-
1 blir till sig
[bli:r_t'il:sej]verbволноваться -
2 ligga till sig
uregelmæssigt verbumHonningkagen bliver (smager) bedre, hvis den får lov til at ligge en uges tid
-
3 ligga till sig
uregelmæssigt verbumHonningkagen bliver (smager) bedre, hvis den får lov til at ligge en uges tid -
4 bli
uregelmæssigt verbum1. blive, væreDet blev en väldigt rolig föreställning, vi kunde inte sluta att skratta
Det var en meget sjov forestilling, vi ku' ikke holde op med at leDet blir roligt att komma till Skottland nästa sommar!
Det bliver sjovt at komme til Skotland næste sommer!3. blive, være (om erhverv, virksomhed)A.-K. vil være dyrlæge4. udgøre, beløbe sig tilDet blir hundra kronor jämnt, tack!
Det bli'r lige akkurat hundrede kroner, tak!Enligt polisen har tjuvarna flytt, men en har blivit skjuten i vaden och en annan i låret
Iflg. politiet er tyvene flygtet, men en er blevet skudt i læggen og en anden i låret6. forbliveSærlige udtryk:Blive menneske igen, føle sig som man plejerDet ska bli!
Det skal jeg sørge for!, Det vil ske! Skal ske! o.k.!Det blidde bara så!
Sådan blev det bare! Sådan gik det nu en gang!Nu ska de bli annat av minsann!
Nu skal der andre boller på suppen! -
5 sinne
substantiv1. sans, evne til at kunne se, høre, føle, lugte, smage2. forstand, sjæl, psykeH. er en urolig sjæl3. sans for, talentSinne för detaljer eller sinne för väsentligheter?
Sans for detaljer eller sans for det væsentlige?4. humørDans gör människan lätt till sinnet. Dessutom använder man hela sin kropp och gör det synkront med musiken - man blir lätt både i sinnet och i kroppen!
Dans gør mennesket letstemt. Desuden bruger man hele kroppen og gør det synkront med musikken - man bliver let både i sindet og i kroppen!Sammensatte udtryk:hörselsinne; känselsinne; luktsinne; smaksinne; synsinne
høresans; følesans; lugtesans; smagssans; synssansSærlige udtryk:Sætte sig noget i hovedet, få en idéVære ved sine fulde fem, kunne tænke klart og vide man skal gøre, være tilregneligGlad (dyster m.m.) till sinnes
Glad (dyster m.m.) -
6 lätt
I adverbium1. noget, lidtLåt mamma var i fred en stund, just nu är hon less och lätt förvirrad
Lad mor være i fred et øjeblik, lige nu er hun ked af det og en smule forvirret
Ha lätt för att bli t.ex. arg (glad, svartsjuk, sårad m.m.)
Have nemt ved at blive fx vred (glad, jaloux, såret m.m.)
II adjektivTage let på noget, bagatellisere det
2. let (uden kraft, intensitet m.m.)3. sorgløs, tilfreds, ubekymret m.m.Pia går iväg till mötet lätt om hjärtat, hon känner på sig att det ska gå bra
Let om hjertet går P. afsted til mødet, hun føler sig sikker på at det vil gå godt
4. nem (modsat svær), som ikke giver problemer eller lign.5. som ikke er svær/alvorligDet är lätt för dig att säga - du är ju inte arbetslös!
Det er nemt nok for dig at sige - men du er jo ikke arbejdsløs!
En lättrökt sill, en lättstekt biff, lättkokta morötter
En letrøget sild, en letstegt bøf, letkogte gulerødder
Det er nemt nok at snakke om (næsten) umulige opgaver, men det er straks sværere at udføre dem
Legende let, hurtigt og nemt
-
7 råd
I ubøjeligt substantiv1. råd, mulig løsning2. økonomiske muligheder, udvejII substantivHave råd til, få (have) tilstrækkelig mange penge til noget
1. råd, vejledningLyd mitt råd, stanna hemma!
Følg mit råd, bliv hjemme!
2. råd(givere)Nordisk Råd gav penge til bogmessen i G.
3. rådslagningHolde rådslagning i familien om, hvorvidt man skal sælge eller beholde huset
Kommer dag, så kommer og råd, det vil løse sig senere
-
8 råd
I ubøjeligt substantiv1. råd, mulig løsning2. økonomiske muligheder, udvejSærlige udtryk:Have råd til, få (have) tilstrækkelig mange penge til nogetKommer tid, kommer råd
Kommer tid, kommer rådII substantiv1. råd, vejledningLyd mitt råd, stanna hemma!
Følg mit råd, bliv hjemme!2. rådsforsamling, råd(givere) (også om enkeltpersoner)Nordisk Råd gav penge til bogmessen i G.För att kunna styra Stockholms stad har det utnämnts ett flertal personer som har sina särskilda arbetsområden, t.ex. finns det ett finansborgarråd, ett stadsmiljöborgarråd, ett äldre- och ytterstadsborgarråd, ett kultur- och fastighetsborgarråd
For at kunne styre S's by er der blevet udnævnt et antal personer der har sine særlige arbejdsområder, fx findes der en finansborgmester, en stadsmiljøborgmester, en ældre- og forstadsborgmester, en kultur- og ejendomsborgmester3. rådslagningHolde rådslagning i familien om, hvorvidt man skal sælge eller beholde husetSærlige udtryk:Kommer dag, så kommer og råd, det vil løse sig senereNu er gode råd dyre, nu ser situationen for alvor kritisk ud -
9 vippa
I verbum1. vippe, bevæge sig hurtigt op og nedNär pappa blir arg och ryter, då vippar hans skägg upp och ner
Når far bliver vred og råber højt, så vipper hans skæg op og ned
2. få noget til at bevæge sig op og ned, vrikke, gyngeI. satte sig til rette og vippede med benene i takt til musikken
3. hælde, tippe4. falde, vælte, kæntreII substantiv1. dusk, kvast, top, bundtdillvippa; dammvippa; dunvippa
bundt dild; støvekost; dunkvast (pudderkvast)
-
10 vippa
I verbum1. vippe, bevæge sig hurtigt op og nedNär pappa blir arg och ryter, då vippar hans skägg upp och ner
Når far bliver vred og råber højt, så vipper hans skæg op og ned2. få noget til at bevæge sig op og ned, vrikke, gyngeI. satte sig til rette og vippede med benene i takt til musikken3. hælde, tippeM. kan ikke l'a vær' med at vippe på stolen, og af og til ender det galt4. falde, vælte, kæntreII substantiv1. dusk, kvast, top, bundtSammensatte udtryk:dillvippa; dammvippa; dunvippa (pudervippa)
bundt dild; støvekost; dunkvast (pudderkvast) -
11 tal
I substantiv1. tal, ciffer (matematik, algebra, geometri)Säg ett jämnt tal!
Nævn et lige tal!
2. regneopgave (matematik, algebra, geometri)grundtal; heltal; primtal
grundtal; heltal; primtal
Runda tal, runt tal
II substantivOmtrent, cirka
1. tale, udtryksevne2. samtale, diskussionPå tal om tennis ska ni åka till Båstad i juli?
Når vi nu taler om tennis, skal I til B. i juli?
3. taleMargot W. ska hålla förstamajtalet - det blir säkert ett brandtal
M.W. skal holde 1. majtalen - det bliver sikkert en brandtale
Have talegaver, være god til at bruge sproget, udtrykke sig
Det er der ingen tvivl om, det er helt sikkert
-
12 tal
I substantiv1. tal, ciffer (matematik, algebra, geometri)Säg ett jämnt tal!
Nævn et lige tal!2. regneopgave (matematik, algebra, geometri)Sammensatte udtryk:grundtal; heltal; primtal
grundtal; heltal; primtalSærlige udtryk:Runda tal, runt tal
Omtrent, cirkaII substantiv1. tale, udtryksevne2. samtale, diskussionPå tal om tennis ska ni åka till Båstad i juli?
Når vi nu taler om tennis, skal I til B. i juli?3. taleMargot W. ska hålla förstamajtalet - det blir säkert ett brandtal
M.W. skal holde 1. majtalen - det bliver sikkert en brandtaleSærlige udtryk:Have talegaver, være god til at bruge sproget, udtrykke sigDet er der ingen tvivl om, det er helt sikkert -
13 blå
adjektiv1. blå, forskellige nuancer af blåtDe blå, de blå männen, di blå, gossar i blått, killar i blåbyxor m.m.
Politiet (udtryk med blå ref. ofte til politiet)M. for op, så hun blev helt blå i ansigtetKalle går runt med ett blått öga, undrar hur han har fått det?
K. går rundt med et blåt øje, gad vide hvordan det er gået til?2. uendelig, evig, fjern, melankolisk, drømmeagtig3. højredrejet, konservativBlir det en blå valseger en gång till?
Bliver det endnu en gang en valgsejr til de konservative (moderate)?4. dum, tåbelig, idiotisk (hverdagssprog/slang)Vår magister är så jävla blå!
Vores lærer er skidedum!Sammensatte udtryk:djupblå; duvblå; ljusblå; mörkblå
dybblå; dueblå; lyseblå; mørkeblåSærlige udtryk:Sväva i det blå, vara helt i det blå
Ikke forstå, hvordan det forholder sig i virkeligheden -
14 bjuda
uregelmæssigt verbum1. byde, invitere, traktere, servereMan hade bjudit in miljöministern till debatten (ministern hade inbjudits)
Ska vi inte snart bjuda hem lite folk?
Skal vi ikke snart invitere nogle mennesker?
2. betale for noget, som andre nyderJag bjuder!
Jeg gi'r!
Klas bjuder ut Ulf (U. blir utbjuden av K.)
K. inviterer U. i byen
3. tilbydeK. kan nu tilbyde store operaoplevelser
4. byde (auktion, kortspil) (sport, spil og leg)Det byder mig imod, det vil jeg helst ikke gøre
-
15 djup
I substantiv1. dyb, dybde (vertikal)Segelfritt djup 6,2 m
Sejlfri dybde 6,2 m3. indre dyb, kerne"Ur svenska hjärtans djup en gång" - så börjar den svenska kungssången
"Dybt i svenske hjerter en gang" - sådan begynder den svenske kongesangL. har månge gode idéer, men hon mangler dybdeSammensatte udtryk:bråddjup; havsdjup; vattendjup
afgrund; havdybde; vanddybdeSærlige udtryk:II adjektivVar försiktig när du badar här, det blir bråddjupt med det samma
Vær forsigtig, når du går i vandet her, det bliver meget hurtigt dybt2. dyb, som strækker sig langt ind/ud/væk3. alvorlig, indtrængende, som tænker meget/som er grundigSærlige udtryk:Gøre nogen meget ked af det, gøre nogen oprørtKigge dybt i glasset, drikke for meget alkoholVære ude på dybt vand, have vovet sig for langt ud i noget -
16 patent
substantiv1. patent, eneret til at udnytte og tjene penge på en opfindelseE. har fået patent på sin seneste opfindelseI må ikke tro, at I har patent på spørgsmålet om ytringsfrihedenHur blir man en trevlig sällskapsmänniska? - Man bör i varje fall akta sig för vaneord och patentfraser!
Hvordan bliver man en sympatisk og underholdende person at være sammen med? - Man bør i hvert fald tage sig i agt for vanemæssige udtryk og floskler!Sammensatte udtryk:patentansökning; patentlösning; patenträttigheter
patentansøgning; patentløsning; patentrettighederEU-patent; tilläggspatent; världspatent
EU-patent; tillægspatent; verdenspatentSærlige udtryk: -
17 å
I substantiv1. å, flod, elvII substantivGå over åen efter vand, gøre sig unødig besvær
1. bogstavet åÅ skrevs ursprungligen aa. Då tecknet övergick till ett å-ljud, placerades det sista a:et över det första. Senare förenklades detta lilla a till den nuvarande ringen
III præpositionDa udtalen af det oprindelige aa blev til en å-lyd, placerede man det sidste a oven over det første. På et senere tidspunkt blev dette lille a lavet om til den nuværende ring
1. påÅ ena sidan brinner Lisa för ämnet, å andra sidan kommer det att ta jättelång tid innan hon blir färdig
På den ene side brænder L. for emnet, men på den anden vil det tage meget lang tid, før hun bliver färdig
-
18 lätt
I adverbium1. noget, lidtLåt mamma var i fred en stund, just nu är hon less och lätt förvirrad
Lad mor være i fred et øjeblik, lige nu er hun ked af det og en smule forvirret4. som udtrykker tilbøjelighed/tendensSærlige udtryk:Ha lätt för att bli t.ex. arg (glad, svartsjuk, sårad m.m.)
Have nemt ved at blive fx vred (glad, jaloux, såret m.m.)Tage let på noget, bagatellisere detDet er nemt nok at snakke om (næsten) umulige opgaver, men det er straks sværere at udføre demLegende let, let på en hurtig og elegant mådeII adjektiv2. let (uden kraft, intensitet m.m.)3. sorgløs, ubekymret m.m.Pia går iväg till mötet lätt om hjärtat, hon kännerpåsig att det ska gå bra
Let om hjertet går P. afsted til mødet, hun føler sig sikker på at det vil gå godt4. nem, som ikke er svær/alvorlig, som ikke er anstrengende/giver problemer5. om negative foreteelser (fx skader, tab)En lätt skada, ett lätt illamående, lätt sårad
En let skade, et let ildebefindende, lettere såretEn lättrökt sill, en lättstekt biff, lättkokta morötter
En letrøget sild, en letstegt bøf, letkogte gulerødderSærlige udtryk:Legende let, hurtigt og nemt -
19 å
I substantiv1. å, flod, elvSærlige udtryk:Gå over åen efter vand, gøre sig unødig besværII substantiv1. bogstavet åÅ skrevs ursprungligen aa. Då tecknet övergick till ett å-ljud, placerades det sista a:et över det första. Senare förenklades detta lilla a till den nuvarande ringen
Da udtalen af det oprindelige aa blev til en å-lyd, placerede man det sidste a oven over det første. På et senere tidspunkt blev dette lille a lavet om til den nuværende ringIII præposition1. påÅ ena sidan brinner Lisa för ämnet, å andra sidan kommer det att ta jättelång tid innan hon blir färdig
På den ene side brænder L. for emnet, men på den anden vil det tage meget lang tid, før hun bliver färdigSærlige udtryk: -
20 jämnar ut
[jemnar'u:t]verbсглаживатьdet jämnar ut sig (det blir jämnt fördelat till slut)--мы квиты, баш на баш, сочтёмся (в конце-концов никто никому не будет должен)
- 1
- 2
См. также в других словарях:
När en vacker tanke blir en sång — Studio album by Agnetha Fältskog Released … Wikipedia
My Love, My Life (album) — My Love, My Life Compilation album by Agnetha Fältskog Released … Wikipedia
My Very Best — Compilation album by Agnetha Fältskog Released 2008 … Wikipedia
Moomin comic strips — Moomin (swe. Mumin or Mumintrollen; fin. Muumipeikko) is a comic strip created by Tove Jansson, and followed up by Lars Jansson, featuring their Moomin family of characters. The first comic strip, entitled Mumintrollet och jordens undergång… … Wikipedia
Sweden Democrats — Sverigedemokraterna Party chairman Jimmie Åkesson Parliamentary gr … Wikipedia
List of Swedish television series — An A Z list of television series produced in Sweden and the date of first airing: * 100 höjdare (2004) * 13 Demon Street (1959) * 16 år (1960) * 1628 (1991) * 2 mot 1 (1998) * 24 karat (1990) * 3 Friends Jerry (1999) * 5:e kvinnan, Den (2002)… … Wikipedia
Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gösta Ekman — Nombre real Hans Gösta Gustaf Ekman Nacimiento 1939 de julio de 28 Estocolmo … Wikipedia Español
Kom följ med i vår karusell — Studio album by Agnetha Fältskog and Christian Ulvaeus … Wikipedia
My Colouring Book — Studio album by Agnetha Fältskog Released … Wikipedia
