-
21 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe
2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!
3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -
4. madret (kogekunst, mad m.m.)Bergtungan (bergskäddan), gråtungan, rödtungan och sjötungan är plattfiskar
Bergtungen, gråtungen, rødtungen og søtungen er fladfisk
kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetunge
Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedst
Ha en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i stå
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre noget
Løse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin mening
Tale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andet
Vakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
-
22 upplåta
uregelmæssigt verbumFrimurerne plejer at lade medlemmerne bruge deres lokale til 70-årsfestligheder
-
23 bredvid
I præposition1. ved siden afFår jag sitta bredvid dig?
Må jeg sidde ved siden af dig?Særlige udtryk:II adverbium1. ved siden af -
24 histamin
substantiv1. histaminHistamin påvirker blodkarrene og kan forårsage hævelse i munden og svælget -
25 knipa
I substantiv1. knibe, besværlig situation, dilemma2. hvinand (fugl m.m.)II uregelmæssigt verbum1. knibe, klemmeOch så kniper vi!
Og så kniber vi sammen! (knibeøvelser)2. tage, lægge beslag påH. fik en overraskende tredjeplads3. holde mund (hverdagssprog/slang)Nu kniper du, annars får du en lusing!
Nu holder du mund, ellers får du en på hovedet!Særlige udtryk:Knip!, Knip igen!, Knip käft!, Knip mun!
Hold mund! -
26 koögd
adjektiv1. koøjet, med udtryksløst blik -
27 lukta
verbum1. lugte, bruge sin lugtesans (ofte i refleksive sætninger), vejre, snuseLåt hunden lukta på dig innan du klappar den!
Lad hunden lugte til dig, før du klapper den!Myggan har ett utmärkt luktsinne och kan lukta sig till ett byte på långt håll
Myggen har en udmærket lugtesans og kan snuse sig frem til et bytte på lang afstand2. lugte, dufte, have en vis lugtHos parfymeriet Molinard tyckte vi inte att det luktade gott. Doften var för tung
Hos parfumeriet M. syntes vi ikke, at det duftede godt. Duften var for kraftigDet lugter af sammensværgelse på lang afstand, det lugter tydeligt af konspirationSærlige udtryk:Det luktar!
Det er skidt (dårligt)!Din mun luktar!
Hold mund! -
28 morgonstund
substantiv1. morgenstundSærlige udtryk:Morgenstund har guld i mund, den der er tidligt oppe udretter en hel masse -
29 nästipp
substantiv1. næsetip (anatomi m.m.) -
30 ord
substantiv1. ord (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sprogetFør man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi2. sammenhængende sprogligt udtryk (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet4. ord(et) ved forhandlinger, diskussioner og lign.Vi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha' stillingen, vi har anbefalet hendeSammensatte udtryk:räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeordSærlige udtryk:Lægge et godt ord ind for én, hjælpe nogen ved at tale pænt om hende/ham/dem, være fortaler forHjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sigeTro at nogen mener, hvad hun/han sigerDiskutere, skændesTabuiserede ord, ord for seksuelle foreteelserTomme ord, ord uden indholdStor i orden, liten på jorden
Selvsikker, men i virkeligheden uduelig -
31 p
I substantiv1. p, bogstavet pFenicierna använde 'pe' som symbol för mun. Grekerna ändrade det och skapade tecknet 'pi'. Den nuvarande formen kan vi tacka romarna för
Fønikerne brugte 'pe' som symbol for mund. Grækerne lavede om på det og skabte tegnet 'pi'. Den nuværende form kan vi takke romerne forSærlige udtryk:II adjektiv -
32 p, bokstaven p
substantiv1. p, bogstavet pFenicierna använde pe som symbol för mun. Grekerna ändrade pe til pi. Slutligen gav romarna bokstaven dens nuvarande form
Fønikierna brugte pe som symbol for mund. Grækerne ændrede pe til pi. Endelig gav romerne bogstavet dets nuværende formSærlige udtryk:Sætte en stopper for noget, forhindre noget -
33 prata
I substantiv1. kort scenisk dialog, 'hverdagsdialog'På Det Lille Teater spilles der to korte stykker, der har fået fine anmeldelserII verbum1. snakke, taleVi behöver prata, vi måste pratas vid
Vi må have en snak, vi må snakke sammenKan du inte prata ihop dig med henne?
Ku' du ikke prøve at blive enig med hende om hvordan og hvorledes?2. sladre, sige noget vrøvlLyssna inte på henne, hon pratar bara smörja!
Lyt ikke til hvad hun siger, det er bare noget vrøvl!Særlige udtryk:Snakke over sig, afsløre en hemmelighedPrata persilja, prata i vädret
Du pratar!
Sikke noget sludder!Det siges, det forlyder, det påstås, rygtet siger at … -
34 silversked
substantiv1. sølvskeSærlige udtryk:Vara född med en silversked i mun(nen), vara bestämd till lycka och framgång i livet
-
35 sinnlig
adjektiv1. sanselig, som har med sanserne at gøre2. sensuel, erotiskChefen är en dominerande man med en sinnlig mun som ständigt ler och visar hans vita tänder
Chefen er en dominerende mand med en sensuel mund der hele tiden smiler og viser hans hvide tænderSærlige udtryk:Sinnligt begär, köttets lust
Erotisk begær, kødets lyst -
36 snacka
verbum1. snakke, tale (hverdagssprog/slang)Ska vi snacka löneförhöjning?
Skal vi tale om lønforhøjelse?2. vrøvle m.m. (hverdagssprog/slang)Du snackar!
Du snakker!, Sikke noget vrøvl!Særlige udtryk:Angive, sladre, snakke over sigSnacka om otur...!
Det var sør(e)me uheldigt! -
37 snipig
adjektiv1. spids, tynd2. sur -
38 snögubbe
substantiv1. snemandEn stilig snögubbe med ögon, näsa, mun och pappas höga hatt på huvet (huvudet)
En flot snemand med øjne, næse, mund og fars høje hat på hovedet2. stofmisbruger (kokain) (hverdagssprog/slang) -
39 socker
substantiv1. sukker3. bruges som kæleord (hverdagssprog/slang)Mitt lilla socker!
Min lille skat!, Mit søde barn!4. sukkersyge, diabetes (sygdom, helse)Sammensatte udtryk:bröstsocker (kandisocker); pudersocker; strösocker; vaniljsocker
kandis; flormelis; stødt melis; vaniljesukkersockerglasyr; sockerkulör; sockerpiller
sukkerglasur; sukkerkulør; sukkerpillerSærlige udtryk:Rosinen kommer i pølseenden, belønning som man får til sidst (når noget er færdigt)Tyst min mun, så får du socker!
Det her bør jeg ikke sige noget om, ellers går det galt (i så fald bli'r jeg straffet) -
40 tunga
substantiv1. tunge (anatomi m.m.)Hun brændte tungen på den lækre, men varme, suppe2. tunge (i overført betydning), tungemål, sprogAkta dig för Erika, hon har en giftig tunga!
Tag dig i agt for E., hun har en giftig tunge!3. aflang del af noget, flig, klap m.m.Den svenska örlogsflaggan har tre tungor - blå, gul, blå - (är tretungad). Den danska örlogsflaggan har två tungor - röd, röd - (är tvåtungad)
Det svenske orlogsflag har tre tunger - blå, gul, blå -. Det danske orlogsflag har to tunger - rød, rød -4. madret (kogekunst, mad m.m.)5. en fladfisk (fisk m.m.)Tungan som matfisk kallas vanligen sjötunga, men som fisk vanligen tunga
Tungen som spisefisk kaldes almindeligvis for søtunge, men som fisk almindeligvis for tungeSammensatte udtryk:kalvtunga; oxtunga; svintunga
kalvetunge; oksetunge; svinetungeSærlige udtryk:Bide sig i tungen, holde sig tilbage fra at sige noget fordi det er bedstHa en vass (giftig, skarp) tunga
Ha det på tungan, ha ett ord på tungan
Have det lige på læben, være lige ved at sige noget men så går man i ståHolde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, ikke afsløre nogetLøse (løsne) ens tungebånd, få nogen til at turde sige sin meningTale med kløvet tunge, sige et, men mene noget andetVakta (styra) sin tunga, hålla tungan i styr
Tungen på vægtskålen, den udslagsgivende stemme
См. также в других словарях:
Mun — steht für: einen Fluss im Isaan (Thailand), siehe Mun (Fluss) Munition beim Militär eine französische Gemeinde, siehe Mun (Hautes Pyrénées) Mun (Währung), eine alte koreanische Währung Mun ist der Familienname folgender Personen: Mun Gyong ae (*… … Deutsch Wikipedia
MUN — Pour les articles homonymes, voir MUN (homonymie). Simulation des Nations unies à Stuttgart (Allemagne). Modèle des Nations unies ou MUN … Wikipédia en Français
Mun — may refer to: Contents 1 Surname 2 Other Surname Thomas Mun (1571 – 1641) an English writer on economics … Wikipedia
MUN — can refer to: * Mun River, a river in Thailand * Mun, Hautes Pyrénées, a commune in the Hautes Pyrénées département in southwestern France * Korean mun, a historical currency of Joseon Korea * Mun (religion), a shamanistic religion of the Lepcha… … Wikipedia
MUN (A. de) — MUN ALBERT DE (1841 1914) Homme politique et dirigeant catholique français. Officier de carrière, Albert de Mun est fait prisonnier en 1870; la captivité l’amène à réfléchir aux causes de la défaite, et la Commune à mesurer la désorganisation… … Encyclopédie Universelle
Mun — Mun, 1) [mœ̃], Albert de, französischer Sozialpolitiker, * Lumigny (Département Seine et Marne) 28. 2. 1841, ✝ Bordeaux 6. 10. 1914; gründete 1871 angeregt von W. E. von Ketteler und als Reaktion auf die Pariser Kommune »katholische… … Universal-Lexikon
munþa- — *munþa , *munþaz germ., stark. Maskulinum (a): nhd. Mund ( Maskulinum); ne. mouth (Neutrum); Rekontruktionsbasis: got., an., ae., afries., anfrk., as., ahd.; … Germanisches Wörterbuch
Mun — País … Wikipedia Español
Mun — Mun, n. [See {Mouth}.] The mouth. [Obs.] [1913 Webster] One a penny, two a penny, hot cross buns, Butter them and sugar them and put them in your muns. Old Rhyme. Halliwell. [1913 Webster] … The Collaborative International Dictionary of English
mün — mün·chen glad·bach; mün·ster; … English syllables
Mun|da — «MUN dah», noun. an Austro Asiatic group of languages spoken on the southern slopes of the Himalayas and in central India … Useful english dictionary
