-
1 hår
см. have 2.* * *beard, hair, sting* * *(et -) hair;[ ikke et hår bedre] not a bit (el. scrap) better;[ have hår på brystet] have hairs on one's chest;[ hårene rejste sig på mit hoved] my hair stood on end;[ sætte sit hår] do one's hair;[ sætte sit hår op] put (el. take) up one's hair;(se også nakke);[ med præp:][ fare i hårene på] fly at;[ stryge katten med hårene] stroke the cat with the fur;[ stryge mod hårene] stroke against the hair;(fig også) rub (up) the wrong way;[ ligne ham på et hår] be exactly like him; be the living image of him;[ på et hængende hår] by a hair's breadth,T by the skin of one's teeth ( fx I escaped by the skin of myteeth);( også) I had a narrow escape; it was a near thing;T it was a close shave;[ jeg var på et hængende hår blevet slået ihjel] I narrowly escaped being killed,T I came within an ace of being killed;(fig) drag in;[ trække sig selv op ved hårene] pull oneself up by one's (own) bootstraps. -
2 hår
substantivfärgat hår; lockigt hår; rakt hår
farvet hår; krøllet hår; glat hår
Sætte nogen går hår i hovedet, gøre nogen meget bekymret
Ikke krumme et hår på nogens hoved, være meget forsigtig, ikke tilføje nogen skade
Løfte sig selv ved håret, overgå sig selv
På håret, på ett hår när
På et hængende hår, meget tæt på
-
3 hår
substantivSammensatte udtryk:färgat hår; lockigt hår; rakt hår
farvet hår; krøllet hår; glat hårhårband; hårfön; hårsäck
hårbånd; føntørrer; hårsækSærlige udtryk:Sætte nogen går hår i hovedet, gøre nogen meget bekymretIkke krumme et hår på nogens hoved, være meget forsigtig, ikke tilføje nogen skadeLøfte sig selv ved håret, overgå sig selvPå håret, på ett hår när
På et hængende hår, meget tæt på -
4 hår
hår [hɔːˀʀ] <-et; -> Haar n, Haare n/pl;sætte håret das Haar machen;ikke et hår bedre um kein Haar besser;rive sig i håret sich die Haare raufen;med hud og hår fig mit Haut und Haar(en);hårene rejser sig på mit hoved die Haare stehen mir zu Berge;stå med håret ned ad nakken fam verdutzt dastehen;på et hængende hår fig um ein Haar -
5 hængende
adj hanging,F pendent;[ på et hængende hår], se hår;[ blive hængende] stick ( fx the nickname stuck), catch ( fx his coat caught on a twig);( blive på et sted) stick around; hang on ( fx he always hangs on until far into the night);(fig) have it hanging over one's head;[ hængende haver] hanging gardens. -
6 gennemtrængende
['gænəmfräriənə] adj. =, =пронизывающий; резкий -
7 by the skin of one's teeth
(very narrowly; only just: We escaped by the skin of our teeth.) på et hængende hår* * *(very narrowly; only just: We escaped by the skin of our teeth.) på et hængende hår -
8 nära
I verbum1. nære, ernære, føde2. nære, haveII ubøjeligt adjektiv1. nær, nær ved2. nær (om personer, der står hinanden nær)kroppsnära; kustnära; vardagsnära
kropsnær (tætsiddende); kystnær; hverdagsnær
Det var lige ved, på et hængende hår
III adverbiumI en nära framtid, inom den närmsta framtiden
1. nær/tæt ved, ikke langt væk2. næsten -
9 nära
I verbum1. nære, ernære, føde2. nære, haveII ubøjeligt adjektiv1. nær, nær ved2. nær (om personer, der står hinanden nær)Sammensatte udtryk:kroppsnära; kustnära; vardagsnära
kropsnær (tætsiddende); kystnær; hverdagsnærSærlige udtryk:Det var lige ved, på et hængende hårIII adverbiumI en nära framtid, inom den närmsta framtiden
1. nær/tæt ved, ikke langt væk2. næsten -
10 Haar
Haare auf den Zähnen haben fig have ben i næsen;die Haare stehen mir zu Berge hårene rejser sig på mit hoved;auf ein Haar fig på en prik;um ein Haar på et hængende hår, næsten; -
11 vipp
substantiv1. vippe, en slags hejseværk (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Dø, krepere, kradse af
Det var på vippen att...
Det var lige ved at..., det var på nippet at..., det var på et hængende hår, at...
-
12 vippen
substantiv singularis1. se eks.!Særlige udtryk:Dø, krepere, kradse afVara på vippen att...
Det var lige ved at..., det var på nippet at..., det var på et hængende hår, at... -
13 Haaresbreite
Haaresbreite f: um Haaresbreite på et hængende hår -
14 ord
substantiv1. ord (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sprogetFør man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi2. sammenhængende sprogligt udtryk (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet4. ord(et) ved forhandlinger, diskussioner og lign.Vi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha' stillingen, vi har anbefalet hendeSammensatte udtryk:räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeordSærlige udtryk:Lægge et godt ord ind for én, hjælpe nogen ved at tale pænt om hende/ham/dem, være fortaler forHjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sigeTro at nogen mener, hvad hun/han sigerDiskutere, skændesTabuiserede ord, ord for seksuelle foreteelserTomme ord, ord uden indholdStor i orden, liten på jorden
Selvsikker, men i virkeligheden uduelig -
15 torsköga
substantiv1. udtryksløst, udstående øje (øjne) hos torsk og andre fiskTorsköga (i singularis) kan serveras som maträtt och torskögon (i pluralis) kan användas för att beskriva en persons utseende
Torskeøje ( i ental) kan serveres som madret, og torskeøjne (i flertal) kan bruges for at beskrive en persons udseendeÄr man ordentligt nödig brukar man säga att man har ett torsköga. Man har då inte särskilt lång tid på sej innan man måste på muggen
Hvis man er meget trængende, plejer man at sige, at man har et torskeøje. I så tilfælde har man ikke særligt lang tid, før man er nødt til at gå på toilettet -
16 eftersläntrare
substantiv1. person der kommer efter alle de andre/der kommer sidstBesökarna har lämnat festivalområdet, alla utom fyra eftersläntrare som har dröjt sig kvar bland skräp och tombuteljer
Alle besøgende har forladt festivalområdet, alle undtagen fire personer, der er blevet hængende blandt affald og tomme flasker
-
17 djup
I substantiv1. dyb, dybde (vertikal)Segelfritt djup 6,2 m
Sejlfri dybde 6,2 m3. indre dyb, kerne"Ur svenska hjärtans djup en gång" - så börjar den svenska kungssången
"Dybt i svenske hjerter en gang" - sådan begynder den svenske kongesangL. har månge gode idéer, men hon mangler dybdeSammensatte udtryk:bråddjup; havsdjup; vattendjup
afgrund; havdybde; vanddybdeSærlige udtryk:II adjektivVar försiktig när du badar här, det blir bråddjupt med det samma
Vær forsigtig, når du går i vandet her, det bliver meget hurtigt dybt2. dyb, som strækker sig langt ind/ud/væk3. alvorlig, indtrængende, som tænker meget/som er grundigSærlige udtryk:Gøre nogen meget ked af det, gøre nogen oprørtKigge dybt i glasset, drikke for meget alkoholVære ude på dybt vand, have vovet sig for langt ud i noget -
18 eftersläntrare
substantiv1. person der kommer efter alle de andre/der kommer sidstBesökarna har lämnat festivalområdet, alla utom fyra eftersläntrare som har dröjt sig kvar bland skräp och tombuteljer
Alle besøgende har forladt festivalområdet, alle undtagen fire personer, der er blevet hængende blandt affald og tomme flasker -
19 grepp
substantiv1. greb, (hånd)tag2. greb, kneb, metodefelgrep; järngrep; strupgrep
fejlgreb; jerngreb; kvælertag
Forstå noget, forstå hvordan mange dele af et problem hænger sammen
Have et godt greb om noget, have styr på noget
-
20 jävlig
adjektiv1. fandens, pokkersMin nye V. kør utrolig godt
2. besværlig, anstrængende3. fræk, ondskabsfuld m.m.
- 1
- 2
См. также в других словарях:
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Sukker, fabrikation af — Sukker har siden oldtiden været fremstillet af saften fra sukkerrør, men siden Napoleonskrigene har man i Europa fremstillet sukker af saften fra sukkerroer. I begge tilfælde snittes og/eller knuses råvaren og saften presses ud, og reduceres ved… … Danske encyklopædi
Sukkersyge — Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om: 10 Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type… … Danske encyklopædi
Rødbenet seriema — Fugl, der er halvt så stor som en nandu, har et rovfuglelignende næb, ser ud som en sekretærfugl, løber lige så hurtigt som en struds og har et gennemtrængende skrig, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver, der befinder sig i… … Danske encyklopædi
Brockdorff — Brockdorff, en gammel holstensk adelsslægt, der fører en hvid flyvende fisk skrå mod højre hjørne i et blåt felt og på hjelmen en Iignende fisk. 1221 nævnes en Detlev Brockdorff, men den sammenhængende slægtrække begynder først med Henrik… … Danske encyklopædi
Durif — Blå drue der blev fremavlet i Sydfrankrig i 1880 erne. Har i årevis været forvekslet med Petit Syrah. Dyrkes under sit eget navn i Australien, hvor den giver tørre og meget kompakte vine, der kræver mange år på bagen for at folde sig ud. Erbaluce … Danske encyklopædi
Nanduer — (Rheidae) kaldes en på Sydamerikas stepper levende familie af strudsefulge. I det ydre mindende noget om den afrikanske struds, men betydelig mindre. Nanduer når i oprejst stilling en højde af over 11/2 meter, har et ovenfra nedad fladtryk næb,… … Danske encyklopædi
Vaisenhus — Nordisk Conversationsleksicon 1863: Vaisenhuset i København er stiftet af Kong Frederik d. IV d. 21 . juli 1727 for trængende forældreløse børn af alle stænder. Her opdrages 70 forældreløse, foruden hvilke 150 forældre og faderløse børn… … Danske encyklopædi