-
1 komme
komme1 ['kɔmə] <et> Kommen n, Erscheinen n, Ankunft f; Nacht, Winter: Anbruch m, Einbruch m; Eintritt mhun kom løbende sie kam (an)gerannt;hun kom syngende sie kam singend;komme hvad der vil komme, was da wolle;komme for sent til toget den Zug verpassen;kom nu!, kom så! komm jetzt!, komm doch!, nun komm schon!;komme sukker i kaffen Zucker in den Kaffee tun;vr komme sig genesen, sich erholen ( eftervon D); fig sich bessern, fleißiger ( oder tüchtiger) werden;komme af med ngt. etwas loswerden;det kommer af, at … das kommt daher, dass …;det kommer af at ryge das kommt vom Rauchen;det kommer der af at lyve das kommt dabei heraus, wenn man lügt;komme af sted fortkommen;komme galt af sted fam Pech haben;det kommer an på dig es kommt auf dich an;kom an! komm her(an)!, los!;komme bagud in Verzug ( oder Rückstand) geraten;komme bort fortkommen, wegkommen, abhandenkommen; abkommen ( fravon D);komme efter nachkommen;komme efter én jemanden abholen;jeg skal komme efter dig! ich werde dich schon kriegen ( oder lehren)!;komme for vorkommen;komme fra det med livet i behold mit dem Leben davonkommen;komme frem (her)vorkommen, herauskommen; vorwärtskommen;komme igen wiederkommen, zurückkehren;komme igennem durchkommen;kunne komme igennem durchkönnen;komme imellem dazwischenkommen;der er kommet ngt. imellem dem sie haben sich entzweit;komme ind hereinkommen;kom ind! herein!;vi må ikke komme ind wir dürfen nicht hinein; wir haben keinen Zutritt;komme ind som nr. et SPORT als Erster durchs Ziel kommen;komme ind på ngt. auf etwas zu sprechen kommen;komme nærmere ind på et problem auf ein Problem näher eingehen;komme med mitkommen;kom med det! gib her!, her damit!;komme ned herabkommen, herunterkommen;kom nærmere! treten Sie näher!;komme omkring herumkommen;komme op hinaufkommen, heraufkommen; hochkommen, aufstehen; aufkommen; emporkommen; aufgehen; drankommen, geprüft werden (iin D);komme op at skændes in Streit geraten;komme over herüberkommen, hinüberkommen;det kom over mig fig es überkam mich;komme overens übereinkommen;komme sammen zusammenkommen; verkehren ( medmit D);komme til herankommen; hinzukommen; drankommen;han kom ikke ngt. til er ist nicht verletzt worden, ihm ist nichts passiert;komme til at holde af ngt. etwas lieb gewinnen;du vil engang komme til at forstå det du wirst es eines Tages verstehen;jeg kom til at tænke på det es fiel mir ein;hun kom til at sidde ved siden af mig sie kam neben mich zu sitzen;hvordan er han kommet til sin formue? wie ist er zu seinem Vermögen gekommen?;komme til kort fig zu kurz kommen;nu kommer turen til dig jetzt bist du dran;komme til sig selv zu sich kommen;komme tilbage zurückkommen, zurückkehren, wiederkommen;komme ud herauskommen, hinauskommen; ausgehen, unter die Leute kommen;komme ud i ngt. in etwas hineingeraten;det kommer ud på ét das läuft auf das Gleiche hinaus;komme uden om ngt. um etwas herumkommen;det kommer man ikke uden om man kommt nicht d(a)rum herum;det kommer ikke dig ved das geht dich nichts an;det kommer ikke sagen ved das gehört nicht zur Sache;komme videre weiterkommen;kommende künftig, kommend -
2 komme
vb.kommen;jeg kommer ich komme; ( om ting)komme bort wegkommen;komme i slagsmål in eine Schlägerei geraten; ( følger med)hun kommer med sie kommt mit;det er han kommet over er ist darüber hinweggekommen; ( huske)komme på ngt auf etw. (akk.)kommen;komme sig sich erholen; ( ved en fejltagelse)komme til at gøre ngt etw. zufällig tun, etw. unabsichtlich tun;jeg kom til at tænke på, at mir fiel ein, dass...;komme tilbage zurückkommen;komme ud for en ulykke einen Unfall haben;dertil kommer yderligere hinzu kommt noch -
3 komme
vb.kommen;jeg kommer ich komme; ( om ting)komme bort wegkommen;komme i slagsmål in eine Schlägerei geraten; ( følger med)hun kommer med sie kommt mit;det er han kommet over er ist darüber hinweggekommen; ( huske)komme på ngt auf etw. (akk.)kommen;komme sig sich erholen; ( ved en fejltagelse)komme til at gøre ngt etw. zufällig tun, etw. unabsichtlich tun;jeg kom til at tænke på, at mir fiel ein, dass...;komme tilbage zurückkommen;komme ud for en ulykke einen Unfall haben;dertil kommer yderligere hinzu kommt noch -
4 stå
I vb.gå i stå stehen bleiben, stoppen; ( ikke kunne komme videre)gå i stå stecken bleiben stehen;stå ud af aussteigen; ( dække for udsynet)stå for ngt etw. verdecken, davor stehen;stå inde for sin fejltagelse für seinen Fehler einstehen;det står dig frit for es steht dir frei;det står i avisen das steht in der Zeitung;hvordan står det til? wie gehts?;stå tilbage noch dastehen;han står ikke tilbage for sin bror er gibt seinem Bruder nichts nach; ( fra sengen)stå op aufstehenII sb.( fx om et ur)gå i stå stehen bleiben, stoppen; ( ikke kunne komme videre) stecken bleiben -
5 stå
I vb.gå i stå stehen bleiben, stoppen; ( ikke kunne komme videre)gå i stå stecken bleiben stehen;stå ud af aussteigen; ( dække for udsynet)stå for ngt etw. verdecken, davor stehen;stå inde for sin fejltagelse für seinen Fehler einstehen;det står dig frit for es steht dir frei;det står i avisen das steht in der Zeitung;hvordan står det til? wie gehts?;stå tilbage noch dastehen;han står ikke tilbage for sin bror er gibt seinem Bruder nichts nach; ( fra sengen)stå op aufstehenII sb.( fx om et ur)gå i stå stehen bleiben, stoppen; ( ikke kunne komme videre) stecken bleiben -
6 se
se [seːˀ] <så; set> v/i sehen, blicken, schauen, gucken; ersehen; v/t sehen; erblicken, schauen;se, se! sieh mal an!;der kan du (bare) se! siehst du!;se (så) at komme væk! fam mach, dass du fortkommst!;vi må se at få det gjort wir müssen (zu)sehen, dass es fertig wird;lade sig se sich blicken lassen;se ad nachsehen, nachschauen;se sine folk an erst mal sehen, mit wem man es zu tun hat;se tiden an abwarten, die Dinge auf sich zukommen lassen;se bort fra ngt. von etwas absehen;se efter nachsehen;se sig for sich vorsehen;se igennem durchsehen;se sig om sich umsehen;se op aufblicken;se på zusehen, zugucken;se til zusehen;se til børnene nach den Kindern sehen;se til, at du kommer væk! mach, dass du fortkommst!;have meget at se til viel zu tun haben, fam viel um die Ohren haben;se sig tilbage sich umsehen, zurückblicken;vi ses ofte wir sehen uns oft
См. также в других словарях:
Marsvin — Marsvinet kan blive op til 1,8 meter lang. Det er en tandhval, og den lever af fisk. Den bevæger sig igennem vandet med sin hale (halen slår op og ned). Det kan veje omkring 20 25 kilogram. Dens værste fjende er mennesket, fordi vi forurener… … Danske encyklopædi
Aferese — 1. Græsk for at tage væk eller hente bort. 2. Aferese er et udtryk som bruges i forbindelse med blodtapning. Normalt, når man bliver tappet, giver man fuldblod. Ved aferese tappes blodet som normalt, men centrifugeres så med det samme. De… … Danske encyklopædi
Matador (TV series) — Matador Format Drama Created by Lise Nørgaard (idea) Erik Balling (director) Starring Jørgen Buckhøj Ghita Nørby Holger Juul Hansen Malene Schwartz Buster Larsen … Wikipedia
Falanks — 1. Falanks (græsk, flertal falanger), et finger eller tåled. 2. Falanks, en tæt sluttet formalion, særlig anvendt af grækerne. Dens oprindelse føres tilbage til den trojanske Krig, hvor grækerne skal have kæmpet i dybe hobe. Geleddernes antal var … Danske encyklopædi
Narada — Narada, nævnt som forfatter af enkelte Veda hymner, i den indiske eventyrmytologi en Rishi blandt guderne eller en guddommelig Gandharva , eller en Gandharva. Forbandet af Daksha til evig omflakken, kommer han jævnlig fra himlen ned på Jorden for … Danske encyklopædi
Porfirio Diaz — José de la Cruz Porfirio Díaz (15. september 1830 1. juli 1915), præsident/diktator i Mexico 1877 80 og 1884 1911, født i Oaxaca, død i Paris, var af overvejende indiansk byrd og oprindelig bestemt til at være præst; forlod 1847 lollegiet for at… … Danske encyklopædi
Spækhugger — Spækhuggerne hører til tandhvalerne. De bliver også kaldt havets ulve . For de jager i flok og spiser hvad de kan fange. Faktisk er netop spækhuggeren et af de farligste rovdyr du kan møde i havet. I bugten ud for Paihia i New Zealand kan man… … Danske encyklopædi
Rom — 1. Auch in Rom müssen die Leute sterben. Der Umstand, dass der Papst dort wohnt, schützt vor dem Tode nicht, denn er muss selbst sterben. Lat.: Romae quoque homines moriuntur. (Eustathius.) (Binder II, 2976; Faselius, 225; Wiegand, 645.) 2.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Weg (Subst.) — 1. A guter Weg krumm, ist nint um. (Deisslingen.) – Birlinger, 203. 2. Ach Gott, den Weg möten wi all, säd de oll Frû, dôr füert de Schinner mit de Koh ût n Stall. – Hoefer, 295; Schlingmann, 461. »Einer Fraw war die Kuh gestorben. Als dieselbe… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon