-
41 ижица
sb fsidste bogstav i det kirkeslaviske og gld russiske alfabetпрописать \ижицау кому-н. læse ngn teksten, tale med store bogstaver, tale dunder til ngn; give ngn en omgang tærsk. -
42 переговариваться
-
43 accent
sg - accénten, pl - accénter1) акце́нт м2) ударе́ние с* * ** * *(en -er) accent;[ tale med accent] speak with an accent;[ uden accent](dvs uden tryk) unaccented, unstressed;[ tale engelsk uden accent] speak English without an accent. -
44 ansprechbar
ansprechbar til at tale med, til at få i tale -
45 stemme
I -n, -r1) голосførste (annen) stemme — муз. первый (второй) голос
II -te, -t1) настраивать (напр. музыкальные инструменты)være stemt — быть настроенным (в чью-л. пользу - for, против кого, чего-л. - mot)
2) подбирать (цвета, краски; тж. stemme sammen)3) соответствовать, согласовываться, гармонироватьdet stemmer:
а) годится, подходит, соответствуетб) именно, так, точно, так и было4) голосовать5) высказываться в пользу чего-л.stemme i:
а) запеть, заиграть (вместе с кем-л.), подхватить (песню)stemme ned:
б) проголосовать против, провалить на голосованиив) перен. снижать тонstemme opp:
а) запеть, начать петьIII -te (-met), -t (-met)1) запруживать, перегораживать плотиной2) прекращать циркуляцию (воды, крови и т. д.)stemme blod — разг. останавливать кровь
3) сжимать, прижимать, сдавливать -
46 boom
I 1. bu:m noun(a sudden increase in a business etc: a boom in the sales of TV sets.) oppsving, høykonjunktur2. verb(to increase suddenly (and profitably): Business is booming this week.) gå så det suserII 1. bu:m verb((often with out) to make a hollow sound, like a large drum or gun: His voice boomed out over the loudspeaker.) dundre, drønne, runge2. noun(such a sound.) drønnoppsvingIsubst. \/buːm\/1) (gymnastikk, sjøfart, også ved fløting) bom2) ( også derrick boom) kranarmIIsubst. \/buːm\/1) drønn, dundring, brak2) (dyp) klokkeklangIIIsubst. \/buːm\/1) (kraftig) oppsving, boom, høykonjunktur2) (voldsom) reklameIVverb \/buːm\/1) drønne, dundre, runge, la drønne, la runge2) reklamere for, hausse opp, drive frem, agitere for3) tale med rungende røst4) ( om næringsliv e.l.) øke sterkt, vokse sterkt, blomstre, få oppsving, ha høykonjunktur5) ( om tømmer) fløte, flyteboom out la drønne, la dundre si med rungende stemme -
47 пере-
verbalt præf1 angiver, at en bevægelse forløber tværs (hen, op o.l.) over ngt2 tilfører grundverbet betydningen "overgå"3 angiver, at handlingen gøres om forfra, evt. om og om igen4 angiver, at ngt ændresперенести overflytte, overføre5 angiver, at ngt deles midt over: перерезать 6 angiver, at handlingen er overdrevet7 svækker handlingens intensitet8 angiver, at ngt forvindesперестрадать døje, stå ngt igennem9 angiver sammen med -ся, at handlingen udføres mellem to ell. flere parter indbyrdes: переговариваться tale med hinanden10 perfektiverer enkelte verber(пере)креститься slå korsets tegn for sig; danner perdurativ aktionsart perd s.d.11 danner distributiv aktionsart distr s.d. -
48 adgang
sg - ádgangen, pl - ádgangeвход м; до́ступ мfri ádgang — свобо́дный вход [до́ступ]
ádgang forbúdt — вход воспрещён
* * *access, admission, admittance, approach, entrance, entry* * *(en -e)( tilladelse til at komme ind) admission,F admittance;( mulighed for at få, opnå etc) access ( fx access to books, easier access to abortion),(installationer etc der giver mulighed for) facilities ( fx for cooking, for golf and tennis);( vej til) access ( fx Switzerland has no access to the sea), approach( fx the only approach to the house); entrance ( fx entrance is by the side door);( tilladelse til at tale med) access ( fx he has access to the minister);( uvedkommende) No Admittance (except on Business), Private,( til skov, mark etc) Private, Trespassers will be Prosecuted;[ forbyde ham adgang] refuse to let him in (el. to admit him),F forbid him to enter;[ forbyde ham adgang til] refuse him admittance to, refuse to admit him to;[ fri adgang til] free access to;[ få adgang] be admitted,F obtain admission ( til to);[ få adgang til at] get the chance of -ing;[ give adgang til] admit to, give access to;[ denne eksamen giver adgang til] this examination (,degree) qualifies the holder for;[ kortet giver adgang til] the card admits the holder to;[ betaling af 50 pence giver adgang til] on payment of 50 p. visitors are admitted to;[ ingen adgang], se adgang forbudt;[ med adgang til køkken] with use of kitchen. -
49 MEÐ
prep. with dat. and acc.I. with dat.1) with, along with, together with (Unnr dóttir hans fór með honum; hón hafði á skipi m. sér sex tigi karla);2) denoting help, assistance; leggja til m. e-m, to help one by word or deed; to give one advice; fá menn m. sér, to get followers;3) by means of, with (verja sik með sverðum, skjöldum);4) by, through, with, using (með harðfengi ok kappi); m. hlaupi, by running; m. einum bug, with one mind; m. sama hætti, in the same way;5) including, inclusive of (hundrað manna m. nábúum); ok þat m., at, and besides (therewith) that; þann dag ok nóttina m., and the night too;6) among, between (var fact um m. þeim brœðrum); þreyta e-t m. sér, to fight it out among themselves; koma m. e-m, to come among (maðr, er m. mörgum kemr);7) denoting inward quality, in (hann hafði alla þá hluti m. sér, er konung prýða);8) along (landit er viðast bygt með sjónum); esp. of direction, with an adv. denoting the direction (upp með, ofan með, fram með, inn með, út með, etc.); m. stöfnum, from stem to stern, all along the ship; biðja matar með bœjum, from house to house;9) adverbial usages; m. öllu, altogether, quite; m. öllu skjótt, all of a sudden; m. því at, in case that (m. því at ek falla); as, because (m. því at menn vóru hraustir, þá komast þeir yfir ána);10) with verbs; ganga m. barni, to go with child, mæla m., to recommend;II. with acc.1) with, with the notion of bearing, bringing, carrying (hann fór til Íslands m. konu sína ok börn); fara m. vápn, to carry a weapon; fig., fara með sök, mál, to conduct, manage a case; m. engi lögskil, in no lawful manner;2) with, among; úsnotr m., es m. aldir kemr, a fool when he comes among men;3) with an ordinal number; m. tólfta mann, with twelve men, including himself; with eleven others.* * *prep., also meðr, a form common in Stj. and in legendary writers, but not in the classical writers or in mod. speech or writing; [Ulf. meþ = σύν and μετά; A. S. and Chaucer, mid; it remains in Engl. only in ‘mid-wife,’ qs. ‘with-wife,’ cp. Icel. náveru-kona, nær-kona, yfirsetu-kona; Germ. mit; Dan. med; Gr. μετά]:—with, along with, a prep. with dat. and acc.; with dat. it has the notion of coming or going in company, with acc. of bringing or fetching; thus, hann kom með honum, he came along with, in company with him; but hann kom með hann, he brought him wilh him.WITH DAT.With, along with, together with; Þórólfr var með konungi, Eg. 29; hann var þar með Otkatli, Nj. 73; hann kvaddi hann til ferðar með sér, id.; hann stóð upp ok Kolskeggr með honum, 58; með honum var sá maðr Íslenzkr er …, 157; hann fór útan með honum, Eg. 196: Unnr dóttir hans fór með honum, Ld. 4; fara á fjall með húskörlum, Korm. 10; vera með goða, i. e. to be in his jurisdiction, Grág. i. 108; hón hafði á skipi með sér sextigi karla, i. e. with her, under her command, Landn. 109; brott með sér, Nj. 114, and in endless instances.II. denoting assistance, help, with; til umráða með sér, Grág. i. 5; leggja til með e-m, to help one by word or deed, Nj. 7: to give one advice, Fms. xi. 81; sjá á með e-m, to look after, help, Nj. 113; vita e-t með e-m, to be privy to, an accomplice in a thing, 136; bætti hann þat með mér, he mended it for me, Fms. vii. 158; fá menn með sér, i. e. to get followers, opp. to mót, Nj. 180.III. denoting instrumentality, by, with; með öxi, Fms. vi. 6; verja sik með sverðum, með skjöldum, Nj. 272; með atgeirinum, 120; skip skarat með skjöldum, Ld. 78; falda sér með motri, 202, and passim; or ellipt., the prep. being understood, an instrumental dative, höggva sverði, leggja spjóti, taka höndum, stíga fótum, and in endless similar instances.IV. by, through, partly denoting means, partly accompaniment, by, through, with, using; með harðfengi ok kappi, Nj. 98; með mikilli snild, með fögrum orðum, Ld. 84; með hans ráði, 58; með ráði konungs, Eg. 35; með lögum, með úlögum, Nj. 106, 234; með ráni, by violence, 5; með vegsemd, blíðu, Fms. x. 235; með íllyrðum, Nj. 128; með vitsmunum mínum, 262; með hlaupi, by running, Eg. 12; með ( through) atgöngu Gunnlaugs, Ísl. ii. 210; með váttum, Nj. 101; með einum hug, with one mind, Edda 37; með gráti, Fms. x. 261; með gleði, 220; með reiði. Nj. 108: með hættu, Ld. 46; með sannyndum. forsooth, truly, Ó. H. 175; með sönnu, forsooth, Fms. vii. 158, Ld. 76; með sama hætti, in the same way, Nj. 272; með þessum hætti, Fms. x. 220; með nokkuru móti, Ld. 164: also freq. ellipt., mæla fögrum orðum, þegja þunnu hljóði, Hm., passim.V. including, inclusively; hundrað manna með nábúum Njáls, Nj. 208; ok eru þá tólf menn, ór fjórðungi hverjum með þeim, including themselves, Grág. i. 72: sjau vetr ok tuttugu með þeim enum fyrsta, including the first, Fms. x. 410; fimmtán menn með þeim fimm, er …, Nj. 266; þar var vinátta mikil með frændsemi, friendship as well as kin, Ísl. ii. 209; nótt með degi, both night and day, N. G. L. i, passim:—ok þat með ( therewith), at …, Nj. 5; þá, veit ek mesta orrostu-menn, ok þat með, at þeir hafa vápn svá góð, at …, 44; þann dag, ok nóttina með, and the night too, Barl. 207; sagði hann þetta meðr, he said this too, added this, Stj. 130.VI. with, among, between, amidst; með þeim bræðrum, Fms. vii. 240; samðisk með þeim feðgum, Ísl. ii. 210; dró seint saman með þeim, Fb. ii. 259; þar varð íllla með þeim, Nj. 39; var fátt um með þeim bræðrum nokkura hríð, 2; þar skilr með þeim, there they parted, Grett. 75 new Ed.; þat var siðr með kaupmönnum, Eg. 265; með mönnum, among men, Ls. 46; eigi er þó kosta-munr með ykkr Njáli, Nj. 52; með þeim Ingjaldi, Ld. 44; skipta, deila með e-m, to share among, Eg. 311; deila víg með verum, Ls. 22, Hbl. 25; þeir skiptu ríki með sér, Fms. i. 108; þreyta e-t með sér, to fight it out among themselves, Nj. 31; ef engi væri túlkr með kaupmönnum, Ld. 76; var deila mikil með sonum hans, Eg. 367; var með þeim en kærsta vinátta, 2:—fara ( to travel) með úkunnum þjóðum, Edda 21; sízt ek með fólkum fór, Gm. 48; koma með e-m, to come among, Vþm. 30, 39; er með horskum kemr, Hm. 19, 63; maðr er með mörgum kemr, 62; er með snotrum sitr, 5, 23; þótt hann með grömum glami, 30.VII. denoting inward quality, with, in; svá hefir hann nátturu mikla með sér, Nj. 44; öllum sem lifs-andi er meðr, Stj.; flesta hluti hefir hann þá með sér, er prýða máttu góðan höfðingja, Fms. x. 535; hann hafði alla þá, hluti með sér er konung prýðir, xi. 217; svá er mál með vexti, so shapen, Lv. 43; limaðr vel með höadum ok fótum, Ld. 20.2. skip með gyltum höfðum, Fms. x. 2; dreginn á leo með gulli, Ld. 78; hross með söðlum, a horse with the saddle on, Nj. 253; skip með reiða, Eg. 35; klæði með mörgum litum, 517; með sínum lit hverr, Fas. i. 316; vera úti með sólsetrum, i. e. to be out (of a shepherd) with sunset, Lv. 43.VIII. along, following, of direction, with an adverb, denoting the direction; upp með, ofan með, fram með, norðr með, út með, inn með; ofan með á, Lv. 43; upp með ánni, Nj. 253; upp með Rangá, 74; suðr með landi, Fms. i. 38, ii. 3: með endilöngu landi, ix. 33; hann gengr með reykinum, Nj. 58; með sjónum, Bs. ii. 5; með hafinu, along the sea, on the horizon, Fms. xi. 136; áin var leyst með löndum, Boll. 358; með eggju, Hkv. Hjörv. 9.2. með stöfnum, from stem to stern, all along the ship, Bs. i. 16 (see kveyfa); var þá hroðit með stöfnum skipit, Grett. 81; með endum, from one end to another, Fagrsk. (in a verse): fara með húsum, to go from house to house, begging, Grág. i. 192; biðja matar með bæjum, Fas. ii. 271.IX. adverbial usages; með öllu, altogether, quite, Ld. 4; með öllu skjótt, all of a sudden, Fms. x. 136; með því at, in case that, Ld. 44; með því at ek falla, in case I fall, Fms. vii. 274; en með því at yðr líki þetta, x. 261: as, because, in consequence of, en með því at menn vóru hraustir, þá komask þeir yfir ána, Ld. 46, passim: hér-með, herewith, farther; þar-með, therewith, id., Skíða R. 11.X. with verbs; ganga með barni, to go with child; ganga með e-u, to confess; taka með, to accept; mæla með, to speak for, recommend; fara með, to treat, go with; gefa með, to give a fee of alimentation; leggjask með, to lie with; eiga barn með konu, to have a child in wedlock, and so on; see the verbs.WITH ACC.With, with the notion of bearing, bringing, carrying, treating, conducting; fara með vápn, to fare, go, carrying a weapon, Fms. vii. 240; hann fór suðr aptr með miklar vingjafir, id.; þeir fóru aptr með skip þat, er, Eg. 29; með lið sitt, 11; kom með horn fullt, 213; gékk at borðinu með handlaugar, Nj. 52; ganga út með dómendr sína, Grág. i. 37; fara brott með föt sín, 300; með þessa menn, Fas. i. 333; þeir hljópu á brott með konur þeirra, lausafé ok bátinn, Landn. 35; hann fór til Íslands með konu sína ok börn, 205; ef hann leitaði vestan um haf með her sinn, Fms. i. 26; fara með her á hendr e-m, 120; mjöðdrekku er hann fór með, Eg. 240; at þeir skyldu fara með sveit sína, 74; skip þat er hann fór með, id.; ef ek mætta með þik komask, Sturl. ii. 108; farina með erfðina, Nj. 7.2. metaph., fara með sök, mál, etc., to conduct, manage a case, Nj. 86; fara af hljóði með þessa ráða-görð, 103; þeir fóru með þann hug, to carry that mind, intention, 99; með vátta, with witnesses; með eið, on oath, Grág. i. 20, 243 (but með váttum, Nj. 101): með hver skil, by what way of proceeding, id.: með engi lögskil, in no lawful manner, 296; þat varð með atburð, by accident, Fms. ii. 172: in regard to, ú-afskiptinn með mála-ferli, Lv. 73, (rare.)II. with, among; kom með fróð regin, Vþm. 26; ú-snotr maðr er með aldir kömr, Hm. 21; sízt Hákon fór með heiðin goð, went among, took up his abode amongst the heathen gods, Hkm. 26.III. with an ordinal number; með tólfta mann, with twelve men, including oneself, Eg. 180; með tíunda mann, Ld. 140; með fimmta mann, Ísl. ii. 266.IV. with verbs; tala með e-n, to speak with, Stj. 151, (Dan. tale med en); göra með e-n, to do, 143; lifa meðr brauð, to live on bread, 146; fæðask meðr mold, to live on earth, 37; eiga með e-t, to possess.V. denoting materials, of; altaris-klæði með pell, Vm. 153; Máríu-skript með tönn, 22; kross með silfr, D. N.; kaðall görr með hár, kirkja með stein, of stone, id.; pílárr meðr kopar, Stj. 101.2. til alls hagleiks með málm, Fms. xi. 427; hón samdi sik með örvar ok boga, Fas. i. 531; þeir grófu hana með fagran flúr, Skíða R. 200. -
50 bokstav
substantiv1. bogstavIflg. svensk bogstavorden kommer svensk Ö sidst i alfabetet
Liten bokstav, gemen bokstav
Stor bokstav, versal
-
51 insistera
verbum1. insistere, være stædig -
52 låg
I adjektivBordet framför soffan är inte lågt nog, vi måste skaffa ett lägre
Sofabordet er ikke lavt nok, vi bliver nødt til at have et, der er lavere
Hurra, mitt kolesteroltal är nu det lägsta någonsin
Hurra, mit kolesteroltal er nu det laveste nogensinde
Låga betyg, dom lägsta sedan jag började gymnasiet
Dårlige karakterer, de dårligste siden jeg begyndte i gymnasiet
3. lav (om lyd)5. dårlig, umoralsk, primitiv m.m.6. lav, ringe7. deprimeret (hverdagssprog/slang)II Se: ligga -
53 medmänniska
substantiv1. medmenneske'Jourhavande Medmänniska' är en telefonjour i Stockholm. Hit är man välkommen att ringa om man skulle behöva tala med någon. Alla samtal är anonyma
'Døgnvagt Medmenneske' er en vagtcentral i S. Man er velkommen til at ringe, hvis man har brug for at tale med nogen. Alle samtaler er anonyme (08-10 10 04)
-
54 retreat
substantiv1. retreat, periode af stilhed, meditation og eftertænksomhed, sted hvor man kan meditere m.m. -
55 spacad
adjektiv1. anderledes, mærkelig, skør m.m. (hverdagssprog/slang)En spacad, men häftig operaföreställning
En anderledes, men intens operaforestilling
2. sjov, skæg m.m. (hverdagssprog/slang)Flygande bilar - så spacat!
Flyvende biler - hvor skægt!
3. påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)Meget udmærket, enestående; Påvirket af narkotika
-
56 vidtala
verbum1. aftale, tale med nogen for at vedkommende skal hjælpe med noget -
57 över huvud taget (överhuvud taget, överhuvudtaget)
adverbium1. overhovedet, i det hele taget, under alle omstændighederFinns det överhuvudtaget något som hjälper mot förkylning?
Er der overhovedet noget, der hjælper mod forkølelse?
2. overhovedet, slet (i negative sætninger)Vi vill över huvud taget inte tala med er och era otäcka partikamrater!
Svensk-dansk ordbog > över huvud taget (överhuvud taget, överhuvudtaget)
-
58 bokstav
substantiv1. bogstavBokstäver består av olika särdrag: staplar, ringar, bågar, böjar och annat
Bogstaver har forskellige særtræk: stabler, ringe, buer, sving og andetIflg. svensk bogstavorden kommer svensk Ö sidst i alfabetetSærlige udtryk:Liten bokstav, gemen bokstav
Stor bokstav, versal
-
59 insistera
verbum1. insistere, være stædig -
60 låg
I adjektivBordet framför soffan är inte lågt nog, vi måste skaffa ett lägre
Sofabordet er ikke lavt nok, vi bliver nødt til at have et, der er lavereHurra, mitt kolesteroltal är nu det lägsta någonsin
Hurra, mit kolesteroltal er nu det laveste nogensindeLåga betyg, dom lägsta sedan jag började gymnasiet
Dårlige karakterer, de dårligste siden jeg begyndte i gymnasiet3. lav (om lyd)5. dårlig, umoralsk, primitiv m.m.6. lav, ringe7. deprimeret (hverdagssprog/slang)II Se: ligga
См. также в других словарях:
Dans med svåra steg — Studio album by Lars Winnerbäck Released … Wikipedia
Indirekte tale — En ikke direkte gengivelse af talt sprog. Syn. oratio obliqua. Se også Direkte og Dækket tale. Kendetegn: 1. indledes med at 2. tredie person i præteritum 3. ordstilling som i en ledsætning (se Feltanalyse). Ex: han sagde, at han ikke kunne komme … Danske encyklopædi
Konversere — Tale med, underholde … Danske encyklopædi
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Bergljot Hobæk Haff — (* 1. Mai 1925 in Botne) ist eine norwegische Schriftstellerin. Sie ist für ihre historischen Romane bekannt. Sie wurde zweimal für den Literaturpreis des Nordischen Rates nominiert. Nach einer Ausbildung als Lehrerin in Oslo und Kopenhagen war… … Deutsch Wikipedia
raspe — ras|pe vb., r, de, t (bearbejde med en rasp; tale med hæs stemme) … Dansk ordbog
ivre — iv|re vb., r, de, t (tale med iver) … Dansk ordbog
mingle — min|gle vb., r, de, t (VED SELSKABELIG SAMMENKOMST bevæge sig rundt og tale med de andre gæster) … Dansk ordbog
tordenrøst — tor|den|røst sb., en, er, erne (dyb og kraftig stemme); tale med tordenrøst … Dansk ordbog
Tolerere — Tåle, lade ske, affinde sig med … Danske encyklopædi
literature — /lit euhr euh cheuhr, choor , li treuh /, n. 1. writings in which expression and form, in connection with ideas of permanent and universal interest, are characteristic or essential features, as poetry, novels, history, biography, and essays. 2.… … Universalium