-
1 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
2 с
præp. af, konj. fra, præp. fra, præp. med, præp. med, præp. siden, præp. ved* * *Ipræpm gen1 от retningen: (ned) af, (ned) fra, ned (oppe) fra ngt2 om retningen: (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) fraшум с улицы støj (ude, nede) fra gaden, støj udefra3 om stedet f eksс другой стороны улицы (ovre) på den anden side (af gaden); c левой стороны от вокзала på venstre side af ell. til venstre for banegården4 om herkomst o.l.: af; fra; pr.; efterрисовать c натуры tegne, male efter (levende) model ell. naturenс каждого по 20 копеек tyve kopek af hver, for hver, pro personaфрукты с юга frugter fra syden; sydfrugter5 om begyndelse i rum og tid: fra, (lige) fra; (lige) sidenс головы до ног fra top til tå, fra øverst til nederst6 om årsagen: af; i; efterустать с дороги være træt efter ell. oven på rejsen7 om måden: i; med; fraначать с чего-н. begynde, fange an med ngtс другой стороны på den anden side (set); сходу i farten; i flugten8 om tilladelse o.l.: medс Вашего разрешения med Deres tilladelse, med forlov. cIIpræpm instr1 ved parangivelser: og2 om tiden: med; ved3 oversættes ikke ved visse mængdeangivelser f eks4 i divforb: med; på; til; ell. udel. v. overs.; eksempler: броситься на когд-н. с кулаками gå løs på ngn med (knyt)næverneговорить с кем-н. tale med ngnграничить с Данией grænse, støde op til Danmarkприйти с просьбой komme med en anmodning ell. bøn; c работой дело обстоит хорошо det står godt til ell. går godt med arbejdetсвязать однд с другим forbinde det ene med det andet, knytte det ene sammen med det andetсогласиться с кем-н. erklære sig, være ell. blive enig med ngnсправиться с трудностями klare problemerne, få bugt med ell. has på vanskelighederneхлеб с маслом brød med smør. III cpræpm akk; om det omtrentlige mål: cirka, omkring, omtrent, som; ungefærмальчик с пальчик Tommeliden.-cpartgid udtr. en særlig grad af høflighed, underdanighed ell. servilitet; nu ofte ironisk. -
3 ander
ander anden, andet n, andre pl;am ander(e)n Tag næste dag;ein um das andere Mal den ene gang efter den anden;der eine … der andere den ene … den anden;pl die einen …, die andern nogle … andre;nichts anderes als intet andet end;ein anderes Mal en anden gang;unter ander(e)m (u. a.) blandt andet (bl. a.) -
4 тот
pron. denne, rel. местоим. относит. der, dette* * *pron1 den, den der; hin; den andenв тот год 1) (i) det år 2) (til) næste år; 3) sidste årв тот раз dengang; sidste gangпо ту сторону (ovre) langs ell. på den anden side2 den; ell. udelades ved overs. (jvf. 6)весь день я думал о том, кто прав hele dagen tænkte jeg over, hvem der mon havde retдело ключается в том, что... det forholder sig sådan, forholdet er det, sagen er (den), at...тебенадо спросить у того, кто знает du må spørge den ell. en, som ved besked3 тот же (den) sammeв тот же момент i samme øjeblik; i det sammeто же самое, что (и)... det samme, som...4 не тот f eks5 om modsætning f eks: не те, так другие помогут hvis de ikke vil hjælpe, så er der andre som vilто было вчера, а это сегодня det (andet) var igår, men det her det er idagтот уехал, а этот остался den anden rejste, men ham her han blev6 то i faste forbf eksвместо тогд, чтобы... i stedet for at...дело в том, что... det forholder sig sådan, forholdet er det, sagen er (den), at...; до тогд, что... før(end)...; и без того i forvejenи тому подобное (fork и т.п.) og lignende (fork o.l.)к тому же desuden, oven i købet, yderligere, hertil ell. hvortil kommerне без того (det er) ikke helt forkert ell. ved siden afне в том дело det er ikke det der er problemet, sagen ell. spørgsmåletне то что..., a... ikke alene..., men...ни с того ни с сего uden mindste grund ell. varsel, pludselig, (lige) uden videreпосле тогд, как... efter at (have ell. være)...с тем, чтобы... f or at...; тем лучше så meget desto bedreтого и гляди ell тогда и жди hvad øjeblik det skal være, før man får set sig om. -
5 nach
nach [ɑː]meiner Meinung nach efter min mening;nach Gewicht efter vægt;nach Hause hjem;nach Zwiebeln riechen (schmecken) lugte (smage) af løg;einer nach dem andern den ene efter den anden;der Reihe nach efter tur;nach Norden nordpå;nach fünf Minuten efter fem minutters forløb;(zwei Minuten) nach drei Uhr (to minutter) over tre;2. adv efter;nach und nach lidt efter lidt;nach wie vor nu som før -
6 ein
um ein Uhr klokken (kl.) et;es ist eins klokken er et;ein für alle Mal én gang for alle;in einem fort uafbrudt, i ét væk;es ist mir eins det er mig lige meget;2. art (ein, eine, ein) en, et n;ein jeder enhver;3. pron én, man, nogen;es tut einem wohl det gør én godt;der eine …, der andere de ene … den anden;einer nach dem andern den ene efter den anden;die einen … die andern nogle … andre;4. adv weder ein noch aus wissen hverken vide ud eller ind -
7 parlör
substantiv1. parlør, lille ordbog med almindelige fraserMed hjälp av parløren identifierar vi den ena spännande rätten efter den andra
Ved hjælp af parløren identificerer vi den ene spændende ret efter den anden
-
8 å
I substantiv1. å, flod, elvII substantivGå over åen efter vand, gøre sig unødig besvær
1. bogstavet åÅ skrevs ursprungligen aa. Då tecknet övergick till ett å-ljud, placerades det sista a:et över det första. Senare förenklades detta lilla a till den nuvarande ringen
III præpositionDa udtalen af det oprindelige aa blev til en å-lyd, placerede man det sidste a oven over det første. På et senere tidspunkt blev dette lille a lavet om til den nuværende ring
1. påÅ ena sidan brinner Lisa för ämnet, å andra sidan kommer det att ta jättelång tid innan hon blir färdig
På den ene side brænder L. for emnet, men på den anden vil det tage meget lang tid, før hun bliver färdig
-
9 finklänning
substantiv1. fin kjole, selskabskjoleFyraåriga Imgmari har födelsedagskalas och den ena småflickan efter den andra anländer i småblommig finklänning
Fireårige I. har fødseldagsselskab, og den ene efter den anden lille pige ankommer i en fin småblomstret kjole -
10 markkrypare
substantiv1. jordtriller (sport, spil og leg) -
11 parlör
substantiv1. parlør, lille ordbog med almindelige fraserMed hjälp av parløren identifierar vi den ena spännande rätten efter den andra
Ved hjælp af parløren identificerer vi den ene spændende ret efter den anden -
12 å
I substantiv1. å, flod, elvSærlige udtryk:Gå over åen efter vand, gøre sig unødig besværII substantiv1. bogstavet åÅ skrevs ursprungligen aa. Då tecknet övergick till ett å-ljud, placerades det sista a:et över det första. Senare förenklades detta lilla a till den nuvarande ringen
Da udtalen af det oprindelige aa blev til en å-lyd, placerede man det sidste a oven over det første. På et senere tidspunkt blev dette lille a lavet om til den nuværende ringIII præposition1. påÅ ena sidan brinner Lisa för ämnet, å andra sidan kommer det att ta jättelång tid innan hon blir färdig
På den ene side brænder L. for emnet, men på den anden vil det tage meget lang tid, før hun bliver färdigSærlige udtryk: -
13 gång
I substantiv1. gang, sti, smal vej2. gang, passageSe upp för de smala gångarna mellan maskinerna!
Pas på de smalle passager mellem maskinerne!
båggång; landgång; mittelgång
II substantivbuegang; landgang; midtergang
1. gang(art), måden at gå2. gangsport (sport, spil og leg)Har Sverige tagit guld i gång?
Har S. vundet guld i gang?
III substantivLade noget gå sin gang, lade noget ske og ikke gøre noget ved det
1. gang, tidspunkt hvor noget skerKom nån gång!
Kom dog og besøg mig!
Vi har släkt i Östersund, så vi har varit där flera gånger
Vi har familie i Ö., så vi har været der flere gange (Ö., by i Jämtland midt i Sverige)
Med en gång, med det samma
Gång på gång, gång efter annan
Gang på gang, den ene gang efter den anden
-
14 tyna
verbum1. hensygne, svinde hen, aftage -
15 gång
I substantiv1. gang, sti, smal vej2. gang, passageSe upp för de smala gångarna mellan maskinerna!
Pas på de smalle passager mellem maskinerne!Sammensatte udtryk:båggång; landgång; mittelgång
buegang; landgang; midtergangSærlige udtryk:II substantiv1. gang(art), måden at gå2. gangsport (sport, spil og leg)Har Sverige tagit guld i gång?
Har S. vundet guld i gang?Særlige udtryk:Lade noget gå sin gang, lade noget ske og ikke gøre noget ved detIII substantiv1. gang, tidspunkt hvor noget skerKom nån gång!
Kom dog og besøg mig!Vi har släkt i Östersund, så vi har varit där flera gånger
Vi har familie i Ö., så vi har været der flere gange (Ö., by i Jämtland midt i Sverige)Særlige udtryk:Overhovedet ikke, slet ikkeGång på gång, gång efter annan
Gang på gang, den ene gang efter den andenMed en gång, med det samma
Alla gånger!
Helt sikkert! -
16 tyna
verbum1. hensygne, svinde hen, aftageSærlige udtryk: -
17 день
sb. dag* * *sb m4e gen.sg дня,plдни, днейadjдневнойdagне по дням, а по часам meget hurtigtдень в - præcis på dagen ell. den aftalte dagдень - dag efter dag, dag ud og dag indдень на - не приходится ikke to dage ligner hinanden день ото дня dag for dagна деньfor en dag на днях 1) fornylig, en af de (allersidste dage) 2) en af dageneсо дня на - 1) fra dag til dag, fra den ene dag til den anden 2) en af dageneтретьего дня - i forgårs. -
18 jaga
verbumGå på heroinjagt, ryge heroin
2. jage væk, få til at flytte sigGodsägaren jagade bort (iväg, undan) svampplockarna
3. jagte/følge efter nogen4. bevæge/flytte sig hurtigt5. jage med, stresseJaga inte upp dig, förrän du säkert vet om något hänt
Hids dig ikke op, før du helt sikkert ved, om der er sket noget
Jagte nogen, udsætte nogen for hårdt pres
-
19 öga
substantiv1. øje, syn, blikDen ena tärningen visade ett öga, den andra sex
Den ene terning viste et øje (punkt), den anden seks
Jeg fik øjnene op for hendes gode egenskaber, erfarede dem
2. punkt, mærke, tænkt midtpunkt (i visse udtryk)Have øje for noget, kunne forstå noget og se hvad der er smukt
Hålla ett (vakande) öga på någon/något
Holde øje med nogen/noget, kontrollere
Kaste et blik på noget, kigge hurtigt
Se noget for sit indre øje, i ens fantasi, efter ens hukommelse
Stå ansigt til ansigt med nogen, pludselig møde nogen
Være en torn i øjet på nogen, irritere nogen
Gøre stor øjne, se forbavset ud
Bara ha ögon för någon/något
Få ögonen på någon/något
Opdage og interessere sig for nogen/noget
Have (holde sig) noget for øje, have noget som mål
Skämmas ögonen ur sig, inte kunna se någon i ögeonen
Synke i jorden af skam, ikke kunne se en (lige) i øjnene
Slå øjnene ned, blive skamfuld eller genert
Irritere nogen (ved at være alt for synlig), vække misundelse
Mitt för ögonen på oss alla, inför allas ögon
-
20 jaga
verbumGå på heroinjagt, ryge heroin2. jage væk, få til at flytte sigGodsägaren jagade bort (iväg,undan) svampplockarna
3. jagte/følge efter nogen4. bevæge/flytte sig hurtigt5. jage med, stresseJaga inteuppdig, förrän du säkert vet om något hänt
Hids dig ikke op, før du helt sikkert ved, om der er sket nogetSærlige udtryk:Jagte nogen, udsætte nogen for hårdt pres
- 1
- 2
См. также в других словарях:
Hand — 1. Alle Händ voll to dohne, seggt de ol Zahlmann1, on heft man êne. (Insterburg.) – Frischbier2, 1469. 1) Der Name eines Feldwächters in Insterburg. 2. Alten Händen hilft kein Nagelschminken. – Laus. Magazin, XXX, 251. Russisch Altmann V, 85. 3.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Niels — Niels, konge af Danmark fra 1104 1134 efter sin broder Erik 1. Ejegod, der dør på Cypern under en pilgrimsrejse. I sit fravær har Erik udnævnt Harald Kesja som sin stedfortræder, men da stormændene træder sammen, vælger de i stedet den femte af… … Danske encyklopædi
Rødspætte — Rødspætten er en bundfisk, der er overalt i farvandene. På lavt vand kan man finde små rødspætter. De lever mest hvor der er sten og grus. De små rødspætter er hvor der er lavt og de voksne er på dybt vand, undertiden ude på 10 50 meter dybt vand … Danske encyklopædi
§ 15. Almindelige retningslinjer — Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57. Bindestreg) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6. Apostrof.7 og § 60. Skråstreg.6 … Dansk ordbog
Auge — 1. Ab Auge, ab Herz. (Luzern.) 2. Als das aug erfüllet, so ist dem bauch genug gethan. – Henisch, 152. 3. An den Augen sieht man, was einer ist und was er kann. 4. An den augen tevblein vnd in den hertzen tevflein. – Trymberg, Renner, um das Jahr … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Nat — 1. Natten er det tidsrum, hvor en given placering peger væk fra solen, og hvor det således er mørkt. Det er nat på lidt under halvdelen af Jordens område på ethvert tidspunkt. Når det er nat på den ene side af planeten, er det dag på den anden… … Danske encyklopædi
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Bauer (der) — 1. Armer Bauern Kälber und reicher Herren Töchter werden nicht alt. – Kirchhofer, 347. 2. Auch der Bauer isst nicht ungesalzen. Was ihm indess von seinem Schulzen, Landrath oder Pfarrer vorgepredigt wird, ist in der Regel nicht mit attischem… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon