-
1 year
jiə 1. noun1) (the period of time the earth takes to go once round the sun, about 365 days: We lived here for five years, from November 1968 to November 1973; a two-year delay.) år2) (the period from January 1 to December 31, being 365 days, except in a leap year, when it is 366 days: in the year 1945.) år•- yearly2. adverb(every year: The festival is held yearly.) årlig, en gang i året- all the year round
- all year round
- longårsubst. \/jɪə\/, \/jɜː\/1) år, årstall2) ( skolevesen e.l.) årskull3) årgang4) ( også calendar year og civil year) år, kalenderåracross the years opp gjennom åreneat somebody's years på noens alderat this time of (the) year på denne tiden av året, ved denne årstidbe getting on in years eller be getting on in life begynne å bli gammel, begynne å dra på årenebe old for one's years virke eldre enn man erby next year til neste år, innen neste år, senest neste årby the year per årfor donkey's years ( hverdagslig) på en evighet, på mange herrens årfor thousands of years i årtusenerfor years and years eller for many a long year i årevis, i\/på mange herrens årfor years to come i årene som kommerfrom year's end to year's end år ut og år innfrom year to year fra år til år, år etter årin after years i senere år, senere i livetthe incoming year det året som begynner nå, det nye åretin one's early years i ens ungdomsårin the year... i år...(up) in years tilårskommenlast year i fjorlong years ago ( litterært) for mange år sidenof late years eller of recent years i (de) senere år, i de siste åreneof the Year åretsonce in a hundred years en gang i løpet av hundre år, en gang hvert hundrede årover the years opp gjennom årene, i årenes løpput years on somebody få noen til å eldes, få noen til å se eldre utsee the old year out feire nyttårtake years off somebody få noen til å føle seg yngre, få noen til å se yngre utthis year i årwith every year for hvert år som går, for hvert år som gikkwithin a year and a day ( jus) innen år og daga year and a half halvannet åryear by year eller year after year år for\/etter åryears alderyears ago eller years and years ago for en evighet siden, for flere år siden, for mange år sidenyears and years årevis, mange herrens år -
2 many
'meni 1. comparative - more; adjective(a great number of: Many languages are spoken in Africa; There weren't very many people; You've made a great/good many mistakes.) mange2. pronoun(a great number: A few people survived, but many died.) mengde, hel del- many-- many amangeIsubst. \/ˈmenɪ\/mange• the manya good\/great many ganske mange, en stor mengde, ganske myeveldig mye folk, en hel del menneskerIIdeterm. \/ˈmenɪ\/mange, myefor many a day på svært lengefor many a long day på veldig lenge, på mange herrens åra good many ganske mange, ikke så rent få, ganske myea great many en stor mengde, en masse, en hel del, veldig mangehave one too many ( hverdagslig) ta seg et glass for myein so many words klart og tydeligmany a(n) ( mest litterært) mang enone too many en for mye, overflødig, i veien for smartthis many a day ( gammeldags) på lang tidtwice as many eller twice the number dobbelt så mange, det doble antallet -
3 age
ei‹ 1. noun1) (the amount of time during which a person or thing has existed: He went to school at the age of six (years); What age is she?) alder, alderstrinn, levealder2) ((often with capital) a particular period of time: This machine was the wonder of the age; the Middle Ages.) tidsalder3) (the quality of being old: This wine will improve with age; With the wisdom of age he regretted the mistakes he had made in his youth.) alder4) ((usually in plural) a very long time: We've been waiting (for) ages for a bus.) evighet(er)2. verb(to (cause to) grow old or look old: He has aged a lot since I last saw him; His troubles have aged him.) eldes, bli gammel- aged- ageless
- age-old
- the aged
- come of age
- of agealder--------alderdom--------elde--------eldes--------tidsalderIsubst. \/eɪdʒ\/1) alder2) generasjon, slekt3) tid, tidsalder, periode, epoke, århundre4) lang tid, evighetabout the same age nesten jevngamleage before beauty ( spøkefullt) alder (går) foran skjønnhetage of consent ( jus) seksuell lavalderage of majority ( jus) myndighetsalderan age since veldig lenge siden, evigheter sidenat the age of... da han var... år gammelbe\/act your age! ikke vær så barnslig!, oppfør deg som et voksent menneske!be\/come of age være\/bli myndig være\/bli moden, være\/bli fullt utvikletfor ages i\/på evigheter, i\/på mange herrens årimprove with age bli bedre med årenein one's old age på sine gamle dagerlook\/show one's age se så gammel ut som man ernever see (an age) again ha passert (et alderstrinn)of an age jevngamle, like gamle gamle\/voksne nokof somebody's age på alder med, jevnaldrende medens jevnaldrende \/ folk på ens egen alderof uncertain age av ubestemt alder, av ubestemmelig alderold age alderdomover age over aldersgrensen, for gammeltwice somebody's age dobbelt så gammel som noenunder age umyndig, mindreårig under aldersgrensen, under (legalisert) lavalder, for ungworn with age gammel og slitenyears of age år gammelIIverb \/eɪdʒ\/1) eldes, bli gammel2) gjøre gammel\/eldre3) ( om gjenstander) gi et gammelt preg, patinere4) ( om vin) modnes5) aldersbestemme -
4 coon
subst. \/kuːn\/1) (spesielt amer., zoologi, forkortelse for racoon) vaskebjørn (også som pelsverk)2) ( slang) forklaring: nedsettende betegnelse på svart person3) (amer., slang) bondetamp, ubehøvlet fyrfor\/in a coon's age (amer., slang) på evigheter, på mange herrens år -
5 dog
doɡ 1. noun(a domestic, meat-eating animal related to the wolf and fox.) hund2. adjective((usually of members of the dog family) male: a dog-fox.) hann-(hund)3. verb(to follow closely as a dog does: She dogged his footsteps.) følge skritt for skritt, forfølge- dogged- doggedly
- doggedness
- dog-biscuit
- dog collar
- dog-eared
- dog-tired
- a dog's life
- go to the dogs
- in the doghouse
- not a dog's chancebikkje--------hundIsubst. \/dɒɡ\/1) hund2) ( zoologi) hann (av rev, ulv, e.l.)3) ( hverdagslig) fyr, kar, mann4) ( også fire dog) ildbukk, kaminstativ (til brensel i kamin)5) ( teknikk) medbringer (verktøy til fastspenning), krampe, klammer, hake, klo6) ( slang) telefon7) (amer., slang) skrap, skrammel, skrot8) (amer., slang) miss, fiasko9) (amer., slang) slendrian, slubbertbe a case of dog eat dog være alles krig mot alledirty dog slyngel, slubberta dog in the manger forklaring: en person som ikke (engang) unner andre det han selv ikke har bruk fordogs (amer., slang) undersåtter (dvs. føtter)jeg har ikke sett deg på mange herrens år \/ jeg har ikke sett deg på evigheterdressed\/done up like a dog's dinner ( slang) staset opp som et juletreevery dog has his day før eller siden smiler lykken til allefight dogs sette hunder opp mot hverandregay dog glad laks, levemanngive a dog a bad name (and hang him) har man først fått dårlig ord på seg, er man stemplet for godtgo to see a man about a dog ( hverdagslig) gå på do (sagt av og om menn)go to the dogs gå i hundenegå den veien høna sparkerhelp a lame dog over a stile hjelpe noen i nødenlazy dog latsabblead a dog's life ( hverdagslig) leve et hundeliv, ha et helvetelead somebody a dog's life ( hverdagslig) gjøre livet surt for noenlet sleeping dogs lie vekk ikke den bjørn som sover (dvs. rør ikke opp i gamle stridsspørsmål)lucky dog heldiggris• you lucky dog!not (even) a dog's chance ( hverdagslig) ikke nubbesjanse, ikke den minste sjanseput on (the) dog ( hverdagslig) gjøre seg viktig, briske segsly dog luring, filurtake a hair of the dog (that bit you) ( hverdagslig) med vondt skal vondt fordrives (spøkefullt om drink dagen derpå som kur mot tømmermenn)teach an old dog new tricks lære en gammel hund å sitte (dvs. få folk til å forandre seg)throw to the dogs ( hverdagslig) kaste (over bord), kassere, la gå i hundene, ofretreat somebody worse than a dog behandle noen som en hund, hundse noenturn dog on somebody (austr., slang) sladre på noen, angi noenIIverb \/dɒɡ\/1) følge etter, jage2) ( også overført) forfølge3) ( teknikk) gripe, holde fast, feste (med krampe e.l.)dog somebody eller dog somebody's steps følge noen hakk i hæl, være i hælene på noen -
6 donkey
'doŋki1) (a domesticated animal with long ears related to the horse but smaller.) esel2) (a stupid person: Don't be such a donkey!) esel, fe•- donkey's years/ageseselsubst. \/ˈdɒŋkɪ\/( også overført) eselfor donkey's years ( hverdagslig) på\/i mange herrens år, på\/i evighetertalk the hind leg off a donkey snakke så ørene faller av, snakke seg i hjel -
7 dot
dot(a small, round mark: She marked the paper with a dot.) prikk, punkt- dottedprikk--------punktIsubst. \/dɒt\/1) punkt (også musikk), prikk2) ( overført også) liten flekk, merke3) ( hverdagslig) klumpconnect the dots ( hverdagslig) skjønne tegningen, legge to og to sammen, se et mønstera dot of a child en liten gutt, en pjokk, en puslingdots and dashes punkter og streker (f.eks. i morsealfabetet)off one's dot ( slang) tett i nøtta, skjør i knollenon the dot ( hverdagslig) punktlig, på prikken, på slaget, presis, på klokkeslaget(in) the year dot ( hverdagslig) i atten hundre og den tid, for mange herrens år sidenIIsubst. \/dɒt\/(jus, fransk) medgiftIIIverb \/dɒt\/1) prikke, punktere, markere med prikker, sette prikker på, sette prikk over2) overså, ligge strødd, strø omkringdot down skrive opp, notere, rable neddot somebody one ( slang) slå til noen, klappe til noendot the i's (and cross the t's) eller dot one's i's (and cross one's t's) gjøre noe svært grundig, uttrykke seg klart og tydelig, uttrykke seg i klartekst
См. также в других словарях:
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Koch — 1. An Kaak, diar Hongar starft, skal unn Ealdagh bigreewan weesh. (Nordfries.) – Johansen, 73; Lappenkorb; Firmenich, III, 4, 36; für Amrum; Haupt, VIII, 356, 91; hochdeutsch bei Masson, 16. Ein Koch, der vor Hunger stirbt, soll in den Feuerherd… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog