-
41 parentetisk
adjektiv1. parentetisk, som står i parentes, som ikke er så vigtigEn parentetisk anmärkning, ett parentetiskt uttalande
En parentetisk bemærkning, en parentetisk udtalelse -
42 stor
adjektivTa stora ingången!
Gå ind ad hovedindgangen!Har du en större låda?
Har du en større kasse?Hur stor är er lägenhet?
Hvor stor er jeres lejlighed?3. om ikke-rumlige foreteelser, som også kan udtrykke en høj grad af noget m.m.4. kendt, populær (hverdagssprog/slang)H.M. er meget beundret (populær) i udlandet (H.M., bl.a. krimiforf.)5. voksenNär man är liten går man i skolan, när man är stor går man till jobbet
Når man er lille (barn) går man i skole, når man er stor (voksen) går man på arbejde6. berømt, dygtig, fremragende (også om fremragende sportslige præstatoner)Dag Hammarskjöld, en stor personlighet
D.H., en stor personlighed (FN's generalsekretær 1953-61)7. vigtig, afgørende8. om spillekort med høj værdi (sport, spil og leg)Særlige udtryk:Du store!
Du milde!, Herregud! -
43 styv
adjektiv1. stiv, stramHåkan har ett styvt ben. Det kan inte böjas i knäleden
H. har et stift ben. Knæleddet kan ikke bøjes2. stærk, hård (fx vind)3. dygtig (om person, handling)Det var styvt gjort!
Det var dygtigt!Særlige udtryk:Brillere, vise hvad man duer tillBlæret, vigtig, stor på den -
44 vaka
I substantiv1. vågentilstand, nattevagtAftenen (og natten) før Lucia sidder vi oppe og hygger os med gamle vennerEn vaka (visning) av den döde/döda är en viktig del av sorgearbetet. Man kan då ta ett sista farväl av den avlidne
En fremvisning af den døde er en vigtig del af sorgarbejdet. Man kan der sige et sidste farvel til den afdødeI Irland håller man vakor för personer som emigrerar - man tror inte att man ska få se dem mera
I I. våger man for personer der emigrerer - man tror ikke, at man vil få dem at se mere3. sangdrossel (fugl m.m.)Sammensatte udtryk:julvaka; midsommarvaka; valvaka
det at være vågen julenat, det at være vågen sankthansnat; sidde oppe på valgaftenenII verbum1. holde sig vågen, sidde oppe2. våge, være til stede hos en syg eller døende person -
45 val
I substantiv1. hval (zoologi m.m.)Hörseln är viktig för valarna och deras kommunikation med varandra. Den inkluderar många olika ljud, till och med ultraljud
Hørelsen er vigtig for hvalerne og deres kommunikation med hinanden. Den inkluderer mange forskellige lyd, tilmed ultralydeSammensatte udtryk:bardval; blåval; grönlandsval; kaskelot(t)val; narval; sejval; sillval; tandval; vitval
bardehval; blåhval; grønlandshval; kaskelothval; narhval; sejhval; sildehval (finhval); tandhval; hvidhvalII substantivHur resonerar du vid val av ny dator?
Hvordan tænker du, når det skal vælges en ny computer?A. kunne ikke vælge anden udvej end at sige op2. politisk/offentligt valgFörrätta val, gå till val, utlysa val
Afholde valg, gå til valg, udskrive valgVallokalerna stängs kl. 20
Valglokalerne lukker kl. 20Særlige udtryk:Direkte valg (vælgerne stemmer direkte på de personer de ønsker som repræsentanter i en forsamling, en bestyrelse eller lign.)Indirekte valg (vælgerne udpeger et antal repræsentanter som derefter foretager det endelige valg) -
46 vikt
I Se: vika II substantiv1. vægt, betydning2. hvor meget nogen/noget vejer (mål)M. har tabt fire kilo (har taget fire kilo på)3. vægt, tyngde, noget tungtSammensatte udtryk:fjädervikt; flugvikt; tungvikt
fjervægt; fluevægt; sværvægtSærlige udtryk:Holde vægten, ikke blive tykkere (tyndere)Være af stor vægt, være meget vigtigVære sin vægt værd i guld, være meget værdifuldVikten av att...
Hvor vigtigt det er at... -
47 väga
I Se: <II verbum 2. have en vis vægt, veje3. balancere, vippeSærlige udtryk:Veje tungt, være vigtigDet står och väger, det väger jämnt
Det vejer lige, begge er lige store (gode), det er ikke til at sigeVejet og fundet for let, som mangler de nødvendige forudsætninger -
48 ålgräs
substantivDet finns inte många blommande växter i havet, men sjögräsarten, ålgräs, är en av dem och dessutom en mycket viktig art i Östersjön
Der findes ikke mange blomstrende planter i havet, men søgræsarten, ålegræs, er en af dem og desuden en meget vigtig art i Østersøen
См. также в других словарях:
Jernalder — Jernalderen i Danmark regnes normalt som tidrummet mellem cirka år 500 før Kristus til cirka år 800. Før jenalderen havde vi bronzealdereren og bagefter jernalderen fulgte vikingetiden. Den første del af jernalderen kalder man enten keltisk… … Danske encyklopædi
Merkur — er den planet, der er tættest på solen og den ottende største i vores solsystem. Merkur er mindre i diameter end Jupiters måne Ganymedes og Saturns måne Titan, men har større masse end disse. I romersk mytologi var Merkur guden for handel, rejser … Danske encyklopædi
Mexico City — (på spansk México Distrito Federal, México D.F. og Ciudad de México, på dansk også Mexico By, i den præ columbianske tid var byen kendt som Tenochtitlan) er hovedstaden i Mexico. Arealmæssigt dækker byen både det mexicanske føderale distrikt (en… … Danske encyklopædi
Böhmerwald — Böhmerwald, de bøhmisk bayerske skovbjerge kaldes en række bjergdrag, der i en længde af 230 km strækker sig fra Fichtelgebirge mod sydøst til Donaus Dal øst for Linz, dannende vandskel mellem Donau og Elben (Moldau) og grænse mellem Bayern og… … Danske encyklopædi
Isopren — er en meget vigtig byggesten som danner grundlaget for biosyntesen af mange biologiske molekyler, fx squalen (et intermediat i cholesterolbiosyntesen), terpener, gibberelliner, steroler, carotenoider, neophytadien gummi, fytolhalen på… … Danske encyklopædi
Kinaradis — eller Japanræddike, kært barn har mange navne. Denne rodfrugt er lige så vigtig for kinesere og japanere, som gulerødder er for os danskere. Kinaradisen kom først til Danmark i begyndelsen af 1980 erne. Den store rodfrugt er en forædling af… … Danske encyklopædi
Palnatoke — var en sagnhelt der blev omtalt hos Saxo og i den islandske Jomsvikingesaga. Palnatoke var nemlig et kælenavn for Toke Pallesen (staves også Toke Palnesen), og han var på mange måder en vigtig figur, i dansk historie. Som historien går, var han… … Danske encyklopædi
Torsk — Torsken kan kendes på den aflange krop med de to gatfinner, tre ryg finner, skægtråden, overbidet og den lange hvide streg langs siden. Den kan blive op til 1,8 meter lang og veje cirka 52 kilo. Torsk i danske farvande kan blive op til 1,5 meter… … Danske encyklopædi