-
1 absent
1. ['æbsənt] adjective(not present: Johnny was absent from school with a cold.) fraværende; borte2. [əb'sent] verb(to keep (oneself) away: He absented himself from the meeting.) holde sig væk; udeblive- absence- absentee
- absenteeism
- absent-minded
- absentmindedly
- absent-mindedness* * *1. ['æbsənt] adjective(not present: Johnny was absent from school with a cold.) fraværende; borte2. [əb'sent] verb(to keep (oneself) away: He absented himself from the meeting.) holde sig væk; udeblive- absence- absentee
- absenteeism
- absent-minded
- absentmindedly
- absent-mindedness
См. также в других словарях:
udeblive — u|de|bli|ve vb., r, udeblev, udeblevet (foran fælleskønsord udebleven el. udeblevet), udeblevne (jf. §31 34); en udebleven el. udeblevet deltager; et udeblevet brev; udeblevne deltagere … Dansk ordbog
absentere — ab|sen|te|re vb., r, de, t; absentere sig (MILITÆR udeblive fra tjeneste; SPØGENDE fjerne sig) … Dansk ordbog
