-
1 აღჭურვა
ruste, udruste, udstyre, ekvipere; udrustning, ekvipering -
2 brace
[breis] 1. noun1) (something that draws together and holds tightly: a brace to straighten teeth.) spænde; bøjle2) (a pair usually of game-birds: a brace of pheasants.) (fugle-)par2. verb(to make (often oneself) firm or steady: He braced himself for the struggle.) ruste sig; gøre sig klar- braces- bracing* * *[breis] 1. noun1) (something that draws together and holds tightly: a brace to straighten teeth.) spænde; bøjle2) (a pair usually of game-birds: a brace of pheasants.) (fugle-)par2. verb(to make (often oneself) firm or steady: He braced himself for the struggle.) ruste sig; gøre sig klar- braces- bracing -
3 corrode
-
4 rust
1. noun(the reddish-brown substance which forms on iron and steel, caused by air and moisture: The car was covered with rust.) rust2. verb(to (cause to) become covered with rust: The rain has rusted the gate; There's a lot of old metal rusting in the garden.) ruste- rusty
- rustily
- rustiness* * *1. noun(the reddish-brown substance which forms on iron and steel, caused by air and moisture: The car was covered with rust.) rust2. verb(to (cause to) become covered with rust: The rain has rusted the gate; There's a lot of old metal rusting in the garden.) ruste- rusty
- rustily
- rustiness -
5 steel
[sti:l] 1. noun, adjective(of) a very hard alloy of iron and carbon, used for making tools etc: tools of the finest steel; steel knives/chisels; He had a grip of steel (= a very strong grip). stål; stål-2. verb(to harden and strengthen (oneself, one's nerves etc) in preparation for doing, or resisting, something: He steeled himself to meet the attack / to tell his wife the truth.) ruste sig- steely- steeliness
- steel wool
- steelworks* * *[sti:l] 1. noun, adjective(of) a very hard alloy of iron and carbon, used for making tools etc: tools of the finest steel; steel knives/chisels; He had a grip of steel (= a very strong grip). stål; stål-2. verb(to harden and strengthen (oneself, one's nerves etc) in preparation for doing, or resisting, something: He steeled himself to meet the attack / to tell his wife the truth.) ruste sig- steely- steeliness
- steel wool
- steelworks -
6 rosta
verbum1. ruste2. riste, stegeRostbiff är det vardagsmat?
Roastbeef er det hverdagsmad?
Ruste fast, sætte sig fast pga rust
Gammel kærlighed ruster aldrig, forgår ikke
-
7 rosta
verbum1. ruste2. riste, stegeSærlige udtryk:Ruste fast, sætte sig fast pga rustGammel kærlighed ruster aldrig, forgår ikke -
8 trembler
verbrysterusteskutte sigskælveklinkesvirresvingevibrerebævedirregysebævrexxxrustedundrerysteskælvegyseskutte sigklinkebævre -
9 вооружать
-
10 за-
Iverbalt præf1 betegner en handlings begyndelse (handligen vedvarer herefter en vis tid)заговорить begynde at tale, indlede en samtaleзазвонить give sig til at ringe, sætte i med at kimeзаплакать begynde at græde, briste i gråd; præf. i denne betydn. danner ofte ingressiv aktionsart ingr s.d.2 - ell - + -ся: a) betegner at handlingen udføres med en særlig evt. usædvanlig intensitet, ofte også at den overdrives og fører til et negativt ell. uønsket resultatзавраться egtl. lyve så meget at man ikke selv kan holde rede på sine løgneзакормить proppe, stopfodreзатаскать кого-н. по магазинам egtl. slæbe ngn rundt i forretninger, så vedkommende er halvdød af træthedзахвалить rose for meget, (skam)rose, ødelægge med ros; ved bev.verb. o.l. fremkommer ofte betydn. "meget langt bort, langt pokker i vold derhen hvor man egentlig ikke skulle ell. ønskede sig"заехать не в ту сторону havne ell. køre langt pokker i vold i den forkerte retningзаслать кого-н. далеко на север sende ngn langt op nordpå; b) kun - + -ся subj. er ell. bliver stærkt fordybet i, opslugt ell. optaget af handlingen og udfører denne med særlig intensitet og forglemmelse af af sig selv og omverdenenзаболтаться være ell. blive helt optaget af at sludre (med hinanden)заработаться være ell. blive helt opslugt af sit arbejde; præf.i betydn. 2 a) og b) danner ofte intensiv aktionsart int s.d.3 perfektiverer visse grundverberзажарить stege, braseзаржаветь ruste.IInominalt præf1 msubstЗаволжье (af Волга) - landet hinsides (dvs. øst for) Volga2 madjзаатлантический transatlantisk; oversøiskзакавказский trans-kaukasisk. -
11 проржаветь
vipf.t. 2 ruste igennem. -
12 ржаветь
vi ipf pfruste, blive rusten -
13 anrosten
anrosten v/i <sn> begynde at ruste -
14 durchrosten
durch·rosten v/i <sn> ruste over ( oder igennem) -
15 einrosten
einrosten v/i <sn> ruste (fast) -
16 rosten
rosten v/i <-e-; sn> ruste;nicht rostend rustfri -
17 rüsten
-
18 verrosten
ver'rosten v/i <sn> ruste (op) -
19 wappnen
sich mit Geduld wappnen væbne sig med tålmodighed -
20 შეიარაღება
væbne, bevæbne, ruste, opruste; bevæbning, oprustning
- 1
- 2
См. также в других словарях:
ruste — ⇒RUSTE, subst. fém. HÉRALD. Meuble en forme de losange percé d un trou circulaire en son centre. Ajouré (...). Se dit aussi des pièces qui, percées à jour, laissent voir le champ de l écu, quand les pièces ne sont pas percées de leur nature,… … Encyclopédie Universelle
Rüste — Sf Rast per. Wortschatz arch. (16. Jh.), mhd. rust, mndd. ruste, roste, mndl. rust(e), rost Stammwort. Nebenform zu Rast. deutsch s. Rast … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
rūstė — sf. Žlv rūstybė: Tėvas mani įsakė prieš vėją nepūsti, ba ir niekam neprider, ir didi bus rūstė D.Pošk … Dictionary of the Lithuanian Language
Rüste — Rüste, 1) so v.w. Untergang der Sonne; 2) so v.w. Ruhe … Pierer's Universal-Lexikon
Rüste — (niederdeutsch rust), soviel wie Ruhe, Rast, fast nur noch in der poetischen Sprache (die Sonne geht zur R.). – Im Seewesen (Mehrzahl: Rüsten): dicke, an den Seiten des Schiffes etwas hinter jedem Mast hervorragende Planke, an der die Püttinge (s … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Rüste — Rüste,die:zurR.gehen:a)⇨untergehen(1)–b)⇨enden(1,b) … Das Wörterbuch der Synonyme
ruste — obs. or dial. var. rest n.1 and v.1 … Useful english dictionary
Rüste — Rụ̈s|te1 〈f. 19; unz.; ndt.〉 Rast, Ruhe ● zur Rüste gehen 〈poet.〉 zu Ende, zur Ruhe gehen; die Sonne geht zur Rüste geht unter [<spätmhd. rust „Ruhe“, nddt. Nebenform zu Rast] Rụ̈s|te2 〈f. 19; Mar.〉 hervorragende Planke an der Außenseite des… … Universal-Lexikon
Ruste — Recorded in several spellings including Rust, Ruste, and the rare Rustman, this is an English and sometimes Scottish surname. It derives from the Old English pre 7th century word rust , meaning red, and was originally given as a nickname to… … Surnames reference
ruste — rus|te vb., r, de, t (blive rusten; væbne); ruste sig … Dansk ordbog
RÜSTE — f. Çıkmış, bitmiş, yetişmiş anlamlarına gelir ve birleşik kelimeler yapılır. Meselâ: Nev rüste $ : Yeni yetişmiş bitki … Yeni Lügat Türkçe Sözlük
