-
1 regne
regne ['ʀɑĭnə] regnen; rechnen;ikke regne det så nøje es nicht so genau nehmen;regne forkert falsch rechnen, sich verrechnen;regne én blandt sine venner jemanden zu seinen Freunden zählen;regne fra abziehen;regne med ngt. mit etwas rechnen;regne op aufzählen;regne ud ausrechnen; herausfinden, verstehen;hun forstår at regne den ud fam sie hat den Dreh heraus -
2 regne
I vb.regnen;det regner es regnet;det regner i tove es regnet BindfädenII vb.rechnen, zählen;regne med ngt mit etw. rechnen;regne ngt sammen etw. zusammenzählen;regne ngt ud etw. ausrechnen -
3 forkert
adj., adv.falsch;vælge forkert nummer sich verwählen;den forkerte nøgle der falsche Schlüssel (-);regne forkert sich verrechnen -
4 stænke
vb.( regne let) spritzen, sprühen -
5 fejl
fejl1 [fɑĭˀl] <-en; -> Fehler mfejl2 [fɑĭˀl] falsch, verkehrt, unrichtig;gøre fejl regning fig sich verrechnen;gå fejl af hinanden sich verfehlen;regne fejl sich verrechnen (a fig);slå fejl fehlschlagen;tage fejl sich irren, sich täuschen
См. также в других словарях:
régné — régné … Dictionnaire des rimes
règne — [ rɛɲ ] n. m. • XIIe; « royaume » fin Xe; lat. regnum I ♦ 1 ♦ Exercice du pouvoir souverain considéré dans sa durée, ses modalités; période pendant laquelle s exerce ce pouvoir. Le règne de Louis XIV. Sous le règne du tsar Pierre le Grand, de… … Encyclopédie Universelle
regne — Regne. s. m. Gouvernement, administration d un Royaume par un Roy. Long regne, court regne. regne heureux, malheureux, troublé, traversé. son regne fut de tant d années. sous le regne d un tel Roy. On dit en termes de l Escriture sainte, Le regne … Dictionnaire de l'Académie française
Regne — Règne Cette page d’homonymie répertorie les différents sujets et articles partageant un même nom … Wikipédia en Français
regne — Regne, m. penac. Est le temps et la durée de l administration d un Roy en son Royaume. Ainsi on dit le Regne de Hlovis, Hlodouei Regius dominatus. Du regne de Henry, Quo tempore Henricus regnauit, Regnante Henrico. Henrico Rege. Iuuenal. Saty. 6 … Thresor de la langue françoyse
Regne — (r?n), n. & v. See {Reign}. [Obs.] Chaucer. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
règne — m. règne. voir rèine … Diccionari Personau e Evolutiu
Régné — Sous cette forme, le nom est assez rare. On le rencontre dans le Lot et Garonne et les Bouches du Rhône. La variante Régner est plus fréquente (Périgord, Limousin). C est un nom de personne d origine germanique, Raginhari (ragin = conseil + hari … Noms de famille
regne — obs. form of reign … Useful english dictionary
règne — (rè gn ; au XVIe siècle, on prononçait rène, d après Bèze) s. m. 1° Gouvernement d un prince souverain, roi, reine, empereur, duc, etc. • D un règne commençant la première action Fait dessus les esprits beaucoup d impression, ROTR. Antig. IV … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
RÈGNE — s. m. Gouvernement d un roi, d une reine, ou de tout autre prince souverain qui n a pas le titre de roi. Le règne de Louis XIV. Le règne d Élisabeth, de Catherine II, de Charles Quint, de Léon X, de Léopold, grand duc de Toscane, etc. Règne… … Dictionnaire de l'Academie Francaise, 7eme edition (1835)