-
1 nægte
deny, disclaim, refuse* * *vb deny ( fx he denied that it would be possible for him to do it);( afslå) refuse,( høfligere, F) decline;[ nægte én noget] refuse (, blidere, F: deny) somebody something ( fx he was refused admittance; he denies her nothing; it would be wrong to deny it to him);[ nægte at gøre det] refuse (, decline) to do it;[ nægte at have gjort det] deny having done it;[ nægte at modtage] refuse,( høfligere, F) decline;[ det kan ikke nægtes] there is no denying it; it cannot be denied;T there is no getting away from it;[ nægte sig hjemme] refuse to see anybody;[ nægte sig det nødvendige] deny oneself the necessaries of life;[ nægte sig skyldig] deny the charge,( ved retten) plead not guilty;(se også nægtende). -
2 fornægte
1отрица́ть; отрека́тьсяíkke fornǽgte sig (selv) — быть ве́рным (самому́) себе́
* * ** * *vb( nægte at vedkende sig) disown ( fx disown one's son); deny ( fx Peter denied Christ);( nægte at tro på) deny ( fx deny God);[ hendes gode humør fornægtede sig ikke] her cheerfulness did not fail her; she behaved with her usual cheerfulness. -
3 afkræfte
-
4 benægte
1отрица́ть; отка́зываться (от чего-л.)* * ** * *vb deny;( nægte at tilstå) refuse to confess;(se også nægte (sig skyldig)). -
5 bestride
* * *vb( benægte) deny ( fx his allegation),( angribe) dispute ( fx a theory), challenge ( fx his views);( varetage) perform,F discharge ( fx a task);( betale) pay,F defray;[ det kan ikke bestrides at] there is no denying that. -
6 dementere
vb deny ( fx the Government has denied rumours that...). -
7 fragå
vb( nægte) deny;( skulle fradrages) be to be deducted;[i beløbet fragår 5%] five per cent must be deducted from the amount;[ fragå arv og gæld] disclaim liabilities on succeeding to property. -
8 frakende
* deprive of ( fx he was deprived of his office by judgement);(fig) deny;[ man kan ikke frakende ham dygtighed] his ability is beyond dispute;[ frakende ham førerbeviset (el. retten til at føre motorkøretøj)] suspend his driving licence; disqualify (el. ban) him from driving. -
9 rent
adv( moralsk) purely, cleanly;( udelukkende) all ( fx an all-Danish team);[ gøre rent] clean (house);[ gøre rent i huset] clean (, T: do) the house;[ gøre rent i et værelse] clean (out) a room,T do (out) a room;[ han havde rent glemt det] he had clean forgotten it;(etc) from a purely historical (etc) point of view;[ skrive rent], se renskrive;[ synge rent] sing in tune, sing true;[ tale rent]( om børn) speak properly;[ rent tilfældigt], se tilfældig;[ rent ud]( uforbeholdent) straight, point-blank ( fx ask somebody (, deny something) point-blank; tell him point-blank that he is a fool), outright,T straight out;( stærkere) bluntly;( fuldkommen) absolutely ( fx amazing, terrible);[ rent ud sagt] to put it bluntly, to use plain language;[ sige sin mening rent ud] speak one's mind. -
10 skyldig
culpable, at fault, guilty, owing* * *adj guilty;( tilbørlig) due ( fx with due respect);( som skyldes bort) owed;[ den skyldige] the culprit, the offender;[ det skyldige beløb] the amount owing;[ han blev hende svar skyldig] he could not think of an answer;[ han blev aldrig nogen svar skyldig] he was never at a loss for an answer;[ dømme én skyldig] find somebody guilty;[ gøre sig skyldig i] be (, render oneself) guilty of, commit;[ med skyldigt hensyn til] with due regard to;[ ikke skyldig] not guilty;[ nægte sig skyldig] deny the charge,( i retten) plead not guilty;[ være én tak skyldig], se II. tak. -
11 at benægte
to deny -
12 at nægte
to deny
См. также в других словарях:
deny — de·ny vt de·nied, de·ny·ing 1: to declare untrue a party...shall admit or deny the averments Federal Rules of Civil Procedure Rule 8(b) compare avoid 2: to refuse to grant denied the moti … Law dictionary
deny — deny, gainsay, contradict, negative, traverse, impugn, contravene are comparable as meaning, when they refer to an act, to declare something untrue, untenable, or unworthy of consideration or, when they refer to a condition, to go counter to what … New Dictionary of Synonyms
Deny — De*ny , v. t. [imp. & p. p. {Denied}; p. pr. & vb. n. {Denying}.] [OE. denien, denaien, OF. denier, deneer, F. d[ e]nier, fr. L. denegare; de + negare to say no, deny. See {Negation}.] 1. To declare not to be true; to gainsay; to contradict;… … The Collaborative International Dictionary of English
deny — [dē nī′, dinī′] vt. denied, denying [ME denien < OFr denier < L denegare < de , intens. + negare, to deny: see NEGATION] 1. to declare (a statement) untrue; contradict 2. to refuse to accept as true or right; reject as unfounded, unreal … English World dictionary
deny — early 14c., from O.Fr. denoiir deny, repudiate, withhold, from L. denegare to deny, reject, refuse (Cf. It. dinegarre, Sp. denegar), from de away (see DE (Cf. de )) + negare refuse, say no, from Old L. nec not, from Italic base … Etymology dictionary
deny — ► VERB (denies, denied) 1) refuse to admit the truth or existence of. 2) refuse to give (something requested or desired) to. 3) (deny oneself) go without. ORIGIN Old French deneier, from Latin denegare, from negare say no … English terms dictionary
Deny — De*ny , v. i. To answer in ??? negative; to declare an assertion not to be true. [1913 Webster] Then Sarah denied, saying, I laughed not; for she was afraid. Gen. xviii. 15. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
Deny — [də ni], Jean Joseph Thaddée, Orientalist, * Kiew 12. 7. 1879, ✝ Gérardmer 5. 11. 1963; Professor in Paris, verfasste wichtige Arbeiten zur türkischen Sprachforschung, osmanischen Kultur und Verwaltungsgeschichte und zur orientalischen… … Universal-Lexikon
deny — [v] disagree, renounce, decline abjure, abnegate, ban, begrudge, call on, contradict, contravene, controvert, curb, disacknowledge, disallow, disavow, disbelieve, discard, disclaim, discredit, disown, disprove, doubt, enjoin from, eschew, exclude … New thesaurus
deny */*/*/ — UK [dɪˈnaɪ] / US verb [transitive] Word forms deny : present tense I/you/we/they deny he/she/it denies present participle denying past tense denied past participle denied 1) a) to say that you did not do something that someone has accused you of… … English dictionary
deny — de|ny [ dı naı ] verb transitive *** 1. ) to say that you did not do something that someone has accused you of doing: deny (that): A spokesman denied that the company had acted irresponsibly. deny (doing) something: He still denies murdering his… … Usage of the words and phrases in modern English