-
1 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
2 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
3 hälsa
I substantiv1. helsen, helbred, sundhed (sygdom, helse)Numera äter vi mat för att optimera hälsan - inte för att det är gott!
I vore dage spiser vi for at styrke helbredet - ikke fordi det smager godt!
folkhälsa; järnhälsa; ohälsa
folkesundhed; jernhelbred; sygdom
Have det godt, være rask og sund
Slit den med hälsan!
II verbumHåber du får glæde af den!, Du er velkommen!
1. hilse, sige goddag, bukke, neje, vinke m.m.Min granne hälsar så vänligt, när vi möts i trappan
Min nabo hilser meget venligt, når vi mødes på trappen
Har du hälsat på min fru? - Nej, men jag har hälsade på din dotter för ett ögonblick sedan
Har du hilst på min kone? - Nej, men jag har lige hilst på din datter
2. sende hilsen/besked til nogenHälsa de dina!
Hils familien!
Hälsa hem!
Hils (der)hjemme!
Vad kan jag hälsa henne? - Hälsa henne att jag ringer kl. 10!
Hvilken besked kan jeg gi' hende? - Sig, at jeg ringer kl. 10!
3. bifalde, tage imod nogetNu er der ikke noget håb, nu er der ikke nogen chance for at det skal lykkes
Vem kan jag hälsa ifrån?
Hvem kan jeg hilse fra?, Hvem kan jeg sige at det er?
-
4 hälsa
I substantiv1. helse, helbred, sundhed (sygdom, helse)Numera äter vi mat för att optimera hälsan - inte för att det är gott!
I vore dage spiser vi for at styrke helbredet - ikke fordi det smager godt!Sammensatte udtryk:folkhälsa; järnhälsa; ohälsa
folkesundhed; jernhelbred; sygdomSærlige udtryk:Have det godt, være rask og sundSlit den med hälsan!
Håber du får glæde af den!, Du er velkommen!II verbum1. hilse, sige goddag, bukke, neje, vinke m.m.Min granne hälsar så vänligt, när vi möts i trappan
Min nabo hilser meget venligt, når vi mødes på trappenHar du hälsat på min fru? - Nej, men jag har hälsade på din dotter för ett ögonblick sedan
Har du hilst på min kone? - Nej, men jag har lige hilst på din datter2. sende hilsen/besked til nogenHälsa de dina!
Hils familien!Hälsa hem!
Hils (der)hjemme!Vad kan jag hälsa henne? - Hälsa henne att jag ringer kl. 10!
Hvilken besked kan jeg gi´ hende? - Sig, at jeg ringer kl. 10!3. bifalde, tage imod nogetSærlige udtryk:Kunna hälsa hem: Nu kan vi hälsa hem
Opgive alt håb: Nu er der ikke noget håb, nu er der ikke nogen chance for at det skal lykkesVem kan jag hälsa ifrån?
Hvem kan jeg hilse fra?, Hvem kan jeg sige at det er? -
5 på
I præposition1. på (om sted, hvor?)Hur säger man 'tack för senast' på engelska? - Det säger man inte!
Hvordan siger man 'tak for sidst' på engelsk? - Det siger man ikke!
3. i tidsudtryk (hvor længe?, hvornår?)4. om størrelse, længde, vægt, alderEn laks på ca. 4 kilo
6. efter7. i udtryk som drejer sig om følelser og lign.A. er meget vred på sin bror
8. sammen med mange verber for at angive en hadling/aktivitetE. kørte ind i en knallert
Vad står på?
II ubøjeligt adjektivHva' sker der?
1. aktuel, moderne, udmærket, sympatisk, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)H. er så skide sympatisk
2. glad, lykkelig m.m. (hverdagssprog/slang)På topp (på höjdpunkten)!
Lykkelig!
3. beruset (hverdagssprog/slang)På fyllan, på lurven, på lyran, på sniskan, på snurren, på snusen, på örat berusad
4. påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)På det, på färd, på kanylen
5. i gang, i farten, i svingPå farten, på gång, på G
6. ivrig, parat, seksuelt tændt7. med det samme, øjeblikkeligIII adverbiumPå raken, på stubben, på studs, på stört
1. som har berøring med kroppen, en flade eller noget lign.Ta på gummistövlarna och kom med!
Tag gummistøvlerne på og kom med!
2. som drejer sig om kontakt med nogen/nogetDet är bara att jobba på grabbar!
I skal bare fortsætte (arbejde videre), drenge!
4. betyder at man gør noget aktivt/intensivt5. betyder at man starter/lukker op for nogetVi slår alltid på teven kl. halv åtta
Vi tænder altid for fjernsynet kl. halv otte
-
6 på
I præposition1. på (om sted, hvor?)Hur säger man 'tack för senast' på engelska? - Det säger man inte!
Hvordan siger man 'tak for sidst' på engelsk? - Det siger man ikke!3. i tidsudtryk (hvor længe?, hvornår?)4. om størrelse, længde, vægt, alderEn laks på ca. 4 kilo6. efter7. i udtryk som drejer sig om følelser og lign.A. er meget vred på sin bror8. sammen med mange verber for at angive en hadling/aktivitetE. kørte ind i en knallertSærlige udtryk:Vad står på?
Hva´ sker der?II ubøjeligt adjektiv1. aktuel, moderne, udmærket, sympatisk, pæn m.m. (hverdagssprog/slang)H. er så skide sympatisk2. glad, lykkelig m.m. (hverdagssprog/slang)På topp (på höjdpunkten)!
Lykkelig!3. beruset (hverdagssprog/slang)På fyllan, på lurven, på lyran, på sniskan, på snurren, på snusen, på örat berusad
4. påvirket af stoffer (hverdagssprog/slang)Pådet, på färd, på kanylen
5. i gang, i farten, i svingPå farten, på gång, på G
6. ivrig, parat, seksuelt tændt7. med det samme, øjeblikkeligIII adverbiumPå raken, på stubben, på studs, på stört
1. som har berøring med kroppen, en flade eller noget lign.Ta på gummistövlarna och kom med!
Tag gummistøvlerne på og kom med!2. som drejer sig om kontakt med nogen/nogetDet är bara att jobba på grabbar!
I skal bare fortsætte (arbejde videre), drenge!4. betyder at man gør noget aktivt/intensivt5. betyder at man starter/lukker op for nogetVi slår alltid på teven kl. halv åtta
Vi tænder altid for fjernsynet kl. halv otte -
7 skam
substantiv1. skam, skamfuldhed, blufærdighed, skændsel, vanæreAnette har ingen skam i kroppen, hon gör precis som hon vill
A. har ikke skam i livet, hun gør lige hvad der passer hende
skamfläck; skamgrepp; skamvrå
skamplet; uhæderlig handlingsmåde; skammekrog
Ikke have skam i livet, ikke skamme sig selv om man burde gøre det
Stå med skammen, skamme sig
Det är inte fy skam: Det är inte fy skam att vinna 10 000 kr.
Det er godt: Man siger ikke nej tak til at vinde 10 000 kr.
Med skam at melde, når jeg selv skal sige det
-
8 skam
substantiv1. skam, skamfuldhed, blufærdighed, skændsel, vanæreSærlige udtryk:Ikke have skam i livet, ikke skamme sig selv om man burde gøre detStå med skammen, skamme sigDet är inte fy skam: Det är inte fy skam att vinna 10 000 kr.
Det er godt: Man siger ikke nej tak til at vinde 10 000 kr.Med skam at melde, når jeg selv skal sige det -
9 säga till
uregelmæssigt verbumSäg till om du vill ha påtår!
Sig til hvis du vil ha' mere kaffe (te)!
2. gøre opmærskom på at noget bør repareres/forbedresHar du sagt till om det trasiga låset?
Har du sagt, at låsen er i stykker?
3. give besked om, beordreJeg har sagt til naboens søn, at han ikke må stille sin knallert her
Have noget at skulle have sagt, ret til at bestemme noget
-
10 säga till
uregelmæssigt verbumSäg till om du vill ha påtår!
Sig til hvis du vil ha´ mere kaffe (te)!2. gøre opmærskom på at noget bør repareres/forbedresHar du sagt till om det trasiga låset?
Har du sagt, at låsen er i stykker?3. give besked om, beordreLæreren sa´ til eleverne at de skulle møde en halv time tidligereJeg har sagt til naboens søn, at han ikke må stille sin knallert herSærlige udtryk:Have noget at skulle have sagt, ret til at bestemme noget -
11 respekt
substantiv1. respekt, når man sætter pris på eller beundrer nogenMed all respekt, trots all respekt...
Med respekt at melde men..., til trods for at jeg respekterer dig (jer)...
-
12 respekt
substantiv1. respekt, når man sætter pris på eller beundrer nogenSærlige udtryk:Med all respekt, trots all respekt...
Med respekt at melde men..., til trods for at jeg respekterer dig (jer)... -
13 veta
uregelmæssigt verbum1. vide (besked med), have viden om, kendeT. ved besked, ved hvad det drejer sig omH. ved virkelig meget om bilerHon kanske inte kan, vad vet jag!
Måske kan hun ikke, jeg aner det ikke!2. bruges mhp færdigheder, noget som man er god til og lign.I. ved, hvordan hun skal opføre sig3. i udtryk hvor hovedbetydningen er noget svækket, og fx for at opmuntre eller overtale nogenNej, vet du vad!
Nej, ved du hvad!Særlige udtryk:Få veta att man lever, bli hårt ansatt
Veta bättre!
Vide at man ikke gør sådan!Det är mer än jag vet!
Det vet jag inte!Det vete fan!
Svært at sige!Det vete sjutton (tusan)!
Svært at vide!Om jag det visste!
Hvis bare jeg vidste det!Vet hut!, Vet skäms!
Skam dig!, Du borde skamme dig! -
14 fot
I substantiv1. fod, måleenhedII substantiv1. fod, nederste del af benet (anatomi m.m.)Jag kan inte tävla, jag har stukat foten
Jeg kan ikke deltage i konkurrencen, jeg har forstuvet fodenVid foten av trappan, vid foten av berget, vid foten av fjället
Ved foden af trappen, ved foden af bjerget, ved foden af fjeldet3. versefodSammensatte udtryk:framfot; simfot; strumpfot
forfod (forpote, forben); svømmefod; strømpefodSærlige udtryk:Få en fod indenfor, få fodfæste, få fx et arbejde, der senere kan lede til noget bedreBlive sat på fri fod, sætte én på fri fodIkke vide hvilket ben man skal stå på, være usikker og ikke vide hvad man skal gøreBøje sig, give efter, tage skeen i den anden hånd; Noget må forsvinde eller fjernesSkyde sig selv i foden, gøre selvmålDumme sig, træde i spinaten (fra eng. put one's foot in one's mouth)Sige stop, sige nej (fra eng. put one's foot down)Komma på fötter igen; Få flere penge, ikke være fattig mere
Blive rask igen; Komme op igen (økonomisk)Dra fötterna efter sig, släpa fötterna efter sig
Slæbe fødderne efter sig, gå alt for langsomtHave fast grund under fødderne, føle sig sikkerHa ordentligt på fötterna, ha bra (ha mycket, ha varmt, ha torrt) på fötterna
Lande på fødderne, klare sig ud af en vanskelig situtationStå med begge ben på jorden, være klog og fornuftigBehandle hensynsløst, krænkePå stående fod, med det samme -
15 må
I verbum1. befinde sig, føle sig, have detHur mår du?
Hvordan har du det?Hur mår patienten i dag? - Patienten mår bra
Hvordan har patienten det i dag? - Udmærket!Jeg ringede for at høre, hvordan hun havde detHon har mått illa (mått skit, mått tjyvens)
Hun har haft det skidt, hun har kastet opAtt må dåligt kan betyda lite av varje: att ha feber, att vara förkyld eller att inte må bra psykiskt
At have det skidt kan betyde lidt af hvert: at ha' lidt feber, at være forkølet eller at være psykisk sygSærlige udtryk:Må så gott!
Ha' det godt!Nu mår hon!
Nu nyder hun det (skadefryd)!II uregelmæssigt verbumKan vi hjälpa din dotter, så må (bör) vi göra det!
Hvis vi kan hjælpe din datter, så gør vi det!Ja, må hon leva!
Hun skal leve!Må så gott, lilla vän!
Ha' det godt, min lille ven!Måtte det gå bra!
Gid det må gå godt!, Bare det nu går godt!Personalen må protestera, men det hjälper inte, både facket och chefen går in för det här
Det kan være, at personalet protesterer, men der er ikke noget at gøre, både fagforeningen og chefen vil ha' det herSærlige udtryk:Det må jag (då) säga!
Det forbavser mig!Du må tro att...: Du må tro att Gustav höll ett fint tal till Gullan!
Du kan tro at...: Du kan tro, at G. holdt en fin tale for G.! -
16 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?
hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelov
Dømme, udøve den dømmende myndighed
En uskreven (indlysende, selvfølgelig) lov
Jungleloven, den stærkestes ret
Hvis noget kan gå galt, så gør det det også
Lagens långa arm, lagens väktare
III substantivLovens lange arm, politiet
1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.
Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)
4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket dørene
Bryde festen op, gå hjem fra en god fest
Gøre nogen tilpas, tilfreds
Have en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indført
I kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for lang
I senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligt
I största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lille
Nu, i dette øjeblik, på dette tidspunkt
I det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle
-
17 lag
I substantiv1. lage, marinade, opkog (kogekunst, mad m.m.)II substantiv1. lov, almindelige retsregler (jura, lov og ret m.m.)Är vi alla lika inför lagen?
Er vi alle lige for loven?Sammensatte udtryk:hyreslag; semesterlag; utlänningslag
lejelov; ferielov; udlændingelovSærlige udtryk:Dømme, udøve den dømmende myndighedEn uskreven (indlysende, selvfølgelig) lovJungleloven, den stærkestes retHvis noget kan gå galt, så gør det det ogsåLagens långa arm, lagens väktare
Lovens lange arm, politietIII substantiv1. hold (sport, spil og leg)Holdet her rykker nok aldrig op i A.Det er et lægeteam på K., der skal operere (K.=K.S.=Karolinska universitetssjukhuset)4. lag/flade/enhed der befinder sig oven på eller uden på hinanden5. tilstand, form, forfatning6. i tidsudtrykVi hann med bussen, men det var i senaste laget, chauffören hade redan stängt dörrarna
Vi nåede bussen, med det var i sidste øjeblik, chaufføren havde allerede lukket døreneSærlige udtryk:Bryde festen op, gå hjem fra en god festGøre nogen tilpas, tilfredsHave en chance for at få lov til at sige hvad man mener eller få lov til at bestemme, få et ord indførtI kortaste laget, i längsta laget
Lidt for kort, lidt for langI senaste laget, i tidigaste laget
I sidste øjeblik, næsten for tidligtI största laget, i längsta laget, i minsta laget
Næsten for stor, næsten for lang, næsten for lilleNu, i dette øjeblik, på dette tidspunktI det hele taget, over hele linjen, det gælder (næsten) alle -
18 må
I verbum1. befinde sig, føle sig, have detHur mår du?
Hvordan har du det?
Hur mår patienten i dag? - Patienten mår bra
Hvordan har patienten det i dag? - Udmærket!
Jeg ringede for at høre, hvordan hun havde det
Hon har mått illa (mått skit, mått tjyvens)
Hun har haft det skidt, hun har kastet op
Att må dåligt kan betyda lite av varje: att ha feber, att vara förkyld eller att inte må bra psykiskt
At have det skidt kan betyde lidt af hvert: at ha' lidt feber, at være forkølet eller at være psykisk syg
Må så gott!
Ha' det godt!
Nu mår hon!
II uregelmæssigt verbumNu nyder hun det (skadefryd)!
Ja, må hon leva!
Hun skal leve!
Måtte det gå bra!
Gid det må gå godt!, Bare det nu går godt!
Personalen må protestera, men det hjälper inte, både facket och chefen går in för det här
Det kan være, at personalet protesterer, men der er ikke noget at gøre, både fagforeningen og chefen vil ha' det her
-
19 väga
I Se: <II verbum 2. have en vis vægt, veje3. balancere, vippeVeje tungt, være vigtig
Det står och väger, det väger jämnt
Det vejer lige, begge er lige store (gode), det er ikke til at sige
Vejet og fundet for let, som mangler de nødvendige forudsætninger
-
20 väga
I Se: <II verbum 2. have en vis vægt, veje3. balancere, vippeSærlige udtryk:Veje tungt, være vigtigDet står och väger, det väger jämnt
Det vejer lige, begge er lige store (gode), det er ikke til at sigeVejet og fundet for let, som mangler de nødvendige forudsætninger
См. также в других словарях:
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
§ 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 46. Opremsningskomma mv. — (1) GENERELT Der sættes komma (opremsningskomma) mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller: Han købte kartofler, gulerødder og… … Dansk ordbog
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivemåden afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. (1)… … Dansk ordbog
Gutes — 1. Alles Gute kommt von Gott. Dän.: Alt godt er guds gave, det ondt er straf for synden. (Prov. dan., 254.) Frz.: Dieu est le principe de toutes choses. 2. Auch des Guten kann man zu viel thun. – Bremser, 15; Bücking, 43; Blum, 572; Zehner, 118.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Dänische Rechtschreibreform von 1948 — Die dänische Rechtschreibreform von 1948 legte den Grundstein für die heute gültige Rechtschreibung der dänischen Sprache. Am augenfälligsten sind zwei Neuerungen: die Einführung der Kleinschreibung für Substantive und die Umwandlung des… … Deutsch Wikipedia