-
1 innästla sig
verbum1. trænge sig ind, skaffe indpas, indynde sigL. har indyndet sig hos instruktøren
-
2 innästla sig
verbum1. trænge sig ind, skaffe indpas, indynde sigL. har indyndet sig hos instruktøren -
3 лезть
viipf.t. лезулезь; best.bev.verb.1 в, на + akkklatre, kravle op i ell. på ngt2 в + akktrænge ind i ngt3 f eksлезть нее своё дело blande sig, stikke sin næse i andres sager4 gå på, gå (ind) i; få ned5 glide ned6 к + dattrænge (sig) ind på ngn; blive ved med (at plage o.l.)7 falde af (hår o.a.)8 falde fra hinanden, gå op (i søm o.l.). -
4 eindrängen
ein·drängen: auf ihn eindrängen trænge sig ind på ham;sich eindrängen trænge sig ind -
5 пристать
viк + datpf ipfприставать1 sætte sig fast på, klæbe sig fast til ngt2 trænge (sig) ind på ngn3 slutte sig til, slå følge med ngn4 lægge til, gå til (kaj)5 f eks6 + neg+ dat ikke anstå ell. sømme sig for ngn7 + neg+ dat ikke klæde ngn. -
6 ворваться
vrв + akkpfворвусь, ворвётся; ///врыватьсяtrænge (sig) ind i ngt. -
7 вторгнуться
vrв + akkpf ipfвторгаться trænge (sig) ind, gøre indfald i ngt. -
8 rücken
rücken v/i <sn> und v/t flytte, rykke;jemandem auf den Leib rücken fam trænge sig ind på én -
9 вдуматься
vrв + akkpf ipfвдумываться fordybe sig i, tænke sig ind i, trænge ind i ngt. -
10 выступить
vi pf ipfвыступать1 træde frem2 drage afsted; rykke ud3 trænge sig frem4 optrædeвыступить в щиту кого-н. rejse sig til forsvar for, forsvare ngnвыступить за что-н. gå ind for, være for ngtвыступить против чего-н. gå, være imod ngtвыступитьc чем-н. optræde med ngt, holde ngtвыступить c речью holde tale. -
11 примазаться
vr pf ipfпримазываться trænge sig på, mase sig ind. -
12 пробраться
vr pf ipfпробираться1 trænge, mase sig igennem2 liste, snige sig ind. -
13 knäppa upp
verbum1. give efter, slappe af, holde op med at være stresset/anspændt/nervøs (hverdagssprog/slang)2. knappe op, åbne (fx om tøj)Han skyndade sig att knäppa upp den våta rocken och hänga in den i badrummet
Han skyndte sig at knappe den våde frakke op og hænge den ind i badeværelset
-
14 knäppa upp
verbum1. give efter, slappe af, holde op med at være stresset/anspændt/nervøs (hverdagssprog/slang)2. knappe op, åbne (fx om tøj)Han skyndade sig att knäppa upp den våta rocken och hänga in den i badrummet
Han skyndte sig at knappe den våde frakke op og hænge den ind i badeværelset -
15 вникнуть
viв + akkpf ipfвникать trænge ind i ngt; forstå, sætte sig ind i ngt. -
16 вчитаться
vrв + akkpf ipfвчитываться læse omhyggeligt ell. nøjere, trænge ell. læse sig ind i ngt -
17 льнуть
viк л-datipf1 pfприльнутьtrykke, smyge sig ind til ngn2 ipf.t.klæbe til, hænge ved ngt 3 ipf.t. være tiltrukket af ngn. -
18 проситься
vr ipf pfпопроситься1 bede, (an)-søge om lov til, om tilladelse til ngt, til at gå, komme, tage et sted hen o.Lпроситься в гдсти к кому-н. (meget) gerne ville (have lov til at) komme og besøge ngn2 "skulle"проситься на двор bede om lov til at gå i gården, på toilettetребёнок прдсится на горшдк 1) barnet skal på potte(n) 2) barnet er renligt3 ipf.t.trænge sig på; passe meget fint; skrige efter; etcпейзаж прдсится на картину landskabet ligger blot og venter på at ngn skal male det. -
19 sink
[siŋk] 1. past tense - sank; verb1) (to (cause to) go down below the surface of water etc: The torpedo sank the battleship immediately; The ship sank in deep water.) synke; gå ned2) (to go down or become lower (slowly): The sun sank slowly behind the hills; Her voice sank to a whisper.) gå ned; sænke sig3) (to (cause to) go deeply (into something): The ink sank into the paper; He sank his teeth into an apple.) trænge ind; stikke i4) ((of one's spirits etc) to become depressed or less hopeful: My heart sinks when I think of the difficulties ahead.) synke5) (to invest (money): He sank all his savings in the business.) investere2. noun(a kind of basin with a drain and a water supply connected to it: He washed the dishes in the sink.) vask- sunken- be sunk
- sink in* * *[siŋk] 1. past tense - sank; verb1) (to (cause to) go down below the surface of water etc: The torpedo sank the battleship immediately; The ship sank in deep water.) synke; gå ned2) (to go down or become lower (slowly): The sun sank slowly behind the hills; Her voice sank to a whisper.) gå ned; sænke sig3) (to (cause to) go deeply (into something): The ink sank into the paper; He sank his teeth into an apple.) trænge ind; stikke i4) ((of one's spirits etc) to become depressed or less hopeful: My heart sinks when I think of the difficulties ahead.) synke5) (to invest (money): He sank all his savings in the business.) investere2. noun(a kind of basin with a drain and a water supply connected to it: He washed the dishes in the sink.) vask- sunken- be sunk
- sink in -
20 на
præp. for, i, i, med, på, til, til, ved* * *Ipræpm akk1 от retningen: (hen, ind, ned, om, op, over, ud) på; til; mod; iвыйти на улицу gå udenfor; gå ud på gadenлечь на диван lægge sig (hen, ned etc.) på sofaenуехать на Урал tage til Ural, tage op i Ural2 om for; per; til; ell. udelades ved overs.на следующий день den følgende dag, næste dagна утро om morgenen, næste morgenположение на сегодняшний день situationen ell. status per dags dato3 ved sammenligning, mål med; ell. udelades (hyppigst) ved overs.возрасти на 40°7C - oe stige med 40°7C4 om formålet til; for; på; ell. udelades ved overs.испытать на прочность afprøve for holdbarhed, styrketesteна всякий случай for alle eventualiteters ell. tilfældes skyld, for en sikkerheds skyldна его счастье til alt held for ham, til hans (store) heldпригласить на обед byde på middag, invitere til middag5 om kvantiteten for6 vetf regning, deling i; med7 om måden på; til; udelades ved overs.верить кому-н. на слово tro ngn på ordetвзять что-н. на память tage ngt til mindeдействовать кому-н. на нервы gå ngn på nerverneна голодный желудок på fastende hjerte, på en tom maveопереться на что-н. støtte sig til ngtхромать на одну ногу - halte på det ene ben.IIpræpm præp1 om stedet: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) på; i; ved; tilдол* на улице Герцена et hus i Herzengadeна 25-ом километре 25 km. ude (ad...-vejen), ved 25 km-stenenна 70-оы минуте матча i kampens 70. minutна (этих) днях 1) en af dagene, 2) fornylig3 om måden i; forна всём скаку i fuld galop, for fuldt drøn4 om transportmidlet medехать на поезде rejse med tog, tage toget5 om tilvirkningen i; med; ell. udelades ved overs.жарить на масле stege i olie ell. smørразвести на воде opløse, opslemme, udrøre i vand6 om musikinstrumentet på7 visse udtryk påдыра на дыре hul på hul.IIIнате her! værsgo! der kan man bare se! tak skal du have!на тебе! værsgo!IV partf eksкакой ни на есть en hvilken som helst.
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Abordere — Trænge sig ind på, tiltale … Danske encyklopædi
Vadehavet — Isen smelter over Danmark Vadehavets dannelse. I Weichselistiden for 60 12 tusind år siden lå isen tungt over Danmark, undtagen over det sydvestlige Jylland. Weichselistiden var den sidste af mange istider. Da isen efterhånden smeltede over… … Danske encyklopædi
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Danish phonology — This article is part of the series on: Danish language Use: Alphabet Phonology Grammar Other topics … Wikipedia
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Geografi — er studiet af overfladen af jorden. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ( jorden ) og graphein ( at skrive ). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det … Danske encyklopædi
Parasol — Parasol, solskærm, var i brug hos de ældste kulturfolk, kinesere, ægyptere, assyrere, og bæres over fyrstelige og fornemme personer. I Kina omtales parasol i 11. århundrede f.Kr., og billedlig er den fremstillet i Ninive s og Java s ruiner, på… … Danske encyklopædi
List of Quakers — This is a list of notable people associated with the Religious Society of Friends, also known as Quakers.The first part consists of individuals who are known to be or to have been Quakers continually from some point in their lives onward. The… … Wikipedia
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon