-
1 confront
1) (to bring face to face with: He was confronted with the evidence of his crime.) stå ansigt til ansigt med; konfrontere2) (to face in a hostile manner; to oppose: They confronted the enemy at dawn.) konfrontere•* * *1) (to bring face to face with: He was confronted with the evidence of his crime.) stå ansigt til ansigt med; konfrontere2) (to face in a hostile manner; to oppose: They confronted the enemy at dawn.) konfrontere• -
2 konfrontera
verbumM.-B. bliver sjældent konfronteret med sit virkelige jeg
2. konfrontere, stå over for nogen (fra eng. confront, to face in hostility/defiance) -
3 konfrontera
verbumM.-B. bliver sjældent konfronteret med sit virkelige jeg2. konfrontere, stå over for nogen (fra eng. confront, to face in hostility/defiance) -
4 противопоставить
vt+ datpf ipfпротивопоставлять konfrontere ngt med ngt, sætte ngt over for ell. op imod ngt. -
5 сопоставить
vtc+instrpf ipfсопоставлять sammenligne, sammenholde; jævnføre; konfrontere ngt med ngt. -
6 konfrontation
substantiv1. konfrontation, det at konfrontere nogen med noget2. ballade, slagsmål og lign. -
7 сталкиваться
vb. kollidere, konfrontere, rage -
8 konfrontation
substantiv1. konfrontation, det at konfrontere nogen med noget2. ballade, slagsmål og lign. -
9 gegenüberstellen
gegenüber·stellen konfrontere; ( vergleichen) sammenstille, sammenligne -
10 konfrontieren
konfron'tieren konfrontere
См. также в других словарях:
Konfrontere — Stille over for … Danske encyklopædi
konfrontere — kon|fron|te|re vb., r, de, t … Dansk ordbog
