-
41 sällskapa
verbumL. og J. har faktisk være kærester i flere år -
42 öga
substantiv1. øje, syn, blikDen ena tärningen visade ett öga, den andra sex
Den ene terning viste et øje (punkt), den anden seksJeg fik øjnene op for hendes gode egenskaber, erfarede dem2. punkt, mærke, tænkt midtpunkt (i visse udtryk)Særlige udtryk:Ha öga för något; Ha ett gott öga till någon (något)
Have øje for noget, kunne forstå noget og se hvad der er smukt; Kunne lide nogen (noget)Hålla ett (vakande) öga på någon/något
Holde øje med nogen/noget, kontrollereKaste et blik på noget, kigge hurtigtSe noget for sit indre øje, i ens fantasi, efter ens hukommelseStå ansigt til ansigt med nogen, pludselig møde nogenVære en torn i øjet på nogen, irritere nogenGøre stor øjne, se forbavset udBara ha ögon för någon/något
Få ögonen på någon/något
Opdage og interessere sig for nogen/nogetHave (holde sig) noget for øje, have noget som målSkämmas ögonen ur sig, inte kunna se någon i ögeonen
Synke i jorden af skam, ikke kunne se en (lige) i øjneneSlå øjnene ned, blive skamfuld eller genertIrritere nogen (ved at være alt for synlig), vække misundelseMitt för ögonen på oss alla, inför allas ögon
-
43 öga
substantiv1. øje, syn, blikDen ena tärningen visade ett öga, den andra sex
Den ene terning viste et øje (punkt), den anden seks
Jeg fik øjnene op for hendes gode egenskaber, erfarede dem
2. punkt, mærke, tænkt midtpunkt (i visse udtryk)Have øje for noget, kunne forstå noget og se hvad der er smukt
Hålla ett (vakande) öga på någon/något
Holde øje med nogen/noget, kontrollere
Kaste et blik på noget, kigge hurtigt
Se noget for sit indre øje, i ens fantasi, efter ens hukommelse
Stå ansigt til ansigt med nogen, pludselig møde nogen
Være en torn i øjet på nogen, irritere nogen
Gøre stor øjne, se forbavset ud
Bara ha ögon för någon/något
Få ögonen på någon/något
Opdage og interessere sig for nogen/noget
Have (holde sig) noget for øje, have noget som mål
Skämmas ögonen ur sig, inte kunna se någon i ögeonen
Synke i jorden af skam, ikke kunne se en (lige) i øjnene
Slå øjnene ned, blive skamfuld eller genert
Irritere nogen (ved at være alt for synlig), vække misundelse
Mitt för ögonen på oss alla, inför allas ögon
-
44 ta
uregelmæssigt verbum1. tage, gribe m.m.V. tog hurtigt føringen2. røre ved3. skaffe, hugge, stjæle m.m.4. fange, stoppe nogen/noget5. bruge, benytte sig af, vælge (fx i forbindelse med føde, drikkevarer)Tar du socker?
Bruger du sukker? (fx i kaffen)6. have effektDet skottet tog!
Det skud ramte!7. bruges sammen med mange substantiver (navneord) og får en noget anden betydningSærlige udtryk:Varsågod och ta plats!
Værsgo´ og tag plads! -
45 ta
uregelmæssigt verbum1. tage, gribe m.m.V. tog hurtigt føringen
2. røre ved3. skaffe, hugge, stjæle m.m.4. fange, stoppe nogen/noget5. bruge, benytte sig af, vælgeTar du socker?
Bruger du sukker? (fx i kaffen)
6. have effektDet skottet tog!
Det skud ramte!
7. bruges sammen med mange substantiver (navneord) og får en noget anden betydningVarsågod och ta plats!
Værsgo' og tag plads!
-
46 ur
I ubøjeligt substantiv1. se eks.!I ur och skur; Vad som än händer
II adverbiumI al slags vejr; Hvad end der sker
1. ud af, væk fra m.m.2. sammen med verber som betyder at fjerne/tømme nogetIII substantivHäva ur sig, slunga ur sig, slänga ur sig
1. ur (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)fickur; golvur; sandur; tornur
IV præpositionlommeur; bornholmerur; timeglas; tårnur
1. ud, ud af, ud fra m.m.Ta ett glas, drick inte direkt ur flaskan!
Tag et glas, drik ikke direkte af flasken!
-
47 ur
I ubøjeligt substantiv1. se eks.!Særlige udtryk:I ur och skur; Vad som än händer
I al slags vejr; Hvad end der skerII adverbium1. ud af, væk fra m.m.2. sammen med verber som betyder at fjerne/tømme nogetIII substantivHäva ur sig, slunga ur sig, slänga ur sig
1. ur (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Sammensatte udtryk:fickur; golvur; sandur; tornur
lommeur; bornholmerur; timeglas; tårnurIV præposition1. ud, ud af, ud fra m.m.Ta ett glas, drick inte direkt ur flaskan!
Tag et glas, drik ikke direkte af flasken! -
48 knäppa
verbum1. lyde, smælde (med svag lyd)2. knipse, slå let (med fingrene)Lisbet har en irriterande ovana, hon knäpper med fingrarna
L. har en irriterende vane, hun knipser med fingrene
3. lukke, knappe og lign. (ofte sammen med betonet partikel)Knäpp blusen! - Jag har knäppt den! - Knäpp också den översta knappen!
Knap blusen! - Jeg har knappet den! - Knap også den øverste knap!
5. fotografereKnäpp igen!
Hold mund!
-
49 knäppa
verbum1. lyde, smælde (med svag lyd)2. knipse, slå let (med fingrene)Lisbet har en irriterande ovana, hon knäpper med fingrarna
L. har en irriterende vane, hun knipser med fingrene3. lukke, knappe og lign. (ofte sammen med betonet partikel)Knäpp blusen! - Jag har knäppt den! - Knäpp också den översta knappen!
Knap blusen! - Jeg har knappet den! - Knap også den øverste knap!5. fotografereSærlige udtryk:Knäpp igen!
Hold mund! -
50 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole
2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet
4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)
försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskole
Av den gamla skolan, inte modern längre
II modalt hjælpeverbumAf den gamle skole, ikke længere moderne
1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!
2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!
3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover
4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?
6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!
7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
III verbumVi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter syg
1. skole, dressere, opøveVænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole
-
51 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet3. om lærebøger for visse musikinstrumenter (sammensatte ord) (musik, sang m.m.)4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)Sammensatte udtryk:försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskoleSærlige udtryk:Av den gamla skolan, inte modern längre
Af den gamle skole, ikke længere moderneII modalt hjælpeverbum1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
Vi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter sygIII verbum1. skole, dressere, opøveSærlige udtryk:Vænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole -
52 ställa
verbum1. stille, placere2. stille, placere i rigtig position (fx om ur)3. rette, henvende, stile m.m. (bruges sammen med mange subst. (navneord) og får derved en noget anden betydning)4. ordne, arrangereAina är fantastisk, hon styr och ställer med hem, barn och jobb
A. er fantastisk, hun ordner hus, børn og jobSærlige udtryk:Bringe i orden, gøre alt godt igenTrænge nogen op i en krog, sætte nogen til vægsStille (sætte) noget på spidsen, fremtvinge en afgørelse, formulere en sag (et problem) i sin yderste konsekvensStilles for en domstol, prøves -
53 på
I præposition1. på (om sted, hvor?)Hur säger man 'tack för senast' på engelska? - Det säger man inte!
Hvordan siger man 'tak for sidst' på engelsk? - Det siger man ikke!
3. i tidsudtryk (hvor længe?, hvornår?)4. om størrelse, længde, vægt, alderEn laks på ca. 4 kilo
6. efter7. i udtryk som drejer sig om følelser og lign.A. er meget vred på sin bror
8. sammen med mange verber for at angive en hadling/aktivitetE. kørte ind i en knallert
Vad står på?
II ubøjeligt adjektivHva' sker der?
1. aktuel, moderne, udmærket, sympatisk, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)H. er så skide sympatisk
2. glad, lykkelig m.m. (hverdagssprog/slang)På topp (på höjdpunkten)!
Lykkelig!
3. beruset (hverdagssprog/slang)På fyllan, på lurven, på lyran, på sniskan, på snurren, på snusen, på örat berusad
4. påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)På det, på färd, på kanylen
5. i gang, i farten, i svingPå farten, på gång, på G
6. ivrig, parat, seksuelt tændt7. med det samme, øjeblikkeligIII adverbiumPå raken, på stubben, på studs, på stört
1. som har berøring med kroppen, en flade eller noget lign.Ta på gummistövlarna och kom med!
Tag gummistøvlerne på og kom med!
2. som drejer sig om kontakt med nogen/nogetDet är bara att jobba på grabbar!
I skal bare fortsætte (arbejde videre), drenge!
4. betyder at man gør noget aktivt/intensivt5. betyder at man starter/lukker op for nogetVi slår alltid på teven kl. halv åtta
Vi tænder altid for fjernsynet kl. halv otte
-
54 på
I præposition1. på (om sted, hvor?)Hur säger man 'tack för senast' på engelska? - Det säger man inte!
Hvordan siger man 'tak for sidst' på engelsk? - Det siger man ikke!3. i tidsudtryk (hvor længe?, hvornår?)4. om størrelse, længde, vægt, alderEn laks på ca. 4 kilo6. efter7. i udtryk som drejer sig om følelser og lign.A. er meget vred på sin bror8. sammen med mange verber for at angive en hadling/aktivitetE. kørte ind i en knallertSærlige udtryk:Vad står på?
Hva´ sker der?II ubøjeligt adjektiv1. aktuel, moderne, udmærket, sympatisk, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)H. er så skide sympatisk2. glad, lykkelig m.m. (hverdagssprog/slang)På topp (på höjdpunkten)!
Lykkelig!3. beruset (hverdagssprog/slang)På fyllan, på lurven, på lyran, på sniskan, på snurren, på snusen, på örat berusad
4. påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)Pådet, på färd, på kanylen
5. i gang, i farten, i svingPå farten, på gång, på G
6. ivrig, parat, seksuelt tændt7. med det samme, øjeblikkeligIII adverbiumPå raken, på stubben, på studs, på stört
1. som har berøring med kroppen, en flade eller noget lign.Ta på gummistövlarna och kom med!
Tag gummistøvlerne på og kom med!2. som drejer sig om kontakt med nogen/nogetDet är bara att jobba på grabbar!
I skal bare fortsætte (arbejde videre), drenge!4. betyder at man gør noget aktivt/intensivt5. betyder at man starter/lukker op for nogetVi slår alltid på teven kl. halv åtta
Vi tænder altid for fjernsynet kl. halv otte -
55 älska
verbum1. elske, holde af, synes om (uden erotik)A. elsker V. som en søsterVarför säger du aldrig att du älskar mig? - Det låter så teatraliskt!
Hvorfor siger du aldrig at du elsker mig? - Det lyder så teatralsk!J. elsker A.-S. og vil flytte sammen med hendePå hur många språk kan du säga 'jag älskar dig'?
På hvor mange sprog kan du sige 'jeg elsker dig'?3. elske mhp dyr, ting m.m.4. elske mhp virksomhed eller lign.Hur kan du älska melodifestivalen?
Jeg fatter ikke, at du kan li' melodi grand prixet!5. have samleje/kønslig omgang med nogenI. og P. elsker (boller) med hinanden -
56 helvete
substantivI helvete heller!
Fandeme', nej !
Jävla helvetes idiot!
Din skide helvedes idiot!
2. dødsrige (hel=oldnordisk begreb for dødsriget)Dra åt helvete (helsike)!, Nej, dra åt helvete!
Forsvind!; Nej, det siger du ikke! (udtryk for forbavselse)
Gå ad helvede til, blive ødelagt, mislykkes
Ha ett helvete med någon/något
Have problemer (vanskeligheder, besvær) med nogen/noget
Vara rena helvetet, vara ett rent helvete
Helvedet, der hvor djævlen bor
För helvete!
For helvede!
I helvete (helsike)!
I helvede! (bruges sammen med hvem og hvor)
Så in i helvete!
Så ind i helvede!
Utav helvete, utav bara helvete
Helvedes, vældig meget
-
57 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
II adverbiumStil dig til højre for mig!
1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köra om här!
Du må ikke overhale her!
Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!
2. om igen, på nyEyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsa om
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)
3. til fordel for nogen/nogetIII konjunktionAtter og atter, flere gange efter hinanden
1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!
2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse
3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!
Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem...
-
58 pola
verbum1. have som seksuel partner (hverdagssprog/slang)Far er sammen med et kvindfolk, der arbejder hos Å. (Å.=svensk varehuskæde)
-
59 själv
pronomen1. selv, uden hjælp fra nogenJeg gør det selv, så går det hurtigere
2. mig selv, om den egne personHun hadede sig selv for det, som hun var nødt til at gøre
Jamen, det är ju just det som är själva idén
Ja, men det er lige det der er selve idéen
4. aleneDen äldsta dottern vill inte bo med familjen, hon vill bo själv
Den ældste datter vil ikke bo sammen med familien, hun vil bo alene
5. selvesteÖverläkare P. tror att han är Gud fader själv (självaste G. fader)
Overlæge P. tror, at han er selveste G.F.
-
60 undan
adverbium1. bruges sammen med verber der betyder undslippe/klare sig/holde sig væk fra nogen/nogetTrække sig tilbage fra (ud) af noget, holde sig væk
Du skal ikke tro, at du undslipper
2. væk, af vejen, til sideHåll undan för den där stora bussen!
Hold til siden for den store bus!
Lægge til side, spare op
S. skaffede alle sine våben af vejen
Lidt efter lidt, efterhånden
См. также в других словарях:
sammensvoren — sam|men|svo|ren adj., t el. sammensvoret, sammensvorne (som har rottet sig sammen med nogen) … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Uxmal — er en stor præ columbiansk maya ruinby i staten Yucatán i Mexico. Den ligger 78 km syd for Mérida (110 km fra Mérida på landevej 261 til Campeche). Uxmal udtales Uush mahl . Stednavnet er præ columbiansk og de fleste mener, at det er et… … Danske encyklopædi
Ra — Det gamle Egypten havde mange forskellige guder, og faraoerne blev anset som personificeringer af guder. Ra var solguden i Heliopolis samt øverste dommer. Andre guder, der søgte almindelig anerkendelse, forbandt deres navn med hans, for eksempel… … Danske encyklopædi
Niccolo Machiavelli — Niccolò Machiavelli (3. maj 1469 21. juni 1527). Niccolo var den næstældste søn af Bernardo di Niccolo Macchiavelli, jurist med et vist omdømme og af dennes hustru Bartolommea di Stefano Nelli. Begge forældre tilhørte Firenze s (den florentinske) … Danske encyklopædi
Atomkraft — er betegnelsen for den energi der skyldes processer i eller mellem atomkernerne, i modsætning til frigjort kemisk energi, der beror på bindingsforhold og omlejringer mellem elektronerne. Der er to grundlæggende former for Atomkraft: Fission og… … Danske encyklopædi
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
Kleid — 1. Alt Klâder drêd em gärn. (Siebenbürg. sächs.) – Schuster, 816. 2. Alte Kleider lachen über eine weiche Bürste (oder: wollen eine scharfe Bürste). 3. Alte Kleider soll man nicht wegwerffen, man hab denn newe. – Lehmann, 9, 56. 4. Alte Kleider… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon