-
81 светить
vb. lyse, lysne, stråle* * *viipf.t. светящий1 lyse; skinne2 f eksэто дело мне не светит det er jeg ikke særlig varm på. -
82 того
pron. denne, dette* * *I se тот. II part adv1 fyldeord2 f eksон,кажется, того han ser ud til at have en skrue løsне того ikke særlig godt. -
83 smagfuld
artistic, tasteful* * *adj tasteful, in good taste;[ ikke særlig smagfuld] not in the best of taste. -
84 travl
busy, all go* * *adj busy ( fx day, life, time);[ de travle timer] the peak hours, the rush hour;[ de fik travlt] they got busy;( skulle skynde sig) be in a hurry;(dvs kommenterer det) she is always on about what the others are doing;(dvs af ulyst) he is dragging his feet over doing it. -
85 much the same
(not very different: The patient's condition is still much the same.) ikke særlig forandret -
86 föga
-
87 galge
substantiv1. galge (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Galgebakken var stedet, hvor man hængte personer, der var dømt til døden
2. (tøj)bøjle (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)galgbacke; galgfrist; galgfågel
galgebakke; gelgenfrist; galgenfugl
-
88 gavel
substantiv1. gavl, husgavl2. endestykkeFör ett tag sen gjorde jag en sänggavel. Den blev inte så lyckad, men jag gjorde den själv!
For noget siden lavede jeg en sengegavl. Den blev ikke særlig vellykket, men jeg lavede den selv!
brandgavel; stuggavel; västergavel
brandmur; husgavl; vestgavl
-
89 giffel
substantiv1. giffel, halvmåneformet lille brød (kogekunst, mad m.m.) -
90 gråsosse
substantiv1. trofast, noget konservativ socialdemokrat, ikke særlig interesseret i visioner eller udvikling -
91 himla
ubøjeligt adjektiv1. meget, voldsom m.m. (forstærkn.ord) (hverdagssprog/slang)Svensk himla er egentlig et mildt bandeord (ref. til himmel)
De er meget (utrolig, mægtig) søde
Meget ballade, mange klager
-
92 interpellation
substantiv1. åbent spørgsmål i rigsdagen til minister, forespørgsel -
93 kalas
I substantiv1. fest, gildeOhlssons er bare nogen vi møder til fester, vi kender dem ikke særlig godt
2. også i overført betydning om en stor mængde af noget godt/festligtfemtioårskalas; knytkalas; pusskalas
II præfiks (forstavelse, forled)halvtredsårsfest; sammenskudsgilde; (overdrevent) kysseri
1. forstærkningsord, se eks.! (hverdagssprog/slang)Det der var utrolig (fantastisk m.m.) godt
2. udmærket, pæn m.m. (brugt som en slags adjektiv) (hverdagssprog/slang)Kalas!
Supergodt!, Kæmpeflot!
-
94 klickfluff
substantiv1. meget kort, ikke særlig seriøs tekst på nettet (evt. med billede) (IT) -
95 kursiv
I substantiv1. kursivII adjektivNøgleord og anden tekst, der særligt skal fremhæves, skal skrives i kursiv
1. kursiv, om tekst i kursiv -
96 liberalfeminist
substantivLiberalfeminister är inte särskilt överens med vänsterfeministerna som dom tycker är alldeles för intoleranta
Liberale feminister er ikke særlig enige med de venstreorienterede feminister, som de mener er alt for intolerante
-
97 lyssna
verbum1. lytte (til) -
98 mogen
adjektiv1. moden, færdig, fuldt udviklet (mest om frugt)2. voksen, klog, (livs)erfarenVuxna kvinnor, jo jo, men inte säskilt mogna!
Voksne kvinder, jo jo, men ikke særlig modne!
3. klar, parat (til videre behandling og lign.) -
99 nattsudd
substantiv1. nattesjovDet är klokt att avhålla sig från allt nattsudd, men knappast särskilt roligt
Det er klogt (fornuftigt) at afstå fra alt nattesjov, men måske ikke særlig sjovt
-
100 nollte
talord1. nulte (matematik, algebra, geometri)Ordet nulte er ikke særlig almindeligt, men det bruges inden for matematikken
См. также в других словарях:
særlig — sær|lig adj., t, e, som adv. også uden t, fx det gjorde ikke særlig(t) ondt (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig); særlige omstændigheder … Dansk ordbog
Nanduer — (Rheidae) kaldes en på Sydamerikas stepper levende familie af strudsefulge. I det ydre mindende noget om den afrikanske struds, men betydelig mindre. Nanduer når i oprejst stilling en højde af over 11/2 meter, har et ovenfra nedad fladtryk næb,… … Danske encyklopædi
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig — (1) MÅDESADVERBIALER Adverbialer der er dannet af adjektiver på ig eller lig, tilføjer t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på (jf. § 37. Betydningsforskel mellem t adverbialer og rene adverbier): Lyset bevægede sig… … Dansk ordbog
Rødbenet seriema — Fugl, der er halvt så stor som en nandu, har et rovfuglelignende næb, ser ud som en sekretærfugl, løber lige så hurtigt som en struds og har et gennemtrængende skrig, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver, der befinder sig i… … Danske encyklopædi
Tudse — Tudsen er en af de mest almindelige padder i Danmark. En tudse ligger i dvale om vinteren. En voksen huntudse kan blive cirka 10 12 cm lang, og en voksen hantudse er 7 8 cm lang. En tudse spiser orme. Den lever hvor der er sumpet, så er den… … Danske encyklopædi
Zeusstatuen i Olympia — Denne statue er lavet til ære for gudernes konge Zeus, for hvem de olympiske lege blev holdt. Statuen stod i det gamle Olympia, på vestkysten af Grækenland, cirka 150 km vest for Athen. De Olympiske Lege blev for første gang holdt år 776 f.Kr. og … Danske encyklopædi
Eremitkrebs — Eremitkrebsen bor i tomme sneglehuse. Den har ikke selv en skal til at beskytte sig. Den slæber rundt med sit lånte hus. En eremitkrebs har en blød bagkrop. En eremitkrebs lever på lavt vand og den er 5 6 cm lang og 2 3 cm høj. Den kravler hen… … Danske encyklopædi
Hestemakrel — Hestemakrellen ligner lidt en almindelig makrel, men gat og rygfinnen på makrellen er længere end hos hestemakrellen. Den kan blive op til 40 centimeter og kan veje 1,6 kilo. Den findes i store dele af det østlige Atlanterhavet, fra Sydafrika til … Danske encyklopædi
fiffig — adj., t, e = snu; han er ikke særlig fiffig; han havde sin egen fiffige måde at komme ud af problemerne på … Danske encyklopædi
Musvit — En musvit (Parus Major) kan blive op til 15 centimeter lang. Det er en meget almindelig ynglefugl. Musvitten ruger i træhuller, i skove eller i redekasser. Den bygger også rede i murhuller, nedløbsrør, tagrør, pumper, postkasser og urtepotter.… … Danske encyklopædi
Peder Oxe — Peder Oxe, søn af Johan Oxe og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12 årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens… … Danske encyklopædi