-
1 diffidenter
diffīdenter, Adv. (diffidens), mit Mißtrauen gegen sich, ängstlich, altera timide et d. attingere, Cic. Clu. 1: d. agere, Liv. 32, 21, 8: d. incedere et trepide, Amm. 26, 7, 13: Compar., multo timidius ac diffidentius bella Pontica ingressus, Iustin. 38, 7, 4.
-
2 diffidenter
diffīdenter, Adv. (diffidens), mit Mißtrauen gegen sich, ängstlich, altera timide et d. attingere, Cic. Clu. 1: d. agere, Liv. 32, 21, 8: d. incedere et trepide, Amm. 26, 7, 13: Compar., multo timidius ac diffidentius bella Pontica ingressus, Iustin. 38, 7, 4.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > diffidenter
См. также в других словарях:
desfiance — I. Desfiance, se prend aussi pour desfi, comme en Amad. au 1. liv. II. Desfiance ou Deffiance, Diffidentia. Avec desfiance, Diffidenter … Thresor de la langue françoyse
esperance — de bien, Spes. Certaine esperance, Spes quae in manibus habetur, Spes non dubia. Faulse esperance, Fallax spes. Plus grande esperance, Huberior spes. Ils nous annonçoyent qu il y avoit grande esperance que Antoine quitteroit, Summam spem… … Thresor de la langue françoyse