-
41 räkna
verbum1. regne, udføre matematiske beregninger (matematik, algebra, geometri)Kan du räkna efter om det stämmer!
Ku' du ikke lige regne efter, om det stemmer!
2. tælle3. anse forI sin tid räknades Birgit Nilsson som en av världens bästa operasångerskor
I sin tid ansås B.N. for at være en af verdens bedste operasangerinder (B.N., sopran, 1918-2006)
4. indregne (i), klassificere (ofte med 'in')Kan man räkna in Ernst Billgren i gruppen av stora svenska konstnärer?
Kan man indregne E. B. i gruppen af store svenske kunstnere? (E.B. 1957-)
Hennes (hans, deras) dagar är räknade
Hon (han, de) dør snart
Det tæller ikke (med), det tager vi ikke hensyn til
-
42 räkna
verbum1. regne, udføre matematiske beregninger (matematik, algebra, geometri)Kan du räkna efter om det stämmer!
Ku' du ikke lige regne efter, om det stemmer!2. tælle3. anse forI sin tid räknades Birgit Nilsson som en av världens bästa operasångerskor
I sin tid ansås B.N. for at være en af verdens bedste operasangerinder (B.N., sopran, 1918-2006)4. indregne (i), klassificere (ofte med 'in')Kan man räkna in Ernst Billgren i gruppen av stora svenska konstnärer?
Kan man indregne E. B. i gruppen af store svenske kunstnere? (E.B. 1957-)Særlige udtryk:Hennes (hans, deras) dagar är räknade
Hon (han, de) dør snartDet tæller ikke (med), det tager vi ikke hensyn til -
43 ruska
I substantiv1. gren, buskI områden med mycket snö, eller efter kraftiga snöfall, markeras vägar och skidspår med ruskor som sätts med jämna mellanrum som vägledning för plogbilar, skidåkare och andra trafikanter
I områder med meget sne, eller efter kraftige snefald, markeres veje og løjper med grene, der placeres med jævne mellemrum til vejledning for snerydningsbiler, skiløbere og andre trafikanterSammensatte udtryk:granruska; trädruska; vägruska
grangren; dusk (gren); kost anbragt som vejmærkeII verbum1. ruske, ryste, rykke2. blæse/regne/sneDet regnar och ruskar, inget väder för en promenad (ruskväder)
Ikke noget med at gå en tur, det regner og blæser for meget3. afmærke (vej, løjpe) med buske, grene og lign.Særlige udtryk:Ryste sig, skutte sig -
44 lipsill
substantiv1. person der ofte græder (hverdagssprog/slang)Alla lipsillar som gråter och klagar över värmen kan trösta sig med att det snart regnar småspik igen
Alle, der græder og klager over varmen, kan trøste sig med, at det snart vil regne igen, regne skomagerdrenge
-
45 räkna ut
verbum1. forstå nogetDet er let at forstå, hvorfor S. er så omsværmet
4. sende til nedtælling (fx i boksning) (sport, spil og leg)Räkna ut något med lillfingret, räkna ut något med lilltån
-
46 lipsill
substantiv1. person der ofte græder (hverdagssprog/slang)Alla lipsillar som gråter och klagar över värmen kan trösta sig med att det snart regnar småspik igen
Alle, der græder og klager over varmen, kan trøste sig med, at det snart vil regne igen, regne skomagerdrenge -
47 räkna ut
verbum1. forstå nogetDet er let at forstå, hvorfor S. er så omsværmet4. sende til nedtælling (fx i boksning) (sport, spil og leg)Særlige udtryk:Räkna ut något med lillfingret, räkna ut något med lilltån
-
48 ut
adverbium1. ud, væk fra (retning)R. (Robert) flytter ud og A. flytter ind
2. fuldstændigt, færdigt, til slutKommer de europeiska folken att dö ut?
Vil de europæiske folk uddø?
3. sammen med verber der betyder at noget bliver bredere/længereVær sød at regne ud hvor meget jeg skylder dig!
På vrangen, forkert m.m.
Det kommer ud på ét, det har ingen betydning hvad man vælger
-
49 ut
adverbium1. ud, væk fra (retning)R. (Robert) flytter ud og A. flytter ind2. fuldstændigt, færdigt, til slutKommer de europeiska folken att dö ut?
Vil de europæiske folk uddø?3. sammen med verber der betyder at noget bliver bredere/længereVær sød at regne ud hvor meget jeg skylder dig!Særlige udtryk:På vrangen, forkert m.m.Det kommer ud på ét, det har ingen betydning hvad man vælger -
50 fel
I substantiv1. fejl, noget som ikke fungererMåste va'nåt fel på hissen, den går inte!
Der må være noget galt med elevatoren, den kan ikke køre!
Är det nåt (något) fel på dig?
Er der noget galt (med dig)?
Har du fel nånstans?
Er du dum?, Du er vist en idiot!
2. nogens fejl/ansvar/skyld3. fejl, noget der ikke stemmerII adjektivForveksle én med en anden, vælge eller gætte forkert
1. fejlagtig, ikke rigtig, som ikke stemmerJag har fått på mig fel pjäxor, det måste vara min systers!
Jeg har taget de forkerte skistøvler på, det må være min søsters!
Det verkar inte helt fel (det är inte helt fel)!
Det er ikke helt galt!, Det er faktisk rigtig godt!
Det var fel av dig att ljuga!
III adverbiumDet var forkert af dig at lyve!
1. ikke rigtigt, ikke korrektköra fel; räkna fel; svara fel; trampa fel
køre forkert; regne forkert; svare forkert; træde forkert
-
51 lura ut
verbum1. regne ud, finde ud af (kræver tankearbejde)Tommy försökte lura ut (lura med) Ann-Mari i fredags, men det var nog bra att hon var svårflörtad
T. prøvede på at overtale A.-M. til at gå med i byen i fredags, men det var vist godt, at hun var svær at overtale
-
52 tid
substantiv1. tid, tidsrumTid är pengar, brukar man säga!
Tid er penge, plejer man at sige!
3. del af tid4. mængde tid5. tidligere tid, tid der har væretTrække tiden ud, trække i langdrag
Forlade denne verden, dø
Holde tiden, ikke komme for sent, ikke være klar til tiden
Se tiden an, vente og se hvordan tingene udvikler sig
Ta sig tid; Ta god tid på sig
Tage sig tid til at gøre noget, selvom man har meget andet at lave; Tage sig god tid, gøre tingene langsomt
Være forud for sin tid, starte med noget før alle andre
Det är (var) på tiden!
Det er (var) på tide, endelig!
Moderne, tilpasset tidens krav
Med tiden, så småningom
Med tiden, efterhånden, lidt efter lidt
Nu, for tiden
I mellemtiden, samtidigt
Över tiden, över tid
-
53 fel
I substantiv1. fejl, noget som ikke fungererMåste va' nåt fel på hissen, den går inte!
Der må være noget galt med elevatoren, den kan ikke køre!Är det nåt (något) fel på dig?
Er der noget galt (med dig)?Har du fel nånstans?
Er du dum?, Du er vist en idiot!2. nogens fejl/ansvar/skyld3. fejl, noget der ikke stemmerSærlige udtryk:Forveksle én med en anden, vælge eller gætte forkertII adjektiv1. fejlagtig, ikke rigtig, som ikke stemmerJag har fått på mig fel pjäxor, det måste vara min systers!
Jeg har taget de forkerte skistøvler på, det må være min søsters!Det verkar inte helt fel (det är inte helt fel)!
Det er ikke helt galt!, Det er faktisk rigtig godt!Det var fel av dig att ljuga!
Det var forkert af dig at lyve!Særlige udtryk:III adverbium1. ikke rigtigt, ikke korrektSammensatte udtryk:köra fel; räkna fel; svara fel; trampa fel
køre forkert; regne forkert; svare forkert; træde forkertSærlige udtryk: -
54 lura ut
verbum1. regne ud, finde ud af (kræver tankearbejde)Bibi är smart, hon lurade snabbt ut den rätta lösningen
B. er smart, hun fandt hurtigt ud af den rigtige løsningTommy försökte lura ut (lura med) Ann-Mari i fredags, men det var nog bra att hon var svårflörtad
T. prøvede på at overtale A.-M. til at gå med i byen i fredags, men heldigvis var hun svær at overtale -
55 tid
substantiv1. tid, tidsrumTid är pengar, brukar man säga!
Tid er penge, plejer man at sige!3. del af tid4. mængde tid5. tidligere tid, tid der har væretSærlige udtryk:Trække tiden ud, trække i langdragForlade denne verden, døHolde tiden, ikke komme for sent, ikke være klar til tidenSe tiden an, vente og se hvordan tingene udvikler sigTa sig tid; Ta god tid på sig
Tage sig tid til at gøre noget, selvom man har meget andet at lave; Tage sig god tid, gøre tingene langsomtVære forud for sin tid, starte med noget før alle andreDet är (var) på tiden!
Det er (var) på tide, endelig!Moderne, tilpasset tidens kravMed tiden, så småningom
Med tiden, efterhånden, lidt efter lidtNu, for tidenI mellemtiden, samtidigtÖver tiden, över tid
Fint!, Udmærket! m.m. -
56 eventualitet
substantivFör alla eventualiteters skull ta med regnkappan!
Hvis det måske begynder at regne, så tag for en sikkerheds skyld regnfrakken med!
-
57 formel
substantiv1. formel, rækkefølge af ord som har en vis effekt2. formel (om matematiske/kemiske symboler)hövlighetsformel; sesamformel; trollformel
høflighedsformel; sesamformel; trylleformel
-
58 lilltå
substantiv1. lilletå (anatomi m.m.)Räkna ut något med lilltån, räkna ut något med lillfingret
-
59 ruska
I substantiv1. gren, buskgranruska; trädruska; vägruska
II verbumgrangren; dusk (gren); kost anbragt som vejmærke
1. ruske, ryste, rykke2. blæse/regne/sneDet regnar och ruskar, inget väder för en promenad (ruskväder)
Ikke noget med at gå en tur, det regner og blæser for meget
3. afmærke (vej, løjpe) med buske, grene og lign. -
60 eventualitet
substantivFör alla eventualiteters skull ta med regnkappan!
Hvis det måske begynder at regne, så tag for en sikkerheds skyld regnfrakken med!
См. также в других словарях:
regne — reg|ne vb., r, de, t; det regner; regne med brøker; regne noget ud … Dansk ordbog
Nabonassar — Nabonassar, græsk gengivelse af det hyppige babylonsk assyriske personnavn Nabu nasir, Nebo beskytter . Mest kendt er Nabonassar, konge i Babylon 748 734, da en græsk kronologisk lister over konger i Babylon ( Ptolemaios kanon ), som anvendtes i… … Danske encyklopædi
påregne — på|reg|ne vb., r, de, t (forvente, regne med) … Dansk ordbog
påregnelig — på|reg|ne|lig adj., t, e (som man må regne med) … Dansk ordbog
PHYSIOLOGIE — Aristote avait nommé «physiologues» les philosophes grecs présocratiques qui avaient proposé une explication générale de la nature des choses par le recours à quelque élément fondamental (eau, air, feu) ou à quelque composition d’éléments. De là … Encyclopédie Universelle
Sprachvergleich anhand des Vaterunsers — Vergleich der Vaterunser Texte in Sanskrit und Kaschmirisch, um 1850 Das „Vaterunser“ wird in der vergleichenden Sprachwissenschaft gelegentlich zu Hilfe gezogen, um verwandte Idiome miteinander zu vergleichen. Inhaltsverzeichnis … Deutsch Wikipedia
SYSTÉMATIQUE — Science des classifications biologiques, la systématique occupe une position centrale dans l’étude scientifique des organismes. Le zoologiste E. Mayr (1969) la définit ainsi: «La systématique est l’étude de la diversité des êtres vivants et… … Encyclopédie Universelle
CŒUR — LA TRADITION a, pendant des siècles, fait du cœur le viscère noble, parfois même pieusement recueilli après la mort des héros, puis embaumé, pour être offert à la vénération. Un transfert suggestif lui a valu d’être paré des qualités de l’âme,… … Encyclopédie Universelle
-phyte — phyt(o) , phyte ♦ Éléments, du gr. phuton « plante » : thallophytes. phyt(o) , phyte éléments, du gr. phuton, plante . ⇒PHYT(O) , PHYTE, (PHYT , PHYTO ), élém. formants I. Phyt(o) … Encyclopédie Universelle
phyt- — phyt(o) , phyte ♦ Éléments, du gr. phuton « plante » : thallophytes. phyt(o) , phyte éléments, du gr. phuton, plante . ⇒PHYT(O) , PHYTE, (PHYT , PHYTO ), élém. formants I. Phyt(o) . Élém. issu du gr … Encyclopédie Universelle
phyto- — phyt(o) , phyte ♦ Éléments, du gr. phuton « plante » : thallophytes. phyt(o) , phyte éléments, du gr. phuton, plante . phyto V. phyt(o) . ⇒PHYT(O) , PHYTE, ( … Encyclopédie Universelle