-
1 dricka
I substantiv1. noget man kan drikke (flaske øl, sodavand og lign.)lingondricka; sockerdricka; svagdricka
II substantivtyttebærdrik; sodavand; hvidtøl
1. drik/drikke/drikkevarerOm du står för maten, står jag för drickat
III uregelmæssigt verbumHvis du sørger for maden, sørger jeg for drikkevarerne
1. drikkeInte bra att dicka litervis med vatten varje dag. Kroppen gillar inte det!
Ikke godt at drikke litervis med vand hver dag. Det kan kroppen ikke li'!
2. drikke spiritus, feste (hverdagssprog/slang)Drikke alt, tømme (flasken, glasset)
-
2 dricka
I substantiv1. noget man kan drikke (flaske øl, sodavand og lign.)Sammensatte udtryk:lingondricka; sockerdricka; svagdricka
tyttebærdrik; sodavand; hvidtølII substantiv1. drik/drikke/drikkevarerOm du står för maten, står jag för drickat
Hvis du sørger for maden, sørger jeg for drikkevarerneIII uregelmæssigt verbum1. drikkeInte bra att dicka litervis med vatten varje dag. Kroppen gillar inte det!
Ikke godt at drikke litervis med vand hver dag. Det kan kroppen ikke li´!2. drikke spiritus, feste (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Drikke alt, tømme (flasken, glasset) -
3 glas
substantiv1. glas2. (drikke)glasEtt glas jos (juice), ett glas mjölk, ett glas vatten
Et glas juice, et glas mælk, et glas vand
Gæsterne slog hendes fine O.glas i stykker (O., gammelt svensk glasbrug)
förstoringsglas; kristallglas; nubbeglas
forstørrelsesglas; krystalglas; snapseglas
Tømme glasset i en slurk, på en gang
-
4 glas
substantiv1. glas2. (drikke)glasEtt glas jos (juice), ett glas mjölk, ett glas vatten
Et glas juice, et glas mælk, et glas vandGæsterne slog hendes fine O.glas i stykker (O., gammelt svensk glasbrug)Vi besøgte vores gamle moster, og der blev budt på et glas likør4. halv time (maritim, marine m.m.)Sammensatte udtryk:förstoringsglas; kristallglas; nubbeglas
forstørrelsesglas; krystalglas; snapseglasSærlige udtryk:Tømme glasset i en slurk, på en gang -
5 hårdkröka
verbum1. drikke frokost hele dagen, drikke som et hul i jorden, drikke meget sprut (hverdagssprog/slang) -
6 hårdkröka
verbum1. drikke frokost hele dagen, drikke som et hul i jorden, drikke meget sprut (hverdagssprog/slang) -
7 bibba
I substantiv1. bundt, mængde (fx om papir) (hverdagssprog/slang)II verbum1. drikke vinBibba är ett nytt svenskt verb och betyder dricka vin ur låda (bag-in-box)
'Bibbe' er et nyt svensk verbum (udsagnsord) og betyder at drikke kartonvin (papvin)
-
8 festa
verbum1. holde fest, eller deltage i en fest -
9 fika
I substantiv1. kaffe/te, et lille måltid (hverdagssprog/slang)Ska vi ta en fika på mitt kontor?
Skal vi drikke en kop kaffe på mit kontor?
2. kaffepause eller lign.Vad sägs om en snabbfika på stan?
II verbumHva' med en hurtig kop kaffe i byen?
1. drikke kaffe, te m.m. evt. med noget spiseligt til (hverdagssprog/slang)2. bolle med nogen (hverdagssprog/slang) -
10 flaska
substantiv1. flaskenappflaska; plastflaska; sprejflaska
sutteflaske; plastikflaske; sprayflaske
Give et barn flaske i st. for bryst
-
11 förtära
verbum1. fortære, spise eller drikkeFarligt att förtära!
Forbudt at drikke (spise)!, Giftigt! (på etiketter)
2. fortære, forbrænde, forsvinde, blive opløst/ædt opFörtärd av eld, av rost, av frätande ämnen
Fortæret af ild, ædt op af rust, opløst af ætsende stoffer
3. plage nogenSå synd om Elsa, hon förtärs av svartsjuka
Utrolig synd for E., hun plages af jalousi
-
12 grogga
verbum1. drikke sjusser, drikke alkohol (hverdagssprog/slang) -
13 ha sig
uregelmæssigt verbum1. bære sig ad, give sigDe skreg og råbte, og opførte sig mærkeligt
Ha sig lite mat (drikke): Nu ska vi ha oss en kopp kaffe!
Ha' lidt at spise (drikke): Nu skal vi ha' en kop kaffe!
-
14 klunka
-
15 klunkish
verbumMånga ungdomar har kanske bekantat sig med orden klunkis (=sprit) och klunkish (=dricka sprit)?
Mange unge kender måske ordene klunkis (=sprit) og klunkish (=drikke spiritus)?
-
16 konsumera
verbum1. konsumere, forbruge2. drikke, spise -
17 kränga
verbum1. krænge, have slagside2. trække noget over noget andet og lign.3. sælge (hverdagssprog/slang)Hvert år i december måned sælger L. juletræer på torvet
4. spise, drikke (alkohol) (hverdagssprog/slang)Joakim älskar att göra ett snabbt besök hos farmor och kränga te och mackor
J. elsker at aflægge et hurtigt besøg hos farmor og få sig et lille måltid, drikke te og spise madder
5. låne penge, stjæle (hverdagssprog/slang) -
18 supa
uregelmæssigt verbum1. drikke, være alkoholikerSnälla pappa, sup inte i helgen!
Søde far, drik ikke i weekenden!
2. som 1. led i sammensætn. bruges sup-, supa-, supar- (hverdagssprog/slang)Nu skal der være fest (=drikkegilde) (udt.: supdaks)
Nu skal vi ha en rigtig hyggelig aften, vi skal mødes og drikke alkohol
Skænke så meget alkohol op til én at vedkommende knap nok kan stå eller gå
-
19 svepa
verbum1. svøbe, vikle indDet drar, sa mamma, och svepte en yllesjal om axlarna
Det trækker, sa mor, og svøbte et uldent sjal om skuldrene
3. bevæge sig/flytte sig hurtigt4. drikke, skylle ned (hverdagssprog/slang) -
20 bibba
I substantiv1. bundt, mængde (fx om papir) (hverdagssprog/slang)II verbum1. drikke vinBibba är ett nytt svenskt verb och betyder dricka vin ur låda (bag-in-box)
'Bibbe' er et nyt svensk verbum (udsagnsord) og betyder at drikke kartonvin (papvin)
См. также в других словарях:
drikke — I drik|ke 1. drik|ke vb., r, drak, drukket, i sms. drikke , fx drikkebæger, drikkedunk II drik|ke 2. drik|ke: mad og drikke; hverken mad eller drikke … Dansk ordbog
Spirituosa — Drikke med højere alkoholprocent end vin … Danske encyklopædi
Trinken — 1. Beim Trinken und Essen wird der Kummer vergessen. 2. Besser trincken von einer fliegen, als von einem weidenblatt, denn das fellt ins Wasser, ein fliege wol in gutem Bier oder Wein ligt. – Henisch, 1146, 50; Petri, II, 39. 3. Bey Trincken vnd… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Essen (Verb.) — 1. Aeten unn Drinken holt Liw un Seel tosamen, bäter as n isern Band. – Goldschmidt, II, 22. 2. Assa Se, an1 trinka Se, Herr Pforr, sagte der Bauer, s kriegt s sunst de Kitsche2. (Schles.) 1) Und. 2) Katze. 3. Bei essen und trinken ohne Ruh setzt … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Starke Verben — Unregelmäßige Verben (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können.… … Deutsch Wikipedia
Starkes Verb — Unregelmäßige Verben (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können.… … Deutsch Wikipedia
Unregelmäßige Verben — (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können. Inhaltsverzeichnis 1 Unregelmäßige… … Deutsch Wikipedia
Unregelmäßiges Verb — Unregelmäßige Verben (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können.… … Deutsch Wikipedia
