-
61 что
konj. at, adv. bortset, adv. bortset, pron. rel. der, pron. hvad, adv. nemlig, konj. skønt, pron. rel. som* * *I pronчего, о чём, чему, чем1 hvadчто случилось? hvad er der sket? что делать? hvad kan man gøre (ved det)? hvad kan ell. skal man stille op? что до меня, то... hvad mig angår, så... что ж, ты прав du har velsagtens retчто человек? hvad er han ell. hun for en? что и говорить forstår sig, selvsagtчто ни на есть лучший den allerbedste, verdens bedsteа что? 1) hvad er der? 2) ja, hvorfor? а он что? hvad sagde, gjorde ( o.l.) så han? ну и что? (nå,) og hvad så? пойдём, что ли? skalvigå (monstro)? при чём тут я? hvad har jeg med det at gøre? hvordan kommer jeg ind i billedet? уж на что он упрям, но и его уговорили så stædig han end er ell. kan være, lykkedes det dem også at få ham overtaltчего тамl lad gå! skidt! я уже не знаю, что к чему jeg kan ikke længere finde af ngt som helst2 hvorforчто он молчит? hvorfor tier han? 3 hvad, hvilket, somкнига, что на столе bogen, som ligger på bordet4 ngt, et ell. andetв случае чего for alle eventualiteters ell. tilfældes skyldчуть что bare (der er ell. sker) den mindste smule5 kan være del af нечего, ничтд s.d.ни что ikke for alt i verden, ikke for ngn prisне к чему, ни к чему (det er der) ingen grund til, (det er) til ingen nytte.II konj1 atне то что a... ikke så meget..., som...он сказал, что придёт han sagde, at han ville komme2 omчто ты, что я - всё равно om det er dig eller mig er ligemeget3 f eksчто ни день... for hver dag der går... -
62 fortjeneste
gain, merit, profit* * *(en -r)( indtægt) earnings pl;( avance) profit, gain;( fortjenthed) merit;[ det er hans fortjeneste at det lykkedes] it is due to him that it was a success;(dvs indtægt ved det) that was all I made by it;[ hvis det gik os efter fortjeneste] if we got what we (really) deserved;[ sælge med fortjeneste] sell at a profit;[ regne sig det til fortjeneste] take the credit for it. -
63 heller
та́кже, то́же, иhéller íkke — та́кже не; и не
* * ** * *adv:[ heller aldrig] nor (...) ever ( fx I have never seen him, nor ever shall);[ heller ikke] nor, neither, not... either;[ det må ` du heller ikke gøre] you must not do that either;[ jeg ved det heller ikke] nor (el. neither) do I know, I do not know either;[ og det havde ` jeg heller ikke] nor (el. neither) had I;[ og det ` havde jeg heller ikke] and I hadn't;[ hertil men heller ikke længere] as far as this but no farther; thus far and no farther;[ så slemt er det vel heller ikke] surely it is not as bad as all that;[ der var heller ingen tid at spilde] nor was there any time to lose. -
64 koscher
ubøjeligt substantiv1. kosher, noget forskriftsmæssig korrekt (om fx jødisk mad)2. noget korrekt/uangribeligtAlla vet om det, men det är inte riktigt koscher att säga det
Alle ved det, men det er alligevel ikke rigtig korrekt at sige det
-
65 nöje
substantiv1. fornøjelse, nydelse, glæde2. forlystelse, underholdningHa nöjet att...; Ha det tveksamma (tvivelaktiga) nöjet att...
Have fornøjelsen at...; Være nødt til at...
Det är et stort nöje för mig att...
Det er mig en stor fornøjelse at...
Vad är det för nöje?
Hvad sjovt er der ved det?
For fornøjelsens skyld, (kun) fordi det er sjovt
Med nöje!
Med fornøjelse!, Gerne!
Mycket nöje!
God fornøjelse!
-
66 koscher
ubøjeligt substantiv1. kosher, noget forskriftsmæssig korrekt (om fx jødisk mad)2. noget korrekt/uangribeligtAlla vet om det, men det är inte riktigt koscher att säga det
Alle ved det, men det er alligevel ikke rigtig korrekt at sige det -
67 nöje
substantiv1. fornøjelse, nydelse, glæde2. forlystelse, underholdningJulmarknad med långdans och tomteorkester - ett folknöje!
Kommunalrådet har (det tveksamma) nöjet att inviga det mycket omdebatterade nya stadshuset
Borgmesteren har fornøjelsen (den tvivlsomme fornøjelse) at indvie det meget omdebatterede nye rådhusSammensatte udtryk:nöjesbåt; nöjespalats; nöjesprogram
fritidsbåd; stort forlystelseslokale; underholdningsprogramSærlige udtryk:Vad är det för nöje?
Hvad sjovt er der ved det?For fornøjelsens skyld, (kun) fordi det er sjovtMed nöje!
Med fornøjelse!, Gerne!Mycket nöje!
God fornøjelse! -
68 men
I -et, =вред; убыток, ущербtil mens — во вред, в ущерб
б) без сучка, без задоринкиlide men ved noe — потерпеть убыток в чём-л.
II konjно, а, однако, жеmen dog — но, ведь
vel,... men — да..., но
det er dog et «men» ved det — тут есть одно «но»
ikke noe — «men» пожалуйста, без всяких «но»
ikke bare... men også... — не только..., но (также) и...
-
69 vits
-en, -er1) острое замечание, острота, шутка2) разг. суть, смыслvitsen ved det hele... — суть всего этого (в том, что...)
-
70 кто
pron. rel. der, hvem, rel. som* * *pronкого, кого, о ком, кому, кем1 hvem; hvo2 som, der3 nogen4 kan være del af никто og некого, se II не, II ни ; eksempler til 1-3все, кто может alle ell. enhver som kanесли кто позвонит, скажи hvis nogen skulle ringe, så sig tilкто в кино, кто танцевать nogle i biografen, andre t danseкто (его) знает hvem kan vide, hvem ved (det)кто кого? hvem slår hvem? кто -кто, а я приду om nogen kommer, så gør jegкто там? hvem er det? hvem der? мало кто так пишет sådan er der ikke mange som skriverмало ли кто det er der så mange der (kan); hvem kan ikke (det)разбежались, кто куда så skiltes de og gik hver i sin retning ell. hver til sit -
71 svær
corpulent, difficult, dodgy, hard, heavy, heavy-duty, rind, stiff* * *I. (en)( flæskesvær) rind,( stegt) crackling.II. adj( vanskelig) difficult,(mere T) hard ( fx case, problem, question, task),T stiff ( fx examination), tough ( fx problem);( tung, solid etc) heavy ( fx artillery, calibre, losses, sea, timber),( solid også) solid, massive;( alvorlig) severe ( fx illness, pain, problems);[ det er svært at vide (, sige)] it is difficult (el. hard) to know (, sayel. tell);[ have svær lyst til at] be greatly tempted to;(dvs forbavsende) well I never![ det er det svære ved det] that is the difficult part;(se også svært). -
72 kråksång
substantiv1. grim, hæs sangDet er netop det fine ved det, forstå (fatte) hvad det egentlig drejer sig om
-
73 ond
adjektiv1. ond, ondskabsfuldHun taler aldrig ondt om nogen, bagtaler aldrig nogen
2. vred3. dårlig (modsat god), ugunstig m.m.4. øm, som gør ondtSlide og slæbe, døje meget rent fysisk
Jeg synes ikke, at det er noget dårligt ved det
Ondt i håret, tømmermænd
-
74 kråksång
substantiv1. grim, hæs sangSærlige udtryk:Det er netop det fine ved det, forstå (fatte) hvad det egentlig drejer sig om -
75 ond
adjektiv1. ond, ondskabsfuldHun taler aldrig ondt om nogen, bagtaler aldrig nogen2. vred3. dårlig (modsat god), ugunstig m.m.4. øm, som gør ondtSærlige udtryk:Slide og slæbe, døje meget rent fysiskJeg synes ikke, at det er noget dårligt ved detOndt i håret, tømmermænd -
76 snag
snæɡ1) (a difficulty or drawback: We did not realize at first how many snags there were in our plan.) hake, hindring, ulempe2) (a place on a garment where a thread has been torn or pulled out of place.) rift, uttrukket trådulempeIsubst. \/snæɡ\/1) avbrukket (gren)stump2) forklaring: gren eller trestubbe som stikker opp fra bunnen i en elv eller innsjø og er farlig for fartøyer3) fremspring4) tannstubb, tannstump5) liten takk på gevir6) opprevet tråd, opprevet maske, revne, rift7) plutselig (og uventet) hindring, hindring8) ulempe, vanskelighet• there's the snag!9) ( hverdagslig) aber, hake, anstøtsteinIIverb \/snæɡ\/1) bli hengende fast2) få revet opp3) huke, kapre, snappe4) (skogbruk, hagebruk) hugge av (grener\/kvister så det står uregelmessige stubber igjen)5) ( overført) støte på en uventet hindring6) (amer., hverdagslig) snappe, knabbesnag a river renske opp (i) en elv -
77 kedelig
1) ску́чный2) доса́дный, неприя́тныйdet var kédeligt, at... — жаль, что...
* * *bland, boring, deadly, drab, dreary, dry, dull, flat, lifeless, mousy, stodgy, tame* * *adj( som får en til at kede sig) boring ( fx evening, lecture, speech);( trættende) tiresome, tedious ( fx job, lecture);( ensformig, ikke spændende etc) dull ( fx book, food, town),T dreary ( fx meeting, work),( trist og grå) drab ( fx existence, part of the town);( ubehagelig) unpleasant ( fx situation; he is an unpleasant chap);( pinlig) awkward;( ærgerlig) annoying;[ det kedelige ved det er at] the trouble is that;[ det var da kedeligt] what a pity;T that's too bad;[ historien blev ikke kedeligere af at blive genfortalt] the story lost nothing in the telling. -
78 komisk
коми́ческий; коми́чный, смешно́й* * *comic, comical, hilarious, laughable* * *adj( grinagtig) funny; comic;( løjerlig) funny, comical ( fx hat, expression, look);( som angår komedie) comic ( fx author, opera, song);[ gøre en komisk figur] be a figure of fun;[ komisk skuespil] comedy;[ komisk skuespiller] comedian;[ det komiske i situationen] the comedy of the situation;[ det komiske ved det] the funny part of it;[ det var hylende komisk] it was a scream;(se også heltedigt). -
79 tilpas
adj right, suitable;adv ( om tid) at the right moment,F opportunely,( om grad) sufficiently, suitably ( fx large);[ tilpas sød] properly sweetened; just right;[ er det tilpas?] will that do?(dvs syg) feel out of sorts, feel ill;(dvs rask) feel fit,( vel til mode) be relaxed, be comfortable;[ være ilde tilpas] be ill at ease, be uncomfortable;[ det er lige tilpas] it is just right;(kogt el. stegt) the meat was done to a turn;(dvs syg) feel rotten;[ være skidt tilpas ved det] feel bad about it;(se også ovf: ilde tilpas);[ med vb:][ man kan ikke gøre alle tilpas] you can't please everyone;[ prøve at gøre ham tilpas] try to please him;[ jeg kan aldrig gøre ham tilpas] I can never do anything to please him;[ komme tilpas] come at the right moment;[ det kom ham tilpas] it suited him. -
80 fasta
I verbum1. faste, sulte sigBrukar du också fasta?
II substantivPlejer du også at faste?
1. faste, tiden hvor man ikke spiser noget (pga religionen, eller fordi man får det bedre)III ubøjeligt substantivFastan (fastlagen, fastetiden) är tiden före påsk
1. egtl. skødeJeg hefter mig ved det, der nu er blevet sagt, jeg bider mærke i det
См. также в других словарях:
Det norske Hedningsamfunn — oder auch nur Hedningsamfunnet oder DnH (deutsch: Die norwegische Heidengesellschaft) ist eine 1974 gegründete laizistische Organisation, deren Hauptziel darin besteht, die christlichen Einflüsse und den Einfluss der Norwegische Kirche in… … Deutsch Wikipedia
Det hvide C — får sit navn fra en meget tydelig tegning på undersiden af bagvingen, der ofte ligner bogstavet C. Resten af undersiden på vingerne fremstår i orange brunlige farver. Det er den sommerfugl af takvingefamilien i Danmark med mest takkede vinger,… … Danske encyklopædi
Det kongelige Teater — i København er bemærkelsesværdigt blandt andet ved at have de tre kunstarter: skuespil, opera og ballet, i samme hus … Danske encyklopædi
ved — I ved 1. ved sb., det (den hårde masse i stammer og grene) II ved 2. ved præp., adv.; ved hjælp af (fork.: ved hj. af el. vha.); holde ved lige; ved siden af (fork.: vsa.); komme sagen ved III ved 3. ved vb., præsens af vide, I … Dansk ordbog
Det Nye Teater — The hall of theatre, the day before the opening in 1929. Det Nye Teater was a theatre that opened in Oslo in 1929, and ended as an independent theatre in 1959, when it merged with Folketeatret to form Oslo Nye Teater. The theatre s original… … Wikipedia
Det norske Theater (Bergen) — Coordinates: 60°23′35″N 5°19′12″E / 60.393°N 5.320°E / 60.393; 5.320 Not to be confused with … Wikipedia
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Kong Christian stod ved højen mast — Король Кристиан стоял у высокой мачты Автор слов Johannes Ewald, 1778 Композитор неизвестен Страна … Википедия
Kong Christian stod ved højen mast — Kong Christian stod ved højen mast (da) Le roi Christian se tenait au pied du haut mât … Wikipédia en Français
Slaget ved Køge — den 29. august 1807 stod mellem engelske landtropper, der belejrede København, og det danske landeværn. Da den engelske regering frygtede at den stærke danske flåde skulle falde i Frankrigs hænder, fremsattes et ultimatum til den danske regering… … Danske encyklopædi
Kong Christian stod ved højen mast — ist die königliche Nationalhymne von Dänemark. Die Melodie stammt von Ditlev Ludvig Rogert, der Text von Johannes Ewald (1779). Die heute übliche Version der Melodie stammt von Friedrich Kuhlau, der sie unter anderem in seiner Ouvertüre zum… … Deutsch Wikipedia