-
81 grina
verbum1. vrænge ansigt, grimassereJeg laver grimasser, når jeg tager min medicin2. flæbe, græde, tude3. grine, fniseI Sydsverige grinar man när man är munter eller gapskrattar. I Nord- och Mellansverige förknippar man grina med gråt eller något negativt
I Sydsverige griner man, når man er munter eller ler af fuld hals. I Nord- og Mellemsverige forbinder man 'grina' med gråd eller noget negativt -
82 grönsakstallrik
substantiv1. tallerken med grønsager (kogekunst, mad m.m.)En gönsakstallrik refererar till något man äter. Är man på restaurang kan man beställa en grönsakstallrik i stället för en varmrätt
En tallerken med grønsager refererer til noget man spiser. Hvis man er på restaurant, kan man bestille en grønsagstallerken i st. for en hovedret -
83 i
I substantiv1. i, bogstavet iI är den nionde bokstaven i alfabetet och har varit relativt oförändrad sedan grekerna förenklade tecknet och gav det dess nuvarande form
I er det niende bogstav i alfabetet og har været relativt uforandret, siden grækerne forenklede tegnet og gav i dets nuværende formII præposition1. i, inde(n) i, på m.m.Hur gör man i det läget?
Hvad gør man i den situation?Det står inte på första sidan, det står inne i tidningen
Det står ikke på forsiden, det står inde i avisen2. i tidsudtrykStaffan är galen (förtjust, förälskad, kär) i Laila
S. er vild med L. (forgabt/forelsket i L.)Særlige udtryk:I og med, gennem, med, under, vedI tilknytning til, i forbindelse medI virkeligheden, egentligIII adverbium1. i (ofte i sammensætn. med verber)Ta nu inteiför mycket!
Tag nu ikke for hårdt fat!Man måste hållaisig, så man inte faller av
Man skal holde fast, så man ikke falder af -
84 jantelag
substantiv1. jantelovJantelagen säger att man inte ska tro att man är något, inte ska tro att man är bättre, klokare m.m. än andra
Janteloven siger, at man ikke skal tro, at man er noget, ikke skal tro at man er bedre, klogere m.m. end andre -
85 luft
I substantiv1. luft (den man indånder), atmosfæreHög luft, kall luft, tunn luft
Høj luft, kold luft, tynd luft3. mellemrum, plads4. ingenting, noget som ikke eksisterer, tom snak m.m.E. behandler S. som om han ikke eksistererSammensatte udtryk:luftbössa; luftfarkost; luftgitarr
luftbøsse; luftfartøj; luftguitarSærlige udtryk:Ryge i luften, eksplodere, blive hidsig; Sprænge i luftenFå luft under vingerne, få mulighed for at udfolde sig og udvikle sig fritFå luft for noget, få afløb for nogetVære grebet ud af luften, finde på noget der ikke er sandt (fx om en påstand)Ikke være sikker, ikke være færdigRense luften, tale ud om noget for at skabe forsoningMan kan ikke leve af luft alene, man skal ikke tro at man kan leve af luftsteg og vindfrikadellerLuften gick ur henne (honom, dem m.m.)
Luften gik af hende (ham, dem m.m.)Der er noget i luften, noget er nært forestående (underforstået)II substantivSærlige udtryk: -
86 mossgraffiti
substantiv1. graffiti med mos (miljø, miljøgift, miljøvenlig, miljø- m.m.)I stället för miljöfarliga färger kan man ha mossa som blandas med yoghurt, öl och socker. Denna smet målar man med och efter några veckor börjar mossan att växa och vips så har man mossgraffiti!
I st. for miljøfarlige farver kan man bruge mos, der blandes med yoghurt, øl og sukker. Denne blanding maler man så med, og efter nogle uger begynder mosset at vokse, og vips så har man mosgraffiti! -
87 nattblindhet
substantivOm man är nattblind kan man inte orientera sig i mörker, man lider av nattblindhet
Hvis man er natteblind, kan man ikke kan orientere sig i mørket, man lider af natteblindhed -
88 ostadig
adjektiv1. ustadig, ustabil, usikker, vaklende, uberegneligNär man är ostadig på benen går man lite stapplande (osäkert), eller man är berusad
Det svenske udtryk betyder, at man er usikker på benene/til bens (man går lidt vaklende), eller at man er berusetSærlige udtryk: -
89 sinne
substantiv1. sans, evne til at kunne se, høre, føle, lugte, smage2. forstand, sjæl, psykeH. er en urolig sjæl3. sans for, talentSinne för detaljer eller sinne för väsentligheter?
Sans for detaljer eller sans for det væsentlige?4. humørDans gör människan lätt till sinnet. Dessutom använder man hela sin kropp och gör det synkront med musiken - man blir lätt både i sinnet och i kroppen!
Dans gør mennesket letstemt. Desuden bruger man hele kroppen og gør det synkront med musikken - man bliver let både i sindet og i kroppen!Sammensatte udtryk:hörselsinne; känselsinne; luktsinne; smaksinne; synsinne
høresans; følesans; lugtesans; smagssans; synssansSærlige udtryk:Sætte sig noget i hovedet, få en idéVære ved sine fulde fem, kunne tænke klart og vide man skal gøre, være tilregneligGlad (dyster m.m.) till sinnes
Glad (dyster m.m.) -
90 skola
I substantiv1. skole, undervisningsinstitution, eleverne og personaletBörja skolan, sluta skolan
Begynde skolen, holde op med at gå i skole2. skole, speciel retning, speciel måde at arbejde, tænke/mene/forskeMin kollega representerar en annan vetenskaplig skola, så ibland knakar det i samarbetet
Min kollega repræsenterer en anden videnskabelig skole, så sommetider er der knas i samarbejdet3. om lærebøger for visse musikinstrumenter (sammensatte ord) (musik, sang m.m.)4. i udtryk om dressur af heste (sport, spil og leg)Grundprincipperne for skoleridning (skoleridt, dressur)Sammensatte udtryk:försöksskola; internatskola; konstskola; yrkesskola
forsøgsskole; kostskole; kunstskole; erhvervsskoleSærlige udtryk:Av den gamla skolan, inte modern längre
Af den gamle skole, ikke længere moderneII modalt hjælpeverbum1. om hensigtJag ska gå nu, så sköt om dig!
Jeg skal gå nu, så pas godt på dig selv!2. om fremtidTack för inbjudan, det ska bli trevligt!
Tak for indbydelsen, det bliver hyggeligt!3. om forpligtelse/nødvendighedMan skal holde, hvad man lover4. det siges, det påstås og lign. (kun i præsens/nutid)5. bruges når man vil være høflig/forsigtigSka det vara en bit av chokladtårtan också?
Vil De/du også ha' et stykke af chokoladelagkagen?6. bruges sammen med ord som 'hem', 'bort' samt visse adjektiver (tillægsord) som udtrykker skuffelse, irritation og lign.Nä, nu ska jag visst gå hem!
Nej, nu må jeg vist hellere se at komme hjem!7. imperfektum skulle (datidsformen) bruges om en tænkt/mulig situation samt om hensigt, fremtid, nødvendighed m.m., jf. præsensformen 'ska'!Vi skulle ha åkt till Göteborg i går, men vår dotter blev sjuk
Vi ville være rejst til G. i går, men så blev vores datter sygIII verbum1. skole, dressere, opøveSærlige udtryk:Vænne nogen til et nyt arbejde, vænne nogen til det at gå i skole -
91 svar
substantiv1. svarVi har spurgt, men ikke fået noget svar2. reaktion3. overensstemmelse, noget tilsvarendeFolkets Park på Amiralsgatan (Sveriges äldsta folkpark) är Malmös svar på Köpenhamns Tivoli
Folkets Park på Admiralsgaden (S's ældste folkepark) er M's svar på Københavns T.Særlige udtryk:Give nogen svar på tiltale, give nogen ren beskedStå til ansvar, stå til regnskab forSom man råber (i skoven), får man svar, man får svar i samme stil, som man spørgerO.s.a. (om svar anhålles)
S.u. (svar udbedes) -
92 tentera upp
verbumAtt tentera upp kan både vara att man vill få betyg i ett ämne (en kurs) som man fick icke-godkänt (IG) i, eller att man vill nå ett högre betyg
At gå op til eksamen en gang til kan både være at man vil ha' en karakter i et fag, hvor man ikke bestod, eller at man ha' en højere karakter -
93 vatten
substantiv1. vand"Vatten är en färglös vätska
Förorenat vatten, kokande vatten, rinnande vatten
Forurenet vand, kogende vand, rindende vandHar du läst "Priset på vatten i Finistère" av Bodil Malmsten?
Har du læst "Prisen på vand i F." af B. M. (svensk forf., dramatiker, kulturskribent, f. 1944-)Regnvatten är inte så rent som destillerat vatten, dock är det nästintill fritt från kalk
Regnvand er ikke så rent som destilleret vand, dog er det næsten helt uden kalkNär man har fått för mycket vingelvatten (splattervatten, sprattelvatten) då är man berusad
Hvis man har fået for meget at drikke, så er man beruset2. område med (åbent) vand, farvand, hav, søSammensatte udtryk:dopvatten; munvatten; såpvatten
dåbsvand; mundvand; sæbevandSærlige udtryk:Fiske i rørt vande, udnytte en forvirret (konfliktfyldt) situation til egen fordelGå genom eld och vatten för någon/något
Gå gennem ild og vand for nogen/nogetKunne holde sig oven vande, lige kunne klare sigPåtage sig mere end man kan klare, slå større brød op end man kan bageTræde vande, ikke gøre fremskridt, forholde sig afventendeVære ude (komme/springe ud) på dybt vand, komme i knibe, befinde sig i en vanskelig situationHårdt vand, vand med stor hårdhed, dvs. højt indhold af calcium- og magnesiumionerBlødt vand, vand med lille hårdhed, dvs. lavt indhold af calcium- og magnesiumionerTungt vand, vand bestående af molekyler hvori brintatomerne tilhører isotopen deuteriumÖmsom vin, ömsom vatten
Noget der både godt og dårligt (om fx udtalerlser, anmeldelser) -
94 vattkoppor
substantiv pluralis1. skoldkopper (sygdom, helse)Om man får vattkoppor som vuxen blir man ofta sjukare än om man får vattkoppor som barn
Hvis man får skoldkopper som voksen, bliver man mere syg end hvis man får dem som barn -
95 viss
adjektiv1. vis, nogen/noget bestemtL. tænker på en vis person2. nogle3. som er lille, men som man mærkerPga. visse omstændigheder blev hun tvunget til at flytte5. som man føler sig helt sikker på (om udvikling, person m.m.)Du kan vara viss om att sanningen kommer fram!
Du kan være vis på, at sandheden kommer frem, sandheden vil utvivlsomt blive afsløret!Særlige udtryk:Ha (vara) något visst: Hon har något visst
Være noget særligt: Der er noget særligt (interessant, attraktivt) ved hendeI visst avseende, i viss mening, i viss mån
På en vis måde, i en vis forstand -
96 blankning
substantiv1. blanking, spekulation i kursnedgang, salg via børsen af aktier som man ikke ejer, men har låntVid naken blankning (nakenblankning) säljer man värdepapper som man inte äger eller ens har till låns för att sedan återköpa dem
Ved 'nøgen' blanking sælger man værdipapirer som man ikke ejer eller har til låns for siden at købe dem tilbage
-
97 efter
I ubøjeligt adjektiv1. dum, tumpet, ubetydelig (hverdagssprog/slang)II præpositionElsa er ikke dum, men en smule tungnem
1. efter (modsat før), senere end2. om rækkefølge, bagvedNæst efter P. er det min tur
Alfabetet slutar med Å, Ä, Ö - obs! Ä och Ö kommer efter Å
Det svenske alfabet slutter med Å, Ä, Ö - obs! Ä og Ö kommer efter Å
3. langs med4. i udtryk for at sige at man tar hensyn til noget/følger noget (fx regler)5. i udtryk for at sige, at man gerne vil have noget (fx lede/længes/ringe efter)S. holder udkig efter terrorister i skolerne
Timma efter timma, dag efter dag, månad efter månad m.m.
III adverbiumTime efter time, dag efter dag, måned efter måned m.m.
1. efter, bagud, tilbage m.m.IV konjunktionTænke sig om, før man svarer
1. efterEfter att biljetterna delats ut, blev det rusning till sittplatserna
Efter at billetterne blev fordelt, kastede man sig over siddepladserne
-
98 en
I substantivII talordEnebrændevin er nogenlunde d.s. som genever
1. enenarmad; enbent; encellig
III adverbiumenarmet; enbenet; encellet
1. omtrent, cirkaIV pronomenFråga en som vet!
Spørg en, der ved!
Mange beundrer en, hvis man er en kendis
2. man (bruges som subjekt) (hverdagssprog/slang)En ska aldrig vara för säker!
Man skal aldrig være for sikker!
Hver person, hver ting
En för alla, alla för en
V ubestemt artikelEn for alle, alle for en
1. enEn pæn/flot fyr
-
99 fantasi
substantiv1. fantasi, evne til at finde på noget, der ikke findes i virkelighedenHendes fantasi er, hvad man kalder, livlig
Ett ryskt angrepp på Sverige - det är bara fantasier?
Et russisk angreb på S. - det er kun fantasier?
2. noget, der ikke eksisterer: man finder på det eller lader som om det er derEn särskild europeisk identitet - ett fantasifoster?
En særlig europæisk identitet - et fantasifoster?
Ikke i min vildeste fantasi, slet ikke
-
100 femfemma
substantivDet är vanligt att kalla idioter, stollar, knäppskallar m.m. för femfemmor. Man refererar här till strafflagens § 5:5 som säger att man är straffri om man är psykiskt sjuk
Det er almindeligt at kalde idioter, fjolser, tosser m.m. for 'femfemmere'. Der refereres her til straffelovens § 5:5, der siger, at man ikke kan straffes, hvis man er psykisk utilregnelig
См. также в других словарях:
MAN-VW — MAN Schriftzug bis 1972 Den Braunschweiger Löwe hat MAN von Büssing seit 1972 … Deutsch Wikipedia
MAN F8 — MAN Schriftzug bis 1972 Den Braunschweiger Löwe hat MAN von Büssing seit 1972 … Deutsch Wikipedia
MAN F90 — MAN Schriftzug bis 1972 Den Braunschweiger Löwe hat MAN von Büssing seit 1972 … Deutsch Wikipedia
MAN Nutzfahrzeuge — MAN Schriftzug bis 1972 Den Braunschweiger Löwe hat MAN von Büssing seit 1972 … Deutsch Wikipedia
MAN Nutzfahrzeuge AG — MAN Schriftzug bis 1972 Den Braunschweiger Löwe hat MAN von Büssing seit 1972 … Deutsch Wikipedia
man — man·dae·an·ism; man·da·ic; man·da·la; man·da·ment; man·dan; man·dant; man·da·pa; man·dar; man·da·rin·ate; man·da·rin·ism; man·da·tary; man·da·tee; man·da·tor; man·da·to·ri·ly; man·da·tum; man·da·ya; man·de; man·de·ism; man·del·ate; man·del·ic;… … English syllables
MAN — SE Rechtsform Societas Europaea ISIN DE0005937007 Gründung 1758 … Deutsch Wikipedia
Man Ray — Man Ray, 16. Juni 1934 in Paris, fotografiert von Carl van Vechten Man Ray [mæn reɪ] (* … Deutsch Wikipedia
MAN Truck & Bus — Rechtsform Aktiengesellschaft Sitz München Leitung … Deutsch Wikipedia
Man — (m[a^]n), n.; pl. {Men} (m[e^]n). [AS. mann, man, monn, mon; akin to OS., D., & OHG. man, G. mann, Icel. ma[eth]r, for mannr, Dan. Mand, Sw. man, Goth. manna, Skr. manu, manus, and perh. to Skr. man to think, and E. mind. [root]104. Cf. {Minx} a… … The Collaborative International Dictionary of English
Man ape — Man Man (m[a^]n), n.; pl. {Men} (m[e^]n). [AS. mann, man, monn, mon; akin to OS., D., & OHG. man, G. mann, Icel. ma[eth]r, for mannr, Dan. Mand, Sw. man, Goth. manna, Skr. manu, manus, and perh. to Skr. man to think, and E. mind. [root]104. Cf.… … The Collaborative International Dictionary of English