-
21 бежать
vb. flygte, løbe, rende, rende, rømme* * *vi1 ipf.t.best.bev.verb. løbe, komme (løbende)2 pfбегатьflygte. -
22 брести
vb. ∫ stavre, traske, ∫ tulle* * *viipf.t.1 gå med besvær, slæbe sig afsted; vade2 best.bev.verb.komme (slentrende), slentre -
23 бродить
vb. drysse, vb. flakke, vb. gære, vb. slentre, vb. ∫ tulle, vb. ture, vb. ∫ tusse, vandre, vb. vanke* * *I viipf.t. u best.bev.verb. slentre, drive, flakke, strejfe omkring.II viipf.t. gære. -
24 было
ubetonet partforb m verb i præt skulle lige til at, stå i begreb med. -
25 везти
I vtipf.t. везу best.bev.verb.1 komme (kørende) med, (med)bringe, transportere; have med sig2 befordre, medføre; bære (om transportmiddel).II vi+ datipf pfпо-, под- f eksтебе повезло der var du heldig. -
26 вести
vb. drive, vb. føre, vb. navigere, sb. † tidende* * *ipf.t.best.bev.verb.1 vtføre, lede, komme (gående ell. trækkende) med;2 vtføre, ledeвести занятия holde timer, underviseвести себя opføre sig; gebærde sig3 vi+ instr f eksвести пальцем по окну gnide, gnubbe med fingeren mod ruden. -
27 водить
i pf.t.u best.bev.verb.1 se вести2 vtpleje\водитьзнакомство c кем-н. pleje omgang med ngn3 vivære den, være inde (i leg,spil). -
28 гнать
vb. brygge, drive, fordrive, jage, koste* * *I vtipf.t. гоню, гонитbest.bev.verb.; drive, genne, jage (afsted)гони деньги! hit med pengene!II vtipf.t. гоню, гонит: destillere. -
29 гнаться
vr+ instripf.t.гонусь, гонится best.bev.verb.1 jage, jagte, løbe, rende efter ngt2 hige, tragte efter ngt. -
30 гонять
vtipf.t. u best.bev.verb.1 drive, genne, jage (rundt med)2 sende (bud). -
31 гоняться
vb. jagte* * *vr+ instr ipf.t. u best.bev.verb.1 jage løbe, rende efter ngn2 hige, tragte efter ngt -
32 ездить
-
33 ехать
viipf.t. best.bev.verb.1 køre, komme kørende; være på vej; skulle henедем в Москву - vi er på vej til Moskvaкуда едешь? hvor skal du hen? 2 tage (afsted), rejseмы едем в Москву! - vi tager til Moskva!3 на + +præp, + instr køre, tage, rejse med ngtехать на автобусе tage (med) bussen, køre i busехать поездом tage med tog, køre i tog4 rutsche, glide, skride. -
34 за-
Iverbalt præf1 betegner en handlings begyndelse (handligen vedvarer herefter en vis tid)заговорить begynde at tale, indlede en samtaleзазвонить give sig til at ringe, sætte i med at kimeзаплакать begynde at græde, briste i gråd; præf. i denne betydn. danner ofte ingressiv aktionsart ingr s.d.2 - ell - + -ся: a) betegner at handlingen udføres med en særlig evt. usædvanlig intensitet, ofte også at den overdrives og fører til et negativt ell. uønsket resultatзавраться egtl. lyve så meget at man ikke selv kan holde rede på sine løgneзакормить proppe, stopfodreзатаскать кого-н. по магазинам egtl. slæbe ngn rundt i forretninger, så vedkommende er halvdød af træthedзахвалить rose for meget, (skam)rose, ødelægge med ros; ved bev.verb. o.l. fremkommer ofte betydn. "meget langt bort, langt pokker i vold derhen hvor man egentlig ikke skulle ell. ønskede sig"заехать не в ту сторону havne ell. køre langt pokker i vold i den forkerte retningзаслать кого-н. далеко на север sende ngn langt op nordpå; b) kun - + -ся subj. er ell. bliver stærkt fordybet i, opslugt ell. optaget af handlingen og udfører denne med særlig intensitet og forglemmelse af af sig selv og omverdenenзаболтаться være ell. blive helt optaget af at sludre (med hinanden)заработаться være ell. blive helt opslugt af sit arbejde; præf.i betydn. 2 a) og b) danner ofte intensiv aktionsart int s.d.3 perfektiverer visse grundverberзажарить stege, braseзаржаветь ruste.IInominalt præf1 msubstЗаволжье (af Волга) - landet hinsides (dvs. øst for) Volga2 madjзаатлантический transatlantisk; oversøiskзакавказский trans-kaukasisk. -
35 идти
vb. gå, klappe, løbe, sile, sne, styrtregne, svanse* * *viipf.t. иду, идёт; ipf transgr идяog идучи; best.bev.verb.1 gå, komme gående; kommeизбранник и altидём вместе! skalvigå sammen? skalvifølges? идём гулять! skalvigå ell. spadsere en tur? идёт машина der kommer en bilкуда ни шло! lad gå! куда ты идёшь? hvor skal ell. går du hen? часы идут правильно uret går rigtigtя иду jeg kommer, jeg er på vej2 gå, tage afsted; bryde opпора идти det er på tide at gå ell. bryde op, jeg (vi) må gå3 gå, køre, sejle; være igang4 gå, føre5 gå, hengå, forløbe6 foregå, stå på, være igang7 medgå8 klæde, passe, stå til9 spille ud; gøre et træk; slå10 -
36 катать
best.bev.verb.1 vtipf.t. rulle, trille (tønder o.l.);2 vtipf.t. køre ell. give en tur (i en vogn, på en cykel o.l.);3 viipf.t. rejse4 vtipf; pf c- forme, trille (kugler o.l);5 vtipf; pf вы-rulle (linned). -
37 кататься
vripf.t. u best.bev.verb.1 rulle, trille rundt (omkring)2 køre, rulle etc; køre sig en tur\кататьсяна коньках løbe på skøjter; кататьсяна лыжах stå på ski; кататьсяна машине køre sig en tur i bilen3 vride sig fra side til side. -
38 катить
vb. rulle* * *pf.t.best.bev.verb.1 vtrulle, trille afsted, komme rullende, trillende med;2 vif eks - в машине stryge afsted i sin bil. -
39 катиться
vb. hjule, rulle, rutsche, trille, trimle* * *vripf.t. best.bev.verb.1 rulle, trille, køre afsted, komme rullende, trillende, kørende2 imper кати(те)сь! skrid! skrub af! -
40 лазить
См. также в других словарях:
Verb- — Verb … Deutsch Wörterbuch
Verb — (von lat. verbum (temporale) „Zeitwort“) ist ein fachsprachlicher Ausdruck der traditionellen Grammatik für eine Wortart, die eine Tätigkeit, ein Geschehen oder einen Zustand ausdrückt, und erfasst Wörter wie gehen, denken, segeln und wandern.… … Deutsch Wikipedia
verb — VERB, verbe, s.n. 1. Parte de vorbire care exprimă o acţiune sau o stare şi care se caracterizează prin flexiune proprie. 2. (livr.; la sg.) Mijloc, fel de exprimare; limbaj; cuvânt. – Din fr. verbe, lat. verbum. Trimis de RACAI, 04.02.2009.… … Dicționar Român
Verb — Verb, n. [F. verbe, L. verbum a word, verb. See {Word}.] 1. A word; a vocable. [Obs.] South. [1913 Webster] 2. (Gram.) A word which affirms or predicates something of some person or thing; a part of speech expressing being, action, or the… … The Collaborative International Dictionary of English
Verb T — is a UK hip hop artist based in London.He has released three albums and two EPs as well as numerous singles.His first release was the 16 track EP Backhand Slap Talk / Technical Illness which was a shared release featuring songs from fellow London … Wikipedia
verb — [və:b US və:rb] n [Date: 1300 1400; : Old French; Origin: verbe, from Latin verbum word, verb ] a word or group of words that describes an action, experience, or state, such as come , see , and put on →↑auxiliary verb, ↑linking verb, ↑modal verb … Dictionary of contemporary English
Verb — Sn Zeitwort erw. fach. (15. Jh., Form 18. Jh.) Entlehnung. Zunächst in lateinischer Form entlehnt aus l. verbum, auch: Wort, Ausdruck, Rede . Adjektiv: verbal. Ebenso nndl. verbum, ne. verb, nfrz. verbe, nschw. verb, nnorw. verb. Zur… … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
verb — late 14c., from O.Fr. verbe part of speech that expresses action or being, from L. verbum verb, originally a word, from PIE root *were (Cf. Avestan urvata command; Skt. vrata command, vow; Gk. rhetor public speaker, rhetra agreement, covenant … Etymology dictionary
verb — ► NOUN Grammar ▪ a word used to describe an action, state, or occurrence, such as hear, become, or happen. ORIGIN Latin verbum word, verb … English terms dictionary
verb — [vʉrb] n. [ME verbe < OFr < L verbum,WORD (used as transl. of Gr rhēma, verb, orig., word)] any of a class of words expressing action, existence, or occurrence, or used as an auxiliary or copula, and usually constituting the main element of … English World dictionary
verb — Mot Monosíl·lab Nom masculí … Diccionari Català-Català