-
1 komme
komme1 ['kɔmə] <et> Kommen n, Erscheinen n, Ankunft f; Nacht, Winter: Anbruch m, Einbruch m; Eintritt mhun kom løbende sie kam (an)gerannt;hun kom syngende sie kam singend;komme hvad der vil komme, was da wolle;komme for sent til toget den Zug verpassen;kom nu!, kom så! komm jetzt!, komm doch!, nun komm schon!;komme sukker i kaffen Zucker in den Kaffee tun;vr komme sig genesen, sich erholen ( eftervon D); fig sich bessern, fleißiger ( oder tüchtiger) werden;komme af med ngt. etwas loswerden;det kommer af, at … das kommt daher, dass …;det kommer af at ryge das kommt vom Rauchen;det kommer der af at lyve das kommt dabei heraus, wenn man lügt;komme af sted fortkommen;komme galt af sted fam Pech haben;det kommer an på dig es kommt auf dich an;kom an! komm her(an)!, los!;komme bagud in Verzug ( oder Rückstand) geraten;komme bort fortkommen, wegkommen, abhandenkommen; abkommen ( fravon D);komme efter nachkommen;komme efter én jemanden abholen;jeg skal komme efter dig! ich werde dich schon kriegen ( oder lehren)!;komme for vorkommen;komme fra det med livet i behold mit dem Leben davonkommen;komme frem (her)vorkommen, herauskommen; vorwärtskommen;komme igen wiederkommen, zurückkehren;komme igennem durchkommen;kunne komme igennem durchkönnen;komme imellem dazwischenkommen;der er kommet ngt. imellem dem sie haben sich entzweit;komme ind hereinkommen;kom ind! herein!;vi må ikke komme ind wir dürfen nicht hinein; wir haben keinen Zutritt;komme ind som nr. et SPORT als Erster durchs Ziel kommen;komme ind på ngt. auf etwas zu sprechen kommen;komme nærmere ind på et problem auf ein Problem näher eingehen;komme med mitkommen;kom med det! gib her!, her damit!;komme ned herabkommen, herunterkommen;kom nærmere! treten Sie näher!;komme omkring herumkommen;komme op hinaufkommen, heraufkommen; hochkommen, aufstehen; aufkommen; emporkommen; aufgehen; drankommen, geprüft werden (iin D);komme op at skændes in Streit geraten;komme over herüberkommen, hinüberkommen;det kom over mig fig es überkam mich;komme overens übereinkommen;komme sammen zusammenkommen; verkehren ( medmit D);komme til herankommen; hinzukommen; drankommen;han kom ikke ngt. til er ist nicht verletzt worden, ihm ist nichts passiert;komme til at holde af ngt. etwas lieb gewinnen;du vil engang komme til at forstå det du wirst es eines Tages verstehen;jeg kom til at tænke på det es fiel mir ein;hun kom til at sidde ved siden af mig sie kam neben mich zu sitzen;hvordan er han kommet til sin formue? wie ist er zu seinem Vermögen gekommen?;komme til kort fig zu kurz kommen;nu kommer turen til dig jetzt bist du dran;komme til sig selv zu sich kommen;komme tilbage zurückkommen, zurückkehren, wiederkommen;komme ud herauskommen, hinauskommen; ausgehen, unter die Leute kommen;komme ud i ngt. in etwas hineingeraten;det kommer ud på ét das läuft auf das Gleiche hinaus;komme uden om ngt. um etwas herumkommen;det kommer man ikke uden om man kommt nicht d(a)rum herum;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;det kommer ikke sagen ved das gehört nicht zur Sache;komme videre weiterkommen;kommende künftig, kommend -
2 komme
vb.kommen;jeg kommer ich komme; ( om ting)komme bort wegkommen;komme i slagsmål in eine Schlägerei geraten; ( følger med)hun kommer med sie kommt mit;det er han kommet over er ist darüber hinweggekommen; ( huske)komme på ngt auf etw. (akk.)kommen;komme sig sich erholen; ( ved en fejltagelse)komme til at gøre ngt etw. zufällig tun, etw. unabsichtlich tun;jeg kom til at tænke på, at mir fiel ein, dass...;komme tilbage zurückkommen;komme ud for en ulykke einen Unfall haben;dertil kommer yderligere hinzu kommt noch -
3 komme
vb.kommen;jeg kommer ich komme; ( om ting)komme bort wegkommen;komme i slagsmål in eine Schlägerei geraten; ( følger med)hun kommer med sie kommt mit;det er han kommet over er ist darüber hinweggekommen; ( huske)komme på ngt auf etw. (akk.)kommen;komme sig sich erholen; ( ved en fejltagelse)komme til at gøre ngt etw. zufällig tun, etw. unabsichtlich tun;jeg kom til at tænke på, at mir fiel ein, dass...;komme tilbage zurückkommen;komme ud for en ulykke einen Unfall haben;dertil kommer yderligere hinzu kommt noch -
4 så
I vb.säenII I adv.1. (angiver måde, grad m.m. i den grad, meget) so, derart;jeg har ikke så mange penge ich habe nicht so viel Geld;jeg er så glad ich bin sehr froh; (i samme grad, lige så) so;jeg kommer så snart som muligt ich komme so bald wie möglich2. ( derpå) dann;først har han arbejdet, så læst erst hat er gearbeitet, dann gelesenhvis det regner så kører vi ikke wenn es regnet, fahren wir nicht; (efter ledsætning med als, da, obwohl, während, weil, wenn m.fl. ingen direkte gengivelse)hans kuglepen var væk, så han måtte købe en anden sein Kugelschreiber war weg, er musste also einen anderen kauften (/deshalb musste er...); (altså, derfor)bogen er god, og så er den billig das Buch ist gut, und dabei ist es billig (tilmed, desuden)II konj.så at (so) dass;hun frøs så hun rystede sie fror so, dass sie zitterte;han slog i bordet, så tallerkenerne klirrede er schlug auf den Tisch, dass (die) Teller klirrtenIII pron.i så fald dann; in diesem Fall -
5 så
I vb.säenII I adv.1. (angiver måde, grad m.m. i den grad, meget) so, derart;jeg har ikke så mange penge ich habe nicht so viel Geld;jeg er så glad ich bin sehr froh; (i samme grad, lige så) so;jeg kommer så snart som muligt ich komme so bald wie möglich2. ( derpå) dann;først har han arbejdet, så læst erst hat er gearbeitet, dann gelesenhvis det regner så kører vi ikke wenn es regnet, fahren wir nicht; (efter ledsætning med als, da, obwohl, während, weil, wenn m.fl. ingen direkte gengivelse)hans kuglepen var væk, så han måtte købe en anden sein Kugelschreiber war weg, er musste also einen anderen kauften (/deshalb musste er...); (altså, derfor)bogen er god, og så er den billig das Buch ist gut, und dabei ist es billig (tilmed, desuden)II konj.så at (so) dass;hun frøs så hun rystede sie fror so, dass sie zitterte;han slog i bordet, så tallerkenerne klirrede er schlug auf den Tisch, dass (die) Teller klirrtenIII pron.i så fald dann; in diesem Fall -
6 hvor
adv., konj.(om sted, tid om grad) wo, wie;i Berlin, hvor han stadig bor in Berlin, wo er immer noch wohnt;hvor kommer hun fra? woher stammt sie?;på den tid, hvor jeg … zur Zeit, wo ich …;hvor gammel er han? wie alt ist er?;hvor er verden dog lille! wie klein (die) Welt ist!;hvor som helst irgendwo;hvor herligt wie schön! -
7 med
adv.mit (styrer dat.)forhøje prisen med ti kroner den Preis um zehn Kronen erhöhen;vi kommer med bil wir kommen mit dem Wagen; ( også) auch;jeg med ich auch -
8 nogen
pron.1. ( adjektivisk) ein, eine; + mask., neutr., fem.er der nogen bager her i nærheden? gibt es hier einen Bäcker?;har du ikke nogen støvsuger? hast du keinen Staubsauger?2. ( substantivisk) einer, eins; mask., neutr.vi leder efter en god restaurant. Kender De nogen? wir suchen ein gutes Restaurant. Kennen Sie eins?3. (substantivisk, om person) jemand;ikke nogen niemand, keiner;der kommer nogen da kommt jemand;jeg kender ikke nogen af dem ich kenne keinen von ihnen -
9 nok
adv.1. ( tilstrækkeligt) genug; ( er led ved det)jeg har fået nok ich habe es satt!2. ( formodentlig) wohl;han kommer nok snart er wird schon kommen -
10 undskylde
vb.1. entschuldigen;undskyld! Entschuldigung!;undskylde at jeg kommer for sent! entschuldigen Sie bitte, dass ich zu spät komme!2. ( tilgive) verzeihen;undskylde ng ngt jmdm. etw. verzeihen -
11 hvor
adv., konj.(om sted, tid om grad) wo, wie;i Berlin, hvor han stadig bor in Berlin, wo er immer noch wohnt;hvor kommer hun fra? woher stammt sie?;på den tid, hvor jeg … zur Zeit, wo ich …;hvor gammel er han? wie alt ist er?;hvor er verden dog lille! wie klein (die) Welt ist!;hvor som helst irgendwo;hvor herligt wie schön! -
12 med
adv.mit (styrer dat.)forhøje prisen med ti kroner den Preis um zehn Kronen erhöhen;vi kommer med bil wir kommen mit dem Wagen; ( også) auch;jeg med ich auch -
13 nogen
pron.1. ( adjektivisk) ein, eine; + mask., neutr., fem.er der nogen bager her i nærheden? gibt es hier einen Bäcker?;har du ikke nogen støvsuger? hast du keinen Staubsauger?2. ( substantivisk) einer, eins; mask., neutr.vi leder efter en god restaurant. Kender De nogen? wir suchen ein gutes Restaurant. Kennen Sie eins?3. (substantivisk, om person) jemand;ikke nogen niemand, keiner;der kommer nogen da kommt jemand;jeg kender ikke nogen af dem ich kenne keinen von ihnen -
14 nok
adv.1. ( tilstrækkeligt) genug; ( er led ved det)jeg har fået nok ich habe es satt!2. ( formodentlig) wohl;han kommer nok snart er wird schon kommen -
15 undskylde
vb.1. entschuldigen;undskyld! Entschuldigung!;undskylde at jeg kommer for sent! entschuldigen Sie bitte, dass ich zu spät komme!2. ( tilgive) verzeihen;undskylde ng ngt jmdm. etw. verzeihen -
16 skam
med skam at melde zu meiner Schande;rødme af skam vor Scham (D) erröten;det er en skam, at han ikke kommer! es ist schade ( oder wie schade), dass er nicht kommt!;for skams skyld anstandshalber;få skam til tak mit Undank belohnt werden;gøre ens ord til skamme jemanden Lügen strafen;skam2 [sɡɑm] wahrhaftig, wirklich;det ved jeg skam ikke das weiß ich wahrhaftig ( oder wirklich) nicht -
17 tanke
det var min tanke es war meine Absicht;falde i tanker in Gedanken versinken;gøre sig sine (egne) tankeer om ngt. sich über etwas Gedanken machen;komme på andre tankeer auf andere Gedanken kommen, sich eines Besseren besinnentanke2 ['tɑŋɡə] tanken; betanken;
См. также в других словарях:
Martin — 1. An Martini (10. Nov.) Sonnenschein tritt ein kalter Winter ein. – Orakel, 895. 2. An Sanct Martin s Tag lobe unsrer Frauen Fasten. 3. Auf Sanct Martin kommt der Winter. Frz.: A la sainct Martin l hiver en chemin. (Leroux, I, 80; Kritzinger,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Ledsætning — En uafhængig sætning, der er en del af et sætningsled, eller selv udgør et sætningsled (har altid ligefrem ordstilling) og begynder med et Ind ledningsord. Ofte syn. med bisætning. Se Bisætning. Der er 3 typer ledsætninger: 1. Substantiviske:… … Danske encyklopædi
Marguerite Viby — Promotional Photo of Marguerite Viby Born Ida Marguerite Steenberg Jensen Viby 25 June 1909(1909 06 25) Copenhagen, Denmark … Wikipedia
Lau Lauritzen junior — Lau Lauritzen jr. (* 26. Juni 1910 in Vejle; † 12. Mai 1977 in Kopenhagen) war ein dänischer Filmregisseur, Schauspieler und Drehbuchautor. Seine Spielfilme wurden viermal mit der Bodil, Dänemarks wichtigstem Filmpreis ausgezeichnet, während er… … Deutsch Wikipedia
Hund — 1. A guate Hund ve laft se nit1 u2 an schlecht n is kua Schad. (Unterinnthal.) – Frommann, VI, 36, 63. 1) Verläuft sich nicht. 2) Und. 2. A klenst n Hund na hengt mer di grössten Prügel ou (an). (Franken.) – Frommann, VI, 317. 3. A muar Hüünjen a … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Idioma danés — Danés Dansk Hablado en Dinamarca Islandia … Wikipedia Español