-
1 безупречный
adj. fuldkommen, perfekt, pletfri, uangribelig, upåklagelig* * *adjudadlelig, ulastelig; pletfri. -
2 вз-
verbpræf1 angiver retningen "op(ad)"взлететь flyve op; starte (om fly)2 angiver, at handlingen udøves intenst og gennemgribende3 danner ingressiv aktionsart ingr og betegner da handlingens intense start4 perfekt iverer visse grundverber5 danner sammen med -ну kombineret ingressiv og delimitativ aktionsartвздремнуть (lægge sig og) få en lille lur. -
3 взо-
verbpræf1 angiver retningen "op(ad)"взлететь flyve op; starte (om fly)2 angiver, at handlingen udøves intenst og gennemgribende3 danner ingressiv aktionsart ingr og betegner da handlingens intense start4 perfekt iverer visse grundverber5 danner sammen med -ну kombineret ingressiv og delimitativ aktionsartвздремнуть (lægge sig og) få en lille lur.se вз- -
4 взъ-
verbpræf1 angiver retningen "op(ad)"взлететь flyve op; starte (om fly)2 angiver, at handlingen udøves intenst og gennemgribende3 danner ingressiv aktionsart ingr og betegner da handlingens intense start4 perfekt iverer visse grundverber5 danner sammen med -ну kombineret ingressiv og delimitativ aktionsartвздремнуть (lægge sig og) få en lille lur.se вз- -
5 вс-
verbpræf1 angiver retningen "op(ad)"взлететь flyve op; starte (om fly)2 angiver, at handlingen udøves intenst og gennemgribende3 danner ingressiv aktionsart ingr og betegner da handlingens intense start4 perfekt iverer visse grundverber5 danner sammen med -ну kombineret ingressiv og delimitativ aktionsartвздремнуть (lægge sig og) få en lille lur. -
6 совершенный
adj. formfuldendt, fuldendt, fuldkommen, fuldstændig, helstøbt, ideal, knusende, perfekt* * *adj1 E fuldkommen, fuldendt, formfuldendt; helstøbt2 E fuldkommen\совершенныйo aldeles, ganske; совершенныйø глухдй stokdøv; совершенныйо чуждй vildfremmed3: совершенныйый вид perfektivt aspekt. -
7 совершенство
sb nfuldkommenhedв совершенствосовершенствоe til fuldkommenhed, fuldkomment, perfekt. -
8 у
præp. hos, ved* * *præp+ gen1 (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude) ved2 hos3 af, hosкупить что-н. у когд-н. købe ngt af ell. hos ngnузнать что-н. у когд-н. få ngt at vide af ngn4 om tilhørsforhold f eksу тебя красивый голос du har en smuk, stemmeножки у стула benene på stolen, stolens ben. y- verb.præf1 om retningen "bort, væk": уехать rejse, tage af sted ell. bortуйти gå, gå sin vej; gå hjem2 anbringelse inden for visse rammer: уместить få plads til3 handlingen omfatter hele sit objekt: усыпать overdrysse4 reduktion: ушить sy ind5 perfekt iverer visse verber f eks: (у)вянуть visne6 danner sammen med -ся exhaustativ aktionsart exh s.d. -
9 безупречно
adv. perfekt, upåklageligt
См. также в других словарях:
perfekt — I {{/stl 13}}{{stl 33}}[wym. z akcentem na ostatniej sylabie]{{/stl 33}}{{stl 8}}przym. ndm, pot., {{/stl 8}}{{stl 7}}to samo co perfekcyjny: To jest perfekt. Ktoś jest perfekt. Perfekt wykończenie. Sprzęt perfekt. {{/stl 7}}{{stl 20}} {{/stl… … Langenscheidt Polski wyjaśnień
perfekt — Adj. (Grundstufe) ohne Fehler, ideal Synonyme: einwandfrei, vollkommen Beispiele: Ihr Englisch ist perfekt. Er war perfekt vorbereitet. perfekt Adj. (Aufbaustufe) ugs.: sich nicht mehr ändern lassend, endgültig fertig Synonyme: abgemacht,… … Extremes Deutsch
perfekt — [Aufbauwortschatz (Rating 1500 3200)] Auch: • vollkommen • ideal Bsp.: • Der Mord war perfekt. • Ich bin hier vollkommen fremd (= ein vollkommener Fremder). • Ich fand einen idealen Ort zum Ferienmachen. • … Deutsch Wörterbuch
perfekt — Adj std. (16. Jh.) Entlehnung. Entlehnt aus l. perfectus, dem PPP. von l. perficere (perfectum) fertigmachen, vollenden , zu l. facere machen und l. per . Als Substantiv Bezeichnung des vollendeten Vorgangs (Gegensatz: Imperfekt). Abstraktum:… … Etymologisches Wörterbuch der deutschen sprache
perfekt — »vollendet, vollkommen; abgemacht«: Das Adjektiv wurde im 16. Jh. aus lat. perfectus »vollendet, vollkommen« entlehnt, dem Partizipialadjektiv von lat. perficere »fertig machen, zustande bringen« (aus lat. per ‹vgl. ↑ per..., ↑ Per...› und lat.… … Das Herkunftswörterbuch
Perfekt — »vollendet, vollkommen; abgemacht«: Das Adjektiv wurde im 16. Jh. aus lat. perfectus »vollendet, vollkommen« entlehnt, dem Partizipialadjektiv von lat. perficere »fertig machen, zustande bringen« (aus lat. per ‹vgl. ↑ per..., ↑ Per...› und lat.… … Das Herkunftswörterbuch
perfekt — Die Reiseorganisation war perfekt … Deutsch-Test für Zuwanderer
Perfekt — (lat.), vollendet, vollkommen … Meyers Großes Konversations-Lexikon
Perfékt — (lat.), vollendet, vollkommen; Perfektibilismus, der Glaube an eine ins Unendliche fortschreitende Vervollkommnungsfähigkeit (Perfektibilität) und Vervollkommnung (Perfektiōn) der Menschen; Perfektibilísten, Anhänger dieses Glaubens; auch s.v.w.… … Kleines Konversations-Lexikon
pèrfekt — m 〈G mn pȅrfēktā〉 gram. 1. {{001f}}glagolski oblik koji znači radnju u prošlosti 2. {{001f}}u hrv. jeziku, složeno prošlo glagolsko vrijeme [pisao sam] ✧ {{001f}}lat … Veliki rječnik hrvatskoga jezika
perfekt — pèrfekt m <G mn pȅrfēktā> DEFINICIJA gram. 1. glagolski oblik koji znači radnju u prošlosti 2. u hrv. jeziku, složeno prošlo glagolsko vrijeme [pisao sam] ETIMOLOGIJA lat. perfectum ← perfectus: završen, gotov … Hrvatski jezični portal
