-
1 som
I pronomen1. som, derDet var Kent som började slåss, inte jag!
Det var K., der begyndte at slås, ikke mig!
Vad heter killen som skickar blommor till dig?
Hva' hedder fyren, der sender blomster til dig?
Vet vi hur många som vill skriva på?
Ved vi hvor mange, der vil skrive under?
II adverbiumSkænderiet handler igen om det, som vi tidligere har været uenige om
1. som, hvorSom vi har saknat dig!
Som vi dog har savnet dig, hvor har jeg dog savnet dig!
Vi blev afbrudt, mens vi var rigtig godt i gang, mens arbejdet var i fuld gang
III konjunktionA.-S's stemme er smukkest, når den har hvilet en dag eller to
1. som, såsom, ligesom, som om, da, hvor m.m.A. er lige så gammel som sin kone
Det var lige præcis den mandag, da (hvor) det skete
Om jag vore som du, skulle jag spara pengarna till en resa
Hvis jeg var dig, ville jeg gemme pengene til en rejse
-
2 som
I pronomen1. som, derDet var Kent som började slåss, inte jag!
Det var K., der begyndte at slås, ikke mig!Vad heter killen som skickar blommor till dig?
Hva' hedder fyren der sender blomster til dig?Vet vi hur många som vill skriva på?
Ved vi hvor mange der vil skrive under?Skænderiet handler igen om det, som vi tidligere har været uenige omII adverbium1. som, hvorSom vi har saknat dig!
Som vi dog har savnet dig, hvor har jeg dog savnet dig!2. på en vis måde, allerbedst (eller lign.) (sammen med adjektiver i superlativ)Vi blev afbrudt, mens vi var rigtig godt i gang, mens arbejdet var i fuld gangA.-S's stemme er smukkest, når den har hvilet en dag eller toIII konjunktion1. som, såsom, ligesom, som om, da, hvor m.m.A. er lige så gammel som sin koneDet var lige præcis den mandag, da (hvor) det sketeOm jag vore som du, skulle jag spara pengarna till en resa
Hvis jeg var dig, ville jeg gemme pengene til en rejseSom jeg sa´ førSærlige udtryk: -
3 разыграться
vr pf ipfразыгрываться1 komme godt i gang med at lege2 spille sig varm, tage fat for alvor3 tage fart, tage til4 udspille sig. -
4 gå
uregelmæssigt verbum1. gå, bevæge sig2. føreVejen fører til S. (domkirkeby i Södermanland)
3. gå, forsvinde (om tid)Klockan går inte, den har stannat
Uret går ikke, det er standset
4. gå, blive spillet (om film, teater)Vad går det på Folkan?
Hvad går der på Folketeatret, hvad spiller de der?
5. være muligDet går att avhjälpa felet, det går att laga
Det er muligt at rette fejlen, den kan repareres
6. udvikle sig, fungereDet går bra, det går dåligt
Det går godt, det går ikke godt
7. være i gang/i omløb m.m.Gå i skolan, gå på bio, gå på gym, gå på gymnasiet, gå på kurs
Gå i skole, gå i biografen, gå til gymnastik, gå i gymnasiet, gå på kursus
9. blive til noget andet (en slags ændring, om personer/ting)Gå i barndom, gå i pension, gå i bitar
Gå i barndom, gå på pension, gå i stykker
Være overstresset, udbrændt, sygemeldt, sygemelde sig pga stress, udbrændthed og lign.
Blive kendt/blive husket
Den (det) gick hem!
Den sad, det lykkedes!
Det där går inte i mej!, Det där kan du inte slå i mej!
Den hopper jeg ikke på!
Det er o.k.
-
5 gå
uregelmæssigt verbum1. gå, bevæge sig"Bebisen har nu lärt sig gå
Gingo i stället för gick är ålderdomligt, men man kan t.ex. stöta på den formen i visor, sånger och psalmer: "Där gingo tre jäntor i solen, på vägen till Lindane Le"
'Gingo' i st. for gik er gammeldags, men man kan fx finde den form i viser, sange og salmer: "Der gik tre piger i solen, på vejen til L. L." (Linje fra en digtsamling af G. Fröding 1860-1911, nomineret til Nobelprisen)2. føreVejen fører til S. (domkirkeby i Södermanland)3. gå, forsvinde (om tid)Klockan går inte, den har stannat
Uret går ikke, det er standset4. gå, blive spillet (om film, teater)Vad går det på Folkan?
Hvad går der på Folketeatret, hvad spiller de der?5. være muligDet går att avhjälpa felet, det går att laga
Det er muligt at rette fejlen, den kan repareres6. udvikle sig, fungereDet går bra, det går dåligt
Det går godt, det går ikke godt7. være i gang/i omløb m.m.Gå i skolan, gå på bio, gå på gym, gå på gymnasiet, gå på kurs
Gå i skole, gå i biografen, gå til gymnastik, gå i gymnasiet, gå på kursus9. blive til noget andet (en slags ændring, om personer/ting)Gå i barndom, gå i pension, gå i bitar
Gå i barndom, gå på pension, gå i stykkerSærlige udtryk:Være overstresset, udbrændt, sygemeldt, sygemelde sig pga stress, udbrændthed og lign.Blive kendt/blive husketDen (det) gick hem!
Den sad, det lykkedes!Det där går inte i mej!, Det där kan du inte slå i mej!
Den hopper jeg ikke på!Det er o.k. -
6 за
præp. bag, efter, for, for, for, i, mod, om, på, pr. per* * *Ipræpm akk1 om retningen "hvorhen?" (hen, ind, ned, om, op, over, ud etc) bag, på den anden side af; uden forвыйти за пределы разумного gå ud over ell. ligge hinsides al sund fornuftехать за город tage på landet, tage en tur uden for byenсесть за стол gå til bords; sætte sig ved ell. bag sit bord2 om "holdepunktet" i, om, vedвзять за руку tage i ell. ved håndenвзяться за работу tage fat på sit arbejde, gå i gang med at arbejde3 om afstand i tid og rum, dobbeltpræpled, udelades i oversза 5 километров до ell от города 5 km. før ell. fra byenза 5 минут до начала сеанса 5 min. før forestillingen skal ell. skulle begynde4 om tiden gennem, i (løbet af); på; overза неделю 1) på en uge 2) hvis "дo + gen " er underforstået, jvf.3 en uge forinden, ugen førза последнее время gennem ell. i den senere tidдалеко за полночь 1) det er langt over midnat 2) indtil langt over midnat5 om årsag, pris o.a. for; formedelst; modза то, что... fordi, for (at)ругать кого-н. за что -н. skælde ngn ud for ngt6 om formålet, hensigten (til fordel) forступиться за кого-н. gå i brechen, lægge et godt ord ind for ngn, forsvare ngnручаться за что-н. stå inde for ngt7 om måden o.a.(i stedet) for, somраoдтать за двоих arbejde for to.II præpm instr1 om stedet "hvorhenne?" (henne, inde, nede, omme, oppe, ovre, ude etc.) bag(ved), på den anden side af; hinsides; uden forза городом (ude) på landet, uden for byenза облаками bag skyerne; oven over skyerne2 om rækkefølge i tid og rumза дождями наступила жара efter en periode med regn kom der en hedebølgeвслед за кем-н. (bag)efter ngnдруг за другом den ene efter den anden; efter hinandenидти за кем-н. gå ell. følge (bag) efter ngn3 om tiden under, vedза обедом under middagen, ved middagsbordetза чаем ved teen, mens vi (sad og) drak te4 om årsagen på grund af5 om formåletсходить за покупками gå i byen (efter ngt), gå på indkøb; gå til købmanden o.l.6 styret af visse verber наблюдать за чем-н. iagttage, overvåge ngtследить за чем-н. følge (med i), holde øje med, passe på ngtухаживать за кем-н. 1) passe, pleje ngn 2) gøre ngn sin opvartning; gøre kur til ngn; være galant mod ngn7 i officielt sprog, f eksкнига числится за мной bogen er noteret ell. står opført i mit navnприказ за номером 10 en ordre med ell. bærende nummeret 108 i visse faste udtryk feksза чем дело стало?sv.t. hvad venter vi på? hvorfor kan vi ikke komme videre?дело за тобой sv.t. nu venter vi kun på digочередь за Вами! det er Deres tur! så er turen kommet til Dem!III1 subj.prædя за! jeg er ell. stemmer for!2 substвзвесить все за и против veje for og imod, af eje pro et contra. -
7 ligga
uregelmæssigt verbum1. liggeLigga i sängen, ligga på magen, ligga på rygg
Ligge i sengen, ligge på maven, ligge på ryggen
Kristianstad ligger i Skåne (udt.: krischannsta)
3. om placering på skala, i konkurrencer m.m.5. ligge og + betonet verbum (udsagnsord)Jag ligger och läser, du ligger och solar, hon ligger och drömmer
Jeg ligger og læser, du ligger og tager solbad, hun ligger og drømmer
Ligga bra (väl) till, ligga illa (risigt) till (ha en viss placering)
Have en god udgangsposition (være populær), have en dårlig udgangsposition (ikke være populær) (have en vis placering)
Det ligger någon i fatet: Det ligger Gunilla i fatet att hon är lite långsam
Det hæmmer nogen, det er ikke til nogens fordel: Det hæmmer G., at hun er lidt langsom
Hur ligger det till?, hur ligger landet?
Hvordan er det? hvordan forholder det sig?
-
8 säga
uregelmæssigt verbum1. sige, udtrykke med ordL. siger aldrig noget
Och de' ska du säja (säga)!
Og det siger du!
Jaså, säjer (säger) du de'?
Nå, siger du det!, Tror du det?, Lad os håbe det!
Jag säjer (säger) då det!
Men dog!, Det må jeg sige!
Säj (säg) de' du!
Det er ikke godt at vide!
Var snäll och säj (säg) om det där!
Sig det lige en gang til!
Det vill inte säja (säga) lite!
Det siger ikke så lidt!
Det säjs (sägs) att…
Det siges at …
Vad säjs (sägs)?
Hvad synes du?, Hvad gi'r du mig!
Där sa du något!
Du har ret!
Vad var det jag sa!
Jeg havde ret, selv om du vist ikke troede det!
Va' bra sagt!
Godt sagt!
2. meneVad säger du om att flytta till Umeå?
Hva' mener du om at flytte til U.?
3. betydeVad vill det här säja (säga)?
Hvad betyder det her?
4. lydeDet sa pang, när ballongen sprack
Det sa' bang, da ballonen revnede
5. bestemme, fastlæggeDå säger vi att du ringer till mig mellan 12 och 1 på måndag!
Vi aftaler altså, at du ringer mig op mandag mellem 12 og 1
-
9 ligga
uregelmæssigt verbum1. liggeLigga i sängen, ligga på magen, ligga på rygg
Ligge i sengen, ligge på maven, ligge på ryggenKristianstad ligger i Skåne (udt.: krischannsta)
3. om placering på skala, i konkurrencer m.m.5. ligge og + betonet verbum (udsagnsord)Jag ligger och läser, du ligger och solar, hon ligger och drömmer
Jeg ligger og læser, du ligger og tager solbad, hun ligger og drømmerSærlige udtryk:Ligga bra (väl) till, ligga illa (risigt) till (ha en viss placering)
Have en god udgangsposition (være populær), have en dårlig udgangsposition (ikke være populær) (have en vis placering)Det ligger någon i fatet: Det ligger Gunilla i fatet att hon är lite långsam
Det hæmmer nogen, det er ikke til nogens fordel: Det hæmmer G., at hun er lidt langsomDet er moderne, typisk for samtidenHur ligger det till?, hur ligger landet?
Hvordan er det? hvordan forholder det sig? -
10 säga
uregelmæssigt verbum1. sige, udtrykke med ordL. siger aldrig nogetOch de´ ska du säja (säga)!
Og det siger du!Jaså, säjer (säger) du de´?
Nå, siger du det!, Tror du det?, Lad os håbe det!Jag säjer (säger) då det!
Men dog!, Det må jeg sige!Säj (säg) de´ du!
Det er ikke godt at vide!Var snäll och säj (säg)omdet där!
Sig det lige en gang til!Det vill inte säja (säga) lite!
Det siger ikke så lidt!Det säjs (sägs) att…
Det siges at …Vad säjs (sägs)?
Hvad synes du?, Hvad gi´r du mig!Där sa du något!
Du har ret!Vad var det jag sa!
Jeg havde ret, selv om du vist ikke troede det!Va´ bra sagt!
Godt sagt!2. meneVad säger du om att flytta till Umeå?
Hva´ mener du om at flytte til U.?3. betydeVad vill det här säja (säga)?
Hvad betyder det her?4. lydeDet sa pang, när ballongen sprack
Det sa´ bang, da ballonen revnede5. bestemme, fastlæggeDå säger vi att du ringer till mig mellan 12 och 1 på måndag!
Vi aftaler altså, at du ringer mig op mandag mellem 12 og 1Særlige udtryk: -
11 någon (nån)
pronomen1. nogen, enTyst, det kommer någon!
Tys, der kommer nogen!
Sätt på potatisen någon!
Ka' en af jer ikke sætte kartoflerne over!
2. adjektivisk brug: lidt, en smule, nogle få m.m.H. er nogle få centimeter mindre end mig
Kun en gang, eller nogle gange
Kun lidt, til en vis grad
Det er ikke meget, men det er i hvert fald noget
-
12 tvättnötter
substantiv pluralis1. vaskenødder, vaskenøddeskaller, sæbenødderKlimatsmarta tvättmedel och tvättnötter (såpnötter). Gör något gott för miljön och klimatet, välj t.ex. tvättnötter nästa gång du handlar!
Klimasmarte vaskemidler og vaskenødder. Gør noget godt for miljøet og klimaet. Vælg fx vaskenødder næste gang du køber ind!
-
13 någon (nån)
pronomen1. nogen, enTyst, det kommer någon!
Tys, der kommer nogen!Sättpåpotatisen någon!
Ka´ en af jer ikke sætte kartoflerne over!2. adjektivisk brug: lidt, en smule, nogle få m.m.H. er nogle få centimeter mindre end migSærlige udtryk:Kun en gang, eller nogle gangeKun lidt, til en vis gradDet er ikke meget, men det er i hvert fald noget -
14 tugga
I substantiv1. mundfuld, bid madII verbum1. tyggeEleverne, der har matematikprøve, tygger nervøst på blyanten2. spise (hverdagssprog/slang)Ska vi tugga här?
Ska' vi spise her?4. intellektuelt gentage/bearbejde noget, tygge på noget (ofte med 'om')Tugga nu inte om samma sak en gång till, alla har fattat vad du menar!
Gentag nu ikke det samme en gang til, alle har fattet hvad du mener!Særlige udtryk:Skumme, fråde, få fråde om mundenTuggatobak
-
15 tvättnötter
substantiv pluralis1. vaskenødder, vaskenøddeskaller, sæbenødderKlimatsmarta tvättmedel och tvättnötter (såpnötter). Gör något gott för miljön och klimatet, välj t.ex. tvättnötter nästa gång du handlar!
Klimasmarte vaskemidler og vaskenødder. Gør noget godt for miljøet og klimaet. Vælg fx vaskenødder næste gang du køber ind! -
16 дух
sb. ånd, gejst, gemyt, genganger, sind, stemning* * *sb mgen sg духа, духуånd; gejstбоевой дух - kampgejst, kampåndиспустить дух - udånde, drage det sidste suk, opgive åndenне падай духом! frisk mod! op med humøret! tab ikke modet!2 gemyt, sind(sstemning);в духe, не в духe - godt hhv. i dårligt humørво весь дух, что есть духу alt hvad man kan, det bedste man har lært3 åndedrætодним (единым) духом i et drag ell. stræk, på en gang, ud i et4 luft; lugt, duftни слуху ни духу intet, ikke en lyd5 ånd, gespenst, genfærd6как на духу uden at skjule ngt. -
17 лишний
adj1 ekstra; overflødig, overskydende2 unødig, unødvendig3 eksлишний раз endnu engang, en gang ekstraлишний расход unødig, unødvendig udgiftне \лишнийe(e) +inf det ville ikke skade (med) atпозволить себе \лишнийee tillade sig mere end man kan; gå over stregenрубль с \лишнийим godt (og vel) en rubelсказать \лишнийее sige mere end man burde ell. skulle have gjort. -
18 allt
I pronomen1. alt, den totale mængdeAllt bra?
II adverbiumHvordan går det?, Er alt o.k.?
1. alt, (rigtig)nok, stadig m.m.Jo, det vore allt bra!
Det ville rigtig nok være godt!
En gang imellem, nu og da
-
19 allvar
substantiv1. alvorDet kan bli allvar det här!
Det her kan godt blive farligt!
Gøre alvor af noget, gå i gang med noget, som man har talt om, at man vil
Tage noget alvorligt, mene det man siger
Ta någon på allvar, ta något på allvar
Tage nogen alvorligt, forstå at noget er vigtigt
Tale alvor med nogen, irettesætte
På allvar, på blodigt allvar
På alvor, i fuld alvor
-
20 försöka sig på
verbumDet gick inte så bra för Marika förra gången, nu försöker hon sig på en omstart
Det gik ikke så godt for M. sidste gang, men nu forsøger hun sig med en ny start
См. также в других словарях:
Leute — 1. A de richa Lüta werd ma nüd rüdig1. – Sutermeister, 143; Tobler, 371. In Appenzell: Von den reichen Leuten bekommt man nicht leere Hände. (Tobler.) 2. Albern Leut dienen nicht in die Welt. – Petri, II, 4. 3. Alberne Lüe sind ock Lüe. (Hannover … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gott — 1. Ach du grosser Gott, was lässt du für kleine Kartoffeln wachsen! – Frischbier2, 1334. 2. Ach Gott, ach Gott, seggt Leidig s Lott, all Jahr e Kind on kein Mann! (Insterburg.) – Frischbier2, 1335. 3. Ach, du lieber Gott, gib unserm Herrn ein n… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wort — 1. A guids Woat pfint a guids Oat. (Steiermark.) – Firmenich, II, 767, 73. 2. A güt Wort bringt a güte Äntver (Antwort). (Warschau. Jüd. deutsch.) Freundliches Entgegenkommen gewinnt die Herzen. 3. Allen Worten ist nicht zu glauben. – Henisch,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Brot — 1. Abgeschnitten Brot hat keinen Herrn. Frz.: Pain coupé n a point de maître. 2. Alles Brot ist dem gesund, der hungert. 3. Alt Braut un drüge Holt helpen hushalten. (Westf.) 4. Alt Brot, alt Mehl, alt Holz und alter Wein sind Kleister. –… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Frau — 1. Alle Frauen sind Eva s Tochter. Dän.: Alle mandfolk ere Adams sönner og quindfolk Evæ døttre. (Prov. dan., 6.) 2. Alle Frauen sind gut. Die Engländer fügen boshaft hinzu: zu etwas oder nichts. (Reinsberg I, 59.) 3. Alte Frau – Liebe lau. In… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mann — 1. A blind man may perchance hit the mark. – Tauben und Hühner Zeitung (Berlin 1862), Nr. 6, S. 46. 2. A Mann a Wort oder a Hundsfott. (Ulm.) 3. A Mann wie a Maus ün a Weib wie a Haus is noch nit gleich. (Jüd. deutsch. Warschau.) Will sagen, dass … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Gehen — 1. Barfuss gehen hilft nichts zur Seligkeit. Wider die barfüssigen guten Werke der Mönche und Wallfahrer. 2. Besser allein gehen, als in schlechter Gesellschaft stehen. Frz.: Il vaut mieux aller seul que d être mal accompagné. (Kritzinger, 21.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon