-
1 stå sig
uregelmæssigt verbum1. blive ved på samme måde, holde stik3. holde sig, klare sig (fx om mad) -
2 stå sig
uregelmæssigt verbum1. blive ved på samme måde, holde stik3. holde sig, klare sig (fx om mad)Særlige udtryk: -
3 Staðfesta
Stadfæste, fastslå, bekræfte,konstatere..verður støðan hjá teimum lesandi staðfest við endaligum royndum...konstateres de studerendes standpunkt ved afsluttende prøver...kann dragast frá i staðfestum vinningi....kan fratrækkes i konstateret fortjeneste.. -
4 stå fast
-
5 stå fast
uregelmæssigt verbumSærlige udtryk:Holde fast ved noget, ikke ændre mening -
6 stand by
1) (to watch something happening without doing anything: I couldn't just stand by while he was hitting the child.) stå og se til2) (to be ready to act: The police are standing by in case of trouble.) være parat3) (to support; to stay loyal to: She stood by him throughout his trial.) stå ved nogens side* * *1) (to watch something happening without doing anything: I couldn't just stand by while he was hitting the child.) stå og se til2) (to be ready to act: The police are standing by in case of trouble.) være parat3) (to support; to stay loyal to: She stood by him throughout his trial.) stå ved nogens side -
7 roder
substantiv1. ror (maritim, marine m.m.)Den ene halvdel af roret bukkede sammen, og båden kunne ikke manøvreres (styres)2. rorpind, rat (i fly, på båd)A. står (sidder) ved roret, styrer3. ror, om ledende position i et foretagende inden for fx politik/erhvervsliv/sportHålla i rodret, lägga om rodret, ta över rodret
Sidde (stå) ved roret, lægge roret om (ændre sig og gøre på en anden måde), overtage roret -
8 кормилo
sbпба Астоять у -а правления stå ved statens ror. -
9 штурвал
sb. rat, ror* * *sb mror; rorpindстоять штурвалом stå ved roret. -
10 valstuga
substantiv1. informationskabine ('valgstue') opstillet på torve og lign. før et valg -
11 signifikativ
adjektiv1. signifikativ, betegnende, betydningsfuldSignifikativt för vårt moderna samhälle att all verksamhet avstannade vid tisdagens elavbrott
Signigfikativt for vores moderne samfund at al virksomhed gik i stå ved tirsdagens strømafbrydelse -
12 valstuga
substantiv1. informationskabine ('valgstue') opstillet på torve og lign. før et valgSærlige udtryk: -
13 steuern
-
14 стоять
vb. stå* * *vi ipfстоя1 ipf.t.stå; stå opстоять во главе чего-н. stå i spidsen for ngtстоять на чём-н. holde fast ved, blive ved ngtvifast ved2 ipf.t.stå; være; liggeстоит вопрос о при-стрдйке spørgsmålet om tilbygning er til debat ell. på dagsordenenстоять на квартире være indkvarteret, ligge3 ipf.t.stå stille4 impстой(те)! 1) holdt! stå stille! stands! vent lidt! 2) nej hør nu!5 + akk;pfпостоятьstå inde for, gå ind for, forsvare. -
15 veta
uregelmæssigt verbum1. vide (besked med), have viden om, kendeT. ved besked, ved hvad det drejer sig omH. ved virkelig meget om bilerHon kanske inte kan, vad vet jag!
Måske kan hun ikke, jeg aner det ikke!2. bruges mhp færdigheder, noget som man er god til og lign.I. ved, hvordan hun skal opføre sig3. i udtryk hvor hovedbetydningen er noget svækket, og fx for at opmuntre eller overtale nogenNej, vet du vad!
Nej, ved du hvad!Særlige udtryk:Få veta att man lever, bli hårt ansatt
Veta bättre!
Vide at man ikke gør sådan!Det är mer än jag vet!
Det vet jag inte!Det vete fan!
Svært at sige!Det vete sjutton (tusan)!
Svært at vide!Om jag det visste!
Hvis bare jeg vidste det!Vet hut!, Vet skäms!
Skam dig!, Du borde skamme dig! -
16 fot
I substantiv1. fod, måleenhedII substantiv1. fod, nederste del af benet (anatomi m.m.)Jag kan inte tävla, jag har stukat foten
Jeg kan ikke deltage i konkurrencen, jeg har forstuvet fodenVid foten av trappan, vid foten av berget, vid foten av fjället
Ved foden af trappen, ved foden af bjerget, ved foden af fjeldet3. versefodSammensatte udtryk:framfot; simfot; strumpfot
forfod (forpote, forben); svømmefod; strømpefodSærlige udtryk:Få en fod indenfor, få fodfæste, få fx et arbejde, der senere kan lede til noget bedreBlive sat på fri fod, sætte én på fri fodIkke vide hvilket ben man skal stå på, være usikker og ikke vide hvad man skal gøreBøje sig, give efter, tage skeen i den anden hånd; Noget må forsvinde eller fjernesSkyde sig selv i foden, gøre selvmålDumme sig, træde i spinaten (fra eng. put one's foot in one's mouth)Sige stop, sige nej (fra eng. put one's foot down)Komma på fötter igen; Få flere penge, ikke være fattig mere
Blive rask igen; Komme op igen (økonomisk)Dra fötterna efter sig, släpa fötterna efter sig
Slæbe fødderne efter sig, gå alt for langsomtHave fast grund under fødderne, føle sig sikkerHa ordentligt på fötterna, ha bra (ha mycket, ha varmt, ha torrt) på fötterna
Lande på fødderne, klare sig ud af en vanskelig situtationStå med begge ben på jorden, være klog og fornuftigBehandle hensynsløst, krænkePå stående fod, med det samme -
17 по
præp. a, ad, efter, ifølge, med, om, over, på, pr. per* * *Ipræpm dat1 på; (hen) ad, langs; ell. udelades ved overs.идти по улице komme gående på ell. hen ad gaden2 i, rundt i, rundt til; ell. udelades ved overs.разойтись по домам gå hver til sit, gå hjemходить по магазинам gå i forretninger, gå på indkøb3 efter, mod; på; ell. udelades ved overs.скучать по родным længes efter, savne familienстрелять по врагу skyde på, beskyde fjenden4 i, i henseende til; om; ell. udelades ved overs.5 med, langs, efter, i; ell. udelades ved overs.идти по следам когд-н. følge ngns spor; vandre i ngns fodspor6 efter, ifølge, i henhold til, i pagt med; svarende til; ell. udelades ved overs.одет по моде klædt efter moden, moderigtig klædtэто по мне det er som jeg gerne vil have det, det passer mig 7 på grund af, afпо болезни p.g.a. sygdomпростить когд-н. по молодости лет undskylde ngn p.g.a. (med) hans unge alder8 i, med, over, per, viaпо почте med posten, pr. postпо радио i, over radioen, via radio9 af, i henseende til; ell. udelades ved overs.товарищ по оружию våbenbroder, soldaterkammerat 10 for at, med det formål atоперация по разоружению врага operation med det formål at afvæbne fjenden; om, på, i -vis; ell. udelades ved overs.по субботам om lørdagen, på lørdageпо целым дням hele dage, i dagevis; 12 ved angivelse af portion o.l. en (i, til, for, af o.l) hver; en ad gangen, en og en; pr., proвходите поодному! gå ind en og en! дать детям по яблоку give børnene et æble hverс каждого по десятке (det bliver) en tier pr. næse; 13 ved prisangivelse en... stykket, pr., åпо рублю пачка en rubel pakken, en rubel pr. pakkeмарки по копейке frimækQTåen kopek.IIpræpm akk1 indtil, til2 indtil, til (og med)по сей день (endnu) den dag idag, ind- til idag, indtil nu; stadig(væk)с первого по десятое апреля fra 1.-10. april (begge dage incl.J3 på\полевую руку будет вокзал på venstre hånd kommer (så) banegården4 efter, for at henteходить по ягоды plukke, samle bær (i skoven o.l.)5 ved angivelse af pris, portion o.l....hver, per, pro; å,...ad gan- genс каждого почетыре рубля (det bliver) fire rubler per person.IIIpræpm præp efter; vedсразу по истечений срока straks efter fristens udløb. -
18 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
19 bud
substantiv1. bud, befalingGuds ti bud, de ti bud
2. budskabHun fik meddelelsen om dødsfaldet, mens hun sad ved morgenmaden
3. bud(bringer)Det højeste bud var på 1 million for et maleri af A.Z. (svensk maler 1860-1920)
Meget skrappe/vanskelige vilkår
Der er mange, der vil have det samme
Man ved ikke rigtig, hvad der er sandt, eller hvad der skal gøres
Stå till buds, stå till förfogande: Alla till buds stående medel
Være til rådighed/disposition: Alle de midler, der var til rådighed
-
20 fot
substantiv1. fodJag kan inte tävla, jag har stukat foten
Jeg kan ikke deltage i konkurrencen, jeg har forstuvet foden
Vid foten av trappan, vid foten av berget, vid foten av fjället
Ved foden af trappen, ved foden af bjerget, ved foden af fjeldet
3. versefodframfot; simfot; strumpfot
forfod (forpote, forben); svømmefod; strømpefod
Få en fod indenfor, få fodfæste, få fx et arbejde, der senere kan lede til noget bedre
Bøje sig, give efter, tage skeen i den anden hånd; Noget må forsvinde eller fjernes
Skyde sig selv i foden, gøre selvmål
Dumme sig, træde i spinaten (fra eng. put one's foot in one's mouth)
Sige stop, sige nej (fra eng. put one's foot down)
Komma på fötter igen; Få flere penge, ikke være fattig mere
Blive rask igen; Komme op igen (økonomisk)
Dra fötterna efter sig, släpa fötterna efter sig
Slæbe fødderne efter sig, gå alt for langsomt
Have fast grund under fødderne, føle sig sikker
Ha ordentligt på fötterna, ha bra (ha mycket, ha varmt, ha torrt) på fötterna
Lande på fødderne, klare sig ud af en vanskelig situtation
Behandle hensynsløst, krænke
См. также в других словарях:
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele — (1) TILLADTE ORDDELINGER Sammensætninger, afledninger og bøjningsformer kan som hovedregel deles mellem deres betydningsbærende orddele. Der kan således deles (a) mellem sammensætningsled, (b) efter præfikser, (c) foran suffikser og (d) foran… … Dansk ordbog
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
korsvej — kors|vej sb., en, e, ene; stå ved en korsvej … Dansk ordbog
skillevej — skil|le|vej sb., en, e, ene; stå ved en skillevej … Dansk ordbog
vedstå — ved|stå vb., vedstår, vedstod, vedstået; vedstås … Dansk ordbog
vedståelse — ved|stå|el|se sb., n, r, rne … Dansk ordbog
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
§ 15. Almindelige retningslinjer — Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57. Bindestreg) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6. Apostrof.7 og § 60. Skråstreg.6 … Dansk ordbog
vesti — vèsti, vẽda, vẽdė KBII162; SD1194, SD291,399, B506, H, H176, R, MŽ, D.Pošk, Sut, N, M 1. tr. K, Š, DŽ, NdŽ, KŽ padėti eiti prilaikant: Paėmė aną jau po rankos vèsti ten Trk. Do tik až rankos vẽda vaiką (mažas dar) Klt. Dukrytė pati jau… … Dictionary of the Lithuanian Language
Deborah Houlding — Born May 14, 1962(1962 05 14) Mansfield, U.K. Nationality British Occupation … Wikipedia