-
81 betale
tjener, jeg vil gerne betale! Herr Ober, ich möchte (be)zahlen!;det kan ikke betale sig es lohnt sich nicht;betale af abzahlen;det skal du få betalt! das werde ich dir heimzahlen;tage sig ngt. godt betalt sich etwas gut bezahlen lassen -
82 остановиться
vr pf ipfостанавливаться1 standse (op), gøre holdt; gå i stå; holde op, bryde af\остановитьсяна полуслове gribe, tage sig i (at sige) ngt2 gøre ophold3 на +præpopholde sig, dvæle ved ngt4 на + +præplade sit valg falde på ngn. -
83 dag
sg - dagen, pl - dageдень мgod dag! — до́брый день!, здра́вствуй(те)!
hvad dager det (i dag)? — како́й сего́дня день?
hver dag — ка́ждый день, ежедне́вно
hver ánden dag — че́рез день
i dag — сего́дня
i dag ótte dage — че́рез неде́лю
* * ** * *(en -e) day;[ alle dage] always;[ dags dato] this day, this date,(mindre F) today;[ en dag]( fortidigt) one day,( fremtidigt) some day, one day ( fx one (el. some) day next week);T be in clover;[ hele dagen ( lang)] all day (long), the whole day, throughout the day;[ dagen lang] = hele dagen;[ han er så god som dagen er lang] he is kindness itself;[ bringe for dagens lys] bring to light;[ se dagens lys] see the light of day;[ dagens mand] the man of the moment;[ mord hører til dagens orden] murders are the order of the day;[ dagens ret] today's special; the dish of the day;[ i vore dage] nowadays;[ med præp og adv:][ det gryr ad dag] dawn is breaking;[ en af dagene] one of these days;[ på denne tid af dagen] at this time of (the) day;[ komme af dage] meet one's death, die,(se også ulykkelig);[ tage sig af dage] commit suicide, take one's own life,T do away with oneself;[ dag efter dag] day by day, day after day;[ dagen efter] the next (el. following) day;[ anden dagen efter] on the second day;[ dag for dag] day by day;[ bringe for dagen] bring to light, turn up;[ komme for dagen] come to light, turn up;[ lægge for dagen] show,F display,( tydeligt) manifest;[ fra og med den dag] on and after that day (el. date); from that day onwards;[ fra den ene dag til den anden] overnight ( fx he became famous overnight);[ jeg lever kun fra den ene dag til den anden] I live from day to day (el.from one day to the next);[ fra dag til dag] day by day, from day to day;[ i dag] today;[ hvad dag er det i dag?] what is today?[( endnu) den dag i dag] still, to this (very) day;[ avisen for i dag] today's paper;[ fra i dag af] from today (onwards), from this day;[ i dag om et år] a year from today;(se også uge);[ i disse dage] at present, during the last few days;[ om dagen] by day, during the day, in the daytime;(pr. dag) a day;[ om nogle dage] in a few days;[ nu om dage] nowadays;(se også midt);[ han er faderen op ad dage] he is the very (el. living) image of his father;[ op ad dagen] late in the morning;[ til højt (el. langt) op på dagen] till late in the day (, morning);[ hvad tid er det på dagen?] what time of day is it?[ nu til dags] nowadays;[ til dagen og vejen], se vej;[ dag ud og dag ind] day after day, day in (and) day out;[ ved dag] by day;(se også højlys). -
84 let
1. aлёгкий; нетру́дный2. advлегко́* * *caprice, cushy, easily, easy, effortless, effortlessly, faintly, frothy, light, lightly, mild, simple, smooth, smoothly* * *adj(mods tung) light ( fx burden, sleep; as light as a feather);(mods vanskelig) easy ( fx task);(mods kraftig) slight ( fx pain, headache, attack of influenza);( om tobak) mild;(med.) mild ( fx a mild attack of asthma);adv lightly ( fx float lightly on the water, lightly armed), easily (fx easily done), slightly ( fx damaged, wounded), mildly ( fxcynical, ironic, retarded);[ lettere syg] not very ill, slightly ill;[ let at reparere (, fornærme etc)] easy to repair (, offend etc), easily repaired (, offended etc);[ gå let hen over] pass lightly over,T skate over;[ hvad der kommer let går let] easy come easy go;[ let kompagni](mil.) rifle company;[ det er en let sag] it is easy (enough),T it is a piece of cake;[ det er ikke nogen let sag] it is no easy matter; it takes a lot of doing;[ det er den letteste sag af verden] it is as easy as falling off a log;[ have let til tårer] be easily moved to tears;[ have let ved noget] have a talent (el. gift) for something, do something easily;[ have let ved at] find it easy to, have no difficulty in -ing;( også) it comes easy to him;[ have let ved at lære] be a quick learner;[ have let ved at holde taler] be a ready speaker. -
85 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynLämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til noget
I det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder
-
86 potatis
substantiv1. kartoffel (grønsager, frugt, bær, krydderier)2. dum, ubegavet person (hverdagssprog/slang)I. (dom)fældet for at have fremstillet mænd som sløve bananer
3. (indvandrernes ord for en) svensker (hverdagssprog/slang)4. politi (hverdagssprog/slang)mandelpotatis; sättpotatis; sötpotatis
aspargeskartofler; læggekartofler; søde kartofler
Ikke mkere kunne deltage i noget pga dårlig opførsel eller lign.
Det är sannerligen inte småpotatis, det där!
Det er sandelig ikke så lidt, det der!
En varm kartoffel, spørgsmål som helst ikke vil tage sig af
-
87 avseende
substantiv1. betydning, vægt2. henseende, hensynSærlige udtryk:Lämna utan avseende, utan avseende på person
Med henblik på noget, med hensyn til nogetI det avseendet; i visst avseende; i alla avseenden
Når det drejer sig om det; til en vis grad; når det gælder alt, på alle måder -
88 potatis
substantiv1. kartoffel (grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)Kokta, mosade, stekta potatisar
Kogte, mosede, stegte kartoflerPotatisen kom till Europa från Sydamerika (papa, batata, patata). På 1700-talet (sjuttonhundratalet) fick svenskan via engelskan (potatoes) ordet potatis
Kartoffeln kom til E. fra S. I 1700-tallet optog svensk via engelsk (potatoes) ordet 'potatis'2. dum, ubegavet person (hverdagssprog/slang)I. (dom)fældet for at have fremstillet mænd som sløve bananer3. (indvandrernes ord for en) svensker (hverdagssprog/slang)4. politi (hverdagssprog/slang)Sammensatte udtryk:kulpotatis; mandelpotatis; sättpotatis; sötpotatis
små runde kartofler; aspargeskartofler; læggekartofler; søde kartoflerSærlige udtryk:Ikke mere kunne deltage i noget pga dårlig opførsel eller lign.Det är sannerligen inte småpotatis, det där!
Det er sandelig ikke så lidt, det der!En varm kartoffel, spørgsmål som helst ikke vil tage sig af -
89 skimmer
I substantiv1. skimmer, kopieringsapparat (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)II substantiv1. skær, skin, lys, glans2. om en vis følelse/stemning/atmosfæreSærlige udtryk: -
90 begrava
verbum1. begrave2. (til)dække3. ikke mere bekymre sig om/tage sig af/interessere sig for nogetNu ska vi begrava gammalt groll!
Nu må det være slut med gammelt nag!
-
91 bekymra
verbum1. bekymre2. bryde sit hoved med, tage sig af, tænke på m.m.Bekymra dig inte om Allans födelsedagsfest, det fixar jag!
Tænk ikke på A:s fødseldagsfest, det skal jeg nok ordne!
-
92 hemma
-
93 känna för
verbum1. bryde sig om/kere sig om/tage sig af nogen/nogetVi tager os af (tænker på, har medfølelse med) de hivsyge børn
2. have lyst til noget/have lyst til at gøre noget, gerne ville haveKänner du för en kopp kaffe och en kaka?
Har du lyst til en kop kaffe og en kage?
Nej, nu känner jag för att ta det lugnt en stund!
Nej, nu har jeg lyst til en lille pause, til at hvile mig lidt!
-
94 begrava
verbum1. begrave2. (til)dække3. ikke mere bekymre sig om/tage sig af/interessere sig for nogetNu ska vi begrava gammalt groll!
Nu må det være slut med gammelt nag! -
95 bekymra
verbum1. bekymre2. bryde sit hoved med, tage sig af, tænke på m.m.Bekymra dig inte om Allans födelsedagsfest, det fixar jag!
Tænk ikke på A:s fødseldagsfest, det skal jeg nok ordne! -
96 hemma
I adverbium1. hjemme, i hjemmet, i hjemlandet m.m.A. føler sig mere hjemme hos sin mormor end hos sine forældre3. i udtryk for at noget har en naturlig/berettiget plads i en sammenhængOm du följer reglerna, så är du hemma
Hvis du følger reglerne, så er det o.k.Særlige udtryk:II ubøjeligt adjektiv1. som er god til noget/kendt med noget (bruges kun prædikativt)Nej, jag är ju inte så hemma på 80-talsmusik...
Nej, jeg er jo ikke så god til musik fra firserne... -
97 känna för
verbum1. bryde sig om/kere sig om/tage sig af nogen/nogetVi tager os af (tænker på, har medfølelse med) de hivsyge børn2. have lyst til noget/have lyst til at gøre noget, gerne ville haveKänner du för en kopp kaffe och en kaka?
Har du lyst til en kop kaffe og en kage?Nej, nu känner jag för att ta det lugnt en stund!
Nej, nu har jeg lyst til en lille pause, til at hvile mig lidt! -
98 сердце
sb. hjerte* * *sb nhjerte\сердцеe не лежит к кому-н. ikke kunne lide ell. bryde sig om ngnв -dx rasende, (meget) vred; (не) пд -у (ikke) efter ngns hjerte ell. hovedeсорвать -e на ком-н. give sin vrede frit afløb over for ngnу меня -e болит jeg er bekymret ell. uroligчто у тебя на - е? hvad har du på hjerte? это разрывает мне - е det skærer mig i hjertet. -
99 fordel
sg - fórdelen, pl - fórdeleпреиму́щество с; вы́года ж, по́льза жtil hans fórdel — в его́ по́льзу
* * *advantage, have an / the advantage (over), attractiveness, benefit, have the edge on / over, good, merit, virtue* * *(en -e)( fortrin) advantage;( forreste del) front part,( fagligt) anterior part;[ fordele og mangler] advantages and disadvantages;[ drage fordel af], se II. drage;[ høste fordel af], se høste;[ have en fordel frem for] have an advantage over,T have the edge on (el. over);[ det har sine fordele] it has its advantages, there is something to be said for it;[ med fordel] profitably, with advantage;[ se på sin fordel] look after one's own interests;[ til fordel for] in favour of ( fx give up something in favour of something else);[ til fordel for ham] in his favour, for his benefit;[ til hans fordel] to his advantage;[ tage sig ud til sin fordel] appear to advantage;[ udnytte det til sin egen fordel] exploit it for one's own benefit;[ fordelen ved] the advantage of;[ fordelen ved at] the advantage in -ing ( fx there is no advantage in acting too soon; there are several advantages in doing it now);[ se sin fordel ved at] find it profitable (el. an advantage) to. -
100 greja
verbum1. ordne, klare, tage sig af (hverdagssprog/slang)Grejar du kökskranen?
Ordner du lige vandhanen i køkkenet?
2. sysle, pusle (med noget) (hverdagssprog/slang)i gang med noget for længe, bliver det kedeligt
3. fikse op, plastikoperere (hverdagssprog/slang)M. har fået plastikopereret både dobbelthagen og brysterne
См. также в других словарях:
Tag — 1. Alen Doach hîsch, äs mäkest hîsch; un Sangtich hîsch, dâd äs hîsch. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 368. 2. All Dag is ken Joarmarkt. (Strelitz.) 3. All Dage is kîn Sonndag (kîn Karkmess, sün kîn Fangeldage). (Oldenburg.) 4. All Doag wat Nîgs … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
WTO — (World Trade Organisation, Verdenshandelsorganisationen) (1995 ), international organisation til fremme af frihandel. Historie I starten af 1930 erne opstod der økonomiske kriser og massearbejdsløshed i mange lande. Landene reagerede ved at… … Danske encyklopædi
Sukker, fabrikation af — Sukker har siden oldtiden været fremstillet af saften fra sukkerrør, men siden Napoleonskrigene har man i Europa fremstillet sukker af saften fra sukkerroer. I begge tilfælde snittes og/eller knuses råvaren og saften presses ud, og reduceres ved… … Danske encyklopædi
Nase — 1. Aeingden der Nuos no durch däk uch dän. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 1111. 2. An seiner Nase findet jeder Fleisch. Er ziehe sich also daran, und bekümmere sich nicht um die Nasen (Angelegenheiten) anderer. 3. Auch zwischen Nas und Lippe… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Frau — 1. Alle Frauen sind Eva s Tochter. Dän.: Alle mandfolk ere Adams sönner og quindfolk Evæ døttre. (Prov. dan., 6.) 2. Alle Frauen sind gut. Die Engländer fügen boshaft hinzu: zu etwas oder nichts. (Reinsberg I, 59.) 3. Alte Frau – Liebe lau. In… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Leute — 1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig1. – Sutermeister, 143; Tobler, 371. In Appenzell: Von den reichen Leuten bekommt man nicht leere Hände. (Tobler.) 2. Albern Leut dienen nicht in die Welt. – Petri, II, 4. 3. Alberne Lüe sind ock Lüe. (Hannover … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon