-
41 утихнуть
vi pf ipfутихать stilne af, høre op. -
42 lægge
3класть, положи́тьlǽgge til síde — откла́дывать
lǽgge for — начина́ть
lǽgge om — перекла́дывать, переноси́ть
lǽgge på — набавля́ть ( цену)
lǽgge til — прибавля́ть
lǽgge sig — ложи́ться
* * *get, lay, layer, put* * *vb (lagde, lagt) put ( fx he put it on the table),(mere F) lay ( fx he laid it on the table; lay him on his back; lay a carpet on the floor),( omhyggeligt) place ( fx he placed it on the table);(kartofler etc) plant;(æg) lay;( ophøre med at bruge) leave off ( fx winter clothing);[ med præp & adv:][ lægge af]( om vane) drop, get out of;[ lægge an](mil.) (take) aim;[ lægge an på] aim at;(fig) aim at,( erotisk) be after, be out to get, try to get off with;[ lægge noget bag sig] leave something behind (one);[ lægge bi](mar) heave to, lay to;[ lægge bort] put aside;[ lægge for]( begynde) start, begin;[ lægge fra](mar) put off, set out;[ lægge noget fra] put something aside ( til en for somebody);[ lægge noget fra sig] put something down;[ lægge frem] lay out;(se også fremlægge);[ lægge hen] put aside;( opspare) lay up, put by;(dvs til hans afgørelse) refer (el. submit) the matter to him;[ lægge i seng] put to bed;[ du lægger mere i mine ord end] you are putting (el. reading) more into what I said than;[ lægge gas, vand etc ind] lay on (el. install) gas, water etc;[ lægge en kjole ind] take in a dress;[ lægge et godt ord ind for] put in a good word for;[ lægge ned] put down, lay down,( besejre) get the better of;( forlænge) let down ( fx a dress);(se også nedlægge);[ lægge bind om en bog] put a cover on a book;[ lægge en vej om] re-site a road;[ lægge vejen om ad] go round by;(se også ror);[ lægge op] lay up, put up,( spare) save, put by,( gøre kortere) shorten, take up ( fx a dress);( standse sin virksomhed) cease work, give up business; retire;[ lægge kortene op] put down one's cards;[ lægge råd op], se I. råd;[ der var lagt op til] the scene was laid for, the stage was set for ( fxa hard struggle);[ en bog der lægger op til en diskussion] a book that provides material (, an opportunity) for a discussion;[ lægge ansvaret over på] throw (el. put) the responsibility on to;[ lægge `på](dvs forhøje priser) raise (el. put up) prices,( fyre) mend the fire;( om skat) put (el. lay) on,F impose;[ lægge mere kul på] put (some) more coal on;[ lægge sammen] put together,( folde) fold (up) (fx sheets, clothes);( addere) add (up);(se også to, sammenlægge);[ lægge til]( tilføje) add,( fryse til) freeze over,(mar) berth, land, put in ( fx at a port);( yde) supply;[ lægge navn til] lend one's name to;[ lægge bolden tilbage til] pass the ball back to;( lægge væk) put (el. lay) aside ( fx he put his book aside and began to talk),( reservere) put aside, put on one side ( fx could you put thisjacket on one side for me?);( opspare) put away, put (el. lay) by (el. aside);( udskyde) put on one side;(mar) call at several islands;[ lægge ud] lay out ( fx money; food for the birds),( starte) start;(se også udlægge);[ med sig:][ lægge sig] lie down,( gå i seng) go to bed;( sprede sig som et lag) settle ( fx dust settled everywhere),( stilne af) drop ( fx the wind has dropped),F subside;T he doesn't stand a chance;[ lægge sig efter] go in for;[ lægge sig imellem] intervene;[ lægge sig om på siden] lie down (, turn over) on one's side,( om skib) heel over;[ lægge sig til sengs] go to bed;[ lægge sig til at dø] lie down and die;[ lægge sig overskæg til] grow a moustache;(se også vane);[ lægge sig tilbage] lean back;[ lægge sig ud]( blive sværere) put on weight;[ lægge sig ud med] quarrel (el. fall out) with. -
43 legge seg
[ gå til sengs] go to bed [ legge seg ned litt] lie down [ om en syk] take to one's bed [ om sinne] simmer down [ stilne av] subside, drop [ om korn] be lodged -
44 die away
(to fade from sight or hearing: The sound died away into the distance.) svinne hen, dø bort, stilne -
45 tail off
1) (to become fewer, smaller or weaker (at the end): His interest tailed off towards the end of the film.) avta, minke2) ((also tail away) (of voices etc) to become quieter or silent: His voice tailed away into silence.) stilne, bli borte -
46 bedarra
verbum1. stilne af, lægge sig (om fx storm) -
47 mojna
verbum1. stilne, løje af (fx om vind) -
48 stillna
verbum1. stilne af, blive stille -
49 успокаиваться
vb. stilne -
50 утихать
vb. slække, stilne -
51 bedarra
verbum1. stilne af, lægge sig (om fx storm) -
52 mojna
verbum1. stilne, løje af (fx om vind)Stormen S. løjer af -
53 stillna
verbum1. stilne af, blive stille -
54 nachlassen
nach·lassen2. v/t tage af; (aufhören) holde op, stilne af; Wind: løje af -
55 დაწყნარება
berolige, betrygge, trøste; stilne; beroligelse, betryggelse -
56 s'affaiblir
verbtabe sigløje afvisnestilne afxxxtabe sig -
57 se calmer
verbfalde til rostilne afxxxfalde til rolinde
См. также в других словарях:
stilne — stil|ne vb., r, de, t (aftage, blive svagere); stilne af … Dansk ordbog
čŕta — e ž (ŕ) 1. nepretrgana vrsta točk: narediti, potegniti črto; pisati od črte do črte, čez črto; debela, tanka črta; navpična, poševna črta; cikcakasta, kriva, ravna črta; črti nista vzporedni / notna črta; pog. nogavice brez črte šiva, roba; blago … Slovar slovenskega knjižnega jezika
divergénca — e ž (ẹ̑) nastanek razlik, ki razdelijo kaj enotnega, razhajanje: prišlo je do divergence v razvoju // take razlike: opredeliti svoje nazorske divergence / v kompoziciji je opaziti stilne divergence ◊ biol. razvoj organizmov iste vrste v različne … Slovar slovenskega knjižnega jezika
elemènt — ênta m (ȅ é) 1. sorazmerno samostojen del celote, prvina: razstaviti pripravo na elemente; gradbeni, konstrukcijski, montažni element // sestavni del, sestavina: točka, premica in ravnina so elementi geometrije; to so bistveni elementi… … Slovar slovenskega knjižnega jezika
finésa — e ž (ẹ̑) 1. lastnost finega človeka: vsako reč je opravila s potrebno fineso; gibala se je z veliko fineso / njegov temperament je mešanica finese in brutalnosti / finesa geste 2. kar napravi kaj boljše, lepše, bolj dognano: jezikovne, stilne… … Slovar slovenskega knjižnega jezika
inovácija — e ž (á) knjiž. nov pojav, novost: odklanjati, sprejemati inovacije; avtorjeve formalne, stilne inovacije / drama predstavlja revolucionarno inovacijo repertoarja spremembo, prenovitev … Slovar slovenskega knjižnega jezika
manirístičen — čna o prid. (í) nanašajoč se na manirizem: maniristične stilne posebnosti, prvine / maniristična slika / maniristična plitkost manirístično prisl.: slika učinkuje maniristično … Slovar slovenskega knjižnega jezika
ocvetlíčiti — im dov. (í ȋ) 1. okrasiti s cvetlicami: ocvetličiti balkone, okna 2. knjiž., iron. pretirano uporabiti stilne posebnosti: pisatelj je svoje zadnje delo preveč ocvetličil ocvetlíčen a o: ocvetličen klobuk; ocvetličen slog … Slovar slovenskega knjižnega jezika
prvína — e ž (í) 1. sestavni del, sestavina: glasovi, besede in druge prvine jezika; bistvene prvine obravnavanega problema / prvine osebnosti / obvladovati smučarske, telovadne prvine; prvine kvačkanja, pletenja // s prilastkom po čem značilen sestavni… … Slovar slovenskega knjižnega jezika
razlíka — e ž (ȋ) 1. kar kaže na neenakost med primerjanimi stvarmi: razlika nastane, obstaja, se poveča; odpraviti razlike; spoznati, ugotoviti razlike; bistvena, majhna, opazna, velika razlika; razlika med človekom in živaljo; razlike med spoloma;… … Slovar slovenskega knjižnega jezika
stílen — lna o prid. (ȋ) nanašajoč se na stil: stilna analiza romana / splošna stilna usmeritev v našem povojnem kiparstvu; evropska stilna gibanja / stilne napake / stilni koncert koncert del z enakimi stilnimi značilnostmi; stilno pohištvo pohištvo,… … Slovar slovenskega knjižnega jezika