-
1 tur
excursion, fare, jaunt, journey, ride, run, sortie, tour, trip, turn* * *I. (en -e)( spadseretur) walk,( vandretur) walking tour, tramp, hike;( udflugt) outing,F excursion ( til to),( rundtur) tour (i of);( rejse) trip,( især længere) journey ( til to),( rundtur) tour (i of, fx France);( flyvetur) flight;( til søs) voyage,( med turistskib) cruise,( overfart) passage,(T, oftest kortere) crossing;( sejltur) sail,( rotur) row;( køretur, som passager) ride ( fx in (el. on) a bus (, train); he gave me a ride in his car);( i privat køretøj) drive ( fx we went for a drive in his car),( kort) run,( længere) trip ( fx to Paris),( rundtur) tour (i of, fx France);( cykeltur) (bicycle) ride,( større) bicycling tour;( ridetur) ride;( postbuds) rounds pl;[( om taxichauffør:) få tur] get a fare;(se også II. tur);[ med vb:][ cykle en tur] go for a ride (on one's bicycle);[ gå en tur] go for a walk, take a walk (, stroll);[ gå tur med hunden] take the dog for a walk;[ pengene er gået sig en tur] the money is gone;[ løbe en tur] go for a run;[ ride en tur] go for a ride (on horseback);[ ro en tur] go for a row;[ sejle en tur] go for a sail,( i robåd) go for a row;[ tage en tur i skoven (, på landet)] go for an outing in the woods (, in the country);[ hun tog den store tur] she went into hysterics; she went off the deep end; she went through the roof;[ med præp & adv:][ en tur i karussel (, bus)] a ride on a merry-go-round (, in (el. on) a bus);[ en tur i skoven] an outing in the woods;[ en tur med bussen] a ride in (el. on) a bus, a bus ride;[ på turen] on the trip (, journey, voyage etc),( ofte =) on the way;[ på hele turen] during the whole trip;(fig) he has been the rounds;[ han er vant til turen] he has been through it before.II. (en -e)( til at gøre noget) turn,( i spil, T) go ( fx it's my go),( i skak: til at trække) move,( i spil med terninger: til at slå) throw;( i dans) figure;( anfald) fit ( fx a crying fit; a coughing fit);( af smerte) attack of pain;( omdrejning) turn;[ nu blev det min tur] now it was my turn; now my turn came;[ efter tur] in turn ( fx I will visit you all in turn), in rotation (fx each becomes chairman in rotation; committee members retire in rotation);( i hold) in relays ( fx the pupils have their meals in relays);( skiftevis) by turns ( fx we worked by turns);[ stå for tur] be next (in turn) ( til for);[ stå for tur til at blive forfremmet] be in line for promotion;[ da turen kom til ham] when his turn came; when it was his turn;[ din tur kommer også] your turn will come,( i en uvis fremtid) it will be your turn some day,( til at lede, nyde livet etc) you'll get your day;[ nu var det min tur til at blive vred] it was now my turn to be angry;( i boldspil) it is your turn to bat,( i terningspil) it is your throw;( i brætspil) it is your move. -
2 har
-
3 Harmonikatür
-
4 god
comfortable, fair, good, healthy, long, lovely, marvellous, swell* * *adj[ godt!] good! fine! all right![ godt det ikke er mig!] rather you (, them etc) than me![ med sb:][ god aften] good evening;( uden omsvøb) in plain Danish;[ en god gerning] a good turn (, F: deed);[ af gode grunde] for very good reasons;[ hans gode hjerte løb af med ham] his kind heart got the better of him;[ af et godt hjerte] with all one's heart;[ en god engelsk mil] a good mile;[ en god time](dvs lidt over en time) a good hour;[ forbindelsen: det gode:][ for meget af det gode] too much of a good thing;[ være af det gode] be all to the good;[ med det gode]( venligt) in a friendly way,( med lempe) gently,( godvilligt) voluntarily;[ tage ham med det gode] use kindness;[ han skal tages med det gode] he is easier led than driven;[ med det gode eller det onde] by fair means or foul;[ det gode ved det] the good thing about it;[ med vb etc:][ hun gør meget godt] she does a lot of good;[ gøre det godt igen] make it up;[ det har du rigtig godt af] serves you right;[ du ville have godt af at gå en tur] a walk would do you good;[ du har ikke godt af kaffe] coffee is not good for you;[ have det godt], se godt;[ sige god for] vouch for, answer for;[ tale godt om] speak well of;[ det er godt at] it is a good thing that;[ det kan være meget godt men] that is all very well but;[ det er kun godt] that is all to the good;[ han er god nok] he is all right,(dvs ærlig, T) he is on the level;[ han er ikke god nok til hende] he is not good enough for her;[ den er god nok!]T that is all right![ det er godt nok men] that's all very well but;[ er det så godt?](dvs er du tilfreds) are you satisfied now?[ så er det godt!](dvs hold op) that's enough! stop that!T give it a rest!S cut it out![ være så god at] be so good as to, be kind enough to;[ vær så god!]når man rækker noget, kan siges, for at vække modtagerensopmærksomhed:) here you are, sir (, madam),( tjener siger:) thank you;( opfordring til at komme ind til bordet) dinner (, breakfast etc) is ready;( til gæster også) would you like to come in to dinner (etc)?( opfordring til at forsyne sig) do help yourself;( når man giver lov til noget) you are welcome, all right,(dvs ja endelig) by all means;( kom ind) (please) come in;[ vær så god at tage plads] please take a seat; please (el. do) sit down;[ med præp:][ have godt af], se ovf: det har du rigtig godt af;[ hvad skal det gøre godt for?] what is that in aid of? what is the use?[ godt for gigt] good for rheumatism;[ han er god for beløbet] he is good for the amount;[ intet er så galt at det ikke er godt for noget] it's an ill wind that blows nobody any good;[ sige god for], se ovf: sige god for;[ god imod] good to, kind to;[ godt med penge] plenty of money;[ den er god med dig!] don't give me that![ have det godt med sig selv] be at peace with oneself;[ med det gode], se ovf;[ de er lige gode om det] one is as much to blame as the other;[ være god til at regne] be good at arithmetic;[ holde sig for god til at gøre det] be above doing it;[ for godt til at være sandt] too good to be true;[ gøre sig til gode med] regale oneself with;(fig) have something coming to one,(dvs at glæde sig til) have something to look forward to;[han har £10 til gode] there is £10 due to him; he has £10 owing to him, he has £10 to come;[ han har 50 p til gode hos mig] I owe him 50 p;[ han har en uges ferie til gode] he has a week's holiday due (el. to come);[ holde ham hans ungdom til gode] make allowance for his youth;[ det kom mig til gode at jeg havde] I benefited from having; -
5 LEGGJA
* * *(legg, lagða, lagiðr, lagðr, laginn), v.1) to lay, place (Már hafði lagt höfuð sitt í kné Rannveigar);leggja net, to lay a net;2) to put;leggja eld í, to put fire to;leggja söðul á hest, to put a saddle on a horse;leggja árar upp, to lay up the oars, give up pulling;leggja ofan segi, to haul down, take in the sails;leggja at jörðu, at velli (or við jörðu, við velli), to overthrow, slay, kill;leggja hlut sinn, to lose one’s lot, be worsted;3) to lay, drop, of a beast (hvelparnir, er eigi vóru lagðir);4) to lay, make, build;leggja garða, to make fences;5) to appoint, fix (leggja stefnu, leika, bardaga);6) to tax, value (hann lagði hálft landit fyrir sex tigi silfrs);leggja e-n úgildan, to award no fine for, put no price on;leggja at léttu, to make light of;7) to settle;leggja sakar, to settle strife;leggja lög, to lay down laws;leggja leið sína, to take a direction;hann lagði mjök kvámur sínar í Ögr, he was in the habit of coming often to O.;8) to allot, assign (þér mun lagit verða at vera einvaldskonungr yfir Noregi);hvat mun til líkna lagt Sigurði, what comfort is there appointed for S.?;þér var lengra líf lagit, a longer life was destined for thee;9) to lay out, pay, discharge;leggja at veði, to give as bail;leggja á hættu, to risk;leggja á mikinn kostnað, to run into great expenses;leggja líf á, to stake one’s life on a thing;leggja fé til höfuðs e-m, to set a price on one’s head;10) to lay a ship’s course, stand of or on, sail, absol., or the ship in dat. or acc., lét hann blása herblástr ok leggja út ór höfninni, and sailed out of the harbour;leggja at, to land (lagði hann at við Sundólfsstaði);in a naval battle, to attack (lögðu þeir þá at þeim);leggja undir land, to stand in towards land;fig. to give in;leggja (skip) í rétt, to drift or run before the wind;11) to set off, start;leggja á flótta, to take toftight;leggja eptir e-m, to pursue;leggja upp, to start on a journey;12) to stab, thrust, with a weapon (Þ. leggr hann spjóti til bana);13) impers. it turns, is driven in a direction (of smoke, smell, fire);hingat leggr allan reykinn, all the smoke blows hitherward;to freeze over, be covered with snow or ice (þá er ísa lagði á vötn);leggja nær, to be on the brink of;nær lagði þat úfœru einu sinni, it had well nigh come to a disaster;14) with preps.:leggja e-t af, to cede, give up (H. bróðir hans lagði af við hann sinn part í eyjunni);to leave off, desist from (legg af héðan af versagørð, sagði erkibiskup);leggja af fénað, to slaughter cattle;leggja e-t aptr, to give back, return (báðu mik leggja aptr taflit);leggja at, leggja at landi, to land;leggja at e-m, to attack;leggja e-t á e-n, to impose, lay (a burden, tax) upon one (leggja skatt, skyldir, yfirbót á e-n);leggja e-t á við e-n = leggja e-t á e-n;leggja stund, kapp, hug á e-t, to take pains about, great interest in, a thing;leggja ást, elsku, mætur á e-t, to feel love, affection, interest for a thing, to cherish a thing or person;leggja fæð, öfund, hatr á, to take dislike, envy, hatred to;leggja móti e-m, to oppose, contradict one;leggja e-t til, to furnish, contribute, as one’s share (hvern styrk hefir móðir mín til lagit með þér?);leggja fátt til, to say little, be reserved;leggja lof til, to give praise to;leggja gott (illt) til e-s, to lay a good (or ill) word to one, to interfere in a friendly (or unfriendly) manner;leggja e-t til lofs e-m, to put a thing to a person’s credit;leggja e-t til orðs, to talk about;leggja e-m e-t til ámælis, orðs, to blame one for a thing;leggja e-t undir or undir sik, to conquer, vanquish (Knútr konungr lagði allt land undir sik íNoregi);leggja e-t undir e-n, to submit a matter to a person, refer to (þeir höfðu lagit mál undir Njál);leggja undir trúnað e-s, to trust;ok er þat mjök undir hann lagit, it depends much on him;leggja e-t undir þegnskap sinn, to assert on one’s honour;leggja e-t upp við e-n, to hand over to one;leggja e-t eigi langt upp, not to make much of, to make light of (eigi legg ek slíkt langt upp);leggja e-t við e-t, to add to (leggja aðra tölu við aðra);leggja við líf sitt, höfuð sitt, to stake one’s life;leggja við sekt, to fix a fine;15) refl., leggjast.* * *a causal of liggja, q. v.; pres. legg, pl. leggjum; pret. lagði; subj. legði; imperat. legg or leggðú; part. lagiðr, lagið, lagit; contr. lagðr, lögð, lagt; part. laginn, Fb. ii. 386, which form is in mod. Icel. used as an adjective only; a part. pass. lagztr, lögzt, lagzt, Fas. ii. 345, and in mod. usage: [Ulf. lagjan = τιθέναι; A. S. lecgan; Engl. lay; O. H. G. legjan; Germ. legen; Swed. lägga; Dan. lægge]:—to lay.A. Prop. to lay, place; ok lagði hann á altara, Ver. 14; er hann var lagiðr á bálit, Hkr. i. 32; á lúðr lagiðr, Vþm.; vóru steinar lagðir í hring utan um, Eg. 486; Már lá útar á bekk, ok hafði lagt höfuð sitt í kné Rannveigar, Sturl. i. 13; leggja net, to lay a net, K. Þ. K. 88:—to lay down, leggja sinn aldr, Ht.2. to put; leggja band um, umhverfis, to fasten a string round the body, Eg. 340; leggja saman augun, to put the eyes together, shut them, id.; leggja eld í, to put fire to, Nj. 74, 131; leggja hendr at síðum mér, Fms. x. 331; leggja stýri í lag, to put it right, Hkr. i. 32; leggja ofan segl ok viðu, to haul down, take in the sails, Fms. iv. 372, ix. 23; l. lénur, söðul, á hest, to put a saddle on a horse, Nj. 74, Landn. 151; l. á hest, or leggja á (simply), to saddle; leggja hapt á hest, Grág. i. 436; l. mark á, of sheep, 426; l. hús ofan, to pull it down, Bs. i. 163; l. klyfjar ofan, to unload a horse, K. Þ. K. 94; l. klyfjar upp, to pack a horse, N. G. L. i. 349; l. árar upp, to lay up the oars, give up pulling, Edda 36: the mod. phrase, leggja árar í bát, to give a thing up, lose heart; l. fyrir lið, to give up, see lið; fyrir lagðr, outworn, exhausted, Mar. 1060, Fas. ii. 278.3. leggja at jörðu, at velli (or við jörðu, við velli), to overthrow, make bite the dust, Nj. 117, Eg. 426, Fms. vii. 296, viii. 43, x. 257, Njarð. 378; leggja fyrir borð, to put overboard, metaph. to forsake, Clem. 47; leggja í leg, to lay waste, Grág. ii. 278; leggja hlut sinn, to lay down or lose one’s lot, be worsted, Sturl. iii. 103: leggja mál í görð, to put into court, Nj. 88, 101; l. mál í umræðu, to put it to discussion, Orkn. 426; l. mál til sætta, Nj. 111.4. to lay, drop, of a beast; hvelparnir er eigi vóru lagðir, Fb. i. 104.II. metaph. in a mental sense; leggja stund, starf, hug, kapp … á e-t, to study a thing, take pains about, interest in it; as also, leggja ást, elsku, mætr á e-t, to feel love, affection, interest for, to love, cherish a thing or person; and again, leggja fæð, öfund, hatr … á, to take dislike, envy to, Al. 95, Ísl. ii. 197, Nj. 31, 46, Eg. 42, 418, Ld. 60, Fb. ii. 229, Fms. i. 31: freq. in old and mod. usage, thus, Sturla lagði mikinn hug á, at láta rita sögu-bækr eptir bókuni þeim er Snorri setti saman, Sturl. ii. 123; leggja e-t e-m til orðs, ámælis, to put a thing to a person’s blame, blame him for it, Nj. 62, 85, 138, 246, Ld. 250; l. e-t til lofs e-m, to laud one, put a thing to a person’s credit, Fms. x. 98.2. with prepp.; leggja á, to impose, put upon; leggja skyldir, skatt … á, Fms. x. 51, 93, Rb. 394:—leggja af, to leave off, cease doing; legg af héðan af versa-görð, sagði erkibiskup, ok stúdera heldr í kirkjunnar lögum, Bs. i. 799:—leggja e-t fyrir sik, to set a task before one, Fms. ii. 103, xi. 157:—leggja til, to add to, xi. 51, Hom. 138:—leggja undir or undir sik, to lay under oneself, conquer, vanquish, Fms. i. 3, x. 35, Eg. 12, Stj. 46, 146; leggja e-t undir þegnskap sinn, to assert on one’s honour, Grág. i. 29, Nj. 150; leggja e-t undir e-n, to submit it to a person, refer to, 105; l. e-t undir trúnað e-s, to trust, Fms. ix. 397; ok er þat mjök undir hann lagit, it depends much on him, Bjarn. 52:—leggja út, mod. to translate (út-legging):—leggja við, to add to, Grág. i. 22, Hom. 138, 155. Rb. 88, Al. 358.III. to lay, place, found, build; leggja afla, Vsp. 7; leggja garða, to make fences, Rm. 12; leggja götur, to make roads, Dipl. iv. 12; leggja lúðra, to place right, adjust the bin, Gs. 3; leggja leið, to take a direction, Fas. i. 57; hann lagði mjök kvámur sínar í Ögr, he was in the habit of coming to O., Fbr. 30; leggja e-t í vana sinn, to make a habit of.2. metaph. to lay, settle; leggja sakar, to settle strife, Vsp. 64; leggja landrétt, to settle the public rights, make laws, Sighvat; leggja lög, to lay down laws, of the three weird sisters ordering the fate of men, Vsp.:—to lay down, ordain, lagt er allt fyrir, all is predestined, Skv. I, Skm. 13, Ls. 48; era með löstum lögð æfi þér, Skv. 1, 33; hvat mun til líkna lagt Sigurði, 30; leggja á, to ordain, en þú hugfest þá hluti er ek segi þér, ok legg á þik, Bs. i. 199; ef þeir eru á lagðir ( ordered) fyrir váttum, Gþl. 439; þá hluti er ek hefi á lagt við þik, Eg. 738; leggja lög á, to make, lay down a law, Bs. i. 28: leggja ríkt á, to order peremptorily: of a spell, leggja á, to enchant; ‘mæli eg um og legg eg á!’ is in the tales the formula with which witches say the spell.3. to appoint, fix, a meeting or the like; eru þá leikar lagðir í Ásbjarnar-nesi, Ld. 196; leikr var lagiðr á Hvítár-völlum, Eg. 188; þeir lögðu við landsmenn hálfs-mánaðar frið, 228; leggja stefnu með sér, Fms. i. 36; var lögð konunga-stefna í Elfi, vii. 62; leggja bardaga við e-n, xi. 418; l. með sér vináttu, Eg. 278; Augustus keisari lagði frið ( established peace) um allan heim, Edda.IV. to tax, value (fjár-lag); hross eru ok lögð, hestr fjögurra vetra gamall við kú, Grág. i. 503; leggja lag á mjöl, ii. 404; ef fyrr er keypt en lag er á lagt, id.; leggja lag á varning manna, Ísl. ii. 126; þat þykkir mér jafnligast at þú leggir land svá dýrt, en ek kjósa hvárr okkarr leysa skal, … hann lagði hálft landit fyrir sex tigi silfrs, … er þú leggr svá údýrt Helgafells-land, Eb. 38; vil ek þat vinna til sætta at leggja son minn úgildan, Nj. 250; at Hallr af Síðu hafði lagit úgildan son sinn, ok vann þat til sætta, 251; leggja at léttu, to lay a tax on light, Fas. iii. 553.V. to lay out, pay, discharge; leggja at veði, to give as bail, Edda 17; buðu at leggja sik í veð fyrir þessa menn, Nj. 163; leggja á hættu, to risk, Eg. 86; leggja á mikinn kostnað, to run into great expences, Eg. 43; leggja veð eðr fá vörzlu, Gþl. 389: leggja í kostnað, to expend, Fms. xi. 232; leggja sik í háska, veð, to put oneself in danger, to stake one’s life, vii. 263, Nj. 163:—leggja aptr, to pay back, Grett. 174 new Ed.; leggja líf á, to stake one’s life on a thing, Nj. 106, 178:—l. fram, to lay forth, lay out, exhibit (fram-lag); allan þann sóma er hann hefir fram lagit, Ld. 32; mikit muntú þurfa fram at leggja með honum, þvíat hón á allan arf eptir mik, Nj. 3; l. fram líf sitt, Eg. 426:—leggja til, to pay to, furnish, contribute, as one’s share; hvern styrk hefir móðir mín til lagit með þér, Nj. 7; hvat viltú þá til leggja? langskip tvau, 42; skortir mik eigi fé til at leggja fyrir farit, 128; kunni hann til alls góð ráð at leggja, Eg. 2; hefi ek þar til (lagit) mörg orð, 728; lét ek þar sælu-hús göra ok lagða fé til, Fms. vii. 122, Js. 4; þau ráð er Gregoríus lagði til, Fms. vii. 258; l. fé til höfuðs e-m, to set a price on one’s head, Nj. 112, Grett. passim:—metaph., leggja fátt til, to say little, be reserved, Nj. 88, 112; Gunnarr lagði ekki til, G. remained silent, 52; leggja lof til, to give praise to, Eg. 33; leggja orð í (til), to ‘lay a word to,’ say a word in a matter, remonstrate, Grág. i. 290; leggja gott, íllt til e-s, to lay a good (or ill) word to, to interfere in a friendly (or unfriendly) manner, Sturl. iii. 151 (til-lögur):—leggja hlut sinn, líf sitt, við, to risk one’s lot, stake one’s life, i. 162, Nj. 113, 218; l. sik allan við, to do one’s best, Eg. 738; l. sekt við, l. lögbrot við, of a penalty, Nj. 113, Eg. 352, H. E. i. 505:—leggja út, to lay out, pay, Vm. 33; of betting, Orkn. 200:—leggja fé upp, to lay up, invest; l. fé upp í jörð, Dipl. v. 21; lagða ek upp við minn kæra Orm biskup hálfan viðreka, I made it over to O., ii. 4; l. upp fé, to lay up, board.VI. of direction, esp. as a naut. term, to stand off or on, lay a ship’s course, esp. from or towards a port, to or from an attack, to sail, proceed to sea, absol., or the ship in dat. or acc., leggja skip or skipi; þú skalt leggja fram sem þér líkar (place the ship to attack), Nj. 8; ok leggr fram skeiðina jafnfram skipi Rúts, id.; þeir leggja út undir eina ey ok bíða þar byrjar, 133; hann lagði skip sín inn á sundit, 271; þeir bjuggusk um sem skjótast ok lögðu út skipunum, Eg. 358; en er skipit var lagit út undir Fenhring, Fms. x. 64; Sigvaldi leggr skip sitt í miðja fylking ( lays his ship alongside of), xi. 126; þeir hittu drómund einn í hafi ok lögðu til níu skipum ok borðusk, … at lyktum lögðu þeir snekkjunum undir drómundinn, Hkr. iii. 353; leggja undir land, to stand in towards land, Eb. 126, where in a metaph. sense = to give in; lögðu þeir eigi inn í ósinn, en lögðu útarliga á höfnina, Ísl. ii. 126; bauð hann út leiðangri at liði ok skipum ok lagði ( stood) út til Staðs fyrir innan Þórsbjörg, Fms. i. 12; síðan leggja þeir í Löginn upp, Hkr. i. 32; Knútr konungr lagði þegar upp í ána ok at kastalanum, Fms. ix. 23, xi. 196; réru þeir langskipinu upp í ána ok lögðu til bæjar þess, Eg. 80; lögðu víkingar við þat frá, Landn. 223; þá lögðu þeir at nesi einu, Eg. 161; ok lögðu þar at landi, 203; lagði hann at ( landed) við Sundólfs-staði, Fms. ix. 483; en er þeir koma norðr at Hákonar-hellu þá lögðu þeir þar at, Hkr. i. 160: leggja at, to attack, in a naval battle (atlaga); lögðu þeir þá at þeim, Nj. 25, Eg. 81; munu vér leggja til orrostu við þá, Fms. vii. 257; létusk allir búnir at leggja at þeim Hákoni, id.; ef þeir leggja at, Jómsvíkingar, xi. 134:—leggja í rétt, to drift or run before the wind, skipverjar, þeir er sigla vildu, eðr þeir er í rétt vildu leggja skipit, Fbr. 59; mæltu þeir er leið sögðu at varligra væri at lægja seglit ok leggja skipit í rétt um nóttina, en sigla til lands at ljósum degi, Fms. ii. 64; þá kom andviðri ok leggja þeir í rétt, Bs. i. 420; þá lögðu þeir í rétt harðan, kom á stormr svá at eigi fengu þeir lengi í rétti legit, ok sigldu þeir þá við eitt rif, Bær. 5; þá kemr enn landviðri ok leggja cnn í rétt ok rekr vestr í haf, Bs. i. 483; þá lögðu þeir í rétt harðan, 484; féll veðrit ok görði lögn, lögðu þeir þá í rétt, ok létu reiða fyrir nokkurar nætr, Eg. 372.2. without the notion of sea, to start; leggja á flótta, to turn to flight, fly, Fms. x. 241, xi. 341, 391, Orkn. 4, Hkr. i. 319, passim; leggja ú fund þeirra, Fms. vii. 258; leggja eptir, to pursue, x. 215; leggja upp, to start on a journey: metaph., leggja e-t ekki langt upp, Grett. 51 new Ed.3. to stab, thrust with a weapon, the weapon in dat. or absol. (lag = a thrust), Nj. 8, 64, Njarð. 378, Eg. 216, 258, 298, Nj. 43, 56, Grág. ii. 7, Gþl. 165, passim; opp. to höggva, höggva ok leggja, hann hjó ok lagði, and the like.VII. impers. it turns, in driven in a direction, of smoke, smell, fire, or the like; hingat leggr allan reykinn, all the smoke blows thitherward, Nj. 202; en eldinn lagði at þeim, Fms. i. 266; fyrir údaun er ór hauginum mun út leggja, iv. 28; varask gust þann ok údaun er út lagði or haugnum, … af fýlu þeirri sem út lagði, Ísl. ii. 45; ok er eldrinn var görr, lagði reykinn upp í skarðit, Eb. 220; ef hval leggr út, if a (dead) whale is driven off land, Gþl. 462:—of ice, snow, to freeze, be covered with snow, ice, þá leggr snjó nokkurn fyrir þá, 655 xv. 12; er ís leggr á vatnit, Grág. ii. 287; þá er ísa lagði á vötn, Fms. ii. 103: the place frozen in acc., vóru íslög mikil ok hafði langt lagt lit Breiðafjörð, Ld. 286; lagði ok Ögrsvatn, Fbr. 30 new Ed.; lagði fjörðinn út langt, 60 new Ed.: part., íss var lagðr á Hofstaða-vág, Eb. 236:—of winter, cold, þegar er gott er ok vetr (acc.) leggr á, Grett. 24 new Ed.; lagði þegar á frer ok snjófa, Bs. i. 872; but pers., leggr á hríðir ok snjóvar (better snjóva), Bs. i. 198.2. the phrase, leggja nær, to ‘lie near,’ be on the brink of; nær lagði þat úfæru eitt sinn, it had well nigh come to a disaster, Edda 17; lagði þá svá nær at allr þingheimr mundi berjask, it was on the brink of …, Nj. 163; lagði nær at hann mundi reka í svelginn, Fms. x. 145.B. Reflex. to lay oneself, lie; leggjask niðr í runna nokkura, Nj. 132; er Skálm merr yður leggsk undir klyfjum, Landn. 77; þá leggjask í akrinn flugur þær, er …, 673 A. 3:—of going to bed, þeir höfðu lagizk til svefns, were gone to sleep, Nj. 155; Skarphéðinn lagðisk ekki niðr um kveldit, 170:—leggjask með konu, to cohabit (illicitly), Fms. i. 57, K. Á. 118, Fas. iii. 390, Grág. i. 351:—of illness, to fall sick, take to bed, tók hón sótt ok lagðisk í rekkju, Nj. 14; þá lét hann búa hvílu sína ok lagðisk í sótt, Fms. xi. 214: the phrase, leggjask e-t ekki undir höfuð, not lay it under one’s pillow, do it promptly, be mindful of a thing, ii. 120, v. 264:—leggjask á e-t, to fall upon, of robbers, beasts of prey, etc.; at spillvirkjar mundi l. á fé þeirra, i. 226, Grett. 125 new Ed.; Vindr lögðusk á valinn ok raufuðu, xi. 380: örn lagðisk ( prayed) í eyna, Bs. i. 350:—leggjask fyrir, to take rest, lie down, from exhaustion, sickness, or the like, 387; lögðusk þá fyrir bæði menn ok hestar af úviðri, Sturl. iii. 292; þá lögðusk leiðsagnar-menn fyrir, þvíat þeir vissu eigi hvar þeir vóru komnir, Fms. viii. 52; fyrir leggjask um e-t mál, to give it up, Bs. i. 194: leggjask niðr, to pass out of use, cease, Fms. x. 179, xi. 12: leggjask á, to arise, mun sá orðrómr á leggjask, at …, Nj. 32, Fms. i. 291; úþokki lagðisk á milli þeirra bræðra, xi. 14.2. to cease; at sá úvandi leggisk sem áðr hefir verit, Fms. i. 280.II. to swim (partly answering to A. VI); leggjask til sunds, to go into the water and swim, Ld. 46; þeir leggjask um hríð … Sigmundr leggsk þá um hríð … hann lagðisk síðar ( swam behind), Fær. 173; hann lagðisk eptir geldingi gömlum út í Hvalsey, Landn. 107; Grettir lagðisk nú inn á fjörðinn, Grett. 148; hann lagðisk yfir þvert sundit ok gékk þar á land, 116, Hkr. i. 287, Finnb. 266; þeir koma upp ok leggjask til lands, Ld. 168; for legðir read legðiz, Njarð. 378.2. to set out; leggjask í hernað, víking, to set out on a freebooting expedition, Fms. x. 414, passim: leggjask út, to set out into the wilderness, as a highwayman, Odd. 8, Fas. i. 154, passim (útilegu-maðr = a highwayman); ek lögðumk út á merkr, Fms. ii. 103; leggjask á flótta = leggja á flótta, to take to flight, xi. 305: leggjask djúpt, to dive deep (metaph.), Nj. 102; leggjask til e-s, to seek, try eagerly for, Stj. 90, Bs. i. 198; leggjask í e-t, to occupy oneself with, Rb. 312.3. á lögðusk logn mikil, þokur ok sælægjur, Orkn. 358; vindar lögðusk ( the wind wafted) af hrauninu um kveldum, Eb. 218, (see A. VII): the phrase, ekki lagðisk mjök á með þeim frændum, they were not on good terms, Ld. 68: ok lagðisk lítt á með þeim Snorra, Sturl. i. 124; þeir töluðu lengi ok lagðisk vel á með þeim, things went well with them, Orkn. 408; þungt hefir á lagizk með okkr Strút-Haraldi jarli um hríð, Fms. xi. 84; Steinólfi þótti þat líkt ok ekki, ok lagðisk lítt á með þeim, Gullþ. 11:—lítið leggsk fyrir e-n, to come to a shameful end; lítið lagðisk nú fyrir kappann, þvíat hann kafnaði í stofu-reyk sem hundr, Grett. 115; svá lítið sem fyrir hann lagðisk, who had been so easily slain, had made so poor a defence, Ld. 150; lítið lagðisk hór fyrir góðan dreng, er þrælar skyldu at bana verða, Landn. 36; kann vera, at nú leggisk lítið fyrir hann, ek skal ráðin til setja, Fms. iv. 166.III. recipr., leggjask at, to attack one another, Fms. xi. 130: leggjask hendr á, to lay hands on fine another, Ld. 154; leggjask hugi á, to take a liking for each other, Bárð.: leggjask nær, to run close up to one another, of two boats, Gísl. 51.IV. part. lagðr, as adj. fit, destined to a thing, or fitted, of natural gifts; at hann mundi bæði spá-maðr vesa ok lagðr til mikils þrifnaðar ok gæfu Gyðinga-lýð, 625. 87; vera kann at þér sé meirr lagðr ( that thou art more fitted for) fésnúðr ok ferðir en tilstilli um mála-ferli, i. e. that thou art more fitted to be a traveller than a lawyer, Band. 5; öllu því íllu sem honum var lagit, Fb. i. 215; hón var þeim til lýta lagin, she was doomed to be their destruction, Sól. 11; sem mælt er um þá menn sem mjök er sú íþrótt lagin, Fms. v. 40; þvíat þér mun lagit verða at vera (’tis weirded for thee, thou art doomed to be) einvalds konungr yfir öllum Noregi, Fb. i. 564; þér var lengra lif lagit, a longer life was doomed to thee, Fas. iii. 344; allar spár sögðu, at harm mundi verða lagðr til skaða þeim, Edda 19: laginn, expert, skilled, disposed, freq. in mod. usage, hann er laginn fyrir að læra, hann er ekki lund-laginn á það, he has no inclination for it, whence lægni = skill; thus also, lagaðr from laga (q. v.), vera lagaðr fyrir e-t, lagaðr fyrir lærdóm, given to learn, of natural gifts.V. part. pass. lagztr; er hann var lagztr niðr, when he had laid himself down, Fas. ii. 345: freq. in mod. usage, hann er lagztr fyrir, lagztr niðr, and so on. -
6 verharren
v/i1. persevere, persist ( auf + Dat, bei, in + Dat in); bei seiner Meinung verharren stick to one’s opinion2. in einer Haltung, Stellung etc.: remain; er verharrte unschlüssig an der Tür he paused at the door, uncertain what to do* * *to persevere* * *ver|hạr|ren ptp verha\#rrtvi aux haben or seinto pause; (in einer bestimmten Stellung) to remainauf einem Standpunkt/in or bei einem Entschluss verharren — to adhere to a viewpoint/to a decision
in seinem Stillschweigen verharren — to maintain one's silence; (hartnäckig) to persist in one's silence
* * *ver·har·ren *vi Hilfsverb: haben o sein (geh)▪ [irgendwo] \verharren to pause [somewhere]sie verharrte eine Weile und dachte nach she paused for a while and reflected* * ** * *verharren v/i1. persevere, persist (auf +dat,bei, in +dat in);bei seiner Meinung verharren stick to one’s opinion2. in einer Haltung, Stellung etc: remain;er verharrte unschlüssig an der Tür he paused at the door, uncertain what to do* * * -
7 gå
4идти́, ходи́ть; отправля́тьсяtóget går (klókken seks) — по́езд отхо́дит (в шесть часо́в)
úret går — часы́ иду́т
gå på besǿg — ходи́ть в го́сти
hvordán går det dig [Dem]? — как твои́ [ва́ши] дела́?, как пожива́ете?
det går godt — (дела́ иду́т) хорошо́!
gå i skóle — ходи́ть в шко́лу
gå på árbejde — ходи́ть на рабо́ту
* * *elapse, extend, go, march, on, play, reach, roll, run, strike, tread, walk* * *vb (gik, gået) go;( gå på sine ben) walk;( om tid) go, pass, go by;( spilles, opføres) be on ( fx there is a good film on at the Palladium), run ( fx the play ran for six months; is that film still running?),(mere F) be played, be performed;( sælges) sell, be sold;(gram.: bøjes) go, be inflected;( være passende) do;( rækkes fra hånd til hånd) go round, pass;( gå i stykker) go, break;( gå på pension) retire,( træde tilbage fra højere post, og om regering) resign;(om maskineri etc) run ( fx the engine is running smoothly; the drawer( skuffen) runs smoothly; the machine runs by electricity);( om tog) run ( fx the trains did not run on Sundays),( afgå) leave, go ( fx when does the train leave (el. go)? it leaves(el. goes) at 10);(teat) exeunt, exit,( i nyere stykker oftest) they go (, he, she goes) (off stage);[ døren gik] the door opened and shut; somebody came in (, went out);[ møllen går] the mill is turning;[ radioen går hele dagen] the radio is on all day;[ snakken gik] the conversation was in full swing,(dvs sladderen) people were talking;[ snakken gik livligt] the conversation was animated;[ der er gået tre trumfer] three trumps are out (el. have gone);[ med adv, pron etc:][ blive gået](dvs afskediget) be retired;[ det gik helt anderledes] it turned out quite differently;[ det er gået dårligt for mig] things have gone badly with me, I have had bad luck;(mht helbred) he was in a bad way;[ det gik dårligt med foretagendet] the enterprise did not succeed;[ gå fri] escape,( få lov at slippe) be let off;[ uret går godt] the watch keeps good time;[ det går godt med ham, det går ham rigtig godt] he is doing well;[ forretningen går godt] the business is thriving;[ hvordan går det ( med helbredet)?] how are you?T how is it going? how goes it?(se også ndf: gå med);[ hvordan det end går] whatever happens;[ den går ikke] that won't do,(= du kan tro nej!) no you don't! nothing doing! I'm not having any![ lad gå!] all right! let it pass![ jeg vil lade det gå for denne gang] I'll overlook it this time;[ lade ham gå](dvs sætte fri) let him go;(dvs lade i fred) leave him alone;[ det går meget let] that is very easy;[ sådan gik det i tre år] things went on like that for three years;[ sådan går det her i verden] that is the way of the world;[ gå tabt] be lost,(se også tabe);[ faste forbindelser med præp og adv:][ gå af]( løsne sig) come off,( om noget limet også) come unstuck;( om skydevåben) go off,( om skud) be fired;( gå på pension) retire,( forløbe) go (el. pass) off;[ hvad går der af ham] what is the matter with him? what has come over him?[ gå af i stilhed] pass off quietly;[ det kan gå af på min gæld] you can deduct it from what I owe you;[ gå an]( være acceptabel) do ( fx will these shoes do?);[ det går an] it will do;[ det går aldrig an] it will never do;[ gå bagover] fall backwards;[ jeg var ved at gå bagover af forbavselse] you could have knocked me down with a feather;[ gå bort] go away;(dø) die, pass away;[` gå efter]( hente) go for, go to fetch,T go and get;( rette sig efter) go by, go on ( fx we have nothing to go by (el.on)), act on ( fx his advice, his recommendation);[gå ` efter]( undersøge) go over ( fx all the details), go into ( fx thematter),(friske el. male op) touch up ( fx an article);( efterkontrollere) go (el. check) over, go (el. check) through;[ hvis det gik efter mit hoved] if I had my way;[ gå efter lyden] go in the direction of the sound;[ gå for]( gælde, regnes for) pass for, be supposed to be;( blive solgt for) go for;[ hvad går her for sig?] what is going on here?[ hvornår skal det gå for sig?] when is it to come off? when is it to be?[ det går godt for ham] he is doing well;[ intet ville gå for ham] nothing went right for him;[gå foran præp] go before,F precede;adv go (, walk) ahead (el. in front), lead the way;[ gå forbi] pass;[ gå forud for, gå fremfor] precede;(fig) take precedence of (el. over);[gå ` fra]( løsne sig) come loose;( om noget limet) come unstuck;( skulle fradrages) be deducted;(opgive fx eksamen) give up;(opgive studium etc) drop out;[` gå fra]( forlade) leave (behind);( lade i stikken) desert ( fx one's wife);[ gå fra borde], se bord;[ gå fra forstanden], se forstand;(dvs hver til sit) part, separate;(dvs i stykker) go to pieces, split;[ gå fra sit ord] go back on one's word;[ gå frem] advance, go forward;( gøre fremskridt) make progress;( bære sig ad) act,F proceed;[ gå lige frem] walk straight ahead;[ gå fremad] advance,F proceed;( gøre fremskridt) make progress;(dvs det går ham godt) he is getting on;(mht helbredet) his health is improving;( han bliver dygtigere) he is coming on;[ gå hen: gå ubemærket hen] pass off unnoticed;[ gå ikke hen og bliv syg] don't go and be ill;[ han er gået hen og har købt en bil] he's (been and) gone and bought a car;[ gå let hen over] pass lightly over;T skate over;(se også hoved);[ gå hen til ham] go (up) to him; walk over to him;( for at besøge ham) go and see him; look him up;[` gå i]( være klædt i) wear;[gå `i]( lukke sig) close;[han går i sit 50. år] he is in his fiftieth year;[ gå i femte klasse] be in the fifth class;[ hun går lige i folk] people fall for her straight away;[ den slags historier går lige i folk] people lap up that kind of story;[ gå i sig selv] think better of it,F repent;[ planen gik i sig selv igen] the scheme came to nothing;[` gå igen] leave again;[gå ` igen] be repeated,F recur;( om genfærd) walk; haunt the house (, room etc);[ gå igennem] pass (through), go through;( undersøge) go over, go through;( lide) go through,F undergo;( blive vedtaget) be carried, pass, go through;[ ansøgningen gik igennem] the application was granted;[ (radio)udsendelsen gik godt igennem] reception was good;(se også marv);[ gå imod]( i fjendtlig hensigt) go against;( hen imod) go towards;( modarbejde) oppose;[ hvad er der gået dig imod?] what is worrying you? what has upset you?[ alting går mig imod] nothing seems to be going my way;[ gå ind]( træde ind) go in, enter;(om avis etc) cease publication;(se også jagt);[ gå ind ad døren] go in through (, enter by) the door;[ gå ind for]( støtte) support ( fx a proposal),( være fortaler for) be an advocate of ( fx reform), advocate,( anbefale) recommend;[ gå ind for en sag] adopt (el. identify oneself with) a cause;[ gå ind for hans politik] go in for (el. adopt el. advocate) his policy;[ jeg går ind for at] I think that, I vote that;[ gå ind i] go into, enter,(i forening etc) join;[ gå ind i hæren] join the army;(dvs han forstod det) it went right in; he got the message;(dvs de elsker det) they lap up that kind of thing;[ gå ind på]( bevæge sig ind i) enter ( fx enter one's office);( beskæftige sig med) go into ( fx go into details);( give sin tilslutning til) agree to, accept ( fx accept a proposal), fall in with ( fx an arrangement, a joke);[ gå nærmere ind på] go into details about;[ gå ind til de andre] join the others;(se også evig (hvile));[ gå indad]( om dør) open inwards;[ han går indad på fødderne] his feet turn in; he turns in his feet (in walking);[ gå itu] break, come (el. go) to pieces;[ gå med]( ledsage) go with, come with,F accompany;( bære) carry ( fx a pistol, a gas mask, a cane),( være iført) wear ( fx a gas mask, glasses, a ring, a hat);(se også krykke);( om par) go out with,T date ( fx he's dating her);( uddele) deliver ( fx newspapers, milk; bread for a baker);[gå ` med](adv) come with somebody (, me, etc), go along;( forbruges) be consumed, be spent;( blive ødelagt) be destroyed, be lost;[ går du med?] are you coming (too)? are you coming with me (, us)?[ gå med aviser (, mælk)]( også) do a newspaper round (, milk round);[ hvordan går det med ham?] how is he getting on?[ hvordan går det med arbejdet?] how is the work getting on? how are you getting on with your work?[ gå med stok] walk with a stick,( til pynt) carry a stick;[ gå stille med noget] keep something quiet;(se også dør);[ gå med hovedet på skrå] carry one's head on one side;[ sådan går det med de fleste] that is what happens to most people;[ hele dagen gik med at forberede festen] they (, we etc) spent the whole day preparing the party;[ gå med på] agree to ( fx the terms, the plan, the proposal), fall in with ( fx the proposal);(se også værst);[ gå med til](dvs ind på) agree to;[ gå ned] go down,F descend;(om sol etc) set, go down;( om flyvemaskine) land, come down;(om skib etc = synke) go down;( om pris, temperatur etc) fall,( pludseligt) drop;( om teatertæppe) fall, come down;( bukke under) go under, go to the wall,( gå fallit) go under, go bust;(se også I. bakke, flag, I. klap);[gå `om]( gå omkring) walk about,( blive rakt rundt) go round;( udføres på ny) be repeated;( i skole) repeat a class (, a year);( om eksamen) retake (, kun skriftlig: resit) an examination,( med objekt) retake (, resit) ( fx it is not possible to retake single papers);[ lade kanden gå om] pass the jug;[ kanden gik om] the jug went round;[gå 3. klasse om] repeat the third class;[ gå omkring] walk about;[ der går en mur omkring byen] there is a wall round the town;[ gå omkring i gaderne] walk about the streets;[ gå op]( stige, også om pris) rise, go up;( pludseligt) fly open;( om sammenføjning) come apart, give way;(om knude etc) come undone,( om noget limet) come unstuck;( om regnestykke) come out, come right;( om kabale) come out;( om teatertæppe) rise;(om fly etc) take off;( om regnestykke) get out;(fig) it amounts to the same thing;( vi er kvit) we are quits;[ det gik op for mig at] I came to realize that, it dawned upon me that;[ gå op i](dvs interessere sig for) be absorbed in; give one's mind to;( gå helt op i) devote oneself to;( til eksamen) do an examination in a subject;[ selskabet er gået op i et andet] the company has become merged in another;[ to går op i fire] two will go into four; four is divisible by two;[ gå op i sin rolle] identify oneself with one's part;(se også I. lue, røg, I. spids);[gå op med 6%] rise (el. go up) by 6%;[ gå op til eksamen], se eksamen;[ gå over]( fra side til side) cross ( fx let us cross here), walk across;( fortage sig) pass off, wear off;( gå itu) break (in two),( pludseligt, med et smæld) snap;( overskride), se ndf: gå ud over;[ gå over i] pass into;[ gå over i historien], se historie;[ gå over på andre hænder] pass into other hands; change hands;[ gå over til] go over to ( fx the enemy; a Liberal MP went over to the Conservatives),(neds) defect to ( fx he defected to the rebels);( en mening) come round to;( en religion) go over to, be converted to;( anden virksomhed, andet emne) pass on to;( udvikles til) become, pass into;[ gå over til katolicismen] join (el. go over to) the Roman Catholic Church;[gå `på]( tage fat) go ahead, go on;( angribe) go for him (, them etc);( ske) happen ( fx it does not happen often);(om handske etc) go on;[` gå på](dvs angå) concern; be aimed at;[ den går han ikke `på] he won't swallow (el. S buy) that; that won't go down with him;[ det er hårdt at gå `på] it is tough luck;(se også løs);[ han lod sig ikke gå `på](dvs veg ikke) he stood his ground (like a man);(dvs genere) he did not turn a hair;[ det skal du ikke lade dig gå på af] don't let it get you down;[ der går 100 p på et pund] there are a hundred pence to a pound;[ gå rundt] walk about, go round;(se også rundt);[` gå sammen] walk (, leave) together;( om par) go out together,T date ( fx they have been dating for over a year);(dvs gøre det i fællesskab) do it together;[ gå sammen om at] join together to,(dvs skyde penge sammen) club together to ( fx buy him a present);[ gå sammen med dem om at] join forces with them to;[gå ` til]( fremskynde sin gang) walk faster,F quicken one's pace;( ske) come about, come (to pass), happen ( fx how did it happen? how did it come about that he was told? how did he come to lose themoney?);( kræves) be required,( forbruges) be spent, be consumed;( om fodtøj) break in ( fx new boots, new shoes);[ gå til den]T go it;[ det gik hedt til] feelings ran high,T the fur really flew;[ det gik livligt til] things got lively;[ det gik underligt til med den sag] it was a queer business;[ jeg er ved at gå ` til af varme] this heat is getting too much for me (el.is getting me down);valg);[ gå tilbage] go back,(især mil.) retreat;(fig) decline; fall off ( fx membership ( medlemstallet) fell off);[ lade handelen gå tilbage] call off the deal;[ det er gået tilbage for ham] he has come down in the world;[ vær venlig at gå tilbage i vognen!] pass right along the bus, please![ det går tilbage med ham] he is falling off; he is losing his grip;[ gå tilbage til] return to, go back to,( skrive sig fra) date from ( fx the house dates from the 17thcentury);[ gå ud] go out ( fx they go out a lot);( om planter) die;( udgå) be omitted, be left out, be dropped;[ gå ud ad døren] go out of the door;[ gå ud af] go out of, leave ( fx the room, school);[ gå ud fra]( forudsætte) assume, understand, take for granted ( fx I took it for granted that you would agree);( også) I take it that;[ gå ud fra en urigtig forudsætning] act on a wrong assumption;[ gå ud med én] go out with somebody;[ gå ud over](dvs overskride) go beyond ( fx what is reasonable), pass,F exceed ( fx all bounds alle grænser);( også) his work suffers;[ hans ondskab gik ud over ham selv] his malice rebounded on him;[ dette vil gå ud over ham] he will be the one to suffer for this;(dvs når noget går én imod) take it out on somebody else;[ lade sit raseri gå ud over] vent one's rage on;[ gå ud på]( tilsigte) aim at,( udtrykke) be to the effect (that);[ det går ud på at] the idea is that;[ hans stræben går ud på] his object (el. aim) is;[ jeg så hvad alt dette gik ud på] I perceived the drift of all this;[ jeg ved hvad dine ønsker går ud på] I know what your wishes are;[ gå uden om] walk (, go) round ( fx a hole in the road);(fig) get round ( fx the difficulty);( prøve at undgå) sidestep ( fx a problem),F evade ( fx the difficulty, the question);[ gå langt uden om én] give somebody a wide berth;[ gå udenom] go round ( fx the gate was shut so we had to go round),(fig: om sagens kerne) beat about the bush;[gå ` under](mar) go down,F founder;( bukke under) go under, go to the wall;( blive ødelagt) be destroyed;[ hvis verden går under] if the world comes to an end;(se også navn); -
8 ro
calmness, peace, pull, quiet, quietness, repose, row, scull, tranquillity* * *I. (en)( hvile) rest;( fred, uforstyrrethed) peace,F tranquillity;( stilhed) quiet, stillness;( sindsligevægt) composure ( fx keep (, lose) one's composure),(mere F) equanimity;[ med vb:][ han kunne aldrig få ro for naboerne] his neighbours would never leave him in peace (el. give him any peace);[ han får ikke ro før man giver ham det] he will not be happy till he gets it;[ ikke have ro på sig] be restless;[( ikke) have ro i sit sind] be (un)easy in one's mind;[ tag det ( bare) så har sjælen ro!] take it and let us hear no more about it! take it, if you must![ opretholde ro og orden] keep order;[ med præp:][ i ro] at rest,( i fred) in peace,( om geværlås) at half-cock;[ holde sig i ro] keep quiet,( ikke arbejde) take a rest;[ i ro og mag] comfortably,( uden hast) at (one's) leisure;[ i ro og orden] in an orderly manner;[ tage noget med ro] keep calm (el. cool) about something;[ tag den med ro!]( ikke hidsig) steady!T keep your cool! keep your hair on!( ikke nervøs, ikke for travl) take it easy! easy does it!( du behøver ikke at skynde dig) there is no hurry![ falde til ro] calm down; settle down;[ få dem til at falde til ro] calm (, settle) them down;[gå (el. begive sig) til ro] go to bed,F retire;[ slå sig til ro] calm down,( slå sig ned, blive) settle (down);[ slå sig til ro med at] resign oneself to the fact that;[ hun slog sig til ro med at han nok kun var blevet forsinket] she decided that he had only been delayed and left it at that.II. vb row, pull,( med 2 lette årer) scull;[ tage én med ud at ro] take somebody for a row;[ ro en båd] row a boat;[ ro godt]( også) pull a good oar;[ ro i takt] pull together, keep stroke;[ ro en tur] go for a row. -
9 haraatsay
swallow zool [OM qaraghachay < qara black, cp. Tur kirlangich, OT * kirlangich, and Tuv haraachigay, OT * karachkay; see har]
См. также в других словарях:
har — hȃr m DEFINICIJA arh. 1. čar, zahvalnost, korist [to ti je za har] 2. dobro djelo, milost, dobročinstvo ETIMOLOGIJA tur. ar ← arap. ̔ār ← grč. kháris: zahvalnost … Hrvatski jezični portal
I'm Feeling Lucky — J ai de la chance J ai de la chance J ai de la chance (originalement en anglais I m Feeling Lucky) est, dans le moteur de recherche Google, le mode de recherche qui ouvre directement la page arrivant en tête des résultats, sans passer par la… … Wikipédia en Français
I'm feeling lucky — J ai de la chance J ai de la chance J ai de la chance (originalement en anglais I m Feeling Lucky) est, dans le moteur de recherche Google, le mode de recherche qui ouvre directement la page arrivant en tête des résultats, sans passer par la… … Wikipédia en Français
J'ai De La Chance — J ai de la chance (originalement en anglais I m Feeling Lucky) est, dans le moteur de recherche Google, le mode de recherche qui ouvre directement la page arrivant en tête des résultats, sans passer par la liste des propositions. Il tire son nom… … Wikipédia en Français
J'ai de la chance — Bouton « J ai de la chance » J ai de la chance (originalement en anglais I m Feeling Lucky) est, dans le moteur de recherche Google, le mode de recherche qui ouvre directement la page arrivant en tête des résultats, sans passer par la… … Wikipédia en Français
Harmonikatür — Har|mo|ni|ka|tür die; , en: besonders konstruierte Tür, die wie eine Ziehharmonika zusammengeschoben werden kann; Falttür … Das große Fremdwörterbuch
Harmonikatür — Har|mo|ni|ka|tür, die: Falttür … Universal-Lexikon
turde — tur|de vb., tør, turde, har turdet … Dansk ordbog
Harmonikatür — Har|mo|ni|ka|tür (so viel wie Falttür) … Die deutsche Rechtschreibung
JERUSALEM — The entry is arranged according to the following outline: history name protohistory the bronze age david and first temple period second temple period the roman period byzantine jerusalem arab period crusader period mamluk period … Encyclopedia of Judaism
er — er·i·an·thus; er·ic; er·i·ca; er·i·ca·ce·ae; er·i·cad; er·i·ca·les; er·i·ce·tal; er·i·ce·tic·o·lous; er·i·coid; er·i·co·phyte; erig·er·on; er·i·glos·sa; er·ik·ite; er·i·na·ceous; er·i·na·ceus; er·in·ite; er·i·nose; er·i·o·bot·rya;… … English syllables