-
1 rätta
I ubøjeligt substantiv1. ret, rette m.m. Se eks.!Finde sig til rette, trives (godt)
Hjælpe nogen med noget, vise hvordan man skal gøre
Komma till rätta: Passet har kommit till rätta
Blive fundet, komme retur: Passet er fundet
Få orden på noget, få løst et problem m.m.
Ordne sagerne, bringe i orden i det hele, gøre det godt igen
Stille for retten, anklage nogen for noget og slæbe vedkommende i retten
II verbumVise til rette, hjælpe nogen at finde noget
1. rette, korrigere, forbedreRet mig, hvis jeg tager fejl
-
2 rätta
I ubøjeligt substantiv1. ret, rette m.m. Se eks.!Særlige udtryk:Finde sig til rette, trives (godt)Hjælpe nogen med noget, vise hvordan man skal gøreKomma till rätta: Passet har kommit till rätta
Blive fundet, komme retur: Passet er fundetFå orden på noget, få løst et problem m.m.Ordne sagerne, bringe i orden i det hele, gøre det godt igenStille for retten, anklage nogen for noget og slæbe vedkommende i rettenVise til rette, hjælpe nogen at finde nogetII verbum1. rette, korrigere, forbedreRet mig, hvis jeg tager fejl3. rette ind mod, indstille noget i en vis retning (af og til med 'in')4. gøre lige -
3 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteII adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?
2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka' du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!
3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
III adverbiumKu' vi ikke tage på landet allerede på torsdag?
1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!
Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!
I heldigste tilfælde, hvis det lykkes
2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!
3. meget, lovligt, rigeligtDu tar i väl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!
4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien
5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have lånt
Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærket
Väl bekomme!
Velbekomme!
-
4 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteSærlige udtryk:II adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka´ du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
Ku´ vi ikke tage på landet allerede på torsdag?III adverbium1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!I heldigste tilfælde, hvis det lykkes2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!3. meget, lovligt, rigeligtDu tariväl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have låntSærlige udtryk:Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærketVäl bekomme!
Velbekomme! -
5 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
II adverbiumStil dig til højre for mig!
1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köra om här!
Du må ikke overhale her!
Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!
2. om igen, på nyEyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsa om
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)
3. til fordel for nogen/nogetIII konjunktionAtter og atter, flere gange efter hinanden
1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!
2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse
3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!
Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem...
-
6 som
I pronomen1. som, derDet var Kent som började slåss, inte jag!
Det var K., der begyndte at slås, ikke mig!
Vad heter killen som skickar blommor till dig?
Hva' hedder fyren, der sender blomster til dig?
Vet vi hur många som vill skriva på?
Ved vi hvor mange, der vil skrive under?
II adverbiumSkænderiet handler igen om det, som vi tidligere har været uenige om
1. som, hvorSom vi har saknat dig!
Som vi dog har savnet dig, hvor har jeg dog savnet dig!
Vi blev afbrudt, mens vi var rigtig godt i gang, mens arbejdet var i fuld gang
III konjunktionA.-S's stemme er smukkest, når den har hvilet en dag eller to
1. som, såsom, ligesom, som om, da, hvor m.m.A. er lige så gammel som sin kone
Det var lige præcis den mandag, da (hvor) det skete
Om jag vore som du, skulle jag spara pengarna till en resa
Hvis jeg var dig, ville jeg gemme pengene til en rejse
-
7 som
I pronomen1. som, derDet var Kent som började slåss, inte jag!
Det var K., der begyndte at slås, ikke mig!Vad heter killen som skickar blommor till dig?
Hva' hedder fyren der sender blomster til dig?Vet vi hur många som vill skriva på?
Ved vi hvor mange der vil skrive under?Skænderiet handler igen om det, som vi tidligere har været uenige omII adverbium1. som, hvorSom vi har saknat dig!
Som vi dog har savnet dig, hvor har jeg dog savnet dig!2. på en vis måde, allerbedst (eller lign.) (sammen med adjektiver i superlativ)Vi blev afbrudt, mens vi var rigtig godt i gang, mens arbejdet var i fuld gangA.-S's stemme er smukkest, når den har hvilet en dag eller toIII konjunktion1. som, såsom, ligesom, som om, da, hvor m.m.A. er lige så gammel som sin koneDet var lige præcis den mandag, da (hvor) det sketeOm jag vore som du, skulle jag spara pengarna till en resa
Hvis jeg var dig, ville jeg gemme pengene til en rejseSom jeg sa´ førSærlige udtryk: -
8 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
Stil dig til højre for mig!II adverbium1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köraomhär!
Du må ikke overhale her!Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!2. om igen, på ny"Jag tror jag får tänkaom
Eyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsaom
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)3. til fordel for nogen/nogetJeg kan godt li´ din datter og vil gerne passe (på) hende i sommerSærlige udtryk:Atter og atter, flere gange efter hinandenIII konjunktion1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!Særlige udtryk:Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem... -
9 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
10 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
11 se
I Se: få se, få se någon/något II uregelmæssigt verbum1. se med øjnene, kigge påMormor ser udmærket, men hører ikke så godt
Han ser sig tit i spejlet for at tjekke, om hans hår er begyndt at vokse ud igen
2. opdage, begribe, forståDet er ikke svært at se (begribe), at de hader hinanden
3. mene, bedømmeVi mener, at det der er sket er et typisk eksempel på kvindeundertrykkelse
4. ses, mødesMin stora kärlek i Marocko, honom ser jag aldrig igen!
Min store kærlighed i Marokko, ham ser jeg aldrig igen!
Vi kan väl vänta och se vad som händer!
Skal vi ikke lige vente og se hvad der sker!
6. se, rette blikket mod nogen/noget og lignendeJohan fångade Kristinas blick och såg henne djupt i ögonen (udt. johann)
J. fangede K's blik og så hende dybt ind i øjnene
Inte se (tänka) längre än näsan räcker, vara korttänkt
Ikke kunne se ud over sin egen næsetip, være snæversynet
Ser man på!
Der kan man bare se! Det var uventet! (udtryk for forbavselse, glæde m.m.)
Vi får se!
Vi må se!
Vi ses!
Vi ses!, farvel!
Där ser man!
Der kan man bare se!, Nå!
-
12 se
I Se: få se, få se någon/något II uregelmæssigt verbum1. se med øjnene, kigge påMormor ser udmærket, men hører ikke så godtHan ser sig tit i spejlet for at tjekke, om hans hår er begyndt at vokse ud igen2. opdage, begribe, forståDet er ikke svært at se (begribe), at de hader hinanden3. mene, bedømmeVi mener, at det der er sket er et typisk eksempel på kvindeundertrykkelse4. ses, mødesMin stora kärlek i Marocko, honom ser jag aldrig igen!
Min store kærlighed i Marokko, ham ser jeg aldrig igen!Vi kan väl vänta och se vad som händer!
Skal vi ikke lige vente og se hvad der sker!6. se, rette blikket mod nogen/noget og lignendeJohan fångade Kristinas blick och såg henne djupt i ögonen (udt.Johann)
J. fangede K's blik og så hende dybt ind i øjneneSærlige udtryk:Inte se (tänka) längre än näsan räcker, vara korttänkt
Ikke kunne se ud over sin egen næsetip, være snæversynetSer man på!
Der kan man bare se! Det var uventet! (udtryk for forbavselse, glæde m.m.)Vi får se!
Vi må se!Vi ses!
Vi ses!, farvel!Där ser man!
Der kan man bare se!, Nå! -
13 höra
verbumMan kan høre, at hun er fra Värmland2. lytte (til)Hör oss igen!
Lyt til os igen! (opfordring i radioen)Har du hört den nya skivan?
Har du hørt den nye cd?3. høre, erfare, få noget at videJeg hørte, at de skulle skilles4. forhøre om, spørgeRing och hör om det finns fler platser kvar!
Ring og spørg om der er flere pladser tilbage!Særlige udtryk:Göra sig hörd, göra sin röst hörd
Få gehør for noget, få andre til at lytteHøre tale om nogen/nogetDet låter höra sig!
Det lyder godt!Låt höra!
Fortæl!Och hör sen!
Og dermed er diskussionen afsluttet!Hör du!, Hör du du!
Hør en gang! (bruges når man vil få nogen til at lytte)Hör du du!, Hör du du du!
-
14 schon
schon gut! det er godt!;schon wieder nu igen;ich komme schon nu kommer jeg;schon der Gedanke alene tanken;warst du schon da? har du (nogensinde) været der?
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn — (1) TEKSTBEGYNDELSE MV. Første ord i en tekst, fx i en bog, en avis, et digt, et brev eller en annonce, skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også første ord i et tekstafsnit, fx i et kapitel, en paragraf eller et »nyt afsnit«… … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Danish grammar — This article is part of the series on: Danish language Use: Alphabet Phonology Grammar Other topics … Wikipedia
Thun — 1. Allein thon, allein büsst. – Franck, I, 74b. 2. Alles gethan mit bedacht, hat niemand in vnglück bracht. – Gruter, III, 4. Lat.: Praecedat consideratio, et subsequatur operatio. (Chaos, 140.) 3. Alles ge(ver)than vor meinem end macht ein… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon