-
81 Wirtschaftsrat
Wírtschaftsrat m -(e)s,..räteэкономи́ческий сове́тWí rtschaftsrat des Bezí rkes — окружно́й экономи́ческий сове́т
-
82 dag
substantiv1. dag, dagslys2. dag, døgn3. ugedag, datoVad är det för dag i dag?
Hvad dag er det i dag?Særlige udtryk:Som kan mærkes, som bliver tydeligSe dagens lys, blive fødtDag ud og dag ind, mange dage efter hinanden (beklagelse)Lige nu, lige købt, lige anskaffet og lign.Vad i all sin dar!
Hvad i alverden!I alderdommen, når man er gammelTage sig af dage, tage livet af sig -
83 effekt
substantiv1. effekt, virkning, resultat2. indvirkning, (faktisk) påvirkning (fx om videnskabelige forsøg)Vad anser homeopater om placeboeffekten?
Hvad mener homeøpater om placeboeffekten?3. effekt, noget der mærkes tydeligt (påvirkning af sanserne)5. ting, ejendele, bagage (mest i plur.)Här kan man hämta kvarglömda (rese)effekter!
Glemt bagage kan hentes her!Sammensatte udtryk:färgeffekt; ljudeffekt; ljuseffekt
farveeffekt; lydeffekt; lyseffekt -
84 framhäva
verbum1. fremhæve, sige at noget er vigtigt2. få noget at ses/mærkes på en tydelig mådeÄven killar framhäver brösten/bröstet med tatueringar, band, pärlor m.m.
Også mænd fremhæver deres bryster/bryst med tatoveringer, bånd, pærler m.m. -
85 framträdande
I adjektiv1. vigtig2. som ses/mærkes tydeligtII substantiv1. fremtræden, optrædenEn fremtræden, som vækker (vakte) stort bifald -
86 frappant
adjektiv1. frappant, som ses/mærkes tydeligtZarah Leander, en frappant dam med en uppseendeväckande röst
Z.L., en frappant dame med en opsigtsvækkende stemme (Z.L. 1907-81, sanger, skuespiller) -
87 genförändrad
adjektivEn genförändrad produkt bör märkas!
Et genmanipuleret produkt bør mærkes! -
88 gry
I substantiv1. anlæg, stof, karakter m.m.Der er godt stof i I:s drenge, der er go i demII verbum1. gry, lysne2. dæmre, begynde at mærkes -
89 gällande
adjektiv1. gældendeSærlige udtryk:Gøre sig gældende, begynde at mærkes; Klare sig godt (fx i en konkurrence) -
90 infiltrera
verbum -
91 kännas
verbum1. føles, mærkesHur känns det att fylla åttio?
Hvordan føles det at blive (fylde) firs?Det virker o.k.2. føles (om temperatur, smag, duft, smerte m.m.)Vattnet känns kallt, jag tror inte jag vill bada!
Vandet føles koldt, jeg tror ikke, at jeg vil i vandet! -
92 märk-dna
-
93 rätt
I substantiv2. rettighedMed vilken rätt kommer du hit och ställer till det?
Med hvilken ret kommer du her og laver vrøvl?3. love og regler i et samfund (jura, lov og ret m.m.)Iflg. gældende lov4. domstol (jura, lov og ret m.m.)5. madretInte många rätter på menyn!
Ikke mange retter på menuen!Sammensatte udtryk:föräldrarätt; nyttjanderätt; yttranderätt
forældremyndighed; brugsret; ytringsfrihedSærlige udtryk:Ta ut sin rätt: Åldern tar ut sin rätt
Begynde at mærkes: Alderen gør sig gældende, kræver sin retMed al ret, fordi det er ret og rigtigtII adjektiv1. rigtig, korrekt, som stemmerHar man 43 (förtitre) i skor är det svårt att hitta något snyggt i rätt skostorlek
Har man nummer 43 i sko, er det svært at finde noget pænt i den rette størrelse2. godt, moralsk rigtigt (hverdagssprog/slang)Är det rätt att använda grisar som försöksdjur?
Er det rigtigt at bruge grise som forsøgsdyr, bør man det?3. moderne, pæn (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Møde den rette (m/k)Det er ret og rimeligt, det er helt rimeligtDet är (var) rätt åt dig!
Det har (havde) du rigtig godt af!Ret skal være ret, det skal være retfærdigt og reglerne skal følgesIII adverbium1. ganske, nogenlunde, temmeligKören sjöng rätt (ganska, tämligen) bra
2. rigtig, korrekt, som stemmer3. ret, lige5. pludseligJag kommer strax, jag ska bara leta rätt på nycklar och pengar
Jeg kommer lige straks, jeg skal bare lige finde mine nøgler og nogen pengeSammensatte udtryk:lodrätt; spikrätt; upprätt
lodret; snorlige; opretSærlige udtryk:Hitta (leta, snoka, söka) rätt på något
Finde, få fat i, opsnuse nogetDet står inte rätt till med någon (något): Det står inte rätt till med Lotten
Der er et eller andet galt med nogen (noget): Der er noget galt med L.Ret og slet, helt enkeltIV substantiv -
94 signifikant
adjektiv1. signifikant, som er til stede/gør sig gældende i så høj grad at det tydeligt kan mærkes/måles eller lign. -
95 skillnad
substantiv1. forskel, ulighed2. differenceSammensatte udtryk:könsskillnad; nyansskillnad; åldersskillnad
kønsforskel; nuanceforskel; aldersforskelkostnadsskillnad; löneskillnad; prisskillnad
omkostningsdifference; lønforskel; prisforskelSærlige udtryk:Gøre en forskel, kunne mærkesDet gør ingen forskel, det spiller ingen rolle, det er lige megetDet va skillnad det!
Det er sandelig noget andet!Til forskel fra, i modsætning til -
96 skina
uregelmæssigt verbum1. skinne, stråle,"Frida till ro sig lagt, månen skiner, anar ej vad jag har sagt, i tysthet på min stråt"
"F. er gået i seng, månen skinner, aner ikke hvad jeg har sagt, i stilheden på min vej" (fra "Fridas visor" af Birger Sjöberg 1885-1929, forf., komponist og sanger)Særlige udtryk:Skinne igennem, mærkes tydeligt selv om man prøver på at skjule detStråle som en sol, se meget glad ud -
97 skydd
substantiv1. beskyttelse, sikkerhed2. sikkerhed m.m. (om økonomiske forhold)3. fil- og programbeskyttelse, virusbeskyttelse (IT)4. ly, læEster talade om att de hade sökt (tagit) skydd i ladan och att hon varit livrädd
E. fortalte, at de havde søgt ly i laden, og at hun havde været frygtelig bangeHar du skydd?
Bruger du prævention? (p-piller, kondom og lign.)Sammensatte udtryk:munskydd; hörselskydd; knäskydd
mundbeskytter; høreværn; knæbeskytter -
98 smyg
substantiv1. smug, krog, niche, fordybningJeg plejer at sidde i vinduesnichen og sole mig, tage solbad2. gærdesmutte (fugl m.m.)3. smig, en ikke-retvinklet samling mellem to kanter eller flader, redskab af træ eller metal til måling af skæve vinkler (matematik, algebra, geometri)Sammensatte udtryk:smyglyssna; smygläsa; smygplocka
lytte, læse, stjæle i smugSærlige udtryk:I hemmelighed, uden at det mærkes -
99 smyga
uregelmæssigt verbum1. liste, luske, snige (ofte med præp. 'igång, in, omkring')Hon smög igång tidigt i morse, medan alla låg och sov
Hun gik stilfærdigt i gang tidligt i morges, mens alle lå og sov2. holde noget hemmeligt, gøre noget i hemmelighedL. har et eller andet for af privat karakter3. findes uden at egtl. mærkes (om genstande og foreteelser)Særlige udtryk: -
100 smyga ner
uregelmæssigt verbum1. putte noget ned i noget uden at det mærkes, umærkeligt lade noget glide ned i nogetJenny stod och tittade på tidningshyllan medan hon smög ner några chokladkakor i fickan
J. stod og kiggede på avishylden mens hon listede nogle plader chokolade ned i lommen
См. также в других словарях:
Tərkeş — Infobox Settlement name =Tərkeş settlement type=Municipality native name = pushpin pushpin mapsize =300 subdivision type = Country subdivision name = flag|Azerbaijan subdivision type1 = Rayon subdivision name1 =Oghuz leader title = leader name =… … Wikipedia
ləşkərkeş — f. qoşun çəkən, ordu yeridən … Klassik Azərbaycan ədəbiyyatında islənən ərəb və fars sözləri lüğəti
sərkeş — f. 1) baş qaldıran; 2) m. itaətsiz, sözə qulaq asmayan … Klassik Azərbaycan ədəbiyyatında islənən ərəb və fars sözləri lüğəti
tərkeş — f. bax: tirkeş … Klassik Azərbaycan ədəbiyyatında islənən ərəb və fars sözləri lüğəti
xəncərkeş — f. 1) xəncər sıyırıb vuran, xəncər çəkib vuruşmağa hazırlaşan; 2) m. qatil, adamöldürən … Klassik Azərbaycan ədəbiyyatında islənən ərəb və fars sözləri lüğəti
sərkeş — <fars.> bax dikbaş … Azərbaycan dilinin izahlı lüğəti
žiurkė — žiùrkė sf. (1) KBII93, K, LsB276, J.Jabl, Rtr, Š, DŽ, NdŽ, KŽ, žiurkė̃ (4) Šl; Lex69, R286, MŽ382, Sut, N, M, L, LL247, E, ŠT175, ŽŪŽ114 1. SD362, R, MŽ zool. stambus pelių šeimos graužikas, didesnis už pelę (Rattus): Didelė buvus to pelkė,… … Dictionary of the Lithuanian Language
užmerkti — 1 užmerkti 1. tr. B, K užverti (akis): Vieną akį užmerkiu R41. Užmerkia akis savas, idant neregėtų pikto DP55. ^ Daryk gerai, nebus akis užmerktà (bus atsilyginta) Prng. | refl. intr., tr. R: Akių nožusimerkiančių SD207. Rimantas nusisuko ir… … Dictionary of the Lithuanian Language
ištvirkti — ištvìrkti intr. Š, DŽ, NdŽ; L, E 1. Rod, Sdb, Ps, Žml, Sk, Kp pasidaryti nedrausmingam, išdykti, išdirgti, sugesti: Ir jų rūpintasi, kad neištvirktų vaikai J.Jabl. Tas vaikas labai ištvìrko, geria, neklauso nei tėvo Všk. Piemenė tavo ištvìrko… … Dictionary of the Lithuanian Language
erkė — sf. (1) zool. 1. SD93, R toks gyvulių ir žmogaus parazitas (Ixodes): Ganyklinė erkė (I. ricinus) DŽ. Erkė įsisiurbė karvei į tešmenį Kv. Erkės gyvuliams siurbas Šts. Mūs avys šįmet turi daug erkių Gs. Šuo aptekęs erkėms Kl. Įlindo į nugarą erkė,… … Dictionary of the Lithuanian Language
ištvirkęs — ištvìrkęs, usi part. išdykęs, pasileidęs: Ištvìrkęs vaikezas Rm. Dėk vaikuo į kramę, jei nenori, kad paaugtų dar ištvirkèsnis Bržr. ištvirkỹn adv.: Jis ištvirkỹn ir begėdyn [eina] Grž … Dictionary of the Lithuanian Language