-
1 långt
adverbiumEmma är gift i Italien, så nu bor hon långt från sina syskon i Skåne
E. er gift i I., så nu bor hun langt fra sine søskende i S.2. om strækningI går sprang jag långt, men idag orkar jag inte springa lika långt!
I går løb jeg langt, men i dag orker jeg ikke at løbe lige så langt!3. om lang tidLangt senere fik hun at vide, at hendes fætter (Niels) var blevet skiltHur långt tänker du gå idag? - Tio kilometer! - Det är verkligen strongt!
Hvor langt vil du gå i dag? - Ti kilometer! - Det er virkelig stærkt!5. meget m.m.Særlige udtryk:Gå (komma) långt: Oskar kommer att gå långt
Drive det vidt, få et godt arbejde og lign.: O. vil drive det vidtRække til mange, række til megetVære svært at hale i land, holde hårdt at fat i, svært at opnåNu går det for vidt, nu er grænsen nåetLångt ifrån, långt därifrån: Läget är långt ifrån allvarligt
Langt fra, slet ikke: Situationen er langt fra alvorligLangt om længe, efter lang tidSå vidt nogen kan, så vidt muligt -
2 långt
adverbiumO. vil drive det vidt
Det var lige før, at han begyndte at slå børnene
Til sidst ringede hun ham op, ringede hun til ham
2. meget m.m.Række til mange, række til meget
Nu går det for vidt, nu er grænsen nået
Långt ifrån, långt därifrån
-
3 lukta
verbum1. lugte, bruge sin lugtesans (ofte i refleksive sætninger), vejre, snuseLåt hunden lukta på dig innan du klappar den!
Lad hunden lugte til dig, før du klapper den!Myggan har ett utmärkt luktsinne och kan lukta sig till ett byte på långt håll
Myggen har en udmærket lugtesans og kan snuse sig frem til et bytte på lang afstand2. lugte, dufte, have en vis lugtHos parfymeriet Molinard tyckte vi inte att det luktade gott. Doften var för tung
Hos parfumeriet M. syntes vi ikke, at det duftede godt. Duften var for kraftigDet lugter af sammensværgelse på lang afstand, det lugter tydeligt af konspirationSærlige udtryk:Det luktar!
Det er skidt (dårligt)!Din mun luktar!
Hold mund! -
4 bättre
adjektiv komparativ1. bedreBättre livskvalitet: bättre lägga liv till åren än lägga år till liven!
Bedre livskvalitet: det er bedre at leve et godt og ikke alt for langt liv end at leve et dårligt og langt liv!Særlige udtryk:Bättre upp!
Det kan du (I) gøre bedre!Bättre och bättre dag for dag!
Bedre og bedre for hver dag! -
5 bättre
adjektiv komparativ1. bedreBättre livskvalitet: bättre lägga liv till åren än lägga år till liven!
Bedre livskvalitet: det er bedre at leve et godt og ikke alt for langt liv end at leve et dårligt og langt liv!
Bättre upp!
Det kan du (I) gøre bedre!
-
6 пройти
vb. tilbagelægge* * *vt, vipf1ipfпроходить/жд1 gå; passereпройти вперёд gå, rykke fremad ( f eks i bussen)\пройтимимо чего-н. gå, komme, passere forbi ngtперед глазами прошли события вчерашнего дня gårsdagens begivenheder passerede revy for mine øjne\пройтипо коридору gå (hen)ad, gå, komme, passere igennem korridoren; no лицу прошла гримаса боли sv.t. ansigtet fortrak sig et øjeblik i smerte2 gå, tilbagelægge; køre; klare3 gå, køre forbi ngt; gå, køre for langt\пройтимолчанием forbigå i tavshed4 gå (igennem), løbe, ligge (om vej, gasledning o.l.)5 f eks6 forløbe, (hen)gå, gå til endeпрошло лето sommeren er omme ell. ovre7 gå over, holde op8 forløbe, gå, spænde af\пройтис успехом blive en succesэто не пройдёт! den går ikke! это не пройдёт тебе даром! det skal du ikke slippe godt fra! 9 gå igennemпройти в жизнь blive ført ud i livet, blive til ngtвода прошла в трюм vandet er trængt ind ell. ned i lasten10 в + akkkomme, slippe ind ved ngt; blive ngtкандидат прошёл kandidaten blev valgt, slap igennem; gennemgå (et stof); 12 gennemgå, udståпройти военную службу aftjene sin værnepligt. -
7 kvar
adverbium1. på samme sted som før m.m.Sitt kvar, jag är strax tillbaka!
Bliv siddende, jeg er straks tilbage!
Vill du ligga kvar i natt?
Vil du overnatte?
Stannar (blir) du kvar i stan i sommar?
Bliver du i byen i sommer?
Häng inte kvar i dom gamla ideologierna!
Bliv ikke hængende i de gamle ideologier!
2. tilovers, igen m.m.Du kan väl lämna kvar lite av den goda efterrätten till mig!
Ka' du ikke gemme lidt af desserten til mig!
3. tilbage, om hvor lang tid det varer før noget begynder/slutterVære døende; Ikke mangle meget (om en opgave)
-
8 kvar
adverbium1. på samme sted som før m.m.Sitt kvar, jag är strax tillbaka!
Bliv siddende, jeg er straks tilbage!Vill du ligga kvar i natt?
Vil du overnatte?Stannar (blir) du kvar i stan i sommar?
Bliver du i byen i sommer?Häng inte kvar i dom gamla ideologierna!
Bliv ikke hængende i de gamle ideologier!2. tilovers, igen m.m.Du kan väl lämna kvar lite av den goda efterrätten till mig!
Ka´ du ikke gemme lidt af desserten til mig!3. tilbage, om hvor lang tid det varer før noget begynder/slutterSærlige udtryk:Være døende; Ikke mangle meget (om en opgave) -
9 regel
I substantiv2. regel, vane, det normale3. norm, det som er passendeSærlige udtryk:En gylden regel, et grunprincip, en almengyldig fremgangsmådeEfter (enligt) alla konstens regler, efter (enligt) konstens alla regler
Efter alle kunstens regler, præcis sådan som man skal gøreMod reglen, ikke som det plejer at væreII substantiv1. lås, slå, bom2. langt/smalt/udsavet stykke træ -
10 nej
I substantiv1. nej, nægtende svarII interjektionPigerne bliver mere selvsikre, nu tør de sige nej
1. nejNej men, så roligt!
Men hvor hyggeligt (sjovt, rart)!
Nej minsann, nu går det för långt!
Nej, nu går det for vidt!, Du kan tro nej!
Nehej (nej tack), det gör jag aldrig i livet
Nej (ellers tak)!, Det vil jeg aldrig nogensinde gøre!
Gör det nåt? nejdå (nejrå), det gör inget
Gør det noget? nej(da), det gør ikke noget!
-
11 nej
I substantiv1. nej, nægtende svarPigerne bliver mere selvsikre, nu tør de sige nejII interjektion1. nejRösta nej, svara, säga (säja) nej
Stemme nej, svare nej, sige nejJag måste tyvärr tacka nej till ditt erbjudande!
Jeg må desværre sige nej tak til dit tilbud!Gör det nåt? - Nejdå (nejrå), det gör inget!
Gør det noget? - Nej(da), det gør ikke noget!Nehej (nej tack), det gör jag aldrig i livet!
Nej (ellers tak)!, det vil jeg aldrig nogensinde gøre!Nej, minsann, nu går det för långt!
Nej, nu går det for vidt! Du kan tro nej!Nej men, så roligt!
Men hvor hyggeligt (sjovt, rart)! -
12 trampa över
verbum1. overtræde (markeringen for afsæt), sætte foden for langt frem, bevæge sig ud over en konkret grænse/inje (sport, spil og leg)Springet blev ikke godkendt - hun havde overtrådt markeringen og fik annulleret springet2. optræde alt for udfordrende/provokerendeDen kvinnliga politikern trampade över i debatten och försöker nu att släta över det inträffade
Den kvindelige politiker optrådte provokerende i debatten og prøver nu at glatte over det der er sket (at undskylde) -
13 про
præpmakk1 отговорить про когд-н. tale от ngn2 forдумать про себя tænke for ell. ved sig selvэто не про нас det er ikke ngt for os. L про- verbalt præf.1 angiver bevægelsen helt igennem ngtпробить стену gennemhulle, gennembryde en væg2 angiver at ngt bearbejdes helt igennem: пропитать gennemvæde3 angiver bevægelsen forbi ngt: проехать køre for langtпроехать что-н. køre forbi ngtпроехать мимо чего-н. køre, passere forbi ngt4 angiver at handlingen medfører tab o.l.: прозевать gå glip af5 perfektiverer visse verber: проголосовать6 danner perdurativ aktionsart perd s.d.7 danner terminativ aktionsart term s.d. -
14 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)
3. ad, med, ved, over m.m.Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstre
Åt norr, åt söder, åt väster, åt öster
II adverbiumMod nord, mod syd, mod vest, mod øst
1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?
Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?
Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!
2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!
3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?
Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den
5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge
6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
III Se: äta IV substantivHvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!
-
15 åt
I præposition1. mod (retning), tilDet gick åt skogen (åt pipan, åt helvete)
2. til, forStella arbejdede som konsulent for et firma i G.S. (bydel i Stockholm)3. ad, med, ved, over m.m.Særlige udtryk:Åt höger, åt vänster
Til højre, til venstreÅt norr, åt söder, åt väster, åt öster
Mod nord, mod syd, mod vest, mod østII adverbium1. ad, af m.m.Hur bär du dej åt?
Hvordan gør du det?, Hvordan bærer du dig ad?Vad går det åt dig?
Hvad går der af dig?Skratta inte åt mig!
Du/I må ikke le a' mig!, La' vær' med at le!2. om noget der sidder fast/skal strammesDom där jeansen sitter verkligen åt!
De der cowboybukser sidder altså meget stramt!3. få ram på nogen, blive til skade for nogen (fysisk, psykisk, juridisk)Kan man komma åt dom stora skattesmitarna?
Er det muligt at få ram på de værste skattesnydere?Knappen sidder så langt inde, at jeg ikke kan nå den5. verbum + åtVi/jeg bruger for mange penge6. i udtryk som betyder 'på en bemærkelsesværdig/ikke særlig pæn måde'Hur är det du bär dig åt med dina nya jeans (udt. jins)!
Hvad i alverden er det du har gjort med dine nye jeans (bukser)!III Se: äta IV substantiv -
16 räcka
I verbum1. række, være tilstrækkelig lang, nåSnälla, rara, försök att tänka längre än din näsa räcker!
Kære, søde, prøv nu at se ud over din egen næse! Vær lidt fremsynet!
U. tror ikke, at der er nok mad til så mange gæster
Tack, det räcker!
Tak, det rækker, tak, ikke mere! (om fx mad)
Räck mig manuset är du snäll! (Räck över manuset är du snäll!)
Vil du ikke lige række mig manuskriptet!
När fröken frågar, är det alltid Gunilla som först räcker upp handen
Når lærerinden spørger, er det altid G., der rækker hånden op først
Dra så långt vägen räcker!
Gå ad Pommern til!, Gå ad hækkenfeldt til!
Det räcker!
Hold op!; Hold mund!
Det räcker med något: Nu räcker det med bra idéer!
II substantivDer er ikke brug for mere af noget: Nu ikke flere gode idéer!
1. række -
17 räcka
I verbum1. række, være tilstrækkelig lang, nå (ofte med 'ner, upp')Snälla, rara, försök att tänka längre än din näsa räcker!
Kære, søde, prøv nu at se ud over din egen næse! Vær lidt fremsynet!U. tror ikke, at der er nok mad til så mange gæsterTack, det räcker!
Tak, det rækker, tak, ikke mere! (om fx mad)Räck mig manuset är du snäll! (Räck över manuset är du snäll!)
Vil du ikke lige række mig manuskriptet!När fröken frågar, är det alltid Gunilla som först räcker upp handen
Når lærerinden spørger, er det altid G., der rækker hånden op førstSærlige udtryk:Dra så långt vägen räcker!
Gå ad Pommern til!, Gå ad hekkenfeldt til!Det räcker!
Hold op!; Hold mund!Det räcker med något: Nu räcker det med bra idéer!
Der er ikke brug for mere af noget: Nu ikke flere gode idéer!II substantiv1. række -
18 liv
substantiv1. liv, levende tilstandSådan er livet, det må accepteres, selvom det ikke går så godt
4. fart og bevægelse, livlighed5. larm, balladeEtt sånt liv i klassen!
Sikke meget larm i klassen!
6. mellemste del af kroppen, taljeSmal om livet (midjen), med tynd talje
7. bruges om små søde væsener (bl.a. børn)Vilka underbart mysiga små kattungar, tänker ni verkligen dränka de små liven?
Sikke nogen søde små kattekillinger, har I virkelig tænkt jer at drukne dem, de små pus?
Föra liv: För inte ett sånt himla liv!
Larme: Hold dog op med den larm!, dæmp jer lidt ned!
Ge sitt liv för någon/något
Give sit liv for nogen/noget, være parat til at dø for nogen/noget
Gøre livet surt for nogen, plage nogen
Komme (nærmere) ind på livet af nogen, komme tæt på nogen
Leva livet, leva livets glada dagar
Nyde livet, liv og glade dage
Dø
Tage sit eget liv, begå selvmord
Livets goder, fx mad og drikke
Aldrig i livet, under ingen omstændigheder
-
19 liv
substantiv1. liv, levende tilstandSådan er livet, det må accepteres, selvom det ikke går så godt4. fart og bevægelse, livlighed5. larm, balladeEtt sånt liv i klassen!
Sikke meget larm i klassen!6. mellemste del af kroppen, taljeSmal om livet (midjen), med tynd talje7. bruges om små søde væsener (bl.a. børn)Vilka underbart mysiga små kattungar, tänker ni verkligen dränka de små liven?
Sikke nogen søde små kattekillinger, har I virkelig tænkt Jer at drukne dem, de små pus?Særlige udtryk:Föra liv: För inte ett sånt himla liv!
Larme: Hold dog op med den larm!, dæmp jer lidt ned!Ge sitt liv för någon/något
Give sit liv for nogen/noget, være parat til at dø for nogen/nogetGøre livet surt for nogen, plage nogenKomme (nærmere) ind på livet af nogen, komme tæt på nogenLeva livet, leva livets glada dagar
Nyde livet, liv og glade dageDøTage sit eget liv, begå selvmordLivets goder, fx mad og drikkeAldrig i livet, under ingen omstændighederMed liv og lyst, ivrigt og med glæde -
20 ren
I substantivGillar du rensadel?
Kan du godt li' rensdyrryg?
2. vejkant, grøftekantfjällren; Svalbardsren; tamren
fjeldren; Svalbardrensdyr; tamt rensdyr
renhjord; renhud; rentjur
rensdyrflok; rensdyrskind; rensdyrtyr
dikesren; vägren; åkerren
II adjektivgrøftekant; vejrabat; grøftekant
Håll Sverige rent!
Hold Sverige Ren! (stiftelse og kampagneslogan)
Långt borta hördes den höga, rena klangen från klockan i domkyrketornet
Langt borte kunne man høre den høje, rene klang fra klokken i domkirketårnet
3. ægte, gedigen m.m.Ha ett rent hjärta, ha rent samvete
Have et godt hjerte, have en ren samvittighed
5. ingen penge (hverdagssprog/slang)6. stoffri, straffri m.m. (hverdagssprog/slang)7. ren og skær, ramme, uforfalsket, fuldstændig (forstærkn.ord)Det är rena allvaret, det är rena galenskapen, det är rena svindeln
Det er ramme alvor, det er det rene vanvid, det er ren og skær bedrageri
Göra rent bord, göra slut på allt
Bruge det hele, der er ikke mere tilbage
Göra rent hus (med något), helt avskaffa något
Sige noget uden omsvøb, tale lige ud af posen
På ren svenska, rent ut
Ærligt spil, fair play
Rent otroligt!
III adverbiumHelt utroligt (forfærdeligt)!
См. также в других словарях:
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Auge — 1. Ab Auge, ab Herz. (Luzern.) 2. Als das aug erfüllet, so ist dem bauch genug gethan. – Henisch, 152. 3. An den Augen sieht man, was einer ist und was er kann. 4. An den augen tevblein vnd in den hertzen tevflein. – Trymberg, Renner, um das Jahr … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wasser — 1. Alle kleinen Wasser laufen in die grossen. – Simrock, 11227; Körte, 6528; Braun, I, 4928. »Die kleinen Wasser allgemein laufen in die grossen hinein.« Die Russen: Das Wasser, was die Ladoga der Newa gibt, gibt die Newa dem Finnischen Meerbusen … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier — Ved visse ord er der en betydningsforskel mellem et t adverbial med t og det tilsvarende rene adverbium uden t, fx mellem t adverbialet lovligt og det rene adverbium lovlig, mellem endeligt og endelig, knapt og knap, ligefremt og ligefrem, nært… … Dansk ordbog
Marsvin — Marsvinet kan blive op til 1,8 meter lang. Det er en tandhval, og den lever af fisk. Den bevæger sig igennem vandet med sin hale (halen slår op og ned). Det kan veje omkring 20 25 kilogram. Dens værste fjende er mennesket, fordi vi forurener… … Danske encyklopædi
Bæltedyr — Et bæltedyr kan spise cirka 100 kg insekter i løbet af et år. Nibåndsbæltedyret, Dasypus novemcinctus, findes i et område fra det nordlige Argentina til den sydlige del af USA. I vild tilstand kan de blive op til 10 år gamle, men de er meget… … Danske encyklopædi
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er — I mange af de substantiver der ender på el, en eller er, kan eller skal e foran l, n eller r stryges når ordet bøjes: gidsel gidslet gidsler. figen figenen fig(e)ner. teater teat(e)ret teatre. Bemærk at der ikke kan stå to ens konsonanter foran l … Dansk ordbog
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wissen — 1. A Niada woas, wou n da Schuig druckt. (Steiermark.) – Firmenich, II, 765, 21. Ein jeder weiss, wo ihn der Schuh drückt. 2. Ach gott, wie gerne ich wissen wolt, wem ich auf erden vertrawen solt. Wenn einer zu mir spricht: Gott grüsse dich! so… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon