-
1 reformator
reformātŏr, ōris, m. réformateur, restaurateur.* * *reformātŏr, ōris, m. réformateur, restaurateur.* * *Reformator, penul. prod. reformatoris, Verbale. Plin. Reformateur. -
2 reformator
refōrmātor, ōris, m. (reformo), der Umgestalter, übtr. = der Verbesserer, Erneuerer, litterarum iam senescentium reductor ac reformator, Plin. ep. 8, 12, 1: absol., im moral. Sinne, Augustin. in psalm. 32. serm. 2. no. 16 u.a.
-
3 reformator
refōrmātor, ōris, m. (reformo), der Umgestalter, übtr. = der Verbesserer, Erneuerer, litterarum iam senescentium reductor ac reformator, Plin. ep. 8, 12, 1: absol., im moral. Sinne, Augustin. in psalm. 32. serm. 2. no. 16 u.a.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > reformator
-
4 reformátor
reformátor m (-ři) Reformator m -
5 reformátor
reformátor m (-ři) Reformator m -
6 Reformator
-
7 reformator
refōrmātor, ōris m. [ reformo ]совершающий превращение, преобразователь, перен. исправитель ( litterarum PJ) -
8 Reformator
Reformator (in) [refɔr'ma:to:ɐ, Plural: refɔrma'to:rən]<-s, -en; -nen> -
9 reformator
rĕformātor, ōris, m. [reformo], a transformer; pregn., a reformer:litterarum senescentium,
Plin. Ep. 8, 12, 1. -
10 Reformator
Reformator m -s, ..toren реформа́тор; преобразова́тепь, реорганиза́тор -
11 reformator
reformator (s.)riformatore -
12 reformátor
reformátorréformateur m -
13 reformator
substantiv1. reformator, person der forandrer samfundetSkolminister J.B. är en enveten reformator av det svenska skolväsendet
Skoleminister J.B. er en stædig reformator af det svenske skolevæsen
-
14 reformator
substantiv1. reformator, person der forandrer samfundetSkolminister J.B. är en enveten reformator av det svenska skolväsendet
Skoleminister J.B. er en stædig reformator af det svenske skolevæsen -
15 Reformator
m; -s, -en; HIST. Reformer* * *der Reformatorreformer* * *Re|for|ma|tor [refɔr'maːtoːɐ]1. m -s, Reformatoren[-'toːrən] Re|for|ma|tó|rin [-'toːrɪn]2. f -, -nenReformer* * *Re·for·ma·tor, -to·rin<-s, -en>[refɔrˈma:to:ɐ̯, -ˈto:rɪn, pl -ˈto:rən]m, f1. REL Reformer* * *der; Reformators, Reformatoren reformer* * ** * *der; Reformators, Reformatoren reformer -
16 Reformator
-
17 reformator
-
18 reformator
-
19 reformator
The New English-Polish, Polish-English Kościuszko foundation dictionary > reformator
-
20 reformátor
(DE) Reformator {r}; (EN) reformer
См. также в других словарях:
reformator — REFORMATÓR, OÁRE, reformatori, oare, adj., s.m. şi f. (Persoană) care reformează, care aduce reforme, care înnoieşte; propagator de reforme. – Din fr. réformateur, lat. reformator. Trimis de RACAI, 22.11.2003. Sursa: DEX 98 REFORMATÓR adj. v.… … Dicționar Român
refòrmātor — (reformȃtor) m onaj koji reformira, koji provodi reformu … Veliki rječnik hrvatskoga jezika
reformator — refòrmātor (reformȃtor) m DEFINICIJA onaj koji reformira, koji provodi reformu; preobražavalac, preobrazitelj ETIMOLOGIJA vidi reforma … Hrvatski jezični portal
Reformātor — (lat.), der eine Reformation, besonders der Kirche, Bewirkende … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Reformator — Reformātor (lat.), wer eine Reformation (s.d.) bewirkt; reformatōrisch, umgestaltend, verbessernd … Kleines Konversations-Lexikon
reformator — {{/stl 13}}{{stl 8}}rz. mos I, Mc. reformatororze; lm M. reformatororzy {{/stl 8}}{{stl 7}} osoba przeprowadzająca reformy, inicjator zmian na lepsze : {{/stl 7}}{{stl 10}}Oświeceniowi reformatorzy. {{/stl 10}} … Langenscheidt Polski wyjaśnień
Reformator — Der Begriff Reformator bedeutet in der Geschichtswissenschaft und Theologie eine Person der Kirchengeschichte, die bei der Gründung und Ausformung der evangelischen Kirchen während der Reformation mitwirkte. Die Verwendung ist an die… … Deutsch Wikipedia
Reformator — Re|for|ma|tor 〈m. 23〉 1. 〈i. e. S.〉 Begründer der Reformation, Luther, Zwingli, Calvin 2. 〈i. w. S.〉 = Reformer [<lat. reformator „Umgestalter, Erneuerer“; zu reformare; → reformieren] * * * Re|for|ma|tor, der; s, …oren [lat. reformator =… … Universal-Lexikon
Reformator — reformieren »verbessern, ‹geistig, sittlich› erneuern; neu gestalten«: Das Verb wurde im 15. Jh. wie entsprechend frz. réformer aus lat. re formare »umgestalten, umbilden, neu gestalten« entlehnt. Dies ist eine Bildung aus lat. re »zurück,… … Das Herkunftswörterbuch
Reformator — Re|for|ma|tor 〈m.; Gen.: s, Pl.: to|ren; Theol.〉 1. 〈i. e. S.〉 Begründer der Reformation (1) (Luther, Zwingli, Calvin) 2. 〈i. w. S.〉 = Reformer [Etym.: <lat. reformator »Umgestalter, Erneuerer«; → reformieren] … Lexikalische Deutsches Wörterbuch
Reformator — Re|for|ma|tor der; s, ...oren <aus lat. reformator »Umgestalter, Erneuerer«>: 1. Begründer der Reformation (Luther, Zwingli, Calvin u. a.). 2. Umgestalter, Erneuerer … Das große Fremdwörterbuch