-
1 intelligent
[in'teli‹ənt]1) (clever and quick at understanding: an intelligent child; That dog is so intelligent.) intelligent; begavet2) (showing these qualities: an intelligent question.) intelligent; begavet•- intelligence* * *[in'teli‹ənt]1) (clever and quick at understanding: an intelligent child; That dog is so intelligent.) intelligent; begavet2) (showing these qualities: an intelligent question.) intelligent; begavet•- intelligence -
2 intelligent
adjektiv1. intelligent2. intelligent om apparater m.m., der styres af elektronisk lagret informationIntelligenta hus, vad är det?
Intelligente hus, hvad er det? (Jf. intelligent buildings/smart homes!)
-
3 intelligent
adjektiv1. intelligent2. intelligent om apparater m.m., der styres af elektronisk lagret informationIntelligenta hus, vad är det?
Intelligente hus, hvad er det? (Jf. intelligent buildings/smart homes!) -
4 intelligent
adjintellektuelintelligentskarpsindigklogxxxintelligent -
5 intelligent
intelli'gent <- est> intelligent -
6 intelligent
begavet -
7 smart [intelligent]
klog -
8 inteligentan
intelligent -
9 интеллигентный
intelligent -
10 разумный
intelligent -
11 clever
intelligent -
12 умный
intelligentopvakt -
13 hjärna
substantiv1. hjerne (anatomi m.m.)2. intelligensSammensatte udtryk:hönshjärna; lillhjärna; storhjärna
kylligehjerne; lillehjerne; storhjernehjärncell; hjärnmassa; hjärnskada
hjernecelle; hjernemasse; hjerneskadeSærlige udtryk:Have en skarp hjerne, være meget intelligentHave noget på hjernen, kun kunne tænke på en eneste ting -
14 умный
adj. intelligent, klog, spirituel* * *adjумён klog, kløgtig, forstandig, intelligent. -
15 clever
['klevə]1) (quick to learn and understand: a clever child.) klog; dygtig; begavet; intelligent2) (skilful: a clever carpenter.) dygtig3) ((of things) showing cleverness: a clever idea.) klog•- cleverly- cleverness* * *['klevə]1) (quick to learn and understand: a clever child.) klog; dygtig; begavet; intelligent2) (skilful: a clever carpenter.) dygtig3) ((of things) showing cleverness: a clever idea.) klog•- cleverly- cleverness -
16 cleverly
-
17 dim
[dim] 1. adjective1) (not bright or distinct: a dim light in the distance; a dim memory.) svag; dæmpet2) ((of a person) not intelligent: She's a bit dim!) dum; tungnem2. verb(to make or become dim: Tears dimmed her eyes; He dimmed the lights in the theatre.) sløre; dæmpe- dimly- dimness* * *[dim] 1. adjective1) (not bright or distinct: a dim light in the distance; a dim memory.) svag; dæmpet2) ((of a person) not intelligent: She's a bit dim!) dum; tungnem2. verb(to make or become dim: Tears dimmed her eyes; He dimmed the lights in the theatre.) sløre; dæmpe- dimly- dimness -
18 intelligence
1) (the quality of being intelligent: It requires a high degree of intelligence to do this job well.) intelligens; begavelse2) (news or information given.) efterretning3) (a department of state or of the army etc which deals with secret information: He works in Intelligence.) efterretningstjeneste* * *1) (the quality of being intelligent: It requires a high degree of intelligence to do this job well.) intelligens; begavelse2) (news or information given.) efterretning3) (a department of state or of the army etc which deals with secret information: He works in Intelligence.) efterretningstjeneste -
19 intelligently
-
20 perceptive
См. также в других словарях:
intelligent — intelligent, ente [ ɛ̃teliʒɑ̃, ɑ̃t ] adj. • 1488; lat. intellegens → intelligence 1 ♦ Qui a la faculté de connaître et de comprendre. Les êtres intelligents. ⇒ pensant. 2 ♦ Qui est, à un degré variable, doué d intelligence. ⇒ capable, éveillé,… … Encyclopédie Universelle
intelligent — intelligent, ente (in tèl li jan, jan t ) adj. 1° Pourvu de la faculté de concevoir, de comprendre. • Je parle, je chemine : Je sens en moi certain agent ; Tout obéit dans ma machine à ce principe intelligent, LA FONT. Fabl. X, 1. • La… … Dictionnaire de la Langue Française d'Émile Littré
Intelligent — In*tel li*gent, a. [L. intelligens, intellegens, entis, p. pr. of intelligere, intellegere, to perceive; inter between + legere to gather, collect, choose: cf. F. intelligent. See {Legend}.] [1913 Webster] 1. Endowed with the faculty of… … The Collaborative International Dictionary of English
intelligent — 1 Intellectual, *mental, cerebral, psychic 2 Intelligent, clever, alert, quick witted, bright, smart, knowing, brilliant are comparable when they mean mentally quick or keen. Intelligent implies greater than average power to use one s mind… … New Dictionary of Synonyms
intelligent — UK US /ɪnˈtelɪdʒənt/ adjective ► able to learn and understand things quickly and easily: »A lot of thoroughly intelligent, sensible people have fallen for the salesman s charm. »a highly intelligent businessperson »an intelligent… … Financial and business terms
intelligent — Adj std. (18. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus l. intellegēns ( entis), dem PPräs. von l. intellegere (intellēctum) verstehen, wahrnehmen, erkennen , zu l. legere zusammennehmen, ins Auge fallen, aussuchen und l. inter . Das lateinische Wort zu gr.… … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
intelligent — Intelligent, [intellig]ente. adj. Pourveu de la faculté intellective, capable d entendre, & de raisonner. L homme est un estre intelligent. l Ange est une substance intelligente. En ce sens il n a guere d usage qu en ces phrases. Il signifie plus … Dictionnaire de l'Académie française
intelligent — in·tel·li·gent adj: having or indicating a high or satisfactory degree of intelligence and mental capacity; esp: having or indicating an understanding of the nature and consequences of an act or decision a knowing and intelligent waiver of… … Law dictionary
intelligent — intelligent: Das Adjektiv mit der Bedeutung »einsichtsvoll, ‹sach›verständig; klug, begabt« wurde im 18. Jh. aus lat. intelligens, intelligentis (Nebenform von intellegens) entlehnt. Dies ist Part. Präs. von intellegere (< *inter legere) »mit… … Das Herkunftswörterbuch
intelligent — [in tel′ə jənt] adj. [L intelligens, prp. of intelligere: see INTELLECT] 1. having or using intelligence; rational 2. having or showing an alert mind or high intelligence; bright, perceptive, informed, clever, wise, etc. 3. a) designating or of a … English World dictionary
intelligent — (adj.) c.1500, a back formation from intelligence or else from L. intelligentem (nom. intelligens), prp. of intelligere, earlier intellegere (see INTELLIGENCE (Cf. intelligence)). Intelligent design, as a name for an alternative to atheistic… … Etymology dictionary