-
1 besindelse
(en)( fatning) composure;( eftertanke) reflection;[ tabe besindelsen] lose one's head;[ bringe en til besindelse] bring somebody to his senses;[ komme til besindelse], se besinde (sig). -
2 besindelse
besindelse [be'senˀəlsə] <-n> Besinnung f;tabe besindelsen fig die Besinnung verlieren;komme til besindelse fig zur Besinnung kommen -
3 besindelse
-
4 besindelse
xxxsang-froid mcontenance f -
5 besindelse
самообладание (присутствие духа) (ср.) -
6 самообладание
sb. besindelse, fatning* * *sb nselvbeherskelse; besindelse. -
7 besinning
substantiv1. besindelse, eftertankeMana till besinning, förlora besinningen
Opfordre til besindelse, miste besindelsen
-
8 tillnyktring
substantiv1. besindelse, eftertanke, opvågnenFrån tillväxt till tillnyktring?
Fra tilvækst til besindelse?
-
9 besinning
substantiv1. besindelse, eftertankeMana till besinning, förlora besinningen
Opfordre til besindelse, miste besindelsen -
10 tillnyktring
substantiv1. besindelse, eftertanke, opvågnenFrån tillväxt till tillnyktring?
Fra tilvækst til besindelse? -
11 Besinnung
Be'sinnung f <0> besindelse, bevidsthed; fig fatning;zur Besinnung kommen komme til besindelse ( oder sig selv) -
12 одуматься
-
13 терпение
-
14 mana
verbum1. mane til efterfølgelse, anspore, opfordre -
15 присутствие духа
sb. besindelse -
16 mana
verbum1. mane til efterfølgelse, anspore, opfordreSærlige udtryk: -
17 Besinnen
1. sich besinnen ( nachdenken) besinde sig, tænke efter; ( sich erinnern) huske, erindre; ( sich fassen) komme til sig selv, fatte sig;wenn ich mich richtig besinne hvis jeg husker ret;sich eines Besseren besinnen komme på andre ( oder bedre) tanker; -
18 besinnen
1. sich besinnen ( nachdenken) besinde sig, tænke efter; ( sich erinnern) huske, erindre; ( sich fassen) komme til sig selv, fatte sig;wenn ich mich richtig besinne hvis jeg husker ret;sich eines Besseren besinnen komme på andre ( oder bedre) tanker; -
19 Selbstbesinnung
Selbstbesinnung f selvransagelse; besindelse -
20 contenance
xxx fbesindelsemådeholdsansselvbeherskelse
- 1
- 2
См. также в других словарях:
besindelse — be|sin|del|se sb., n; tabe el. miste besindelsen; komme til besindelse … Dansk ordbog
