-
1 ausbleiben
ausbleiben v/i <sn> udeblive;die Folgen werden nicht ausbleiben følgerne vil ikke udeblive -
2 fortbleiben
fort·bleiben v/i <sn> blive borte, udeblive -
3 wegbleiben
weg·bleiben v/i <sn> udeblive
См. также в других словарях:
udeblive — u|de|bli|ve vb., r, udeblev, udeblevet (foran fælleskønsord udebleven el. udeblevet), udeblevne (jf. §31 34); en udebleven el. udeblevet deltager; et udeblevet brev; udeblevne deltagere … Dansk ordbog
absentere — ab|sen|te|re vb., r, de, t; absentere sig (MILITÆR udeblive fra tjeneste; SPØGENDE fjerne sig) … Dansk ordbog
