-
41 ved
at, by, in case of, gentlemanly, on, upon, wood* * *I. (et) wood;(fig) add fuel to the fire.II. præpa) ( om sted) at ( fx at the end of the street, at the next station),( ved siden af, henne ved) by ( fx he sat at his writing table bythe window; sit by the fire; he lives by the sea (, the river);by the roadside);( nær ved) near ( fx he lives near the castle),( nærmere) close to;b) ( om beliggenhed ved flod, kyst etc) on ( fx the towns on the Thames(, on the Channel); their house is right on the sea (, road); on the Scottish border),(se også I. grænse);c) ( om tid) at ( fx at dawn, at breakfast; at his death, at midnight, at the outbreak of the war, at the sight of her);( NB ofte omskrives til bisætning, fx ved krigens udbrud when the war broke out; ved synet af hende when he saw her);( lige efter) on ( fx on (el. at) our arrival in London);( omtrent ved) about, around ( fx about (el. around) this time tomorrow; about (el. around) five o'clock);(= senest ved el. om resultat af en udvikling) by ( fx you must be here by five; by the end of the war the country was almostbankrupt);d) ( om lejlighed) at ( fx at the concert, at the funeral, at the party);( da noget foregik: omskrives til bisætning, fx ved fjernelsen af lågetwhen the lid was removed);e) ( om ansættelse, arbejdssted) at ( fx teacher at a school, professor at a university (, at Oxford), physician at a hospital; he is at the Royal Theatre), on ( fx a job on the railway (, on a newspaper), he is on the stage), in ( fx he is in the Army (, the Navy), he is inagriculture, professor in a university);[ rektor ved en skole] headmaster of a school;f) ( om middel) by ( fx powered by electricity, read by lamplight, vote by show of hands; take (, seize, grasp) him by the collar; live by writing), through ( fx through their influence);[ ved at gøre dette] by doing this, when you (, they etc) do (, did) this;g) ( om egenskab) about ( fx there is something funny about him; what is so special (, wonderful etc) about that?);[ der er noget godt ved ham] he has his good points;[ der er noget farligt ved det] it has its dangers;h) ( i færd med) at ( fx he was at his work);( i færd med at nyde) over ( fx discuss it over a glass of beer (, a cup of coffee); sit over one's coffee);i) [ Udtryk][ med være:][ være ved](dvs tilstå) admit ( fx he would not admit that he did not knowanything about it);not up to much);[ enhver lærer der er noget ved kan gøre det] any teacher worth his salt can do it;[ være ved at](dvs begynde at; være i færd med at) be -ing ( fx they were getting tired (, hungry); he is washing the car);(dvs skulle til at) be (just) about to ( fx leave), be on the point of -ing ( fx of leaving);[(dvs men ikke gøre det:) han var lige ved at falde] he nearly fell, he almost fell,( stærkere) he very nearly fell, he all but fell;[ det var lige ved at han slog mig] he very nearly struck me;j) [ Udtryk][ med det:][ mens du er ved det] while you are at it;difficult) thing about it, that is the funny (, difficult) part of(el. about) it;( også) that is where the fun comes in;sværge).III. adv:( med styrelse) near (to), close to,( uden styrelse) near by, nearby, close by, close at hand;IV. præs af vide. -
42 så
I vb.säenII I adv.1. (angiver måde, grad m.m. i den grad, meget) so, derart;jeg har ikke så mange penge ich habe nicht so viel Geld;jeg er så glad ich bin sehr froh; (i samme grad, lige så) so;jeg kommer så snart som muligt ich komme so bald wie möglich2. ( derpå) dann;først har han arbejdet, så læst erst hat er gearbeitet, dann gelesenhvis det regner så kører vi ikke wenn es regnet, fahren wir nicht; (efter ledsætning med als, da, obwohl, während, weil, wenn m.fl. ingen direkte gengivelse)hans kuglepen var væk, så han måtte købe en anden sein Kugelschreiber war weg, er musste also einen anderen kauften (/deshalb musste er...); (altså, derfor)bogen er god, og så er den billig das Buch ist gut, und dabei ist es billig (tilmed, desuden)II konj.så at (so) dass;hun frøs så hun rystede sie fror so, dass sie zitterte;han slog i bordet, så tallerkenerne klirrede er schlug auf den Tisch, dass (die) Teller klirrtenIII pron.i så fald dann; in diesem Fall -
43 dag
dag [daːˀ] <-en; -e> Tag m;dagens lys das Tageslicht;(god) dag! (guten) Tag!; grüß Gott!;hver dag jeder Tag; jeden Tag, alle Tage;hver anden dag jeden zweiten Tag, alle zwei Tage;dagen efter (før) tags darauf (zuvor), am nächsten (vorhergehenden) Tag;en (skønne) dag eines (schönen) Tages;en dags tid für einen Tag;hele dagen den ganzen Tag;dag ud, dag ind tagaus, tagein;de gamle dage die alten Zeiten;en fem dages rejse eine fünftägige Reise;en af dagene in den nächsten Tagen;tage én af dage jemanden ums Leben bringen;lægge (komme) for dagen an den Tag legen (kommen);dag for dag Tag für Tag; täglich;fra dag til dag von Tag zu Tag;i dag heute;i gamle dage in früheren Zeiten;den dag i dag noch heute;i otte dage acht Tage lang;i de sidste otte dage seit acht Tagen;i dag (om) otte dage heute in acht Tagen;i dagens løb im Laufe des Tages;inden otte dage binnen acht Tagen;om dagen tagsüber, am Tag, täglich;om otte dage in acht Tagen;han er sin fader op ad dage er ist ganz der Vater;tidligt (sent) på dagen früh (spät) am Tage;nu til dags heutzutage, heute -
44 gal
gal1 [ɡaːˀl] <-et; -> Hahnenschrei msom en gal fig wie ein Verrückter, wie ein Wilder;ikke så galt gar nicht übel;vi er gået galt wir sind falsch gelaufen;høre galt sich verhören;komme galt afsted Pech haben;køre galt einen (Verkehrs-)Unfall haben;være gal efter ngt. nach etwas verrückt sein;det er dog for galt! da hört (sich) doch alles auf!, das ist doch die Höhe!;være gal i hovedet vor Wut platzen;være gal over ngt. über etwas wütend sein;være galt på den sich irren; fam fig auf dem falschen Dampfer sein;den gale hals die falsche Kehle -
45 kort
kort1 [kɔʀd] <-et; -> Karte f;spille kort Karten spielen;et kort over Danmark eine Karte von Dänemarkkort2 [kɔʀd] kurz;kort og godt kurz und gut;kort sagt um es kurz zu sagen, kurzum;kort efter kurz danach;for kort tid siden vor kurzem, vor kurzer Zeit;kort for hovedet fig kurz angebunden;om kort tid in Kürze;komme til kort zu kurz kommen;gøre kortere verkürzen, kürzer machen;korte varer ÖKON Kurzwaren f/pl;det korte af det lange fig fam um es kurz zu machen, kurzum -
46 løbe
han lod munden løbe fam er redete drauflos, er plapperte los;løbe sin vej sich davonmachen, fam abhauen;løbe og lege beim Spielen sein;løbe af ablaufen;vreden løb af med ham der Zorn übermannte ihn;løbe bort weglaufen, entlaufen;løbe efter én jemandem nachlaufen;det løber ikke fra dig! fam das läuft dir nicht weg!;løbe i vand wässern, tränen;løbe med sladder Klatsch verbreiten;det løb mig koldt ned ad ryggen fig es lief mir kalt über den Rücken;løbe omkring umherlaufen;løbe omkuld umlaufen, umrennen;det løber op das geht ( oder läuft) ins Geld;løbe over überlaufen;løbe på auflaufen;løbe én på dørene jemandem das Haus/die Bude einrennen;løbe rundt umherlaufen;det løber rundt for mig mir dreht sich alles vor den Augen; ich bin völlig durcheinander;få det til at løbe rundt mit dem Geld auskommen;løbe sammen zusammenlaufen; gerinnen;løbe til herbeilaufen; zulaufen;det er ikke sådan lige at løbe til es ist nicht so einfach;løbe ud hinauslaufen; auslaufen; ablaufen;løbe ud i ét sich verwischen/verschwimmen;løbe ud i sandet fig im Sande verlaufen;komme løbende (an)gelaufen kommen
См. также в других словарях:
Sukkersyge — Hvad er sukkersyge? Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om: 10 Type 1 diabetes eller ungdomsdiabetes. Denne type… … Danske encyklopædi
Nachkommen — 1. Bas (was) nachkömmt, fresst d r Hond. (Meiningen.) – Frommann, II, 411, 150. 2. Dat Besst kümmt nâ, säd Schönfeld, dôn wüsst he äwers nix mier. 3. Es kommt nichts (selten was) Besseres nach. – Braun, I, 3030. In der Schweiz: Es chund nüd… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Kommen — 1. Allgemach kommt man weit. 2. As du kümmst, so geist du. (Mecklenburg.) – Firmenich, I, 70, 8; Dähnert, 215b; für Altmark: Danneil, 276. Sinn: Wie gewonnen, so zerronnen. 3. Bâr nett kömmt zu rachter Zeit, dâr muss nahm boass überbleit.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Maul — 1. Alle Mäuler sind Schwesterkinder. Sie essen alle gern etwas Gutes. It.: Tutte le bocche sono sorelle. (Pazzaglia, 34, 10.) 2. Besser, dass ma dem Mul e Brötli chaufe, as all schwätze. (Appenzell.) Besser dem Munde einen guten Bissen geben, als … Deutsches Sprichwörter-Lexikon