-
21 запить
Ivipf ipfзапивать egynde at drikke, blive forfalden til alkohol.II vt+ instr pf ipfзапивать f eks - таблетку молоком skylle en tablet ned med mælk. -
22 знать
sb. adel, vb. kende, vb. kunne, vb. vide* * *Ivi,viipf.t. vide; kunne; kende; kende til; forstå sig påзнать кого-н. с детства have kendt ngn fra barnsbenзнатьо чем-н. vide ngt, være vidende ell. orienteret om ngtзнать своё дело forstå sig på, kunne sit kramзнать, что... vide, at...дать знать кому-н. о чём-н. lade ngn ngt vide, give ngn et praj om ngtдавать себя знатьgive sig til kende; røre på sigзная, что... i bevidstheden om, vel vidende, at...кто (бог, чёрт) его знает det må guderne vide; hvem vedне знать собой что-н. ikke være sig ngt bevidstона знай (себе)работает hun arbejder ell. hænger i som et jernон только и знает, что пьёт han bestiller ell. kan ikke andet end (at) drikkeон человек знающий han er et (meget) vidende menneske.II sb f adjзнатныйbeau- monde, den fornemme verden, high society. -
23 лишек
sb mgen sg -ка, -ку f eksхватить - ку 1) få lidt for meget (at drikke) 2) overdrive. -
24 набраться
vr+ genpf ipfнабираться1 upersf eks2 fatte, samle3 samle sammen (penge o.a.)4 drikke sig fuld; få nok. -
25 накачать
vt + akk, + gen pf ipfнакачивать1 pumpe (en vis mængde af ngt)2 pumpe op (slange o.l.)3 lakke til, drikke fuld, hælde godt med sprut på ngn4 skælde huden fuld. -
26 накачаться
vr pf ipfнакачиваться drikke sig fuld, fylde sig med sprut. -
27 наклюкаться
vrpf.t. sat drikke sig fuld, lakke sig til -
28 налакаться
-
29 нализаться
vr pf ipfнализываться1 + genslikke, spise sig mæt i ngt2 drikke sig fuld. -
30 напиться
vr+ genpf1ipfнапиваться1 slukke tørsten med ngt2 drikke sig fuld. -
31 опиться
vr+ instrpf1 обопьюсь, обопьётсяipfопиваться drikke sig fuld i ngt. -
32 отхлебнуть
vt pf ipfотхлёбывать drikke (lidt af ngt) -
33 переложить
vt pf ipf til 1-3 og 6-7 перекладывать til 4-5 перелагать1 lægge, anbringe (et andet sted)2 lægge, mure om3 komme, lægge, putte (for meget i)4 на + akklægge over på ngn5 omsætte (til ngt)6 få for meget at drikke7 skifte heste. -
34 перепить
vi pf ipfперепивать få for meget at drikke. -
35 питьевой
adjdrikke-\питьевойая сода tvekulsurt natron. -
36 по-
Iverbalt præf1 perfektiverer visse verber2 danner ingressiv aktionsart ingrs.d.3 danner delimitativ aktionsart dels.d.4 danner attenua-tiv aktionsart att s.d.5 danner sammen med suffiks diminutiv aktionsart dimin s.d.попивать nippe til, drikke lidt (fra tid til anden)6 danner distributiv aktionsart distr s.d.побить slå (mange, f eks modstandere).IInominalt og advpræf1 forstærker visse komparativers betydn поближе l) lidt nærmere; 2) så nær som mulig2 danner sammensatte mådesadverbier говорить по-русски tale russiskпо-товарищески på kammeratlig vis, som kammerater3 danneradjog substmed stedsbetydnпоморье kystland. -
37 подвыпить
vipf.t.1 tt få lidt at drikke, blive let beruset. -
38 подпоить
vt pf5g (præs også)ipfподпаивать drikke fuld. -
39 поить
-
40 попить
vt+ akk, + genipf.t.del drikke lidt.
См. также в других словарях:
drikke — I drik|ke 1. drik|ke vb., r, drak, drukket, i sms. drikke , fx drikkebæger, drikkedunk II drik|ke 2. drik|ke: mad og drikke; hverken mad eller drikke … Dansk ordbog
Spirituosa — Drikke med højere alkoholprocent end vin … Danske encyklopædi
Trinken — 1. Beim Trinken und Essen wird der Kummer vergessen. 2. Besser trincken von einer fliegen, als von einem weidenblatt, denn das fellt ins Wasser, ein fliege wol in gutem Bier oder Wein ligt. – Henisch, 1146, 50; Petri, II, 39. 3. Bey Trincken vnd… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Essen (Verb.) — 1. Aeten unn Drinken holt Liw un Seel tosamen, bäter as n isern Band. – Goldschmidt, II, 22. 2. Assa Se, an1 trinka Se, Herr Pforr, sagte der Bauer, s kriegt s sunst de Kitsche2. (Schles.) 1) Und. 2) Katze. 3. Bei essen und trinken ohne Ruh setzt … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Norsk — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Grammatik — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Skandinavische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Norwegische Sprache — Norwegisch (norsk) Gesprochen in Norwegen Sprecher 5 Millionen Linguistische Klassifikation Indogermanische Sprachen Germanische Sprachen Nordgermanische Sprachen Norwegisch … Deutsch Wikipedia
Starke Verben — Unregelmäßige Verben (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können.… … Deutsch Wikipedia
Starkes Verb — Unregelmäßige Verben (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können.… … Deutsch Wikipedia
Unregelmäßige Verben — (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können. Inhaltsverzeichnis 1 Unregelmäßige… … Deutsch Wikipedia
Unregelmäßiges Verb — Unregelmäßige Verben (unregelmäßige Zeitwörter) sind Verben, deren Stammformen – im Gegensatz zu regelmäßigen Verben – nicht vollständig aufgrund von Regeln aus dem Infinitiv oder einer anderen Nennform abgeleitet werden können.… … Deutsch Wikipedia