-
1 ord
substantiv1. ord (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sprogetFør man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi2. sammenhængende sprogligt udtryk (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet4. ord(et) ved forhandlinger, diskussioner og lign.Vi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha' stillingen, vi har anbefalet hendeSammensatte udtryk:räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeordSærlige udtryk:Lægge et godt ord ind for én, hjælpe nogen ved at tale pænt om hende/ham/dem, være fortaler forHjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sigeTro at nogen mener, hvad hun/han sigerDiskutere, skændesTabuiserede ord, ord for seksuelle foreteelserTomme ord, ord uden indholdStor i orden, liten på jorden
Selvsikker, men i virkeligheden uduelig -
2 ord
substantiv1. ordVi har alla lagt ett gott ord för Kristin, som gärna vill ha jobbet
Vi har alle lagt et godt ord ind for K., som gerne vil ha'stillingen, vi har anbefalet hende
Før man var klar over det, var forestillingen pludselig forbi
Irriterande typ, han ska alltid märka ord!
Irriterende type, han hænger sig altid i ordene (han kløver ord)!
Ord, der glider, er ord der har fået en ny betydning, eller er ved at glide ud af sproget
2. ord(et) ved forhandlinger og lign.Jag ger (lämnar, överlämnar) nu ordet till revisor Nilsson
Og nu giver jeg ordet til revisor N.
Nilsson, som har begärt ordet, tar till orda för att delta i debatten om firmans ekonomi
N., der har bedt om ordet, deltager i debatten om firmaets økonomi
3. ordholdenhedElisabet har gett sitt ord på att betala oss pengarna, och hon håller det säkert
E. har givet sit ord på at betale os pengene, og hun holder sikkert hvad hun har lovet
räkneord; skällsord; svärord
talord; skældsord; bandeord
Hjælpe nogen med at sige det som man tror, at hun/han vil sige
Diskutere, skændes
-
3 слово
sb. glose, ord* * *sb nC1 ordсловоо - в-o fra ord til andet; ord for ord\словоо -o det ene ord tog det andetв двух -dx i få ord, kort sagtк - у сказать apropos; i parentes bemærketна словоdx 1) i ord, i munden 2) mundtligtодним -ом kort sagt ell. fortalt, kort og godt; om -ado -a ord for ordпо -ам когд-н. ifølge ngn, efter hvad ngn siger2 ord, løfte3 ord, tekst4 nyhed5 gidberetning, sang, tale, traktat, prædiken ( o.l. litterær form)\словоо о полку Йгореве Igorkvadet. -
4 Wort
Wort für Wort ord for ord, ordret;kein Wort (mehr)! ikke et ord (mere)!;leere Worte tomme fraser;das Wort führen føre ordet;Wort halten holde ord;zu Worte kommen komme til orde;jemanden beim Wort nehmen tage én på ordet;ein gutes Wort einlegen (für) lægge et godt ord ind (for);das große Wort führen føre det store ord;jemandem ins Wort fallen afbryde én;mit anderen Worten med andre ord;ums Wort bitten bede om ordet -
5 гугу
ни гугу ikke et ord, ikke en lyd. -
6 ideogram
substantiv1. ideogram, grafisk tegn/billedsymbol der bruges i et skriftsystem til at betegne en ting eller et begreb, og ikke et ord eller en lyd (fx matematisk tegn eller kinesisk skrifttegn) -
7 oupphörligen
adverbium1. uophørligt, tilsyneladende uden pause/stopEn av paneldeltagarna pratade oupphörligen och de andra fick knappast en syl i vädret
En af paneldeltagerne snakkede uophørligt, og de andre fik næsten ikke et ord indført -
8 break one's word
(to keep or fail to keep one's promise.) holde sit ord; ikke holde sit ord* * *(to keep or fail to keep one's promise.) holde sit ord; ikke holde sit ord -
9 gender
ubøjeligt substantiv1. gender, socialt køn, kønsrolle m.m.Vad tusan betyder gender egentligen? Varför kan man inte använda ett svenskt ord?
Hvad pokker betyder egtl. gender? Hvorfor kan man ikke bruge et svensk ord?
Frekventa ord från ett populärt forskningsområde: genderforskare, genderseminarium, genderstudier och inte minst genderpendlare
Frekvente ord fra et populært forskningsområde: genderforsker, genderseminar, genderstudier og ikke mindst genderpendler (kønspendler=androgyn person)
-
10 gender
ubøjeligt substantiv1. gender, socialt køn, kønsrolle m.m.Vad tusan betyder gender egentligen? Varför kan man inte använda ett svenskt ord?
Hvad pokker betyder egtl. gender? Hvorfor kan man ikke bruge et svensk ord?Frekventa ord från ett populärt forskningsområde: genderforskare, genderseminarium, genderstudier och inte minst genderpendlare
Frekvente ord fra et populært forskningsområde: genderforsker, genderseminar, genderstudier og ikke mindst genderpendler (kønspendler=androgyn person) -
11 liten
adjektiv1. lille, ubetydelig (om alder, størrelse m.m.)En liten flicka, en mindre flicka, den minsta flickan, den lilla flickan
En lille pige, en mindre (ikke så stor) pige, den mindste (eller yngste) pige, den lille pige
2. kort3. om mængdeKan du komma på lördag? Vi ska ha en liten fest!
Kan du komme på lørdag? Vi holder en lille fest (ikke ret mange gæster)!
Usch, nu har det uppstått ett litet problem!
Åh, nu har vi et lille problem!
5. lille i tiltale (noget nedsætt.)Men lilla du, hur är det du uppför dig!
Men lille du, hvordan i alverden er det du opfører dig!
Stor i orden, men liten på jorden
Det er kun store ord og fedt flæsk, store ord uden dækning, selvsikker men i virkeligheden uduelig
-
12 liten
adjektiv1. lille, ubetydelig (om alder, størrelse m.m.)En liten flicka, en mindre flicka, den minsta flickan, den lilla flickan
En lille pige, en mindre (ikke så stor) pige, den mindste (eller yngste) pige, den lille pige2. kort3. om mængdeKan du komma på lördag? Vi ska ha en liten fest!
Kan du komme på lørdag? Vi holder en lille fest (ikke ret mange gæster)!Usch, nu har det uppstått ett litet problem!
Åh, nu har vi et lille problem!5. lille i tiltale (noget nedsætt.)Men lilla du, hur är det du uppför dig!
Men lille du, hvordan i alverden er det du opfører dig!Særlige udtryk:Stor i orden, men liten på jorden
Det er kun store ord og fedt flæsk, store ord uden dækning, selvsikker men i virkeligheden uduelig -
13 mat
substantiv1. mad, føde, kost, foder (kogekunst, mad m.m.)Mat är ett gammalt germanskt ord av omdiskuterat ursprung - jf. engelskt meat!
Mad er et gammelt germansk ord, hvis oprindelse er omdiskuteret (omstridt) - jf. engelsk meat!Är du bra på att laga mat?
Er du god til at lave mad?S. har sin svigersøn på kost2. når man spiser frokost, middag m.m.Nu är det mat (det är mat nu)!
Nu er der mad!Sammensatte udtryk:bjudmat; burkmat; hundmat
gæstemad; dåsemad; hundemadSærlige udtryk:Få ner maten; Inte kunna få ner maten
Kunne spise maden; Ikke kunne spise madenTie stille og spise, koncentrere sig om at spise, ikke snakkeSige tak for mad; Holde takketale til værtinden/værtenVara stor (liten) i maten, Inte vara stor i maten
Spise meget (lidt), Ikke være nogen grovæderNoget der er behageligt/godt/udmærket -
14 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?
hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelov
Dømme, udøve den dømmende myndighed
En uskreven (indlysende, selvfølgelig) lov
Jungleloven, den stærkestes ret
Hvis noget kan gå galt, så gør det det også
Lagens långa arm, lagens väktare
III substantivLovens lange arm, politiet
1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.
Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)
4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket dørene
Bryde festen op, gå hjem fra en god fest
Gøre nogen tilpas, tilfreds
Have en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indført
I kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for lang
I senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligt
I största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lille
Nu, i dette øjeblik, på dette tidspunkt
I det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle
-
15 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?Sammensatte udtryk:hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelovSærlige udtryk:Dømme, udøve den dømmende myndighedEn uskreven (indlysende, selvfølgelig) lovJungleloven, den stærkestes retHvis noget kan gå galt, så gør det det ogsåLagens långa arm, lagens väktare
Lovens lange arm, politietIII substantiv1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket døreneSærlige udtryk:Bryde festen op, gå hjem fra en god festGøre nogen tilpas, tilfredsHave en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indførtI kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for langI senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligtI största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lilleNu, i dette øjeblik, på dette tidspunktI det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle -
16 värst
I adjektiv superlativ1. værst, dårligst, mest ond, mest skadelig m.m.Det er værst, når det sner
Värsta tönten, jag svär!
Du er fandeme den største idiot!
2. størst, bedst, stærkest, pænest m.m. (hverdagssprog/slang)A. vil altid være den smarteste (ironisk)
Det var värst som hon hostar (pratar, skriker m.m.)!
Som hun dog hoster (snakker, skriger m.m.)!
Det var det värsta!
II adverbiumDet var værre (eller bedre) end jeg troede!
1. værst m.m.2. skidt, dårligt m.m. (hverdagssprog/slang)Krocka med farsans bil, värsta!
Køre galt med fars bil, det var ikke så godt!
3. meget m.m. (forstærkn.ord)Ikke specielt, ikke meget
-
17 värst (värsta)
adverbium1. værst m.m.2. skidt, dårligt m.m. (hverdagssprog/slang)Krocka med farsans bil, värsta!
Køre galt med fars bil, det var ikke så godt!3. meget m.m. (forstærkn.ord)Særlige udtryk:Ikke specielt, ikke meget -
18 språk
substantiv1. sprog (grammatik, sproglige kategorier, om sproget m.m.)I S. taler man ca. 200 forskellige sprog
Hur lär sig ett litet barn ett språk? Det vet man inte helt precist
Hvordan lærer et lille barn et sprog? Det ved man ikke helt præcist
2. sprog, menneskers kommunikationssystem, ord og sætninger som man bruger i tale og skriftStakkels G. har ikke sproget (ordet) i sin magt, er ikke god til at udtrykke sig
3. hvordan et individ/en gruppe taler et vist sprogMultietniskt ungdomsspråk talas bl.a. i förstäderna
Multietnisk ungdomsspråk taler man bl. a. i forstæderne
Svenska Akademiens valspråk är "Snille och smak"
Det svenske Akademis valgsprog er "Begavelse og smag"
fackspråk; fikonspråk; fingerspråk
fagsprog; ekspertsprog; fingersprog
Tala samma språk; Inte tala samma språk
Tale samme sprog, forstå hinanden; Ikke tale samme sprog, ikke forstå hinanden
Ut med språket!
Ud med sproget!, Sig hvad du mener!
-
19 språk
substantiv1. sprog (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)En ofta citerad 'definition' är: Ett språk är en dialekt med en egen armé och flotta. Den refererar till ett lands nationsbygge
En ofte citeret 'definition' er: Et sprog er en dialekt med en egen armé og flåde. Den refererer til et lands 'nation building'Hur lär sig ett litet barn ett språk? Det vet man inte helt precist
Hvordan lærer et lille barn et sprog? Det ved man ikke helt præcistI S. taler man ca. 200 forskellige sprog2. sprog, menneskers kommunikationssystem, ord og sætninger som man bruger i tale og skriftStakkels G. har ikke sproget (ordet) i sin magt, er ikke god til at udtrykke sigDe europeiska språken enar bara medelklassen, säger en av Afrikas största författare, den kenyanske Ngugiwa Thiong'o
De europæeiske sprog forener kun middelklasen, siger en af A's største forfattere, den kenyanske N. T.3. hvordan et individ/en gruppe taler et vist sprogMultietniskt ungdomsspråk talas bl.a. i förstäderna
Multietnisk ungdomsspråk taler man bl. a. i forstæderne"Svenska Akademiens valspråk är "Snille och smak"
Det svenske Akademis valgsprog er "Begavelse og smag"Sammensatte udtryk:fackspråk; fikonspråk; fingerspråk
fagsprog; ekspertsprog; fingersprogSærlige udtryk:Tala samma språk; Inte tala samma språk
Tale samme sprog, forstå hinanden; Ikke tale samme sprog, ikke forstå hinandenUt med språket!
Ud med sproget!, Sig hvad du mener! -
20 använda
verbum1. anvende, bruge, benytteAnvänd engelska ord så lite som möjligt!
Brug ikke for mange engelske ord!
Använder du grädde (tar du grädde)?
Bruger du fløde?
Används ej (Används inte)!
Ikke i brug!
Benytte sig af alle midler, tage alle midler i brug
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Fritt Ord — Infobox Company company name = Institusjonen Fritt Ord company company type = Foundation foundation = 1974 location = Oslo, Norway key people = Erik Rudeng (CEO) Francis Sejersted (Chairman) area served = industry = Media products = revenue =… … Wikipedia
Korsets ord — er et udtryk som forekommer flere steder i salmebogen. Ordbog over det danske sprog oplyser at det skal betyde Jesu ord paa korset . Men udtrykket stammer fra de tidligere bibeloversættelser, hvor apostelen Paulus skriver: 10 Thi Korsets Ord er… … Danske encyklopædi
Pro-ord — Erstatningsord som kan erstatte andre ord: pronominer, adverbier (her/der/så) og verbum (gøre). Se også Vikarord. Ex: den nye dreng, han hedder Peter når han kommer, så går jeg kommer han? ja, han gør (=han kommer) Proprium Egenavn. Skrives med… … Danske encyklopædi
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn — (1) TEKSTBEGYNDELSE MV. Første ord i en tekst, fx i en bog, en avis, et digt, et brev eller en annonce, skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også første ord i et tekstafsnit, fx i et kapitel, en paragraf eller et »nyt afsnit«… … Dansk ordbog
Carsten Nagel — (born 1955, Copenhagen) is a Danish author of 12 published books, including novels and short story collections, plus a feature length film, short film and a play to his credit. Nagel has been described as a Nordic mix of Jean Genet and Henry… … Wikipedia
Jytte Abildstrøm — Infobox actor imagesize = name = Jytte Abildstrøm birthdate = birth date and age|1934|3|25 birthplace = Copenhagen, Denmark deathdate = deathplace = othername = occupation = Actor yearsactive = 1956 present imdb id = 0008754Jytte Abildstrøm (born … Wikipedia
Oh, diese Mieter — Seriendaten Deutscher Titel Oh, diese Mieter! Originaltitel Huset på Christianshavn … Deutsch Wikipedia
Ladede — ord Ord kan være positiv, negativ eller neutral ladede og kan referere til både denotationer og konnotationer. Ex: billig bil (positiv ladet/ikke dyr) billig bil (negativ ladet/dårlig bil) … Danske encyklopædi
C — Ord som ikke findes under C må søges under K … Danske encyklopædi
K — Ord som ikke findes under K må søges under C … Danske encyklopædi