-
1 mors
interjektion1. hej!, dav! (hverdagssprog/slang) -
2 mors
interjektion1. hej!, dav! (hverdagssprog/slang) -
3 brud
substantiv1. brudE. var brudepige ved sin mors bryllup
2. kæreste, dame m.m. (sidste led i mange sms.) (hverdagssprog/slang)Få fat i damer, støve damer op
kyrkbrud; pingstbrud; silverbrud
brud, gift i kirken; pinsebrud; sølvbrud
brudbukett; brudklänning; brudslöja
brudebuket; brudekjole; brudeslør
orkesterbrud; pangbrud; sexbrud
groupie; lækker dame; sexbombe
-
4 hämna
verbum1. hævne, straffe nogen -
5 höra till
verbum2. være naturligt, passe godt -
6 mor
I substantiv1. morKommer du ihåg Mors dag?
Husker du Mors Dag? (i Sverige sidste søndag i maj)
Jag måste gå, morsgumman sitter därhemma och väntar
II substantivJeg er nødt til at gå, min (gamle) mor sidder derhjemme og venter
1. mor, mørkhudet muslim fra Nordafrika og Spanien (fx i Middelalderen) -
7 toffelhjälte
substantiv1. tøffelhelt -
8 vide
substantiv1. vidje, pil (botanik)"Sov du lilla vide ung" (Videvisan) är en av många, många visor för barn som Alice Tegnér har skrivit. Andra kända är "Bä, bä, vita lamm" och "Mors lilla Olle"
"Sov du lille, unge vidje" (Vidjevisen) er en af de mange, mange børnesange, som A.T. har skrevet. Andre kendte er "Mæ, mæ, hvide lam" og "Mors lille Ole" (A.T. 1864-1943, komponist, sanglærer, organist)
dvärgvide; gråvide; ullvide
dværgpil; gråpil; uldpil
-
9 väcka
verbum1. vække2. fremkalde, forårsage3. rejse et spørgsmål, bringe noget på bane, fremsætte/stille et forslagFrågan om gemensamma nordiska åtgärder väcktes av finnen L.O.
Spørgsmålet om fælles nordiske tiltag blev fremsat af finnen L.O.
4. få nogen at blive vakt, få nogen at forstå nogetR. blev vakt og blev senere medlem af pinsebevægelsen
Vække anstød, være fornærmende
-
10 bamse
substantiv1. bamse, bjørnNär mors lille Olle gick i skogen mötte han en björn, blev glad och bjöd bamsen på blåbär
Da mors lille Ole gik i skoven, mødte han en bjørn, blev glad og bød bamsen på blåbær (ref. til kendt børnesang med musik av Alice Tegnér)3. overvægtig person (hverdagssprog/slang)4. penis (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Tisse (egtl. lufte tissemanden) -
11 brud
substantiv1. brudE. var brudepige ved sin mors bryllup2. kæreste, dame m.m. (sidste led i mange sms.) (hverdagssprog/slang)Få fat i damer, støve damer opSammensatte udtryk:kyrkbrud; pingstbrud; silverbrud
brud, gift i kirken; pinsebrud; sølvbrudbrudbukett; brudklänning; brudslöja
brudebuket; brudekjole; brudeslørorkesterbrud; pangbrud; sexbrud
groupie; lækker dame; sexbombe -
12 gå upp
uregelmæssigt verbum1. bevæge sig op til et højere niveau, bevæge sig op og ud af sengen2. øge, stige (om fx vægt/værdi/pris)Oj, jag har gått upp fyra kilo!
Uf, jeg har taget fire kilo på!3. gå løs, gå op, løsne sig, åbne sig m.m.4. kunne sammenlignes med, kunne måle sig med (med 'mot')5. gå op i noget, intensivt hellige sig noget, interessere sig for nogetF. går helt op i sine studier i kinesisk sprog -
13 hämna
verbum1. hævne, straffe nogen -
14 höra till
verbum1. være en del af noget (også med 'ihop, samman')2. være naturligt/passende, passe godtSærlige udtryk: -
15 mor
I substantiv1. morKommer du ihåg Mors dag?
Husker du Mors Dag? (i Sverige sidste søndag i maj)Jag måste gå, morsgumman sitter därhemma och väntar
Jeg er nødt til at gå, min (gamle) mor sidder derhjemme og venterSærlige udtryk:II substantiv1. mor, mørkhudet muslim fra Nordafrika og Spanien (fx i Middelalderen) -
16 ros
I substantiv1. rosen (sygdom, helse)II substantiv1. ros, anerkendelseSærlige udtryk:III substantivLukta på dom här underbara rosorna!
Lugt til disse pragtfulde roser!"Mors lille Olle i skogen gick, rosor på kinden och solsken i blick..."
"Mors lille Ole i skoven gik, roser på kinden og solskin i blikket..." (linje fra klassisk, svensk børnesang)3. i udtryk for kærlighed, skønhed m.m.4. kvindens kønsorganer (hverdagssprog/slang)Sammensatte udtryk:alpros; klängros; stockros
alperose; klyngrose; stokroserosenhäck; rosentagg; rosenträdgård
rosenhæk; rosentorn; rosenhaveSærlige udtryk:Ikke have danset på roser, ikke have haft det let, ikke let -
17 toffelhjälte
substantiv1. tøffelheltJeg kan li´ min mors nye mand - men han er en tøffelhelt -
18 vide
substantiv1. vidje, pil (botanik)"Sov du lilla vide ung" (Videvisan) är en av många, många visor för barn som Alice Tegnér har skrivit. Andra kända är "Bä, bä, vita lamm" och "Mors lilla Olle"
"Sov du lille, unge vidje" (Vidjevisen) er en af de mange, mange børnesange, som A.T. har skrevet. Andre kendte er "Mæ, mæ, hvide lam" og "Mors lille Ole" (A.T. 1864-1943, komponist, sanglærer, organist)Sammensatte udtryk:dvärgvide; gråvide; ullvide
dværgpil; gråpil; uldpil -
19 väcka
verbum1. vække2. fremkalde, forårsage3. rejse et spørgsmål, bringe noget på bane, fremsætte/stille et forslagFrågan om gemensamma nordiska åtgärder väcktes av finnen L.O.
Spørgsmålet om fælles nordiske tiltag blev fremsat af finnen L.O.4. få nogen at blive vakt, få nogen at forstå nogetR. blev vakt og blev senere medlem af pinsebevægelsenSærlige udtryk:Vække anstød, være fornærmende -
20 крутиться
vripf.t.1 dreje rundt2 vende og dreje sig3 holde sig i nærheden af ngn4 ipf;pfhave fuldt op at gøre, have begge hænder fulde.
См. также в других словарях:
mors — mors … Dictionnaire des rimes
mors — [ mɔr ] n. m. • 1386; « morsure, morceau » XIIe; de mordre → morceau 1 ♦ Pièce du harnais, levier qui passe dans la bouche du cheval et qui, en appuyant sur les barres (4o), sert à le diriger. ⇒ frein. Mettre, passer le mors à un cheval. ♢ Loc.… … Encyclopédie Universelle
Mors — may refer to: Mors (mythology), the personification of death in Roman mythology Mors, Latin for death and is a feminine gender noun Mors (automobile), a French car manufacturer from 1895 1925 American Mors, Mors vehicles produced under licence in … Wikipedia
mors — Mors. s. m. Morceaux de fer joints ensemble, qu on met dans la bouche du cheval pour le gouverner. Mors rude. mors doux. mors à bossettes. mors à simple canon. les branches, les bossettes d un mors. ce mors blesse la bouche de ce cheval. il luy… … Dictionnaire de l'Académie française
Mors — bezeichnet in der norddeutschen Umgangssprache (aus dem Niederdeutschen) das Gesäß den personifizierten Tod in der römischen Mythologie, siehe Mors (Göttin) eine dänische Insel, siehe Mors (Insel) einen ehemaligen französischen… … Deutsch Wikipedia
MORS — apud Gaditanos olim aram habuit. Vide supra in voce Dii. Etiam pro quodam Numine aut Daemone Maroni. Aen. l. 11. v. 197. Multa boum circa mactantur corpora Morti. Ubi Servius, Aut in mortem, inquit: aut Morti ipsi Deae. ac Lacedaemoniis, quos… … Hofmann J. Lexicon universale
Mörs — Mors [môrz, môrs] n. 〚L: see MORTAL〛 Rom. Myth. death personified as a god: identified with the Greek Thanatos * * * Mörs (mœrs) See Moers. * * * … Universalium
Mors — es, en la mitología romana, la personificación de la muerte y su equivalente en la mitología griega es Tánatos. Era hijo de la Diosa noche Nox (Nix en la mitología griega), y es hermano de la personificación del sueño, Somnus (Hipnos en la… … Wikipedia Español
Mörs [1] — Mörs (Meurs), ehemaliges deutsches Fürstentum, zwischen dem Rhein und dem Herzogtum Geldern, 330 qkm (6 QM.) groß mit 28,000 meist reform. Einwohnern, stand im Mittelalter unter den Grafen von M., ging 1493 durch Verheiratung an den Grafen… … Meyers Großes Konversations-Lexikon
mors — I {{/stl 13}}{{stl 8}}rz. mż I, Mc. morssie {{/stl 8}}{{stl 7}} wielki ssak morski (do 2 ton wagi) żyjący w strefie przybrzeżnej wód bieguna północnego, mający krótkie kończyny zakończone płetwami, grubą, pofałdowaną, nieowłosioną skórę i dwa… … Langenscheidt Polski wyjaśnień
Mors — Mors … Dansk ordbog