-
21 reed
ri:d1) (a kind of tall, stiff grass growing on wet or marshy ground: reeds along a river-bank.) siv, (tak)rør2) (a thin piece of cane or metal in certain wind instruments (eg the oboe, clarinet) which vibrates and makes a sound when the instrument is played.) rørbladsivIsubst. \/riːd\/forklaring: takrørlignende plante3) ( musikk) hyrdefløyte, rørfløyte4) ( i blåseinstrument) rørblad, tungebreak a bruised reed ( bibelsk) knuse et knekket rør(weaver's) reed vevskje, vevkamIIverb \/riːd\/1) tekke med strå, tekke med halm, tekke med siv2) ( tekstil) skjestikke -
22 wintergreen
subst. \/ˈwɪntəɡriːn\/1) (amer., en av flere planter i familien Pyrolaceae, særlig i slekten Pyrola) vintergrønn2) (amer.) forklaring: plante, f.eks. i slekten Gaultheria, hvor bladene brukes i produksjon av vintergrønnolje3) forklaring: plante, f.eks. arten svartbjørk, Betula lenta, hvor barken brukes i produksjon av bjørkebarkolje4) ( også oil of wintergreen) vintergrønnolje -
23 climb
1. verb1) ((of a person etc) to go up or towards the top of (a mountain, wall, ladder etc): He climbed to the top of the hill; He climbed up the ladder; The child climbed the tree.) klatre, klyve, kravle opp(over)2) (to rise or ascend.) stige (opp), arbeide seg opp2. noun1) (an act of going up: a rapid climb to the top of his profession.) oppstigning, klatretur, (tinde)bestigning2) (a route or place to be climbed: The guide showed us the best climb.) klatrerute•- climberklatre--------oppstigningIsubst. \/klaɪm\/1) (fjell)klatring, klatretur, tindebestigning2) bratt sted3) klatrerute, avmerket rute (for fjellklatrere)4) (opp)stigningIIverb \/klaɪm\/1) klatre, klyve2) ( overført også) arbeide seg opp, arbeide seg frem3) gå i været, stige4) klatre opp på, klatre opp i, stige opp på, bestige, gå oppover, klatre oppover (om plante)be climbing the wall ( overført) gå på veggenclimb down klatre ned(over), klyve ned(over), gå ned(over)( overført) gi seg, kapitulere ro i land, hale i landclimb into ( om klær) ta på segclimb up klatre opp, klyve opp, gå opphave a mountain to climb ( overført) stå foran en (svært) vanskelig oppgave -
24 corn
I ko:n noun1) (the seeds of cereal plants, especially (in Britain) wheat, or (in North America) maize.) korn; hvete; mais2) ((American grain) the plants themselves: a field of corn.) korn(plante)•- corned beef
- cornflakes
- cornflour
- cornflower II ko:n noun(a little bump of hard skin found on the foot: I have a corn on my little toe.) liktornkorn--------maisIsubst. \/kɔːn\/1) korn2) ( britisk) hvete3) (skotsk, irsk) havre4) (amer., kanadisk, australsk, også Indian corn) mais5) såkorn6) ( slang) sentimental kunst, banal smørjecorn on the cob (kokte) maiskolber (som matrett)IIsubst. \/kɔːn\/liktorntread on somebody's corns ( overført) tråkke noen på tærneIIIverb \/kɔːn\/salte, konservere, sprenge -
25 cosmos
subst. \/ˈkɒzmɒs\/1) ( også the cosmos) kosmos, verdensalt, univers2) orden, harmoni3) ( plante i slekten Cosmos) kosmos -
26 deflower
verb \/diːˈflaʊə\/1) berøve blomstene (av f.eks. plante)2) ( også medisin) deflorere3) berøve en kvinne møydommen4) forføre -
27 dock
I 1. dok noun1) (a deepened part of a harbour etc where ships go for loading, unloading, repair etc: The ship was in dock for three weeks.) dokk, havn2) (the area surrounding this: He works down at the docks.) havn, dokkområde3) (the box in a law court where the accused person sits or stands.) tiltalebenk2. verb(to (cause to) enter a dock and tie up alongside a quay: The liner docked in Southampton this morning.) dokke, legge til, gå i dokk- docker- dockyard II dok verb(to cut short or remove part from: The dog's tail had been docked; His wages were docked to pay for the broken window.) beskjære, skjære ned pådokkIsubst. \/dɒk\/( plante i slekten Rumex) syre (små arter), høymol (store arter)IIsubst. \/dɒk\/kupert haleIIIsubst. \/dɒk\/1) (skips)dokk, havnebasseng, havn2) (amer.) lastehavn, lasteplass, lasterampe3) ( foranstilt) dokk-, havne-be in dock ( sjøfart) ligge i dokk ( hverdagslig) være på reparasjon, være til reparasjon ( hverdagslig) ligge på sykehusIVsubst. \/dɒk\/tiltalebenk, anklagebenk (i rettsal)Vverb \/dɒk\/1) ( om dyrs hale) kupere, stusse2) ( overført) beskjære, knappe inn på, skjære ned pådock somebody of something frata noen noeget (one's salary) docked få trekk i lønnenVIverb \/dɒk\/1) ( sjøfart) dokke, dokksette, gå i dokk, ta i dokk2) ( romfart) dokke, koble sammen -
28 flag
I flæɡ noun(a piece of cloth with a particular design representing a country, party, association etc: the French flag.) flagg- flag down II flæɡ past tense, past participle - flagged; verb(to become tired or weak: Halfway through the race he began to flag.) bli slapp, begynne å henge, gå trettflaggIsubst. \/flæɡ\/1) flagg, fane2) ( sjøfart) admiralsflagg3) ledigskilt (på drosje)4) ( i avis) hode (med opplysninger om redaksjonen)5) ( musikk) fane6) ( EDB) flagg7) (sjøfart, militærvesen) flaggskipbreak a flag ( sjøfart) brekke ut et flaggdip the flagg hilse med flaggetdrop the flag ( sport) senke flagget, gi startsignalflag of convenience ( sjøfart) bekvemmelighetsflagg(swallow-tailed) flag with a tongue flagg med splitt og tungefly a flag eller carry a flag føre et flaggfly the flag at half mast flagge på halv stangkeep the flag flying ( overført) holde fanen høyt hevet, ikke gi opplower one's flag eller strike one's flag eller lower the flag eller strike the flag ( også overført) stryke flaggetput out flags flaggerun up the flag heise flaggetshow the flag ( om fartøy) være på offisielt besøk (i utenlandsk havn) ( hverdagslig) gjøre sitt nærvær kjent, markere seg, vise segsplit flag splittflaggstrike the flag eller strike one's flag eller strike one's colours stryke flagg ( overført) kapitulerewith all (the) flags flying ( overført) med flagget til topps, for full musikkIIsubst. \/flæɡ\/1) helle, gulvflis, fortaushelle2) sandsten (lagvis)flags flislagt område, hellelagt områdeIIIsubst. \/flæɡ\/1) forklaring: en av flere plantearter i sverdliljefamilien, Iridaceae2) ( botanikk) forklaring: langt og spisst blad eller strå3) ( botanikk) vissent blad på frisk plante, død gren på friskt treyellow flag ( plantearten Iris pseudacorus)sverdliljeIVsubst. \/flæɡ\/ ( zoologi)1) svingfjær (hos fugl)2) fjærkledning (på fugleben)3) fane (hale på hund)4) hale (på hjort)Vverb \/flæɡ\/1) heise flagg på, pynte med flagg2) merke (opp) med flagg3) signalisere med flagg, sende flaggsignalflag (down) stanse ved å vifte med flagg, praieflag (out) merke med flaggde offentlige bygningene flagget \/ det ble flagget på de offentlige bygningeneVIverb \/flæɡ\/flislegge, helleleggeVIIverb \/flæɡ\/1) (om seil, vinger e.l.) bli slapp, begynne å henge, henge slapt ned2) ( om planter) visne, henge3) forta seg, tape seg, avta, svekkes, sakke akterut, begynne å gå tregtflagging courage se ➢ courageflagging interest se ➢ interest, 1 -
29 herb
-
30 horsetail
subst. \/ˈhɔːsteɪl\/1) hestehale (også tidligere brukt i Tyrkia som fane eller for å vise graden til en pasja)2) ( frisyre) hestehale3) ( plante i slekten Equisetum) snelle -
31 lavender
'lævində1) (a type of plant with sweet-smelling pale bluish-purple flowers.) lavendel2) (( also adjective) (of) the colour of the flowers: a lavender dress.) lilla, lavendelfargetlavendelsubst. \/ˈlævəndə\/1) ( plante i slekten Lavandula) lavendel2) ( aromatisk potpurri) lavendel3) (farge, også lavender blue) lavendel, lavendelblått4) (hverdagslig, om menn) femininitet, homoseksualitetlay up in lavender eller put in lavender legge inn i lavendel ( overført) bevare, gjemme, legge til side ( slang) pantsette -
32 lycopodium
subst. \/ˌlaɪkəˈpəʊdjəm\/1) ( plante i slekten Lycopodium) kråkefot2) (medisin, også lycopodium powder eller lycopodium seed) heksemel (gult pulver laget av modne kråkefotsporer) -
33 may
mei(the fifth month of the year, the month following April.) mai- May Day- maypolekanIsubst. \/meɪ\/1) ( plante i slekten Crataegus) hagtorn2) ( også may bloom) hagtornblomst, hagtornblomsterIIsubst. \/meɪ\/( gammeldags eller poetisk) jomfru, møyIIIverb ( might - might) \/meɪ\/1) ( om mulighet) kunne, villekanskje han gjør det, kanskje ikkedet er mulig jeg kommer\/kanskje jeg kommerdet er mulig jeg tar feil\/jeg tar kanskje feil• it may be mentioned that...det kan nevnes at...• who may that be, I wonder?hvem kan det være, mon tro?• well, and who may you be?2) ( om tillatelse) (kunne) få lov• may I interrupt you?• may I come in?• yes, you mayja, det kan du• no, you may notnei, det kan du ikke• I may remark that...jeg kan kanskje nevne at... \/ jeg tillater meg å nevne at...• you may be sure that...du kan være sikker på at...3) ( uttrykker ønske) må, måtte• may he succeed!jeg håper det vil lykkes for ham\/jeg håper han lykkesuansett hva han måtte si\/uansett hva han kommer til å sibe that as it may det får være som det vil -
34 milfoil
subst. \/ˈmɪlfɔɪl\/1) ( plantearten Achillea millefolium) ryllik -
35 milkweed
subst. \/ˈmɪlkwiːd\/1) ( plante i slekten Asclepias) silkeurt -
36 milkwort
subst. \/ˈmɪlkwɜːt\/1) ( plante i slekten Polygala) blåfjær -
37 mint
I 1. mint noun(a place where money is made by the government.) mynt(verk)2. verb(to manufacture (money): When were these coins minted?) prege, utmynteII mint noun1) (a plant with strong-smelling leaves, used as a flavouring.) mynte2) ((also peppermint) (a sweet with) the flavour of these leaves: a box of mints; ( also adjective) mint chocolate.) peppermynte(sukkertøy/-sjokolade)mynteIsubst. \/mɪnt\/1) (om flere planter i leppeblomstfamilien, Lamiaceae, f.eks. catmint, kattemynte) mynte2) ( plante i slekten Mentha) mynte4) mintsmak, peppermyntesmak5) peppermyntedropsIIsubst. \/mɪnt\/1) myntverk, mynt, myntfabrikk2) (hverdagslig, særlig om penger) masse, massevis, store mengder, vell3) ( overført) kilde, utspringin mint condition i førsteklasses stand, god som ny, postfrisk (om frimerke), med stempelglans (om mynt)IIIverb \/mɪnt\/1) mynte, utmynte, prege2) finne opp, lage, danne, skapemint again prege ommint gold ( hverdagslig) tjene penger som gressIVadj. \/mɪnt\/1) forklaring: smaksatt med peppermynte, mynte eller krusmynte2) forklaring: laget av peppermynte, mynte eller krusmynte -
38 mullein
subst. \/ˈmʌlɪn\/1) ( plante i slekten Verbascum) kongslys -
39 narcissus
narsisssubst. (flertall: narcissi eller narcissuses) \/nɑːˈsɪsəs\/, i flertall: \/nɑːˈsɪsaɪ\/1) ( plante i slekten Narcissus) narsiss -
40 periwinkle
'periwiŋkl(a blue-flowered trailing plant.) gravmyrtIsubst. \/ˈperɪˌwɪŋkl\/(botanikk, plante i slektene Vinca eller Catharanthus) gravmyrtIIsubst. \/ˈperɪˌwɪŋkl\/( også winkle, snegl i familien Littorinidae)strandsnegl
См. также в других словарях:
Fossil — Et fossil, eller en forstening er aftrykket af et dyr eller en plante i sten eller i sjældne tilfælde i rav. Specielt havlevende dyr kan findes som forsteninger i skrænter, der er gammel havbund, der ved jordens forskydninger er hævet op og… … Danske encyklopædi
Krydderurt — En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både som tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele… … Danske encyklopædi
Île Pierre Ier — Peter I Øy (no) Une partie côtière de l île Pierre Ier … Wikipédia en Français
Gul snerre — er en 10 60 cm høj plante. Dens smalle blade, hvis kant er rullet tilbage, sidder i en 8 tallig krans. De små gule blomster, som den har mange af, er samlet i en tætblomstret top. Den er almindelig på bakkeskrænter, langs vejkanter, på sandede… … Danske encyklopædi
Leaellynasaura amicagraphica — Et 1 meter langt og adræt dyr der stammer fra familien af hypsilofodonter. Små, tobende dyr, der umiddelbart kunne ligne en kænguru. Dyret havde en lang hale, et lille hoved, små forben og var planteæder. Dyrets kranium viser, at der var… … Danske encyklopædi
Rejnfan — er en plante der dufter stærkt. Den er cirka 50 100 centimeter høj. Blomsterne ligner små gule knapper med et skær af guld, og derfor er der nogle, der kalder den guldknap . Den er almindelig langs vejkanter og markskel og på bakkeskrænter, men… … Danske encyklopædi
Strandkål — er en plante der er 30 60 cm høj. Den blomstrer i juni og juli. Strandkålen er blå dugget af et meget tyndt lag voks som de fleste andre kålplanter. Strandkålen er næsten over alt på strandbredder hvis der er sten eller meget sand. De er også ved … Danske encyklopædi