-
1 pantomime
1. noun1) (a play performed at Christmas time, usually based on a popular fairy tale, with music, dancing, comedy etc.) gjøglerspill, eventyrspill2) ((also mime) a performance by an actor done without using words: He studied pantomime in acting school.)2. verb(to act out a scene without using words: Since she couldn't speak French, she had to pantomime her request for water.) mimeIsubst. \/ˈpæntəmaɪm\/1) pantomime2) (britisk, også Christmas pantomime) forklaring: form for eventyrkomedie med musikk og dans som særlig oppføres ved juletider3) ( overført) oppstyr, skuespillIIverb \/ˈpæntəmaɪm\/1) uttrykke noe ved fakter og mimespill, mime2) spille pantomime -
2 mime
1. noun1) (the art of using movement to perform the function of speech, especially in drama: She is studying mime.) mime2) (a play in which no words are spoken and the actions tell the story: The children performed a mime.) mimespill, skuespill uten tale3) (an actor in such a play; someone who practises this art: Marcel Marceau is a famous mime.) mimekunstner2. verb(to act, eg in such a play, using movements rather than words: He mimed his love for her by holding his hands over his heart.) oppføre et mimespillIsubst. \/maɪm\/1) mime, pantomime2) ( i antikken) farse, burlesk teater3) ( også mime artist) mimiker, pantomimikerIIverb \/maɪm\/1) mime2) spille pantomime3) parodiere, etterape, imitere -
3 dumb
1) (without the power of speech: She was born deaf and dumb; We were struck dumb with astonishment.) stum, umælende2) (silent: On this point he was dumb.) taus3) ((especially American) very stupid: What a dumb thing to do!) dum, idiotisk, tåpelig•- dumbness- dumblystum--------tausIverb \/dʌm\/1) gjøre stum2) (amer.) fordummeIIadj. \/dʌm\/1) ( også overført) stum2) målløs, umælendeumælende dyr\/skapninger3) ( hverdagslig) dum, tåpelig4) taus, uten stemme, uten innflytelse, som ikke kan gjøre seg gjeldende5) fåmælt, stilledumb cluck dumskalledumb show stumt spill, pantomimedumb with something stum (på grunn) av noestrike dumb gjøre målløs, gjøre stum -
4 hobby-horse
(also hobbyhorse) noun1) (a stick with a wooden horse's head or a rocking horse as a child's toy.) kjepphest; gyngehest2) (one's favourite topic, idea or project.) kjepphestsubst. \/ˈhɒbɪhɔːs\/1) ( leketøy) kjepphest2) ( leketøy) gyngehest3) ( overført) kjepphest, yndlingstema, favorittemne4) forklaring: heste(hode)figur på pinne brukt i morris dancing forklaring: eller pantomimeride one's hobby-horse ( overført) ri sin kjepphest -
5 mummery
subst. \/ˈmʌmərɪ\/1) pantomime, maskerade(opptog)2) ( overført) gjøgl, narrespill, komediespill, tomme ritualer -
6 non-verbal
adj. \/ˌnɒnˈvɜːb(ə)l\/ikke-verbal -
7 panto
subst. \/ˈpæntəʊ\/forkortelse for ➢ pantomime -
8 principal boy
subst.( i pantomime) innehaver av den mannlige hovedrollen (oftest spilt av en kvinne)
См. также в других словарях:
Pantomime — Pantomime … Deutsch Wörterbuch
pantomime — [ pɑ̃tɔmim ] n. m. et f. • 1560; lat. pantomimus, d origine grecque I ♦ N. m. Rare Mime. II ♦ N. f. (1752) 1 ♦ Jeu du mime; art de s exprimer par la danse, le geste, la mimique, sans recourir au langage. La pantomime dans l Antiquité. ⇒… … Encyclopédie Universelle
pantomime — 1. (pan to mi m ) s. m. 1° Acteur qui, dans la pièce, joue tous les rôles, et qui ne s exprime que par des gestes. • Un illustre pantomime du temps de Néron, qui avait le corps excellent et savait bien son métier, représenta l adultère de… … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
Pantomime — (græsk), et skuespil uden ord, helt bestående af mimik, men skelnet fra baletten ved, at der ikke absolut hører dans til. Som primitiv form for dramatisk fremstilling findes pantomime fra gammel tid hos vilde eller halvciviliserede folk, således… … Danske encyklopædi
Pantomime — Sm ein Künstler, der mit Körperbewegungen Geschichten erzählt; eine derart erzählte Geschichte f erw. fach. (17. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus l. pantomīmus m., dieses zu gr. pãn alles und gr. mimeĩsthai nachahmen . Adjektiv: pantomimisch;… … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
pantomime — [pan′tə mīm΄] n. [L pantomimus < Gr pantomimos < pantos (see PANTO ) + mimos, a mimic, actor] 1. in ancient Rome a) an actor who played his part by gestures and action without words b) a drama played in action and gestures to the… … English World dictionary
Pantomime — Pan to*mime, n. [F., fr. L. pantomimus, Gr. ?, lit., all imitating; pa^s, panto s, all + ? to imitate: cf. It. pantomimo. See {Mimic}.] 1. A universal mimic; an actor who assumes many parts; also, any actor. [Obs.] [1913 Webster] 2. One who acts… … The Collaborative International Dictionary of English
Pantomime — Pan to*mime, a. Representing only in mute actions; pantomimic; as, a pantomime dance. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
Pantomime — »Darstellung einer Szene nur mit Gebärden, Mienenspiel und tänzerischen Bewegungen«, als Maskulinum »Darsteller einer Pantomime«: Das Wort wurde im 17. Jh. aus gleichbed. lat. pantomimus entlehnt, das seinerseits aus griech. pantómīmos… … Das Herkunftswörterbuch
Pantomime — (v. gr.), 1) Acteur, welcher blos durch Geberden u. künstliche Bewegung des Körpers (Mimen) auf dem Theater allein eine Rolle od. mit Andern ein ganzes Drama darstellt; diese Kunst heißt Pantomimik; vgl. Mimik; daher 2) Schauspiel, in dem ein in… … Pierer's Universal-Lexikon
Pantomīme — Pantomīme, s. Pantomimus … Meyers Großes Konversations-Lexikon
