-
1 kollektiv
I adjektiv1. kollektiv, som drejer sig om mange mennesker2. fælleskollektivavtal; kollektivförsäkring; kollektivtrafik
II substantivkollektivaftale; kollektivforsikring; kollektivtrafik
1. kollektiv, (solidarisk) gruppe2. kollektiv, personer der gør noget sammen (arbejder, bor m.m.) -
2 kollektiv
I adjektiv1. kollektiv, som drejer sig om mange mennesker2. fællesSammensatte udtryk:kollektivavtal; kollektivförsäkring; kollektivtrafik
kollektivaftale; kollektivforsikring; kollektivtrafikII substantiv1. kollektiv, (solidarisk) gruppe2. kollektiv, personer der gør noget sammen (arbejder, bor m.m.)3. substantiv i ental (singularis) der betegner et flertal (pluralis) (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.) -
3 kollektiv
kollek'tiv kollektiv -
4 კოლექტივი
kollektiv -
5 კოლექტიური
kollektiv -
6 общественный транспорт
kollektiv trafik -
7 очистка объединенных стоков
kollektiv spildevandsrensning -
8 collective
[-tiv]1) (of a number of people etc combined into one group: This success was the result of a collective effort.) fælles; kollektiv2) (of a noun, taking a singular verb but standing for many things taken as a whole: `Cattle' is a collective noun.) kollektiv; fællesnavn* * *[-tiv]1) (of a number of people etc combined into one group: This success was the result of a collective effort.) fælles; kollektiv2) (of a noun, taking a singular verb but standing for many things taken as a whole: `Cattle' is a collective noun.) kollektiv; fællesnavn -
9 коллективный
adjkollektivколлективный договор fælles- ell. kollektiv aftale (arbejdsmarked)на \коллективныйых началах på kollektiv basis. -
10 коллектив
-
11 collect
[kə'lekt] 1. verb1) (to bring or come together; to gather: People are collecting in front of the house; I collect stamps; I'm collecting (money) for cancer research; He's trying to collect his thoughts.) samle2) (to call for and take away: She collects the children from school each day.) afhente•- collection
- collective 2. noun(a farm or organization run by a group of workers for the good of all of them.) kollektiv; kollektivfarm- collector* * *[kə'lekt] 1. verb1) (to bring or come together; to gather: People are collecting in front of the house; I collect stamps; I'm collecting (money) for cancer research; He's trying to collect his thoughts.) samle2) (to call for and take away: She collects the children from school each day.) afhente•- collection
- collective 2. noun(a farm or organization run by a group of workers for the good of all of them.) kollektiv; kollektivfarm- collector -
12 commune
-
13 samhällsdebatt
substantivMånga beklagar sig över hur samhällsdebatten förs. Ord som åsiktsmonopol, konsensussjuka, kollektiv fördumning och hätskt debattklimat kastas omkring
Mange beklager sig over hvordan samfundsdebatten foregår. Ord som meningsmonopol, konsensussyge, kollektiv fordummelse og hadsk debatklima fyger rundt -
14 stombuss
substantiv1. særlig behagelig, sporvognslignende busStombussar handlar om kollektiv busstrafik i större städer. Man försöker skapa raka bussgator, helst utan annan trafik. Stombussar kan göras om till spårvagnar
Stombusser handler om kollektiv bustrafik i større byer. Man forsøger at skabe lige busgader, helst uden anden trafik. Stombusser kan laves om til sporvogne -
15 collectif
adjkollektivnoun m, fkollektivxxxfælles -
16 аврал
sb. hastværk* * *sb m adjавральный1 "alle mand på dæk!"2 ekstraordinær kollektiv arbejdsindsats. -
17 коллегиальный
-
18 коммуна
-
19 собирательный
adj1 generel, generaliserende2 kollektiv. -
20 усадьба
sbfgen pl усадеб og усадьб adjусадебный1 (land)ejendom (bygninger og jord)помещичья усадьба herregård, gods2 tilliggende; jord3центральная усадьба (lands)-byen, hvor de ansatte på kollektiv- og stats-brug har deres bolig.
См. также в других словарях:
kollektiv — Adj erw. fach. (18. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus frz. collectif gemeinschaftlich , dieses aus l. collēctīvus gesammelt , Adjektiv auf der Grundlage des Partizips zu l. colligere (collēctum) zusammenlesen, sammeln . Die Substantivierung Kollektiv … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
kollektiv — »gemeinschaftlich; umfassend«: Das Adjektiv ist – vielleicht unter Einfluss von gleichbed. frz. collectif – aus lat. collectivus »angesammelt« (zu lat. col ligere »sammeln«, vgl. ↑ Kollekte) entlehnt. Es spielt auch in der Zusammensetzung eine… … Das Herkunftswörterbuch
Kollektiv — »gemeinschaftlich; umfassend«: Das Adjektiv ist – vielleicht unter Einfluss von gleichbed. frz. collectif – aus lat. collectivus »angesammelt« (zu lat. col ligere »sammeln«, vgl. ↑ Kollekte) entlehnt. Es spielt auch in der Zusammensetzung eine… … Das Herkunftswörterbuch
kollektiv — Adj. (Mittelstufe) gemeinsam, Gegenteil zu individuell Synonym: gemeinschaftlich Beispiel: Wir haben den Plan kollektiv erarbeitet. Kollokation: eine kollektive Entscheidung … Extremes Deutsch
Kollektīv — (lat.), gemeinschaftlich (z. B. Kollektiveigentum); zusammenfassend, unter einem Begriff und einer Bezeichnung vereinigend … Meyers Großes Konversations-Lexikon
kollektiv — [Network (Rating 5600 9600)] Auch: • Sammel … Deutsch Wörterbuch
Kollektiv — Der Begriff Kollektiv (lat: colligere „zusammensuchen“, „zusammenlesen“) beschreibt unspezifisch soziale Gebilde, deren Zugehörige nach sehr verschiedenen Gesichtspunkten zusammengefasst werden – es kann etwa ein Volk, eine Klasse, eine… … Deutsch Wikipedia
kollektiv — <lat.> Ümumi məqsəd, yaxud birgə işləmək üçün birləşmiş adamlar toplusu. Elmi kollektiv. Bədii özfəaliyyət kollektivi. Vahid bir kollektiv yaratmaq. – <Almaz:> Gərək ellik varlansın, kollektiv varlansın. C. C.. // Bir müəssisə, idarə… … Azərbaycan dilinin izahlı lüğəti
Kollektiv — Verbands...; Einsatzgruppe; Gruppe; Team * * * Kol|lek|tiv [kɔlɛk ti:f], das; s, e auch: s: durch gemeinsame, besonders berufliche Interessen und Aufgaben miteinander verbundene Gruppe von Menschen: in einem Kollektiv leben, arbeiten; die Bauern… … Universal-Lexikon
kollektiv — gemeinschaftlich; gruppenweise; zusammen * * * Kol|lek|tiv [kɔlɛk ti:f], das; s, e auch: s: durch gemeinsame, besonders berufliche Interessen und Aufgaben miteinander verbundene Gruppe von Menschen: in einem Kollektiv leben, arbeiten; die Bauern… … Universal-Lexikon
kollektiv — alle, Arm in Arm, gemeinsam, gemeinschaftlich, geschlossen, Hand in Hand, im Team, in Zusammenarbeit/Kooperation, kooperativ, miteinander, Schulter an Schulter, Seite an Seite, vereinigt, vereint, zusammen; (bildungsspr.): in corpore,… … Das Wörterbuch der Synonyme