-
61 köra ihop sig
verbum1. blive for meget/for kompliceret/for anstrengende (hverdagssprog/slang)Ungarna är sjuka, snickaren har ringt återbud, bilen har gått sönder och det har helt enkelt kört ihop sig
Ungerne er syge, snedkeren har meldt afbud, bilen er gået i stykker, og det hele er bare for meget -
62 lyckad
adjektiv1. vellykketEn vellykket børnefødselsdag - ingenting gik i stykker og ingen blev ked af det2. passende, egnetDet er vist ikke så godt (passende), hvis nogen finder ud af at vi kender hinanden -
63 nöta
verbum1. slideSærlige udtryk:Sidde på bænken, være reserveSlidte fraser, udtryk der bruges så tit, at de mister deres betydning -
64 pelare
substantiv1. pille, søjle, støtte (arkitektur m.m.)Kungliga slottets fasader måste repareras för en kvarts miljard kronor. Skulpturer och pelare vittrar sönder och nu väntar de största renoveringarna sedan Oscar II
Det kongelige svenske slots facader skal repareres for en kvarts milliard kroner. Skulpturer og søjler forvitrer, og nu venter de største renoveringer siden O. II (O II, regent i Sverige 1872-1907)Sammensatte udtryk:affischpelare; strävpelare; stöttepelare
reklamesøjle; stræbepille; støttepillepelarhall; pelarrad; pelarvalv
søjlehal; søjlerække; søjlehvælving -
65 postament
substantiv1. postament, sokkel -
66 prata
I substantiv1. kort scenisk dialog, 'hverdagsdialog'På Det Lille Teater spilles der to korte stykker, der har fået fine anmeldelserII verbum1. snakke, taleVi behöver prata, vi måste pratas vid
Vi må have en snak, vi må snakke sammenKan du inte prata ihop dig med henne?
Ku' du ikke prøve at blive enig med hende om hvordan og hvorledes?2. sladre, sige noget vrøvlLyssna inte på henne, hon pratar bara smörja!
Lyt ikke til hvad hun siger, det er bare noget vrøvl!Særlige udtryk:Snakke over sig, afsløre en hemmelighedPrata persilja, prata i vädret
Du pratar!
Sikke noget sludder!Det siges, det forlyder, det påstås, rygtet siger at … -
67 propeller
substantiv1. propel, (skibs)skrue (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)J. E. fra Värmland opfandt propellen (J.E. 1803-89, svensk-amerikansk opfinder og ingeniør)Piloten ødelagde propellen, mens han trænede landing -
68 ringa
I verbum1. ringe, telefonereRing (upp) Göranssons, är du snäll!
Vær sød og ring til G's!Telefonen ringde hela dagen i går. Familj och vänner ville gratulera (gratta) oss
Telefonen ringede hele dagen i går. Familie og venner ville gratulere os2. ringe, klinge (lyde fra klokker og lign.)Kirkeklokkerne ringer, når der er begravelse3. bruges i upersonlige konstruktioner/udtrykDet ringer, det ringer till gudstjänst, det ringde på dörren, det ringde i öronen
Det ringer, det ringer til gudstjeneste, det ringede på døren, det ringede i ørerneSærlige udtryk:II adjektivDet ringer in (t.ex. till första lektionen)
1. ringe, fattig, ubetydeligM. har slet ingen chancer hos T.III verbum1. udringe, lave en halsudskæring (håndarbejde, tekstiler m.m.)Klänningen ska ringas lite mer i halsen, tycker jag!
Kjolen skal være lidt mere udringet, synes jeg! -
69 riva
uregelmæssigt verbum1. rive (fx med kløer, negle), kradseVargen, som hade rivit alla fåren, jagades av bönderna
Ulven, der havde revet (angrebet) alle fårene, blev jagtet af bønderne (i Sverige er ulven fredet, må ikke skydes)2. rive i dele/i stykker (ofte med 'av, upp, ur')3. rive (kogekunst, mad m.m.)4. rive ned, fjerne (fx om bygninger)5. flytte noget med heftige/hurtige bevægelser6. rive ned (om forhindring) (sport, spil og leg)Særlige udtryk: -
70 samman
adverbium1. sammen, som forener2. sammen (noget fælles, gensidig deltagelse)4. som angiver en retning indad, mod et midtpunkt m.m.Særlige udtryk: -
71 sekundvisare
-
72 skalla
verbum1. give genlydRopen skalla, vårdkö åt alla!
Råbene giver genlyd, behandlingsgaranti til alle! (folkelig slogan)2. skalle, give en skalleJ. gav dørvogteren en ordentlig (dansk) skalle og brækkede hans næseSærlige udtryk:Meget ubegavet, fladpandet -
73 skalm
substantiv1. rørlig, skaftlignende del på (mindre) genstand (arm, stang m.m.) -
74 skarp
adjektiv1. skarp, spidsKöttätande djur har vassa, skarpa huggtänder för att kunna tugga och slita sönder kött
Kødædende dyr har spidse, skarpe hugtænder for at kunne tygge og rive kød i stykker2. tydelig3. stærk, intensiv (om fx farve)Jeg sætter klart pris på det, der allerede er blevet sagt5. streng, skrap, hård, bidendeSærlige udtryk: -
75 sladda
verbum1. skride (ud), glide, svinge rundt (ukontrolleret eller kontrolleret)Baglygterne gik i stykker, da vi skred ud2. være placeret blandt de sidste (fx ved cykelløb) (hverdagssprog/slang) -
76 smula
I substantiv1. krummeMata inte fåglarna med mögliga brödsmulor!
Du må ikke fodre fuglene med mugne brødkrummer!2. smule, lille mængdeJag önskar mig bara en smula trygghet och kärlek! - Det är väl inte så bara!
Jeg ønsker mig bare en smule tryghed og kærlighed! - Det kan man ikke kalde bare!Særlige udtryk:En smule, lidtII verbum1. smuldre/gå i små bidder/stykker, blive til krummer m.m.Torkad salvia doftar inte så mycket men om man smular (sönder) den i handen framträder den goda doften
Tørret salvie dufter ikke af så meget, men hvis man knuser den i hånden, så kan man mærke den gode duft -
77 spricka
I substantiv1. revne, sprække, skår, brudI samband med sprängningsarbeten som kommunen utförde intill vår stödmur, uppstod flera genomgående sprickor i muren
I forbindelse med sprængningsarbejder som kommunen udførte tæt på vores støttemur, opstod der flere gennemgående revner i murenSprickor i regeringen?
Konflikter i regeringen?II uregelmæssigt verbum1. sprække, revne, briste, gå i stykker (ofte med 'sönder')"Vattnet var för hett och glaset sprack
"Rosor i ett sprucket krus är ändå alltid rosor"
"Roser i et revnet krus er trods alt roser" (citat fra digt af G. Fröding 1860-1911)2. dumpe, falde igennem, mislykkesB. dumpede til matematikprøven3. opløses, ikke blive til nogetSærlige udtryk:Blive meget, meget vred -
78 söndertrasad
adjektiv2. nedbrudt, ødelagt (fx om nerver) -
79 testamente
substantiv1. testamente (jura, lov og ret m.m.)S. rev testamentet i stykkerBevittna ett testamente, skriva ett testamente, upprätta ett testamente
Bevidne et testamente, skrive testamente, oprette et testamenteSærlige udtryk:Fælles testamente for to eller flere personer til fordel for de efterlevende -
80 trampa
I substantiv1. pedal (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Undvik att använda långa, vida byxor när du cyklar! Dom kan fastna i tramporna
Brug ikke lange vide bukser når du cykler! De kan sætte sig fast i pedalerneII verbum1. trampe, trave, træde (på gulv, mark m.m.)Hela förmidddagen har vi trampat runt i Gamla Stan och fotat de fina gamla husen
Hele formidddagen har vi travet rundt i G.S. og fotograferet de fine gamle huse (G.S., den gamle bydel i Stockholm)Du har väl hört om flickan som trampade på brödet för att inte smutsa ner sina fina skor?
Du her vel hørt om pigen der trådte på brødet for at ikke få sine nye sko snavset til? (saga av H.C. Andersen)2. træde, sætte foden ned (på pedal, bremse m.m.), presse med fødderneS. trådte i en kokasse med sine nye skoNej, nu måste jag trampa hemåt
Nå, nu må jeg hellere cykle hjemSkördetid Provence: plocka, trampa, drick! Men att trampa vindruvor är inget för nybörjare! Skördetid bland vingårdar i Provence
Høsttid i vingårdene i P.: pluk, pres, drik! Men at presse vindruer er ikke noget for nybegyndere!Særlige udtryk:Trampa i klaveret, göra ett klavertramp
Træde i spinaten, dumme sig gevaldigt
См. также в других словарях:
Sonder- — Sonder … Deutsch Wörterbuch
sonder — [ sɔ̃de ] v. tr. <conjug. : 1> • 1382; de sonde 1 ♦ Reconnaître au moyen de la sonde, soumettre à un sondage. Machine à sonder les fonds marins. ⇒ sondeur. Absolt « Le chenal n a pas assez de profondeur. Lui réplique : “Il faut sonder” »… … Encyclopédie Universelle
sonder — SONDER. v. a. Tascher de reconnoistre la qualité du fond, ou la profondeur d un lieu couvert, où l on ne peut penetrer par la veüe. Sonder le rivage. sonder la coste. sonder un port de mer. sonder l entrée d un havre. sonder un gué. sonder une… … Dictionnaire de l'Académie française
Sonder — ist der Familienname folgender Personen: Justin Sonder (* 1925), deutscher Auschwitz Überlebender Otto Wilhelm Sonder (1812–1881), deutscher Botaniker und Apotheker Siehe auch: Wiktionary: sonder – Bedeutungserklärungen, Wortherkunft,… … Deutsch Wikipedia
sonder — sonder: Das gemeingerm. Adverb mhd. sunder, ahd. suntar, got. sundrō, engl. a sunder, schwed. sönder bedeutet »abseits, für sich, auseinander«. Außerhalb des Germ. entsprechen ihm aind. sanu tár »abseits, weit weg« und griech. áter »ohne«.… … Das Herkunftswörterbuch
sonder — la riviere, C est tenter la profondeur, Canari, Tentare. Sonder le gué, qu autrement nous disons, Tenter le gué, Tentare vadum. Il faut sonder plus avant, ou plus bas, Altius expiscandum. B … Thresor de la langue françoyse
sonder — Präp. erw. obs. (9. Jh.), mhd. sunder, ahd. suntar, mndd. sunder, andfrk. sundir Stammwort. In Wendungen wie sonder Zahl. sondern1. deutsch s. sondern … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
Sönder — (Söndre, dän.), so v.w. Süd, daher Districte, mit S. zusammengesetzt, die südliche Lage desselben anzeigen … Pierer's Universal-Lexikon
Sonder — * Sonder, adj. & adv. von andern Dingen abgesondert; ein im Hochdeutschen veraltetes Wort, wofür das zusammen gesetzte besonder üblich ist. Es sammle sich das Wasser an sondere Örter, 1 Mos. 1, 1. Lege dein Almosen an einen sondern Ort, Sir. 29,… … Grammatisch-kritisches Wörterbuch der Hochdeutschen Mundart
Sönder — Sönder, Söndre, dän., südl., daher z.B. Söndre Bergenhuus, norweg. Amt, in welchem Bergen liegt; Söndre Trondhjem, norweg. Amt, mit der Hauptstadt Drontheim … Herders Conversations-Lexikon
Sonder- — eparat … Das große Fremdwörterbuch
