-
1 finesse
[fines](cleverness and skill in dealing with a situation etc: She managed that situation with great finesse.) snilde; diplomati; dygtighed* * *[fines](cleverness and skill in dealing with a situation etc: She managed that situation with great finesse.) snilde; diplomati; dygtighed -
2 finesse
noun fnemhedxxx fsensibilitetfinesse -
3 nicety
- plural niceties - noun (a precise or delicate detail.) finesse* * *- plural niceties - noun (a precise or delicate detail.) finesse -
4 тонкость
sb f1 se тонкий2 detalje, finesse, subtilitet; do тонкостьи til mindste detalje -
5 finess
substantiv1. finesse, speciel og udmærket detalje -
6 finlir
substantiv1. dygtigt/flot/elegant boldspil (sport, spil og leg)Laget spelade hårt och destruktivt (grisfotboll), det var minsann inget finlir!
Holdet spillede hårdt og destruktivt, det var ikke smukt boldspil!
Ett band med musikaliskt finlir, muskalisk humor och ett fantastiskt samspel mellan bandet och publiken
Et band med musikalsk overlegenhed, musikalsk humor og et fantastisk samspil mellem band og publikum
-
7 slugga
verbum1. bokse, slå, angribe uden særlig teknisk finesse (sport, spil og leg)MFF spillede ikke særlig professionelt, men vandt dog med 2-0
-
8 slugger
substantiv1. bokser der slår hårdt og intensivt men uden særlig teknisk finesse (sport, spil og leg) -
9 finess
substantiv1. finesse, speciel og udmærket detalje -
10 finlir
substantiv1. dygtigt/flot/elegant boldspil (sport, spil og leg)Laget spelade hårt och destruktivt (grisfotboll), det var minsann inget finlir!
Holdet spillede hårdt og destruktivt, det var ikke smukt boldspil!Ett band med musikaliskt finlir, muskalisk humor och ett fantastiskt samspel mellan bandet och publiken
Et band med musikalsk overlegenhed, musikalsk humor og et fantastisk samspil mellem band og publikum -
11 lir
substantiv1. spil, det at spille (fx sport, musik) m.m., se eks.! (hverdagssprog/slang)Gott käk, men annars inte mycket lir!
Dejlig mad, men ellers var det ikke særlig sjovt!Sammensatte udtryk:finlir; smokinglir; telefonlir
noget der er udført med finesse; teknisk/elegant fodboldspil; telefonsex -
12 skvis
substantiv1. finesse i bridge (sport, spil og leg) -
13 slugga
verbum1. bokse, slå, angribe uden særlig teknisk finesse (sport, spil og leg)MFF spillede ikke særlig professionelt, men vandt dog med 2-0 -
14 slugger
substantiv1. bokser der slår hårdt og intensivt men uden særlig teknisk finesse (sport, spil og leg) -
15 Feinheit
Feinheit f finhed; finesse
См. также в других словарях:
finesse — [ finɛs ] n. f. • 1330; de 2. fin I ♦ Qualité de ce qui est fin (2.; II). A ♦ UNE, LES FINESSES. 1 ♦ Vieilli Plan ou action marquant la ruse. ⇒ artifice, astuce, ruse, stratagème. « La plus subtile de toutes les finesses est de savoir bien… … Encyclopédie Universelle
finesse — Finesse. s. f. Qualité de ce qui est fin, delié. Vous ne considerez pas la finesse de cette toile, de cette estoffe. Il se dit aussi des choses d esprit & signifie Delicatesse d esprit. Cela est escrit avec finesse. cela est tourné avec finesse.… … Dictionnaire de l'Académie française
finesse — Finesse, Ars, Artificium, Calliditas, Dolus, Fallacia, Stropha, Techna, Astutia, Versutia, Commentum. Finesse ou ruse, Ars strategematica. B. Finesses ou ruses de procez, Doli forenses fabrefacti. B. Bonne finesse, Astutior fallacia, Bonus dolus … Thresor de la langue françoyse
Finesse — Sf Kunstgriff, Feinheit erw. stil. (17. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus frz. finesse, einem Abstraktum zu frz. fin fein, durchtrieben , aus spl. fīnus äußerstes, bestes , aus l. fīnis m./f. Grenze, Ende . Ebenso nndl. finesse, ne. finesse, nschw … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
finesse — [fə nes′] n. [Fr < OFr fin, FINE1] 1. adroitness and delicacy of performance 2. the ability to handle delicate and difficult situations skillfully and diplomatically 3. cunning; skill; artfulness; craft 4. Bridge an attempt to take a trick… … English World dictionary
Finesse — Fi nesse (? or ?), n. [F., fr. fin fine. See {Fine}, a.] 1. Subtilty of contrivance to gain a point; artifice; stratagem. [1913 Webster] This is the artificialest piece of finesse to persuade men into slavery. Milton. [1913 Webster] 2. (Whist… … The Collaborative International Dictionary of English
finesse — (n.) 1520s, from M.Fr. finesse fineness, subtlety, from O.Fr. fin subtle, delicate (see FINE (Cf. fine) (adj.)). The verb is first attested 1746, originally as a term in whist. Related: Finessed; finessing … Etymology dictionary
finesse — [n] know how, maneuver acumen, adeptness, adroitness, artfulness, artifice, big stick*, bluff, cleverness, competence, con, craft, craftiness, cunning, delicacy, diplomacy, discernment, discretion, feint, gimmick, grift, guile, polish, quickness … New thesaurus
finesse — ► NOUN 1) refinement and delicacy. 2) subtle skill in handling or manipulating people or situations. 3) (in bridge and whist) an attempt to win a trick with a card that is not a certain winner. ► VERB 1) do in a subtle and delicate manner. 2)… … English terms dictionary
Finesse — Fi*nesse , v. i. [imp. & p. p. {Finessed}; p. pr. & vb. n. {Finessing}.] 1. To use artifice or stratagem. Goldsmith. [1913 Webster] 2. (Whist Playing) To attempt, when second or third player, to make a lower card answer the purpose of a higher,… … The Collaborative International Dictionary of English
Finesse — (fr.), Feinheit, Schlauheit, Verschmitztheit, seine Wendung in der Rede, Kunstgriff … Pierer's Universal-Lexikon