeTunge våben, våben der ikke kan bæres af én person alene -
5 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
6 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
7 fight it out
(to fight on to a decisive end: Although they were both exhausted the armies fought it out until the attackers were victorious at dawn; Fight it out among yourselves which of you is to go.) kæmpe til den bitre ende; slås om det* * *(to fight on to a decisive end: Although they were both exhausted the armies fought it out until the attackers were victorious at dawn; Fight it out among yourselves which of you is to go.) kæmpe til den bitre ende; slås om det -
8 jätte-
præfiks (forstavelse, forled)1. kæmpe, i overdreven grad (bruges som forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Det låter jättebra (jätteballt)!
Det lyder virkelig godt!
Det regnar jättemycket, så vi stannar inne
Det øser ned, så vi bliver inden døre
Rigtig mange M-boere shopper i Kbh.
-
9 droppe
substantiv1. dråbe, stænkI. er religiøs, og hun har aldrig smagt en dråbe alkoholVill du ha mer kaffe? - Bara fem droppar, tack!
Vil du ha' mere kaffe?- Kun et par dråber, tak!Det växer så det knakar under snön. När snön smälter bort kommer snödropparna fram
Det vokser så det knager under sneen. Når sneen smelter, dukker vintergækkerne opSammensatte udtryk:bloddroppe; daggdroppe; svettdroppe
bloddråbe; dugdråbe; sveddråbeSærlige udtryk:En dråbe i havet, en forholdsvis lille mængde, en ubetydelighedDet var dråben, der fik bægeret til at flyde over -
10 jätte-
præfiks (forstavelse, forled)1. kæmpe, i overdreven grad (bruges som forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Det låter jättebra (jätteballt)!
Det lyder virkelig godt!Det regnar jättemycket, så vi stannar inne
Det øser ned, så vi bliver inden døreRigtig mange M-boere shopper i Kbh. -
11 yderst
extreme, greatly, highly, most, outermost, utmost* * *I. adj( udvendig) outer ( fx side);( længst ude) outermost ( fx layer, ring, stars), extreme ( fx at the extreme end; on the extreme edge; the extreme left wing of the party);(fig: størst) utmost ( fx danger, misery, poverty; of the utmost importance);[ den yderste dag] the Last Day, the Day of Judgment;[ den yderste grænse] the absolute limit;(dvs politisk) the extreme Left;[ i yderste øjeblik] at the last moment,T in the nick of time;(se også nødsfald);[ med det, sit:][ til det yderste] to the utmost, to the limit;[ drive en til det yderste] drive somebody to extremities;[ kæmpe til det yderste] fight to the bitter end;(se også anstrenge);[ gøre sit yderste] do one's utmost;[ ligge på sit yderste] be dying, be at death's door,T be at one's last gasp.II. adv farthest out, at (el. on) the outside ( fx walk on the outside), at the extreme end, at the very edge;( i højeste grad) extremely ( fx dangerous, difficult, easy, fast; an extremely reasonable price), highly ( fx desirable, disappointed, infectious, interesting, irritated, natural, pleased, sensitive, surprised, suspicious);(mere F) ( stærkere) exceedingly ( fx dangerous, difficult, fast, nervous),( svagere) most ( fx dangerous, kind);[ ligge yderst] lie on the edge of the bed;[ yderst til højre] at (el. on) the far (el. extreme) right. -
12 motstånd
substantiv1. modstand, opposition, forsvarDet er kun den cyklist, der kører forrest, der må kæmpe mod vindmodstanden
Følge den mindste modstands lov, vælge det nemmeste alternativ
-
13 ond
adjektiv1. ond, ondskabsfuldHun taler aldrig ondt om nogen, bagtaler aldrig nogen
2. vred3. dårlig (modsat god), ugunstig m.m.4. øm, som gør ondtSlide og slæbe, døje meget rent fysisk
Jeg synes ikke, at det er noget dårligt ved det
Ondt i håret, tømmermænd
-
14 hög
I substantiv1. (høj) bunke, stabelTar du hand om högen med smutskläder!
Vil du tage dig af snavsetøjsbunken!2. stor gruppe/mængdeSammensatte udtryk:dynghög; pappershög; slagghög
mødding; papirbunke; bunke slaggerSærlige udtryk:II adjektiv1. høj, som foregår/findes på stor højdeEn hög hatt, ett högt torn, höga klackar
En høj hat, et højt tårn, høje hæleHar ni en stege som är högre, jag når inte upp!
Har I en stige der er højere, jeg kan ikke nå helt op!2. høj (angivelser af mål), som vurderes højt/ligger højt på en skalaK. er 152 m højt og ligger i D. (dyrehaven) (K.= radio- og TV-tårn)Höga ambitioner, höga betyg, högre studier
Høje ambitioner, høje karakterer, højere studier3. høj, om værdi, kvalitet, styrke m.m. (fx om lyde, toner)4. indflydelsesrig, vigtig, magtfuldE. har en høj stilling i det svenske udenrigsministerium5. fin, fornem, ædelAtt hjälpa nödlidande barn är helt i linje med UNICEFs höga ideal och syften
E. har høje tanker om præsten og vil ikke lytte til al sladderenOS - de höga olympiska idealen som övergivits och som utbytts mot professionalism och kommersialism
OL - de høje olympiske idealer som man har forladt, og som er blevet udskiftet med professionalisme og kommercialisme8. høj, påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)Hög eller bara knäpp?
Høj eller bare mærkelig?Særlige udtryk:Holde hovedet højt, bevare sit selvværd, ikke miste modetSmälla lika högt; Smälla högre (högst)
Være lige meget værd; Være mere (mest) værdVære hovedet højere (end...)I högan sky (högan=gammel akkusativform)
På det højeste sted, i den mest indflydelsesrige gruppe, i regeringen -
15 motstånd
substantiv1. modstand, opposition, forsvarDet er kun den cyklist, der kører forrest, der må kæmpe mod vindmodstandenSærlige udtryk:Følge den mindste modstands lov, vælge det nemmeste alternativ -
16 ond
adjektiv1. ond, ondskabsfuldHun taler aldrig ondt om nogen, bagtaler aldrig nogen2. vred3. dårlig (modsat god), ugunstig m.m.4. øm, som gør ondtSærlige udtryk:Slide og slæbe, døje meget rent fysiskJeg synes ikke, at det er noget dårligt ved detOndt i håret, tømmermænd -
17 cool
adjektiv1. cool, kølig, rolig, sikker, tjekket, uberørt m.m.M. er en typisk coolgirl
2. moderne, in, heftig, lækker, sympatisk m.m.Det er heftigt at kæmpe (turnere, deltage i konkurrence) for S.
Var finns det coolaste hänget i Köpenhamn?
Hvor ligger det mest coole sted (bar, pub, restaurant, klub m.m.) i Kbh.?
Hon är bara ocool!
Hun er bare kedelig (umoderne, ulækker, usympatisk)!
-
18 cool
adjektiv1. cool, kølig, rolig, sikker, tjekket, uberørt m.m.M. er en typisk coolgirl2. moderne, in, heftig, lækker, sympatisk m.m.Det er heftigt at kæmpe (turnere, deltage i konkurrence) for S.Var finns det coolaste hänget i Köpenhamn?
Hvor ligger det mest coole sted (bar, pub, restaurant, klub m.m.) i Kbh.?Hon är bara ocool!
Hun er bare kedelig (umoderne, ulækker, usympatisk)! -
19 jihad
ubøjeligt substantiv1. jihad, at kæmpe/at anstrenge sig til det yderste/en stræben på Guds vejDet är en felaktig föreställning att jihad enbart är synonymt med heligt krig. Detta är bara en del av begreppet
Det er en forkert forestilling at jihad kun er synonymt med hellig krig. Det er kun en del af begrebet -
20 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra.
См. также в других словарях:
Debellation — Det at nedkæmpe, kue … Danske encyklopædi
Terrorangrebet den 11. September — Om morgen den 11. September 2001, 4 passagerfly blev overtaget næsten i samme øjeblik over U.S.A. 2 af dem styrtede ned i World Trade Center i New York 1 af dem styrtede ned Pentagon (U.S Militær hovedkvater) Begge tårne i World Trade Center,… … Danske encyklopædi
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
Erik 1. Ejegod — Dansk konge 1095 1103. Døde på Cypern i 1103 under en pilgrimsfærd til Det Hellige Land. Hans Dronning Bodil nåede det Hellige Land, men døde af sygdom. Erik 1. Ejegod oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret … Danske encyklopædi
Atomkraft — er betegnelsen for den energi der skyldes processer i eller mellem atomkernerne, i modsætning til frigjort kemisk energi, der beror på bindingsforhold og omlejringer mellem elektronerne. Der er to grundlæggende former for Atomkraft: Fission og… … Danske encyklopædi
Slaget ved Køge — den 29. august 1807 stod mellem engelske landtropper, der belejrede København, og det danske landeværn. Da den engelske regering frygtede at den stærke danske flåde skulle falde i Frankrigs hænder, fremsattes et ultimatum til den danske regering… … Danske encyklopædi
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to (eller flere) ord, afhænger som hovedregel af hvordan forbindelsen udtales (om undtagelser, se § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen). (1) I ÉT ORD Hvis en ordforbindelse udtales med hovedtryk… … Dansk ordbog
Erik 2. Emune — (Erik II), (frille)søn af Erik Ejegod, konge af Danmark fra 1134 1137 efter at have gjort det af med konkurrenterne Magnus og Harald Kesja. Erik arbejder på at få sin dræbte halvbroder Knud Lavard helgenkåret for at befæste slægtens krav på… … Danske encyklopædi
Zichy — Zichy, en af Ungarns ældste og mest fremragende adelsætter, kendes allerede i 13. århundrede, fik 1655 friherre og 1679 grevetitel. 1) Karl (1753 1826), blev 1775 ansat i hofkammeret i Wien, vandt Josef 2.s yndest og blev 1788 Judex Curiae og… … Danske encyklopædi
brod — I brod 1. brod sb., den, de, dene (spidst æglægnings el. stikkeorgan hos visse insekter); stampe mod brodden (kæmpe mod noget uundgåeligt); tage brodden af noget (dæmpe noget) II brod 2. brod sb., det, brod, dene (brænding; bølgekam) … Dansk ordbog
Angola — har cirka 14 millioner indbyggere. Hovedstaden Luanda har cirka 3 millioner indbyggere. Landet var en portugisisk koloni indtil 1975. Herefter blev landet selvstændigt, men en lang række af blodige borgerkrige har præget landet siden. De… … Danske encyklopædi