-
1 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)II præpositionElsa er ikke dum, men en smule tungnem
1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min tur
Alfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å
3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerne
Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
III adverbiumTime efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.
1. efter, bagud, tilbage m.m.IV konjunktionTænke sig om, før man svarer
1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne
-
2 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)Elsa er ikke dum, men en smule tungnemII præposition1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min turAlfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerneSærlige udtryk:Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
Time efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.III adverbium1. efter, bagud, tilbage m.m.Tænke sig om, før man svarerIV konjunktion1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne -
3 måttbeställd
adjektivK. har altid habitter syet efter mål
-
4 måttbeställd
adjektivK. har altid habitter syet efter mål -
5 мерка
-
6 Maß
in vollem Maße i høj grad;nach Maß efter mål;ohne Maß overmåde; ( hemmungslos) uden hemninger;alles mit Maßen alt med måde;Maß halten holde måde; udvise mådehold; holde igen; -
7 Maßanzug
Maßanzug m sæt n tøj efter mål, skræddersyet tøj n -
8 Maßarbeit
-
9 stjärna
substantiv1. stjerne, himmellegeme (astrologi, astronomi m.m.)I december måned er der mange, der hænger en adventsstjerne op i vinduet mod gaden
Onkel A. var kommandør af Nordstjernen
fixstjärna; morgonstjärna; polstjärna; tvillingstjärna
fiksstjerne; morgenstjerne; polarstjerne; tvillingstjerne
Være nødt til at lede efter noget som man så ikke finder, forgæves lede efter noget
Hvis man har høje mål, så når man et bedre resultat, end hvis ens mål er knap så høje
Det står skrevet i stjernerne, det er bestemt af skæbnen
En stjerne er dalende (er for nedadgående, falder), ens popularitet er på retur
-
10 stjärna
substantiv1. stjerne, himmellegeme (astrologi, astronomi m.m.)I december måned er der mange, der hænger en adventsstjerne op i vinduet mod gadenOnkel A. var kommandør af NordstjernenSammensatte udtryk:fixstjärna; morgonstjärna; polstjärna; tvillingstjärna
fiksstjerne; morgenstjerne; polarstjerne; tvillingstjerneSærlige udtryk:Være nødt til at lede efter noget som man så ikke finder, forgæves lede efter nogetHvis man har høje mål, så når man et bedre resultat, end hvis ens mål er knap så højeDet står skrevet i stjernerne, det er bestemt af skæbnenEn stjerne er dalende (er for nedadgående, falder), ens popularitet er på retur -
11 målgång
substantiv1. det at komme i mål (sport, spil og leg)Målet i V. ligger i M., man kommer i mål i M.
-
12 målgång
substantiv1. det at komme i mål (sport, spil og leg)Målet i V. ligger i M., man kommer i mål i M. -
13 с
præp. af, konj. fra, præp. fra, præp. med, præp. med, præp. siden, præp. ved* * *Ipræpm gen1 от retningen: (ned) af, (ned) fra, ned (oppe) fra ngt2 om retningen: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) fraшум с улицы støj (ude, nede) fra gaden, støj udefra3 om stedet f eksс другой стороны улицы (ovre) på den anden side (af gaden); c левой стороны от вокзала på venstre side af ell. til venstre for banegården4 om herkomst o.l.: af; fra; pr.; efterрисовать c натуры tegne, male efter (levende) model ell. naturenс каждого по 20 копеек tyve kopek af hver, for hver, pro personaфрукты с юга frugter fra syden; sydfrugter5 om begyndelse i rum og tid: fra, (lige) fra; (lige) sidenс головы до ног fra top til tå, fra øverst til nederst6 om årsagen: af; i; efterустать с дороги være træt efter ell. oven på rejsen7 om måden: i; med; fraначать с чего-н. begynde, fange an med ngtс другой стороны på den anden side (set); сходу i farten; i flugten8 om tilladelse o.l.: medс Вашего разрешения med Deres tilladelse, med forlov. cIIpræpm instr1 ved parangivelser: og2 om tiden: med; ved3 oversættes ikke ved visse mængdeangivelser f eks4 i divforb: med; på; til; ell. udel. v. overs.; eksempler: броситься на когд-н. с кулаками gå løs på ngn med (knyt)næverneговорить с кем-н. tale med ngnграничить с Данией grænse, støde op til Danmarkприйти с просьбой komme med en anmodning ell. bøn; c работой дело обстоит хорошо det står godt til ell. går godt med arbejdetсвязать однд с другим forbinde det ene med det andet, knytte det ene sammen med det andetсогласиться с кем-н. erklære sig, være ell. blive enig med ngnсправиться с трудностями klare problemerne, få bugt med ell. has på vanskelighederneхлеб с маслом brød med smør. III cpræpm akk; om det omtrentlige mål: cirka, omkring, omtrent, som; ungefærмальчик с пальчик Tommeliden.-cpartgid udtr. en særlig grad af høflighed, underdanighed ell. servilitet; nu ofte ironisk. -
14 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
II adverbiumStil dig til højre for mig!
1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köra om här!
Du må ikke overhale her!
Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!
2. om igen, på nyEyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsa om
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)
3. til fordel for nogen/nogetIII konjunktionAtter og atter, flere gange efter hinanden
1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!
2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse
3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!
Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem...
-
15 om
I præposition1. om, omkring, rundt om2. om (tid)3. om (indhold, emne, mål)4. angående5. i udtryk, hvor ord som fx kold/varm forekommer sammen med kropsdele6. i udtryk med fx højre/venstre, øst/vestStäll dig till höger om mig!
Stil dig til højre for mig!II adverbium1. om, omkring, rundt, forbiDu får inte köraomhär!
Du må ikke overhale her!Vänd om innan det är för sent!
Vend om, før det er for sent!2. om igen, på ny"Jag tror jag får tänkaom
Eyvind Johnsons "Strändernas svall" vill jag gärna läsaom
Eyvind Johnsons "Brændingens brus" vil jeg gerne læse igen (E.J. 1900-74; nobelpris 1974)3. til fordel for nogen/nogetJeg kan godt li´ din datter og vil gerne passe (på) hende i sommerSærlige udtryk:Atter og atter, flere gange efter hinandenIII konjunktion1. hvisHör nu på här flickor, ni kan om ni verkligen vill!
Hør nu piger, I kan hvis I virkelig vil!2. hvorvidtVi spørger os selv, hvorvidt regeringen vil protestere imod den russiske udtalelse3. udtryk for ønske/håbOm jag bara hade vetat det!
Gid jeg havde vidst det!Særlige udtryk:Om inte om hade varit...
Hvis bare ikke der havde været lige det problem... -
16 hörna
substantiv1. hjørne, vinkel, krog (kan udtrykke nærhed, trivsel m.m.)B. var krøbet ind i sit sædvanlige hjørne, sad sammenkrøbet der
2. hjørne (sport, spil og leg)läshörna; myshörna; soffhörna
læsekrog; hyggekrog; sofahjørne
-
17 mun
substantiv1. mundRåbe med én mund, råbe alle tilsammen
Tage munden (for) fuld, overdrive, prale
Tage ordet ud af munden på nogen, komme nogen i forkøbet
Åbne munden, begynde at sige noget (tale)
Slikke sig om munden, glæde sig rigtig meget til noget, forberede sig på noget rart
Håll mun! (hålla munnen=tiga, egtl. bibliskt uttryck)
Hold mund! (holde munden=tie)
-
18 hörna
substantiv1. hjørne, vinkel, krog (kan udtrykke nærhed, trivsel m.m.)B. var krøbet ind i sit sædvanlige hjørne, sad sammenkrøbet der2. hjørne (sport, spil og leg)Sammensatte udtryk:läshörna; myshörna; soffhörna
læsekrog; hyggekrog; sofahjørne -
19 mun
substantiv1. mundSærlige udtryk:Råbe med én mund, råbe alle tilsammenTage munden (for) fuld, overdrive, praleTage ordet ud af munden på nogen, komme nogen i forkøbetÅbne munden, begynde at sige noget (tale)Slikke sig om munden, glæde sig rigtig meget til noget, forberede sig på noget rartHåll mun! (hålla munnen=tiga, egtl. bibliskt uttryck)
Hold mund! (holde munden=tie) -
20 свой
pron. de, pron. deres, adj. egen, pron. sin* * *pron221 sin; sin egen; min; din; vores; Jeres; deres; Deresviglemte vores nøglerвы были свой ключиglemte Jeres nøgler; De glemte Deres nøgler2 egen; sin egen3 egen4 sin (egen)2) til sin tidвсему своё время hver ting til sin tid; alt har sin tid5adjogsbegenсвой ens egen familie, ens egne6 своёsb nsit egetдобиться своего nå sit mål, få sin vilje (sat igennem)он своё возьмёт han skal nok nå sit mål ell. vilje6 по-свдемуadv1) efter sit eget hovede, som man selv vil (have det); 2) på sin vis; på sæt og vis; 3) på sit eget sprog.
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Manx Runestones — es. In addition, the church contributed by not condemning the runes as pagan, but instead it encouraged the recording of people for Christian purposes. The most common formula, appearing on 16 stones, is N ... put up this cross in memory of M ,… … Wikipedia
Manx runestones — A map of the Scandinavian kingdom that included the Isle of Man at the end of the 11th century. The Manx runestones were made by the Norse population on the Isle of Man during the Viking Age, mostly in the 10th century. Despite its small size,… … Wikipedia
Maul — 1. Alle Mäuler sind Schwesterkinder. Sie essen alle gern etwas Gutes. It.: Tutte le bocche sono sorelle. (Pazzaglia, 34, 10.) 2. Besser, dass ma dem Mul e Brötli chaufe, as all schwätze. (Appenzell.) Besser dem Munde einen guten Bissen geben, als … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Ding — 1. Acht Dinge bringen in die Wirthschaft Weh: Theater, Putzsucht, Ball und Thee, Cigarren, Pfeife, Bierglas und Kaffee. 2. Acht Dinge haben von Natur Feindschaft gegeneinander: der Bauer und der Wolf, Katze und Maus, Habicht und Taube, Storch und … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Leben (Verb.) — 1. Allens, wat liewet, dat liewet gêrn. (Waldeck.) Holl.: Al, wat leven heeft ontvangen, gaat op losse en looze gangen. (Harrebomée, II, 19.) 2. Anders lebt man bei uns, anders zu Rom. 3. Aso lang man lebt, thur (darf) män nit reden; as män… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Regen (Subst.) — 1. Alltäglicher Regen ist ungelegen, zuweilen ein Regen ist Segen. »Besucher sind gleich dem Regen, dessen wir leicht überdrüssig werden, wenn er täglich kommt, den wir aber erflehen, wenn er ausbleibt.« (Witzfunken, Va, 53.) 2. An mässigem… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
AIK Innebandy — AIK Voller Name Allmänna Idrottsklubben Gegründet 1891 Mitglieder ca. 15.000[1] Vorsitzender Per Bystedt … Deutsch Wikipedia
AIK Stockholm — AIK Voller Name Allmänna Idrottsklubben Gegründet 1891 Mitglieder ca. 15.000[1] Vorsitzender Per Bystedt … Deutsch Wikipedia
Krankheit — 1. Andere Krankheit, andere Arznei. – Sutor, 861. Dän.: Ny syger, ny liegedom. (Prov. dan., 432.) Lat.: Aliud est alio morbo remedium. (Sutor, 861; Seybold, 19; Phitippi, I, 20.) 2. Böser Krankheit muss man entgegengehen. Nur nicht zu weit. 3.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
AIK Solna — AIK Name Allmänna Idrottsklubben Gegründet 1891 Mitglieder ca. 15.000[1] … Deutsch Wikipedia