omkomme — om|kom|me vb., r, omkom, omkommet (foran fælleskønsord omkommen el. omkommet), omkomne (jf. §31 34) (dø ved ulykke e.l.); en omkommen el. omkommet person; et omkommet barn; omkomne personer … Dansk ordbog
Krepere — 1. omkomme. 2. ærgre … Danske encyklopædi