-
1 beslaglægge
commandeer, hog, seize* * *vb seize ( fx the police have seized a considerable quantity of drugs (, arms));( skib) arrest;(mil.: for at bruge det) commandeer;( konfiskere, som straf) confiscate;(se også beslag: lægge beslag på). -
2 beslag
(et -)( metalplade, især til pynt) plate ( fx a harness plate), mounting, furniture ( fx on a chest of drawers);( til at sætte noget op med) fitting ( fx shelf fittings),( bygningsbeslag også) hardware,( dørbeslag, vinduesbeslag) furniture;( af søm) studding;( hestesko) shoes, shoeing;( på vognhjul) tyre;(dvs optage) take up ( fx one's time, attention),F occupy, engage;( gøre indgreb i) make demands on ( fx the children make (, thehousework makes) great demands on her time);( sætte sig i besiddelse af) monopolize ( fx the best chair);commandeer ( fx somebody's car);( optage på forhånd) pre-empt ( fx this project pre-empted most of the available funds);[ lægge beslag på ens gæstfrihed] accept somebody's hospitality;( ubeskedent) trespass upon somebody's hospitality;[ lægge beslag på ens kræfter] tax somebody;[ må jeg lægge beslag på dig et øjeblik?] can you spare me a few minutes?
См. также в других словарях:
Commandeer — Com man*deer , v. t. [imp. & p. p. {Commandeered}; p. pr. & vb. n. {Commandeering}.] [D. kommandeeren to command, in South Africa to commandeer, fr. F. commander to command. See {Command}.] 1. (Mil.) To compel to perform military service; to… … The Collaborative International Dictionary of English
commandeer — [käm΄ən dir′] vt. [Du kommandeeren, to command, (esp. Afrik) to commandeer < OFr comander,COMMAND] 1. to force into military service 2. to seize (property) for military or government use 3. Informal to take forcibly … English World dictionary
commandeer — index assume (seize), carry away, deprive, garnish, hijack, procure, seize (confiscate) … Law dictionary
commandeer — (v.) 1881, from Du. (esp. Afrikaans) kommandeeren to command (for military service), from Fr. commander (see COMMAND (Cf. command)). Related: Commandeered; commandeering … Etymology dictionary
commandeer — [v] seize, take over accroach, activate, annex, appropriate, arrogate, assume, confiscate, conscript, draft, enslave, expropriate, grab, hijack, liberate, moonlight requisition*, preempt, requisition, sequester, sequestrate, snatch, take, usurp;… … New thesaurus
commandeer — ► VERB 1) officially take possession of for military purposes. 2) seize for one s own purposes. ORIGIN Afrikaans kommandeer, from Dutch commanderen command … English terms dictionary
commandeer — [[t]kɒ̱məndɪ͟ə(r)[/t]] commandeers, commandeering, commandeered 1) VERB If the armed forces commandeer a vehicle or building owned by someone else, they officially take charge of it so that they can use it. [V n] The soldiers commandeered… … English dictionary
commandeer — UK [ˌkɒmənˈdɪə(r)] / US [ˌkɑmənˈdɪr] verb [transitive] Word forms commandeer : present tense I/you/we/they commandeer he/she/it commandeers present participle commandeering past tense commandeered past participle commandeered 1) to officially… … English dictionary
commandeer — /kɒmənˈdɪə / (say komuhn dear) verb (t) 1. to order or force into active military service. 2. to seize (private property) for military or other public use. 3. to seize arbitrarily: *As the tide of republicanism has risen in Australia, the… …
commandeer — transitive verb Etymology: Afrikaans kommandeer, from French commander to command, from Old French comander Date: 1881 1. a. to compel to perform military service b. to seize for military purposes 2. to take arbitra … New Collegiate Dictionary
commandeer — /kom euhn dear /, v.t. 1. to order or force into active military service. 2. to seize (private property) for military or other public use: The police officer commandeered a taxi and took off after the getaway car. 3. to seize arbitrarily. [1880… … Universalium